Wendigo - Hm, halo friend, or R U a foe?

S: Gyderne
T: aften
P: En sort top uden ærmer (Se profilbilled) lange bukser.
O: få eller ingen væsner.
V: stjerneklart, lunt

Dat var aften. Månen var stået op, og den var næsten hel fuld så den lyste godt. Det var faktisk et helt perfekt vejr til at kigge stjerner, men det var ikk noget som interesserede Sivir. Hun gad ikk rigtig alt det smukke. Hun gik bare for sig selv i gyderne. Hvis man lyttede efter kunne man høre hviskende råb om hjælp fra de døde, og nogle af dem fortalte endda deres egen historie med hvordan de døde. Men det var ikk alle som hørte det fordi de ikk var bevidst om stemmerne, og derfor ikk lyttede efter, men hvis folk gad tage sig tid til at lytte bare i to sekunder, kunne de også høre det. Sivir var fuldt ud bevidst om stemmerne, men ignorerede dem bare, og ind i mellem kunne hun ikk lade vær med at smile ved deres historier. Hun fortsatte stille med at gå, og hun kom længere og længere ind i gyderne, men var ligeglad. Hun kunne nemlig godt lide et sted som dette. Når hun var sådan et sted forsvandt alle hendes tanker nemlig, og det blev så dejlig fredfuldt.

Wendigo sad inde i gyden og kiggede ind i væggen. Han kunne se ind i mørket da han også for det meste holde sig til de mere mørke steder. Han kunne godt høre at der kom nogen eller noget imod ham men da han var mere mørk i tøjet ville ingen kunne se ham, Det var da det han havde regnet med.

Alle de stemmer og råb forsvandt stille hen da Wendigo begyndte at slappe mere af. Han begyndte at synge stille inde i hamselv og lukkede sine øjne. Han sad op ad muren og var mere afslappede end nogensinde før. Han kunne høre skridt komme tætter på og da han fik sine øjne open, så han en pige. For ham var det lidt underligt med Pige i en gyde på denne tid.