Good old colleague.(Sajro)

Skyerne var faldet fra himlen, og ned på den iskolde jord. Disen snoede sig i luften, og dannede tykke blanker af usigtbarhed igennem mørket, der dansede omkring tågen. Verden omkring mørket og disen var farvet hvid, af sukkersneen der i løbet af natten var frosset fast, så den knasede forræderisk ved hvert skridt der blev taget. Igennem træernes hvide krone kunne man lige netop skimte fuldmånen, der blev sløret af tågens grålige masse, men alligevel lykkedes det fuldmånens skær at trænge ned på jorden, og lyse den op, så skyggerne forvred sig til sære figurer.
Den knasende lyd af sneens overflade der blev brudt, skød igennem natten som en projektil der jagtede et forsvarsløst væsen. Ud fra træernes skygge trådte et rådyr, der virrede let med ørerne, idet den altid var på vagt efter farer der lurede i det skjulte. Den blinkede let, og knasede endnu et par skridt frem, inden dens hoved pludseligt fór op med et ryk. Foran dyret tårnede et mørk skikkelse sig op. Rådyret skred en smule da den forsvandt ind mellem træerne i en imponerende fart.
Det har taget mig måneder at finde denne her ... Hvis dét rådyrs sindssyge skraben koster mig denne opgave, så sværger jeg at jeg finder den og trevler den op med en sløv ske.
Delilah krummede sig let sammen, og flyttede blikket fra rådyrets forsvindingsnummer, og ned til det svage fodspor der syntes lettere utydeligt i den tiltagende dis. Idet hun bøjede knæene en smule, syntes hun at gå fra en skikkelse der havde en underligt elegant aura omkring sig, til et rovdyr på jagt efter bytte, i ly af nattens mulm og mørke. Hendes fingre søgte ubevidst hen imod pistolen og sølvkniven der sad gemt under tanktoppen, læderjakken og læderbukserne der strammede om hendes krop, og fremhævede hendes kropsform, samt beskyttede bedre imod eventuelle angreb end normalt stof.
Hun gled lydløst igennem natten, som et af de spøgelser der forfulgte hendes gang, og havde valgt at gøre livet surt for hende. Men hendes tanker var et andet sted nu. De fokuserede hårdt på den forestående opgave, som hun nu var lige i hælene på, og som alt så ud nu ville hun finde vedkommende senere samme aften, og ville endelig få konfronteret væsnet. Ikke fordi væsnet havde nogen speciel betydning for hende, men det var hvad der finansierede hende - Kundernes ønske var vel vigtige nok? Ikke tale om hun ville bruge blodpengene til at forsøge noget som helst med - Ud over den klinge der gerne skulle være skarp til eventuelle 'tab' af kniven, imod en tidligere slægtning.
Alle hendes sanser var skarpe, og hun kunne næsten lugte slagsmålet der snart ville komme. Med hende som vinder.

Sajro havde flugt denne kvinde igennem skoven i en længere tid nu. Plantede diverse spor, og jagtede dyr rundt i skoven for at forvirre hende og lege med hende. Han fandt det morsomt at lege med jægere af den grund at få af dem var vant til en ukendt tredjepart der blandede sig i deres sager...

Han havde hadet sneen grundet dens larmen, men holdte sig langt nok væk til at han kun lige kunne se hende gennem disen takket være hans bedre syn i mørke. Han havde nu fået sig vandret om foran hende så han var nogle hundrede meter foran hende.

Langsomt kom han gående frem imod hende fra træerne, en skikkelse der var over de to meter, bredskuldret og klædt i et par løst hørbukser forstærket med læder på knæene samt en matchende skjorte forstærket langs rygraden og på albuerne...

''Du befinder dig i den forkerte skov smukke.''

Han så stille på hende og vidste ikke hvad pokker det var hun lavede der udover hun havde forfulgt nogen i en længere periode.

Allerede inden skikkelsen smeltede ud af træerne, blev Delilahs sanser opmærksom på at der var noget der ikke stemte. Der var nogen der kom imod hende, istedet for at forsvinde fra hende. Den fornemmelse var ukendt for hende, når hun var på job. Og så åbnede han munden. Ordene der kom fra den ukendte persons læber, startede først et brændende raseri i hendes indre, der fik hendes fingre til at grave et godt stykke ind under jakken, og gribe fat om sølvkniven. Men så stivnede hele hendes figur, som var hun lavet af isen der omringede dem.
Jeg kender den stemme ...
Hun pressede øjnene en smule sammen og slap kniven, hvorefter hun gled nogle skridt frem, og tiltede hovedet let til siden. Og så betragtede hun skikkelsen der havde ødelagt måneders arbejde. Et genkendelsens smil gled ind på hendes ansigt.
"Sajro! Tænk at vi mødes igen. Long time, no see!"
Endnu før hun havde afsluttet den sætning, ændrede hendes ansigtsudtryk sig til en blanding af forvirring og ren, utæmmet vrede. Endnu engang gled hendes hånd et stykke under hendes jakke, men den nåede aldrig kniven. Den forblev derinde, som en trussel til hvad han vidste hun havde, og han vidste hun ville bruge hvis der var brug for det.
"Du har ødelagt måneders arbejde, Sajro. Den varulv jeg jagter er langtfra god. Det er min levevej. Hvorfor har du gjort det imod din egen slags? Vi var kolleger. Du bør for fanden da vide hvad det her kan gøre ved min forretning! Du skylder mig en forklaring, og du har bare at diske op med en nu!"

''Delilah, jeg er faktisk ret skuffet over dig... at du ikke engang har opdaget at jeg har leget med dig her de sidste mange timer.''

Han grinede bare og reagerede ikke rigtigt på hvordan hun reagerede og virkede så sur på ham. Han havde gennem tiden blevet mere og mere træt af folk der havde eller var lejemordere og så var hun jo dæmon hvilket i hans øjne egentligt gjorde hende mindre værd.

''Hvorfor? Fordi jeg har lyst til det? For at teste dig, selvom jeg på intet tidspunkt faktisk vidste det var dig. Fordi dit mål sikkert allerede nu er fanget af en af de mange fælder der er sat op i området... Han virkede nervøs og bange, ulogisk som han løb.''

Han havde set skikkelsen af hendes mål flere gange og udfra hvordan der ikke var tænkt på at undgå at knække grene eller undgå at lave spor i sneen så var det han kunne regne ud personen var bange.

''Og tag det nu bare roligt, du ved godt jeg ikke er som dine mål og at din lille smørekniv ikke vil hjælpe dig så hulens meget. Helt ærligt hav dog lidt tiltro... Se jeg har jo ikke engang våben med så hvorfor se mig som en trussel?''

Han vidste godt at hun var varulv, men Nightcan vidste hun ikke da det kun var noget der var kommet ud gennem den sidste tid at han var det, og det havde han kun fortalt til få.

Delilah trak blikket til sig ved hans ord, og hvis hun havde haft bare lidt mindre stædighed brusende i hendes krop, så havde hun rødmet ved hans ord. Hun vidste hvor forfærdeligt det var af hende, at have fulgt hans falske spor. Hun burde vide bedre, for hun var trods alt ikke ny i faget. Men ikke tale om at nogen skulle kende noget til den bekendelse der dunkede i hendes krop, så istedet faldt hendes blik igen på Sajro, hvorefter hun sendte ham et blændende smil, der fik hele hendes ansigt til at lyse op.
"Jeg vil tage det som et kompliment, at du syntes jeg er for god til det, kære Sajro."
Hans grin irriterede hende. Det irriterede hende grusomt. Det var som var det grin dét skarpe sværd af skam der skulle til for at skære hendes halspulsåre over, og lade hendes blod sprøjte ud over omgivelser, inden hun faldt om. Livløs. Hans grin gjorde hende livløs. Og det kunne ses på hendes ansigt. Alt liv forsvandt omgående fra hendes ansigt, og en udtryksløs maske erstattede det smukke smil. En kold aura hang omkring hende, og hvis man kendte hende godt nok, ville man bemærke den lille trækning om hendes læber, der viste en blanding af brændende raseri og iskold skam.
"Lad os håbe for dig, mig og ham at han er blevet fanget i en af mine fælder. For ellers kan jeg ikke gøre rede for nogens sikkerhed. Og så er det lige meget hvor stærk nogen af os så må være."
Hun sendte ham et skarpt blik, som tydeligt fortalte ham hvordan det her havde været meget forkert gjort af ham. Dog var det ikke til at se hvilke følelser det bragte frem i hende, for resten hendes ansigt var endnu udtryksløst og iskoldt, og intet tydede på at hun havde nogen intentioner om at tø op. Hun snurrede halvt omkring, som ville hun forlade stedet, men blev afbrudt af hans ord. De havde en tydelig effekt, idet de fingre der konstant havde svævet nogen centimeter over kniven under hendes jakke, nu blev trukket ud og lagt stramt over hendes bryst. Hun drejede hovedet.
"Du er en trussel, Sajro, fordi jeg bedre end nogen anden ved hvilken skade du kan udrette, helt uden våben. Jeg ser at dine muskler ikke er blevet mindre, siden sidst vi så hinanden."
Hun trådte nogle skridt frem, men vendte så om, og nærmede sig så i sådan en grad, at hendes bryst næsten rørte hans brystkasse.
"Hvilken vej gik han? Nu ville være et rigtigt godt tidspunkt at begynde at snakke."

''Jamen det var da godt at du vælger at tage det sådan min kære.''

Han kunne ikke lade være med at grine en smule af hende og han stod bare og nikkede stille og roligt, mens han sendte hende et stille smil. Han kiggede på hende og han elskede at drille hende fordi hun var så stædig at hun ikke ville vise det. Han kiggede rundt... Han havde fundet en enkelt af hendes ellers godt gemte snare.

''I en af dem her?''

Han smed rebet til hende med et flabet smil. Det var den eneste han havde fundet selvom han vidste der var flere gemt derude, men han ville bare prikke lidt mere til hende. Han rystede på hovedet af hende.

''Helt ærligt... De var nemme at finde og sabotere...''

Han grinede lidt og stille sig bare tættere op af hende, så man kunne mærke hendes bryst bliver trykket ind imod hans brystkasse. Han så ned på hende, og sendte hende et kort dyrisk blik.

''Mod nordøst.''

Med en bevægelse der syntes at være en lynsnar refleks greb hun rebet, og klemte det imellem fingrene. Hun lod blikket glide hen af rebet, der var en smule trevlet i kanterne, hvilket beviste af det var en af hendes tidligere snarer, idet de alle gik en smule op i enderne når hun bandt dem, sådan som hun havde lært sig selv at gøre det. Men rebet så også en smule forrådnet op, hvilket beviste noget helt andet, der fik et lille smil til at lyse op på hendes læber - Et smil der hverken så specielt venligt eller imødekommende ud, men snarere et smil der så ud som morede hun sig gevaldigt over noget, der ikke burde more hende på nogen måde. Hun fandt igen hans blik, og sendte ham det selvsamme smil.
"Søde Sajro, det er en af mine ældre snare. Mine nye snarer er enten af metal, eller ikke så gamle som dét der."
Hun nikkede ned imod rebet der endnu sad fastklemt mellem hendes fingre.
"For reb forbliver ikke unge for evigt, ligesom visse andre ting. Så godt forsøgt, men jeg lader mig fandme ikke narre af dig. Ikke igen."
Idet hun sagde dette løftede hun hovedet, så hendes læber næsten rørte hans for et sekund, for hun snurrede omkring. Få sekunder senere stod hun flere meter væk, og spejdede mod nordøst. Hendes hoved virrede let, som prøvede hun at få færten på noget, som ikke længere var her. Hendes hår bølgede underligt, idet hendes små ryk med hovedet næsten fik det til at hoppe. Så drejede hun hovedet let, og fangede Sajro med blikket.
"Du har fandme bare at have ret. Du går med, og hvis jeg ikke finder ham ... Jeg skal nok finde nogle der vil have lyst til at rive din hud af."
Hun lod blikket glide op og ned af ham en enkelt gang, før hun roligt løftede en pegefinger. Der var noget i hendes ansigt der viste at hun på nuværende tidspunkt var begyndt at blive mere end vred.
"Du går først."
Hun betragtede ham kort.
"Gå!"

''Jamen det er da dejligt at se du ikke helt har tabt grebet omkring tingene min kære.''

Han smilede stille og egentligt var det morsomt det her, det forhold der var mellem disse to gamle kollegaer. Han fandt det morsomt hvor vant hun var til at bruge sine feminine sider og det seksuelle til at få hvad hun ønskede at få fra andre. Det var ret så morsomt i hans hoved, hvis han selv skulle sige det. Han reagerede derfor også hurtigt da hendes læber var tæt på og stjal et meget kort kys fra hendes læber bare for at drille hende.

''Nej du har jo stadig den samme lækre krop du altid har haft...''

Han grinede lidt ved det og han morede sig over hvad hun sagde omkring det med at det ikke var alt der forblev ungt for evigt, og hun havde da så sandeligt også ret i at rebet forgik mens de to ikke blev så meget ældre.

''Delilah har jeg nogensinde taget fejl når det kommer til at spore nogen?''

Han smilede bare stille og et dyrisk glimt var kort i hans øjne og han begyndte bare at gå, men da hun gav ham en kommando vendte han sig hurtigt om imod hende og det dyriske var tydeligt, og han så bare på hende...

''Du leger med dyret søde skat.''

Han vendte sig så igen, og begyndte bare at gå.

"Lad nu være med at kigge for meget på min krop, ikke Sajro? Du får ikke noget ud af den. Især ikke når du har pisset mig af."
Hun lod en finger glide over sine læber, og syntes næsten ubevidst at lægge den anden hånd over sin jakke, på netop det sted hendes elskede våben var gemt. Og så løftede hun foden. Kort efter traskede hun ikke langt bag Sajro, med blikket klistret fast til hans ryg. Hendes skridt havde en nærmest rytmisk melodi, der syntes at blive sat i vejret, indtil hun hastigt halede ind på manden foran hende. Hun løftede den hånd der var lagt på jakken og skubbede sig stædigt forbi, og trådte så ind foran ham. Der var ingen mening i det, men lige netop nu havde hun en stærk trang til at være i lederpositionen.
"Du har ikke taget fejl Sajro. Men jeg ved at du kan lyve. Du har trods alt løjet i lang tid nu."
Hun vendte sig ikke engang om, men fortsatte bare i samme tempo frem ad. Alligevel lykkedes det hende at svinge og sno sin krop på en måde, så hun undgik samtlige grene der piskede imod hende på vejen. Men hendes hår der svingede omkring i luften, var ikke ligeså smidig som hun, og snoede sig omkring en af de forræderiske grene hun så behændigt undgik. Med ét gik et smæld igennem luften, og en kvist blev trukket fri fra en gren. En imponerende ed fløj ud af Delilahs læber, inden hun tog sig til håret, og trak den selvsamme kvist fri. I den samme bevægelse var hun stoppet op, og havde krummet sig let sammen.
"Lorte natur!"
Hun vendte omkring og så kort på Sajro. Men dette syntes at irritere hende nok til at få kvistens ubehageligheder til at gå væk. Hun snurrede igen rundt, og smed kvisten fra sig, så den ramte det nærmeste træ og faldt til jorden med et svagt dump. En sær lyd lød fra Delilahs læber, der ikke kunne identificeres.
"Lige en ting til Sajro. Hvis du nogensinde kysser mig igen uden min tilladelse, så bliver jeg fandme vred."
Tom trussel ganske vist, men det stoppede hende ikke i at spytte den ud med en stemme der osede af klistrende, sukkersøde hindbær og enhjørninger.

Han så bare stille på hende, og han vidste godt at hun ikke helt var så vild med det koncept at han bare havde narret hende, nok mest af alt fordi hun var en meget stolt kvinde og at hun ikke kunne lide at der var nogen der løb om hjørner med hende, og det vidste han jo egentligt godt. Han grinede stille.

''Slap nu af Delilah... Vi skal nok finde ham og det ved du jo også godt.''

Han smilede stille og roligt til hende. Han havde det egentligt ganske godt, og smilede bare stille over det hun sagde med at han ikke skulle kigge for meget på hendes krop, hvilket hun godt vidste at hun jo selv lidt lagde op til.

''Søde dog, du ved jo godt du selv lagde op til at jeg skulle stjæle et kys og at jeg skulle glo på din krop.''

Han grinede stille ved tanken om det. Han fulgte bare stille efter hende og han gik bare op ved siden af hende, og han kiggede frem da han fangede færten af hendes bytte, og at det var bange og sikkert fanget.

''Cirka 250 meter fremme hænger dit bytte fanget Delilah, og husk nu at du selv lagde op til det kys, og du ved godt at jeg ikke er bange for din trussel.''

Han lod sin hånd glide langs hendes hals og kind før han fik øje på den mand der hang og dinglede fra en snare i luften. Heldigt at han var dum.

"Slap af!? Skal jeg slappe af!? Pointen er ikke om vi finder ham Sajro! Pointen er at du snød mig, og jeg er ikke typen man skal snyde. En eller anden dag kommer det her og bider dig i røven. Jeg skal nok finde en måde at hævne mig. Også selvom det måske ikke engang er mig der får fornøjelsen af at gøre det."
Hun drejede hovedet let, og siden han nu gik ved siden af hende, gjorde dette også at hun kunne betragte ham kort, inden hun smed blikket tilbage på vejen, hvor hun beholdt det et godt stykke tid. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro at det var på grund af Sajro, men i virkeligheden var det fordi det var den eneste måde hun kunne få denne indespærrede, indædte stædighed ud på. Den stædighed hun ikke havde noget at bruge til på nuværende tidspunkt, men som Sajro havde antændt så snart han havde antydet at hun ikke havde fuldstændig styr på situationen. Den stædighed der tvang hende til at gøre alt for at bevise han tog fejl - Også selvom han godt og grundigt havde tørret hendes styring ud, og smækket den fedtede forvirring der brændte i hende op istedet.
"Selvfølgelig lagde jeg op til et. Jeg er en succubus, det er hvad jeg gør. Ikke sandt?"
I noget der tydeligt var ren refleks snurrede hun hovedet, så hendes hår svævede om hendes hoved i nogle sekunder før det lagde sig tungt om hendes skuldre, og sendte ham et charmerende smil - Der få sekunder senere falmede, og forvandlede sig til en lettere irriteret grimasse. Hurtigt fandt hendes øjne endnu engang jorden, og et eller andet tydede på at hun hårdt prøvede at ignorere varulven ved hendes side. Det virkede dog ikke.
Så snart han kommenterede hendes bytte, ændrede hendes holdning let - Ingen med et normalt syn ville opdage hvordan hendes ansigt blev en smule hårdere, og hvordan hun bøjede let i knæene og buede ryggen, så et utydeligt skær af rovdyr lyste ud af hende, men i så lidt en grad at et menneske ikke ville opdage forskellen. Men de ville dog opdage hvordan hendes øjne fokuserede sig fremad, hvor han sagde.
Så da hans hånd gled langs hendes hals og kind, syntes det et kort sekund at forvirre hende, for det var tydeligt ikke på dette tidspunkt nogen form for ikke-voldelig berøring plejede at finde sted. Hun vippede hovedet let til siden, og sendte ham et kort blik, hvorefter hun løftede hånden, og lagde den på hans.
"Du burde blive bange for truslen. Det kan være jeg gør alvor af den en dag."
Hun hævede et øjenbryn, og fastholdt øjenkontakten i nogle sekunder, før hun fjernede hånden, og trådte nogle skridt frem, med blikket klistret fast til den mandelige skikkelse foran hende. Ubevidst gled et smil frem på hendes læber, der syntes at udspringe i morskab, imens hendes fingre automatisk fandt deres vej ind under hendes jakke. Hvis man ikke vidste hvad de lavede derinde, kunne det virke utroligt forkert da jakken bevægede sig en smule op og ned ved hendes bryst, inden hun fjernede den igen. Men da hendes hånd blev flyttet ud, fuldte den store sølvkniv med ud.
På den tid det havde taget at trække sølvkniven ud fra sit skjul, var hun kommet tæt nok på manden, til at hun kunne mærke hans åndedræt på sin hud. Hun bøjede sig ned, og lagde en finger på hans kind. Hun syntes at have glemt alt om manden bag hende.
"Shh ... Det vil snart være ovre. Hils i helvede, gider du?"
Hun lænede sig let frem, og lagde læberne imod hans, hvorefter kniven pludseligt var smurt ind i blod, og blod væltede ud af mandens hals. Det lykkedes hende at flytte sig hurtigt nok til ikke at blive smurt fuldstændigt ind i blod, men alligevel klistrede det til store dele af hendes hår og tøj. Hun vippede hovedet let til siden, og betragtede ham bløde ud, med det samme smil på læberne.

Han trak bare på skuldrende af at hun farede sådan i flint over det, og han kiggede på hende. Han havde jo ikke vidst at det var hende. Han ville ikke sige at han ikke havde gjort det overfor hende, men lige der var det bare fordi han havde haft lyst til at lege med en jæger fordi det altid var sjovt når de følte sig overlegne og så fik det taget fra sig af en eller anden tosse.

''Ja, og jeg må sige du gør det stadig godt... Dog er du ved at falde lidt af på den...''

Han grinede legende til hende, og han smilede bare lidt for sig selv da hendes hånd lagde sig på hans mens han strøg hendes kind og hals. Han kunne godt lide at gøre dette ved hende, forvirre hende. Han gjorde dog ikke mere lige nu, udover at svare hendes spørgsmål.

''Jeg er nu ikke sikker... Så du bliver vred? Hvad er det farlige i det?''

Han smilte bare stille da de gik videre og da hun havde skåret mandens hals op, og hun selv var blevet sprøjtet til med blod kiggede han på hende med et dyrisk blik, og et blik der viste hvorfor han var farlig... Han gik helt tæt på hende, og meget let slikkede og kyssede han blodet af hendes hals... Dog kun lidt så han var væk inden hun rigtigt kunne reagere så meget... Han betragtede hende så stille selvom dette gav ham lyst til hende, fordi hun var smurt ind i blod og han kunne se hendes mørke onde side...

"Falde af på den!? Hvad mener du lige med det!?"
Hun snurrede omkring, og betragtede på ham med et blik der havde et skær af noget forurettet, imens hun tilsyneladende ubevidst svingede hoften let til siden og smækkede armene over brystet, som for at fremhæve sin krop. Som var det en fornærmelse for hende at få at vide hvordan hun ikke tændte enhver mand der kom nær hende, selvom det jo egentligt ikke var noget der for mange ville være en dårlig egenskab. Men det var - Udover hendes jagt, som han havde ødelagt allerede - hendes levevej, og en af hendes eneste måder at have en smule sjov på. Livet er en leg, hvis man gør den til det, ikke sandt? Og det var noget hun altid ville have, selv hvis hendes bror fandt hende, og hendes verden ramlede sammen om hende. Selv når hun ikke havde været på jagt i flere uger. Selv når intet fungerede, så havde hun denne tiltrækningskraft af hendes udseende, som hendes succubus-gener havde bragt hende. Så drejede hun igen rundt, og lod blikket fange byttet.
"Det farlige i at jeg bliver vred, Sajro, er at jeg har det med at gøre ting der er knap så rationelle når jeg vred. Det kender du alt til. Kan du huske Samuel? Han vidste ikke hvornår han skulle stoppe, og jeg fik ikke engang min kniv tilbage fra hans strube. Må han hvile i dyb smerte nede i Helvede."
Et smil trak i hendes mundvig, og bredte sig ud over hendes læber, der i træets skygge havde en næsten dybrød kulør. Som hun stod dér, syntes hendes tanker næsten at blive trukket ind i blodets mørke farve, der gav en smule genskin i månen. Hendes øjenvipper trak lange strejer ned af hendes kinder, da månen ramte dem, og den lagde ligeledes hendes øjne i skygger. I hendes hår, og på hendes tøj begyndte blodet langsomt at størkne, og der gik ikke længe inden hun endnu engang syntes at have glemt alt om manden bag hende. Indtil han rørte hende.
Et sæt fór igennem hendes krop, idet hans læber og tunge let berørte hendes hals, men i samme sekund var berøringen væk. Hun løftede hånden, og lod fingrene strejfe det sted på halsen han havde rørt hende, inden hun trak fingrene til sig, og betragtede nøje hvordan de var blevet farvet røde, inden hendes læber skiltes.
"Ved du om der er en sø eller flod i nærheden?"
Spørgsmålet syntes ikke at have nogen mening, men Delilah havde en stærk trang til at få kroppen under vand, og få denne ... tings blod af sig. Og for hende fandtes blufærdigheden ikke i samme grad som for mennesker, så det faktum at Sajro skulle se hende iført dryppende vådt tøj rørte hende ikke det mindste.

''Åååhh... Bare at du engang havde været istand til at have mig savlende og bedende over dig... Men okay måske det er fordi jeg egentligt er optaget.''

Han grinede drillende og legende, fordi jo han var optaget af en anden, men det fungerede ikke sådan rigtigt at han var god til at holde sig til en kvinde, Det havde han ikke kunnet siden hans kone var død og borte desværre. Han kiggede stille på hende, da hun snakkede om hvorfor det var farligt at hun blev vred. Han grinede ved tanken.

''Åååh ligesom dengang du var vred på en fyr og da du så stødte ind i mig, hev du mig med ind på dit værelse? og ja resten af historien husker du vel?''

Han smilede drillende og kiggede på hende. Han vidste ikke lige hvorhenne der var noget vand. Han lagde mærke til at hun rørte der hvor han havde rørt ved hende. Han smilede stille og roligt til hende. Han så ind i hendes øjne. Han pegede væk da han kom i tank om noget vand.

''Ja herhenne!''

Hvis man lyttede godt efter kunne man hurtigt høre der løb en lille bæk, som han roligt førte hende hen til. han smilede stille og da de stod ved vandet så han bare på hende, og betragtede hende...

''Hvad så? Skal jeg give dig en hånd med tøjet og at blive ren?''

Han smilede stille til hende med de skarpe tænder tydeligt fremme i smilet.

"Optaget? Jamen dog, hvem er den heldige kvinde?"
Måden trykket på de forskellige ord blev lagt, og tonefaldet der ubeslutsomt svævede imellem ironisk og tæt på at bryde ud i latter, antydede at ordene måske ikke var ment præcis som de blev sagt af hendes opadtrukne mundvige. Hun havde endnu ikke rettet blikket i hans retning, men betragtede fortsat blodet der efterhånden var holdt op med at udskille dråber der plaskede ned i søen af blod under liget - Som var det næsten behageligt og beroligende at se hvordan hendes arbejde havde ført til et resultat. Endda et resultat der ikke var udfaldet af en kamp, hvor hun, som normalt, fik skåret mere eller mindre store revner i hud og tøj, men i stedet en fredelig afslutning. Også selvom det fredelige næsten altid var forbundet med det kedelige i hendes tanker.
Med hans næste sætning, lykkedes det ham dog at bringe et grin frem på hendes læber, ved mindet om hvordan hun første gang mødte ham. En fyr havde for første gang afvist hendes tilnærmelser, og det havde udløst en blanding af vrede og stædighed i hendes krop, så da hun mødte Sajro var der kun en imponerende kort samtale inden hun beviste overfor sig selv at hun ikke havde mistet sin tiltrækning fuldstændig - Og resten af historien var mere eller mindre sløret i hendes minder.
"Ulogisk mord er ikke den eneste måde at få afløb for vrede. Sex er næsten en bedre måde, som du nok husker."
Hun fik endnu engang flyttet øjnene nok til at kunne se ind i hans, hvorefter hun blinkede til ham med det samme smil på hendes læber. Noget i måden hun pludseligt havde ændret adfærd, viste hvordan hun tydeligt kunne huske aftenen. Der havde varet lidt længere end en aften ... Men som sagt, var vredes-sex god på nærmest alle tænkelige måder.
Hun fulgte ham uden et ord da han begyndte at gå, for der var ingen pointe i at diskutere hvorvidt han kunne finde noget. Det kunne han. Slut på diskussionen. Så derfor var det intet chok for hende da han førte hende ud til vandet, hvori månen spejlede sig i.
"Jeg har ingen problemer i at håndtere det selv. Indtil videre."
Det sidste var ment som en joke, og det kunne halvt høres på hendes toneleje, der havde en undertone af latter. Hun trak med lange, glidende, smidige bevægelser den tunge jakke af, fik med en nedadbøjet ryg lynet skoene op og lagt dem på jakken, hvorefter hendes glimtende øjne fangede så hans blik med sit eget.
"Desværre, mere behøver jeg ikke at smide nu. Du må vente til en anden gang."
Og så gled hun ned i vandet.

''En dæmon... Der på visse punkter har givet mig det bedste sex nogensinde.''

Han smilede drillende og legende. Han kunne ikke lade være med at tirre hende også. Han var ikke lige så nem som dengang men han var stadig meget nem få hende ihvertfald. Han havde bare noget med hende, noget der gjorde at han konsekvent fik lyst til hende, og det var også irriterende at hun ville bade, hvilket ville sige han ville se på hendes smukke lækre krop men måske ikke få noget...

''Jaa... Det var okay... måske man skulle give det en chance igen...''

han smilede igen legende og drillende, og da de var ved vandet og hun sagde at hun ikke havde brug for hjælp med at få tøjet af og blive vasket, men han kiggede bare på ehnde da hun gik ud i vandet, og han gik bare efter hende selvom hun måske havde sagt nej til ham...

''Du ved det var dumt med blodet ikke?''

Han lagde arme om hende bagfra, og kyssede og slikkede hendes hals fri for lidt af blodet, han lod sine tænder glide hen over hendes hals for at marke sig lidt, det kunne han ikke lade være med det var jo sådan han bare var. Han holdt hende fordi nu hun havde smidt jakken var hendes kniv da ikke lige så tæt på hende som tidligere...

Vandet slog imod hendes hud med en nærmest blid kraft. Det strømmede omkring hende, og trængte ind på hver centimeter af hendes krop, hvor det både afkølede og varmede hendes krop op. Hendes hår flød om hendes hoved som en surrealistisk glorie der blev strukket ud til ugenkendelighed i vandet rivende bevægelser. Lys bølgede hen over hendes hud i takt med vandets bevægelser, og fik hende til at så nærmest magisk ud i et sekund. Så brød hendes hoved op over vandoverfladen, og det blev tydeligt at vandet kun gik hende til hofterne, hvilket til dels ødelagde magien. Hvad der også ødelagde magien var, at hendes tøj klistrede til hendes figur i sådan en grad, at det næsten ikke gjorde nogen forskel at det endnu sad der. Hun rystede langsomt hovedet som en hund i slowmotion, så dråberne fra hendes hår haglede ned over hendes krop - Dog ville det have haglet ned på samme måde hvis hun havde stået stille. Da hun nu stod med ryggen til Sajro, vendte hun sig omkring så hun kunne se ham mens hun talte.
"Er jeg ikke din bedste sex nogensinde? Nu sårer du mig Sajro."
Igen, denne forvirrende blanding af noget lettere forurettet som beviste at det faktisk irriterede hende lidt, og en latterfyldt ironi der viste at hun jokede. Med ét ændrede hendes ansigtsudtryk sig, og hun skilte læberne i et smil. Ubevidst gled hendes tunge hen over tænderne, som var det dén bevægelse der altid blev brugt når læberne ikke var samlede.
"Det kunne sagtens være vi skulle det ... Nu må vi se."
Hun lod fingrene glide igennem vandet, så hun bragte små bølger frem med sine bevægelser. Hendes smil ændrede sit skær til noget der havde en lettere fræk kant, hvilket også betød at muligheden ikke så ud til at blive udelukket på nogen måde. Men heller ikke bekræftet. Fra vandet gled fingrene op, og gav sig til at lege med kanten af tanktoppen, der blev snoet rundt om fingrene hvorefter hun slap den og trak fat i den endnu engang. Nærmede sig og trak væk.
"Det var måske dumt. Men noget må en kvinde jo gøre for at få en mand til at give hende opmærksomhed, ikke sandt?"
Hun sendte ham endnu et uforklarligt smil, hvorefter hun vendte sig og betragtede himlen der langsomt var begyndt at lysne. Lyset lignede røde penselstrøg der var blevet malet på himlen af en skødesløs maler, og var ligeledes begyndt at male omgivelserne omkring hendes rødlige, så hendes ansigt og hår skinnede lidt efter lidt rødligt.
Da hans arme blev lagt omkring hende, gjorde hun intet for at forhindre det. Først da hans tænder nappede blidt i hendes hud, reagerede hun på hans berøringer. Hun løftede hånden, og bevægede den bagud, inden hun lagde den på hans hoved, og snoede hans hår om hendes fingre, og trak ham dermed tættere på hende. Det lykkedes hende at vende sig rundt uden at flytte hånden, så de pludseligt stod utroligt tæt på hinanden - Ansigt til ansigt. Hun kunne mærke hans ånde på sit ansigt i nogle sekunder, før hun lænede sig frem og lod sine læber møde hans. Hendes hånd gled ned fra hans hår, over hans ansigt og kæber, og ned på hans bryst hvor begge hendes hænder lå i adskillige sekunder.
Med ét skubbede hun til, så hun blev skubbet bagud, og gled ned i vandet bag hende. Hun dukkede op nogle meter væk, tættere på bredden, hvor hendes øjne gled hen imod jakken hvori adskillige våben var placeret. Selvfølgelig havde hun også våben gemt i det tøj hun havde på nu, men intet af sølv. Så faldt hendes øjne tilbage på Sajro.
"Vær sød Sajro.

''Naah... Men du er nok det mest lidenskabelige og passionerede sex jeg nogensinde har fået!''

Han smilede drilsk og legende til hende. Han havde denne irriterende tendens til at være tiltrukket af denne dæmon, denne dæmon der kendte ham en anelse for godt egentligt, men hvad fanden, hun var vel egentligt risikoen værd? Han grinede indvendigt over hans egne tanker. Det kunne han ikke lade være med at gøre, fordi der var så mange af dem. Han havde bare stået og set på hende det meste af tiden.

''Ja jeg havde en ide om at du vidst godt kunne bruge mig?''

Han smilede drillende til hende og en smule frækt. Han havde en hvis ide om at hun ofte havde en trang til sex, og noget i ham sagde det var værre efter en jagt end ellers, men han vidste godt det nok ikke var ham hun ville, men mere bare sex generelt da hun jo var som hun var.

Han stod med armene om hende og han gengældte hendes kys helt naturligt. Det var ikke første gang han gjorde det og noget i ham sagde at det nok heller ikke ville blive sidste gang den slags skete. Han smilede legende til hende da hun skubbede sig væk fra ham, og han havde set hendes våben...

''Delilah... Mig være sød? Du ved jeg er et bæst, og du ved jeg er farlig.''

Han gik langsomt frem mod hende, og han plantede hurtigt en fod på hendes frakke som han trak til sig og derved væk fra hende så hendes sølvkniv var uden for hendes rækkevidde og han gik frem til hende, med en svagt truende gang, mens hans øjne og det lille smil lyste dyrisk og lysten.

''Se nu hvordan din krop gengives for mig grundet det våde tøj... Du kan lige så godt tage det af...''

Han gik frem og forsøgte at fjerne hendes trøje.

"Nu er jeg nysgerrig. Hvem er denne dæmon? Jeg må jo vide hvem jeg skal overgå ..."
Som for at understrege sine ord trådte hun langsomt nærmere, med øjnene rettet direkte ind i hans. Hun lod et par fingre glide op i sit hår, for hun trak det om bag øret, stadig uden at ændre på hastigheden af hendes fremgang, og hendes øjnes retning. Hun nåede forholdsvis hurtigt hen til ham, hvor hendes gang stoppede omkring 30 centimeter fra ham. Bevægelserne i vandet skabte små bølgende linjer, der flød igennem vandet, og kun få at dem blev blokeret af Sajros skikkelse. Men Delilahs øjne forsvandt ikke et sekund fra Sajros, som ville det bryde en fortryllelse der var lagt over hendes ubevægelige krop.
"Selvfølgelig kan jeg bruge dig Sajro. Hvem kan ikke det? Dit udseende kan på ingen måde kaldes dårligt .. Og du er stærk som ingen anden ..."
Hendes stemme havde ændret sig. En underlig klang havde sneget sig ind i den, og klingede ud da hun løftede hånden, og lod en finger glide hen over hans bryst, og ned i vandet igen. Hun vippede hovedet let til siden, og lod et smil overtage hendes læber, der skiltes let i bevægelsen. Hendes hår, der langsomt tørrede i den opgående sol, faldt fra sin plads og en mørk lok bevægede sig let foran hendes ene øje. Vandet udskillede endnu engang cirkler omkring hende, da hun flød fremad. En hånd lagde sig på Sajros kind, og hendes ansigt blev trukket tættere på da hun lænede sig fremad. Hendes ånde manifesterede sig på hans kind, som en varm vind der kom i rolige stød imod ham. Hendes anden hånd var placeret i hans hår, som hun endnu engang legede med i hvad der syntes som slowmotion.
"Du er et bæst ... Du er farlig ... Og det farlige er stimulerende. Det ved du. Hvad der er farligt er problemer ... Og problemer er sexede."
Igen dette smil .. Det var ikke til at sige hvad det betød, men det var tydeligvis det smil der dukkede frem hver gang hendes læber formede ord der havde noget med sex at gøre. Hun lod begge hænder glide om på hans baghoved, og flettede fingrene ind i hans hår. Så rørte hendes læber hans. Først blidt, som en vindpust. Men vinden tog til, og hendes læber blev trykket hårdere ind mod hans. Hendes tænder nappede blidt i hans underlæbe. Hun trykkede hans hoved, hans krop tættere imod hendes.
Og så var det ovre. Hun trak sig et stykke væk, men slækkede kun grebet i hans hår en smule, uden at slippe. Hendes åndedræt var tungere end før, og læbestiften var tværret let ud i kanten af hendes læbe. Blodet var efterhånden størknet på hendes hals og i hendes ansigt.
"Hvem siger jeg har et problem med at mit tøj er afslørende? Men det skal ikke af. Men hvis du giver mig mine våben, så lover jeg at lade trøjen falde."
Hun lod kort blikket glide hen på jakken som han holdt fast i. Det havde ikke strejfet hende hvor farligt det var uden en sølvkniv, men en person som Sajro i nærheden. Hvorfor slækkede hun på sikkerheden? Det kunne ikke være varulvens skyld. Hendes øjne faldt tilbage på Sajro.

''Nååå... Blot en bloddæmon.''

Han sendte hende et stille og roligt smil. Det her var noget der var særligt for dem. Eller rettere imellem dem, denne underlige lyst og seksuelle spænding der konstant var imellem dem, og nok også den eneste grund til at sajro ikke havde forsøgt at myrde hende for at være lejemorder og dæmon. han var stadig ikke fan af nogen af dem, men hun var noget særligt. Han kunne ikke lade være med at betragte hendes bevægelser. Han greb hende, og hev hende indtil sig for at understrege det hun sagde med hans styrke, men slap hende så igen...

''Kan næsten sige det samme... Men må nok vælge at sige du er sexet som ingen anden istedet for stærk.''

Han smilede legende og drillende til hende, da hun lænede sig ind imod ham og kyssede ham lagde han armene om hende og gengældte kysset mens han tog hendes blidt på røven for at udnerstrege hvad hun satte igang i ham da det jo ikke var småting altid.

Han gik stille op imod hende, da hun stod og kiggede på ham, og snakkede om våbene og han samlede bare hendes jakke op fra jorden, og han gik hen til hende. Han gav hende jakken på, og hev så bare hendes trøje af hende da hun sagde det var okay hvis hun havde sine våben, men imens krængede han hendes jakke af hende også.

''Men Delilah det er jo mere spændende uden våben, og jeg er vel våben nok for dig?''

Han lænede sig ind imod hende og han nappede hende i halsen og fjernede mere blod fra hendes hals også.

"Sajro, giv mig et navn."
Hendes stemme havde en skarp klang. Okay, så måske irriterede det hende lidt mere end tidligere anslået, at han havde en anden han mente var hans bedste sex nogensinde. En smule. Lidt ... Meget. Stædigt rev hun tankerne i hovedet, så kun brudstykker af lignende tanker fløj rundt, inden de faldt til jorden og forsvandt. Hvorfor var det et problem for hende? Hvis hun opsøgte en anden tidligere elsker, så havde de sikkert ikke samme tanker som Sajro. Så hvorfor var det vigtigt? Hendes blik var ikke længere rettet mod varulven, men imod det glitrende vand. Hendes øjne var lettere fraværende, imens hun undertrykte de tanker i hendes hoved, der ikke passede ind i noget. Det var først da han greb fat i hende at hun vågnede fra sin trancelignende tilstand, og igen rettede blikket imod ham.
"Som ingen anden? Hvorfor tror jeg ikke på det?"
Hendes stemme var blød som en kats spinden, og hvert ord lød som rullede hun dem en gang på tungen, før de kom ud i den kølige morgenluft. Men ordene havde ikke den helt samme forståelse som hendes stemme tilsyneladende havde - Hvis man kendte hendes tidligere tanker, ville der ikke være nogen tvivl om hvad der mentes med dem. Irritationen dulmede måske stadig en smule under hendes hud, og hendes fortrængte tankers ekko kunne måske stadig opfanges af det skarpe øre.
Lad det nu for helvede gå!
Hun prøvede, det gjorde hun virkelig. Det fungerede bare ikke som hun ønskede sig, og derfor ændrede det sig ikke.
Hvad fanden er mit problem?! Okay, så han synes at en eller anden klam dulle er bedre end mig, og hvad så? Hvis jeg tager mine ting og går nu, så er der ingen problemer!
Men det gjorde hun ikke. Hun bevægede sig ikke.
Fint, så jeg kan ikke lade det gå. Men jeg kan godt ignorere det. Lad som ingenting. Nu.
Dét fungerede. Hun fulgte ham med et mere eller mindre neutralt blik da han gik over og hentede hendes jakke, hvorefter hun selv fulgte efter med lange skridt. Da hun kom til bredden, trak hun sig ubesværet op med armene, hvilket beviste at hendes styrke måske ikke var helt som den syntes at være, når man betragtede hendes slanke arme. Hun stod endnu på kanten da jakken blev trukket på hende uden hendes hjælp. Men der gik ikke mange sekunder før en rivende lyd afslørede at hendes tanktop var blevet trukket af hende, og at den vist ikke var sluppet uskadt fra sammenstødet med en varulv. Og så forsvandt jakken igen fra hendes krop.
Hun hævede utroligt langsomt et øjenbryn, men gjorde intet for at forhindre at jakken forsvandt igen. Under toppen blev en halvgennemsigtig sort BH afsløret, men endnu engang blev det tydeligt hvor lidt blufærdighed Delilah præsterede at have i sin krop, for hun syntes på ingen måde at have noget imod det faktum at hun nu stod halvnøgen foran Sajro. Istedet var hendes reaktion en helt anden.
"Det kommer helt an på hvem våbnet er imod, Sajro. Hvis våbnet er imod dig, så er du ikke det bedste våben, vel?"
Da han lænede sig ind imod hende lød en lav latter fra hendes læber, og hun lænede sig let bagud, så hun svajede i ryggen - Men resten af hendes krop var stadig presset op ad ham.
"Ah-ah. Hvis jeg skal af med trøjen, skal du også. Det er din tur."

''Hun hedder Yue.''

HAn vidste godt at han egentligt var i et forhold med denne dæmon, men han var et eller andet sted ligeglad. Hun var ikke den rette for ham, det var der nok ikke nogen der var. Yue havde vist lidt omsorg og Sajro var faldet for det kort. Han smilede bare stille til Delilah, og så stille ind i hendes øjne, med det stadigt dyriske blik. Det var nu en del af ham og sådan var han bare, hvilket man også vidste hvis man kendte ham.

''Lad nu være sexy... bare fordi hun var bedre... Betyder det jo ikke at du ikke er blevet bedre endnu.''

Han blinkede til hende, noget i ham vidste godt at han tirrede hende ved at sige hun ikke var den bedste det vidste han da om hende, og han brugte det lidt til at lokke med hende, lokke hende med til at forsøge at modbevise ham om det. Han så derfor stille på hende.

''Men uden tvivl er du smukkere og mere sexet end hende...''

Han smilede drillende, legende, og med et glimt i øjet der på et vidst punkt sagde at hun skulle passe på med at løbe, og noget andet var ligesom et tegn til at hun skulle komme hen til ham. Han smilede bare stille da hun snakkede om det med våbnene, og han havde kort betragtet hendes nu mere blottede krop...

''Ååååhhh, du ved da at der skal mere end blot våben til at stoppe mig... Jeg har da mange beviser på det.''

Han smilede og grinede over det hun sagde, med at han også skulle smide tøjet, og han gjorde det jo bare, men ikke om man ville forvente. Hans måde var kort at ændre hans torso, så den blev som i hans varulve form og derved faldt hans trøje og han havde ikke engang sluppet hende, han havde kort haft to lange horn ud af ryggen, men hans krop blev hurtigt normalt igen...

''Men nu er jeg jo mere blottet end dig, så den her bør vel også lige forsvinde så for at vi står lige?''

Han sagde det imens han hurtigt og nemt åbnede hendes bh.

"Se, det var da ikke så svært at komme med et navn?"
Et smil lyste hendes ansigt op, sammen med solens stråler der efterhånden var på vej op over trækanten, så man begyndte at kunne se den glødende røde kugle, der fungerede som en sol. Smilet nåede halvt op i øjnene, men der stoppede det så også. Delilah havde haft evnen til at skjule sine følelser totalt med andre følelser, så enten kunne hendes overflade nemt gennemskues, eller også var hendes ansigt overtaget af en udtryksløs maske der bedre end noget andet viste at ikke alt var i orden. Og selvom det lykkedes hende at trække halvdelen af hendes øjne ind i en underlig venlighed der på ingen måde lå til hendes natur, så var resten af hendes øjne en helt anden sag. De sagde irritation. Måske endda en smule jalousi, hvilket var endnu længere væk fra hendes personlighed end venlighed. En såret stolthed. Dog skulle man kende hende godt for at kunne se dette, fordi ellers ville det blot være en forvirrende blanding af følelser der ikke kunne sættes navn på.
Så hans ord var måske ikke helt velvalgte.
"Ja ..."
Det var faktisk imponerende at hun ikke eksploderede. At hun slet ikke reagerede. Den eneste ændring var hvordan hendes stemme havde en charmerende klang af ... Ingenting. Men hun livede en lille smule op ved hans næste sætning, og hævede et øjenbryn, samtidig med at hendes smil fik en lidt mere ægte klang.
"Selvfølgelig er jeg dét Sajro."
Hun lagde en hånd på hans kind, og lod derefter fingeren glide hen ad hans kæbe, imens hun betragtede dens gang. Hendes tanker syntes at glide væk fra omverdenen, og imens hendes øjne sad fast på fingeren, var hendes tanker et helt andet sted. De var tilbage til irritation.
Hvorfor kan jeg ikke lade det være? Okay. Så finder vi noget andet at tænke på.
Der var kun to måder Delilah kendte, som kunne distrahere tanker. Den første var at torturere eller myrde hvem der var i nærheden, men der var ingen tvivl om at det ville være umådeligt dumt at forsøge - Og at det på ingen måde ville virke. Selv Delilah vidste at han var meget stærkere end hun. Den anden var selvfølgelig fysisk kontakt i mere eller mindre grad. Så da den første ikke havde en chance, kunne hun ikke rigtigt gøre andet end at vælge fysisk kontakt.
"Det er rigtigt. Mere end våben ... Fordi du er farlig ... Du ved jeg elsker farlige ting."
Hun tegnede en cirkel på hans bryst med en finger, imens hun nærmest spandt ordene ud, med et smil der fortalte en tydelig historie. Hun pressede sig lidt nærmere, og lod endnu engang læberne berøre hans. Det virkede. Lettet over hvordan de andre tanker forsvandt, trak hun ham nærmere. Så da hun endelig trak sig væk, var hendes åndedræt ståkandet og tungt. Hun støttede sig kort op af hans skulder med den ene hånd, før hun fjernede den og kørte den igennem sit hår, så de flitrede klumper vandet havde skabt blev trukket ud og efterladt som en silkeblød dyne ned af hendes ryg.
Hun betragtede uden et ord hvordan han fik skjorten af, men så skete noget der forvirrede hende let. Et glimt af hvad der syntes at være to horn der stak ud af hans krop blev opfanget, hvorefter de forsvandt. Hun kneb øjnene let sammen, og løftede uendeligt langsomt en arm. I slowmotion strejfede hendes finger et af stederne hvor de var forsvundet, endnu med blikket hvilende derpå.
"Hvad var det?"
Længere nåede hendes tankegang ikke, før han igen sagde noget.
"Hvis du insisterer."
Hun lod ham trække BH'en af hende, og trak sig så tættere på. Hvad end de dér horn havde betødet, var det helt sikkert ikke noget der var godt. Hvilket betød at det var mere end interessant ...

''Selvfølgelig? Jeg kan kun give dig ret... Du er den smukkeste, mest sexede og foførende kvinde man kan møde.''

Han smilede drillende, legende og dyrisk til hende. Han kunne lide dette. Hvad det var der fik hende til at være så frembrusende vidste han ikke rigtigt, men han kunne lide det. Han kunne lide følelsen af at mærke hendes krop og hendes læber, det føltes rigtigt og dejligt. Det var en god ting, en ting han nok ikke rigtigt kunne få nok af at mærke han sendte hende et stille og roligt smil.

''Ej jeg kun farlig? Jeg tror der er noget du har misforstået? Men du vil vel ikke til at slås for at bevise jeg er mere end blot farlig?''

Han snappede kort ud efter hendes næse, og lukkede de skarpe tænder sammen lige ud for hendes næse, men uden at bide hende, fordi det var der vel alligevel ikke nogen grund til at han gjorde. Hun skulle jo ikke skades. Han smilede som de stod der med deres torsoer trykket sammen og hans hænder gled ned af hendes ryg og lagde sig på hendes røv som han blidt tog på, mens han med hænderne trykkede hende tættere på sig.

''Bare et glimt af hvad jeg er.''

Han hviskede det med en truende, men også legende stemme i hendes øre som han nappede i bagefter. hans hænder gled ned og han skubbede hendes bukser af hende. Han smilede stille til hende, og mens det skete kyssede han hende op af halsen til hendes læber. Som han kyssede lidenskabeligt. Han væltede så om på jorden, med sig selv nederst og han holdt hende stadig fast.

"Jo farligere, jo bedre ..."
Hendes ord blev hvisket ind i hans øre, af hendes læber der på en eller anden måde var kommet derom. Hun kunne allerede mærke hvad dette her gjorde ved hende. Faren, kontakten og det fakta at han tydeligvis havde lyst til hende, tvang hende nærmest til at trække ham endnu tættere. Så da hans ord nåede hende, var det som at hælde benzin på et bål. Hvad der lød som en latter lød imellem hendes tænder, men hun opdagede ikke engang den kom ud. Og det havde intet med at le at gøre. Faktisk var hun ikke sikker på hvad det var, da hun hørte sin egen lyd.
"Ikke mere snak."
Og så lod hun sig væltes ned på jorden, oven på Sajro.

2 timer senere

Et hår kildede hende på næsen. Hun var ikke sikker på om det var Sajros eller hendes eget, men det irriterede hende. Dovent løftede hun hånden, og fjernede håret. Det var for kort til at være hendes eget. Hun bevægede hovedet let, hvorefter det lykkedes hende at komme op på to ben. Hun fik fat i jakken, der endnu lå hvor den var blevet trukket af hende tidligere. Med hastige, elegante bevægelser fik hun spændt BH'en på og krænget den på. Hun trak bukserne på plads, og tjekkede kort at de sad ordentligt, uden rigtigt at se hvordan de så ud.
Tanktoppen var ikke til at redde, så istedet knappede hun jakken uden på BH'en, og fik skoene lynnet op. Lettelse gik igennem hende da hun mærkede den velkendte følelse af et våben der lagde et let pres på hendes ribben, samt andre steder på hendes krop. Først da så hun igen over på Sajro.
"Hvordan kan det være dét sker hver gang vi mødes Sajro?"
Hendes hår, der for længst var tørret, blæste i en tiltagende vind, og skinnede let fra solen der snart var nået op på en højde så de kunne se den over træernes kroner. Næsten. Hun løftede en finger og tørrede lidt af den læbestift der var blevet tværret ud. Selvom hendes hår ikke længere snoede sig ned af hendes ansigt, men istedet var rodet op og uglet, så kunne man syntes at hun så mere eller mindre præsentabel ud nu.
Så tøvede hun let, før hun vendte sig om og så gennem skoven, den vej de var kommet. De havde på vejen herud ødelagt mindre end forventet - Det var højst sandsynligvis fordi de begge havde lært at det var smart at være stille og usynlige som natten. Det havde de dog ikke været for ikke så lang tid siden.
"Jeg må tilbage. Det her tog meget længere tid end forventet."
Hendes blik gled igen tilbage på hende, og så sendte hun ham et smil der ikke kunne identificeres på noget måde - Men man kunne nok godt gætte hvad det betød.
"Kommer du og siger farvel?"