Finally free again //Johan Hunt//

han smilede til hende "ja de kan i hvert fald mere end de andre jeg har haft her hen" han grinede til dem da de krammede hende "vi skal lige snakke med madammen ikke" han gav de små børn noget af det brød han havde i sin taske " her del det nu retfærdigt og husk det er den ældste der bestemmer over hvem får mere brød" han hjalp Kairi op fra gulvet. han lagde sin ene hånd rund om hendes hofte og lod den glide ned på hendes bagdel. han lod den være der indtil han nåede madammens kontor og bankede på døren hvor efter han lagde sin hånd op på hendes hofte igen da hun åbnede døren "mange tak for de smukke blomster Johan" hun så på ham og han smilede til hende "jeg syntes du fortjente dem efter alt den tid du har brugt her. men jeg tror jeg vil lige vise Kairi mit gamle værelse" han smilede til hende og hun lod ham gå oven på.

Hun smilede og rødmede en smule da han svarede hende, og rejste sig så op med hans hjælp. Hun så på børnene mens han gav dem brødet og bad dem dele det retfærdigt mellem sig. Så gik hun med ham hen til kontoret, og smilede til den gamle dame da hun åbnede døren for dem, og takkede for blomsterne. "Det er nogle dejlige børn De har her." Sagde hun og sendte dem gamle dame et varmt smil, inden hun fulgte Johan ovenpå.