Rafaela// halo my friend, and what R U?

S: Kroen Det Vilde Svin
T: 22:09
V: Køligt, regner let
O: Mennesker

Det var aften. Taeyang havde seriøst intet at foretage sig lige nu. Han gad ikke at side der hjemme og kukkelure, så han havde valgt at tage ud. Han havde taget nogle sorte bukser på, og havde taget et hvidt bælte på. Han havde valgt en hvid T-shirt, og uden på den havde han en rød jakke som så ud til at være lavet af leder. Han havde også taget en hvid cap på. Han havde sat sit hår op i en hanekam inde under sin cap.

Taeyang var taget ned til byen, og var gået ind på kroen Det Vilde Svin, hvor han gik op og bestilte noget at drikke. Han bestilte bare en øl i første omgang, så kunne han altid bestille noget andet senere, hvis det skulle være. Han gik over til et bord og satte sig ned. han var ikke i humør til at stå op lige nu. Han satte sig ned på stolen, og så rundt. Han kiggede en enkelt gang ud af vinduet. Det var begyndt at regne. Han havde været heldig at nå her ind i tørvejr. Han sukkede svagt, og tog så en tår af sin øl, og betragtede stille de folk der var til stede.

Rafaela havde som altid en af de dage hvor hendes trang til en smuttur udenfor slottets mure. Hun havde stadig ikke fået lov til og gå udenfor slottets mure fordi hendes mor ikke var kommet tilbage fra et møde og hendes far havde givet hende stuearrast indtil da, men nu var hun så bare sneget sig ud og var ligeglad med hvad resten sagde. Hun havde sit hår sat op i en hestehale og havde sin grå og røde kjole på. Hun gik rundt i Doomsvilles gader da det begyndte og regne. Hun løb alt hen til kroen for og få tørvejr. Hun kiggede rundt inde i kroen da hun kom ind. Hun lignede nærmere en druknet mus end en datter til Sakref.

Taeyang havde ikke siddet så længe før døren blev lukket op. Taeyang så der hen, og så på pigen som stod i døre. Hun var virkelig gennemblødt. Han kunne ikke lade være med at smile af det, men rejste sig op fra sin plads, og gik hen til hende. ”Hey” sagde han, og smilede til hende. ”Sikke et vejr, hva?” han så på hende, og ville gerne gøre noget for hende for at hjælpe hende, for han syntes at det var snydt for hende at hun var så gennemblødt. Han vidste bare ikke lige helt hvad han skulle gøre for at hjælpe hende. Han så bare på hende, og smilede forsigtigt til hende.

Hun kiggede rundt i lokalet. Der var faktisk mange flere mennesker den aften end det havde været de forrige gange hun havde været der. Det var helt underligt og opleve det. Hun havde troet, at det var et kedeligt sted for der var næsten aldrig nogen de gange hun var der. Hun kiggede op på den fremmede fyr der var kommet hen til hende. Hun undrede sig lidt over hvorfor han var kommet hen til hende, men hun lod sig ikke mærke af det. Hun smilede stille til ham og kiggede roligt på ham "Hej" hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere helt på ham her, men hun smilede bare stille til ham. hun nikkede stille til gans spørgsmål.

Taeyang smilede til hende. Han kunne godt fornemme en smule på hende at hun ikke helt vidste hvordan hun lige skulle forholde sig til ham. ”øh, ja.” han kløede sig i nakken. ”Kom bare fordi jeg vil høre om jeg kunne hjælpe dig eller noget. Du er jo helt gennemblødt.” han smilede kejtet til hende. Vidste ikke hvad hun ville tænke, eller svare på det, men ville gerne hjælpe hende på en eller anden måde, men han vidste ikke helt hvordan han lige skulle hjælpe hende. Han så bare afventende på hende, ventede på at hun ville sige noget her.

Hun kiggede rundt for og se om der var nogle borde ledige, men hun kunne ihvertfald ikke få øje på et. Hun vidste overhovedet ikke hvad hun skulle sige til denne fyr eller noget som helst. Hun kiggede på ham da han spurgte om der var noget han kunne hjælpe hende med "Nej, men ellers tak" hendes stemme var rolig og venlig. Hun havde det som om hendes hænder ved ved og brande. Hendes hænder var varme. Brandvarme som om der var ved og gå ild i dem. Hun spekulerede over om hende evne var ved og komme frem igen. Inden hun vidste af det var der ild i hendes hænder. Det var ikke normal ild, men lilla ild der var kommet frem.

Taeyang nikkede stille. ”Okay så.” sagde han blot, vidste ikke lige hvad han ellers skulle sige til hende. Han så selv rundt i kroen, og sukkede stille. Han vidste ikke lige hvad han skulle sige til hende. Hans blik blev lidt efter fanget af noget lilla. Han kiggede i retningen, og så at det var Ild, men hvorfor var det lilla? Han forstod intet, så op på hende. ”Øh, du brænder?” konstaterede han langsomt. ”Men hvorfor er ilden lilla?” spurgte han. Han kunne ikke tænke lige nu, men hvis han kunne, var han nok ogs gået i panik over at hun brændte med lilla ild.

Hun var helt overrasket over, at hendes evne bare var gået igen uden videre. Det gjorde ikke en gang ondt, at der var ild i hænder hænder. Det var bare som nogle blide, intense og varme bevægelser. Hun kiggede halvt irriteret op på ham da han konstaterede, at hun brandte. Det vidste hun sådan set godt så hvorfor skulle han lige sige det? Hun spekulerede lidt over hvordan hun skulle få evnen til og forsvinde igen. Hun kiggede på ham "Mutation..." hun kunne ikke forklare hvordan det var, at hendes evne var anderledes.

Taeyang så stadig bare på ilden. Vidste godt af det ikke havde været det klogeste at konstatere at hun brændte, for selvfølelig vidste hun jo godt selv at hun brændte, men hvorfor havde han sagt det? Nok mere for at bekræfte sig selv en smule i det. Han nikkede da hun sagde at det var mutation. ”Okay.” sagde han så bare. Vidste ikke hvad han lige skulle sige til det, eller hvordan han skulle reagere på det.