En helt normal dag //Cosette//

T: eftermiddag
S: Skoven
V: Sol og lidt skyer, køligt
O: Nogle dyr og væsener

Skoven var nok ikke et sted man skulle forvilde sig ud hvis man var bange af sig. Idag var der godt nok forholdsvis roligt, men om aftenen havde alle væsener frit spil i mørket. Nede ved floden og inde mellem træerne løb en lille flok ulve rundt og legede. Hvis man var ulve-kender ville man kunne se, at det mest var unge ulve der løb rundt sammen her.

Kairi var godt nok næsten lige flyttet til byen, men skoven her havde hun kendt til hele sit liv. Da hun boede hjemme i landsbyen havde det været det sted med flest ulve i nærheden, og da hun nu engang forvandlede sig til en ulv, var det her hun foretrak at løbe rundt. Flokken her var blevet hendes familie på lige med menneskene i byen, og hun elskede at løbe rundt sammen med dem.

Cosette sad i skoven og kiggede ud, nød det en smule.. Savnede Toshiba.. Men det var der ikke noget at gøre ved.. Desværre.. Hun kiggede ud på nogle ulve som legede, hun smilte skævt og rejste sig op og gik lidt tættere på.. Hun ville ønske at hun kun havde været shapeshifter.. Så kunne hun skifte form uden det skulle gøre ondt på hende.. Men det gjorde det og derfor ville hun ikke gøre det..
Hun kiggede ud på dem og lænede sig op af et træ, men noget fik hende til at reagere en jæger som var på jagt rettede sit gevær imod ulvene.
Cosette tog en hurtig beslutning og forvandlede sig, og skrig gavgenlyd i skoven samt hendes kogler som hun tvang til at bugge sig hurtigere end normalt.. De gjorde ondt, men forvandlingen var hurtigere overstået..
Cosette knurrede og sprang på jægeren og knurrede..

Kairi havde godt bemærket kvinden der holdt øje med dem. Hun havde ikke opfattet hende som en trussel og lod derfor flokken lege videre ubekymret. Når de unge ulve i flokken var herude alene, var hun deres leder. Sådan havde det altid været. Hun havde trods alt set de fleste af de her ulve blive født, og det var også derfor de stolede på hende som deres leder. Hjemme i den store flok havde de en anden leder, som selv hun bøjede sig for, men når det kun var de unge var hun lederen. Det var også hende der først opfattede jægeren, lige inden kvinden reagerede, og havde allerede advaret flokken og bedt dem løbe væk i samlet flok, da kvinden forvandlede sig og gik løs på jægeren. Hun holdt sig i baggrunden og holdt bare øje med hvad der skete.

Jægeren var meget muskuløs og slog Cosette i hovedet med sit gevær så hun sprang lidt til siden for at ryste det af sig. Da hun kom til sig selv, var han allerede på benene igen og sigtede på hende.. Cosette lagde hendes jaguar ører tilbage, og klynkede da manden skød hende i flanken.. Cosette kunne mærke smerten.. Og ville skrive men det gjorde hun også..
*Hjælp!* Sendte hun rundt til alle andre shapeshifters vis der skulle være nogle..
Jægern gik tættere på hende, og tog en kniv frem som han ville bruge til at tage hendes liv med..

Hun blev overrasket over at jægeren havde fået kæmpet sig fri, og han nåede at skyde jaguaren i flanken inden hun nåede at reagere. Hun sprang på ham, bed og kradsede indtil han lå stille under hende. Hun havde hørt jaguarens nødråb, og vidste derfor at hun var shapeshifter. Hun gik forbi hende og hen til det træ hvor hun havde sit tøj liggende. *Bare rolig jeg skal bare skifte form, jeg forlader dig ikke* Hun håbede den anden shapeshifter hørte hende, og da hun havde skiftet form og fået tøj på vendte hun tilbage til hende. "Lad os så se på det sår der." Hun tog forsigtigt fat i jaguaren.

Cosette blev mere rolig da en kom hende til nødhjælp.
Men Cosette var ikke bare en shapshifter, det gjorde ondt at forvandle sig..
Men måske skulle hun bare forvandle sig nok også gjorde det måske ikke så ondt mere? Cosette kiggede op på hende, og prøvede at trække vejret stille og roligt.. Hun var en smule bange for at forvandle sig tilbage, hvis det tog for mange af hendes kræfter..
*Men, du kender mig ikke...* Sagde hun selvom at kvinden var menneskeform og ikke kunne forstå hende..

Kairi var øvet i de slags situationer, og vidste godt hvad jaguaren ville sige selvom hun ikke forstod hende. "Selvom jeg ikke kender dig kan jeg stadig hjælpe, og det gør jeg." Hun så på såret, løb hen til sin taske og tog noget af den forbinding hun altid havde med sig når hun var i skoven. Hun bandt det forsigtigt om jaguarens flanke. "Såådan, det skulle gerne hjælpe." Sagde hun og smilede.

Cosette vidste hun burde forvandle sig om, skudet skulle ud.. Og Cosette kunne lysmagi.
*Takk* Sagde hun bare selvom.. *Du ved ikke hvad jeg er..* Sagde hun i sine egne tanker.. Og startede med at prøve at forvandle sig om.. Man kunne se på den stakkels jaguar at de var en pinsel at skulle igennem, den rene smerte..
Pludselig var det Cosette som var idens sted, med tårer ned af kinderne af den smerte forvandlingen havde taget.. Cosette sig til hendes side hvor skudet havde været.
"Tak fordi du vil hjælpe, det der ikke mange som vil."

Hun så lidt undrende på hende da hun vred sig i smerte pga. forvandlingen. "Så lidt. Du er vidst ikke en helt normal shapeshifter hva?" Hun så på kvinden og ventede på om hun svarede hende.

//sorry krea-svigt//

Cosette tørrede tårerne væk.
"Nej siger du ikke." Svarede Cosette med et lille skævt smil.. Hun kiggede på kvinden.
"NAvnet er Cosette, tak for hjælpen." Sagde hun venligt. Hun ømmede sig lidt.
"Så normal som en blanding kan være." Svarede hun ironisk og sukkede lidt.