shattered hope ~ Sean

Han så lidt på hende.
"Hvad sagde han?" spurgte han, måske lidt for skarpt. Han ville ikke snakke om Alane...Han havde ikke lyst til at tænke på det.
"hun er vred og såret. Så jeg ved ikke hvordan det går" svarede han kort og trak på skuldrene, så hen imod det nærmeste vindue for ikke at blive sat til at sige mere om det.
"Det skulle ikke undre mig hun forlader mig. Hvis ikke hun allerede har gjort det. Jeg ved det ikke" det var det sidste han ville sige. om hende. Havde lyst til at sige. End til han viste hvad der enlig skulle ske mellem dem. Når han engang mødte hende...Hvilket han frygtede.

Hun rejste sig stille, roligt.
Hun gik om bag ham, og begyndte at massere hans nakke.
Intet intimt over det, bare for at få ham til at geare lidt ned.
''at du havde brugt mig, som en kuvose, for drengen. At jeg ikke betød noget. Jeg ved at det var en løgn, for at få mig til at blive hos ham. Så det er ikke det der nager mig. Men det nager mig, at du ikke er glad. At du er så...'' hun tav, og masserede forsat hans nakke, og en smule ned af hans skuldre.

Han havde været mistænksom i et øjeblik, da hun gik om bag ham. Han havde altid folk foran sig. For en grund. Men det var behageligt. i starten lidt ubehageligt, men efterhånden som hans anspændte skuldre faldt ned, blev det mere behageligt og han tillod sig at lukke øjnene lidt. Hvordan havde han klaret sig så længe uden hende? Okay...Han havde jo heller ikke klaret...mere end at overleve.
"Du har altid betydet noget" mumlede han så.
"Kort sagt er det min egen skyld det er gået så galt. Jeg fortjener Alane ikke gider mig mere. " han ville have trukket på skuldrene, nærmest for at feje emnet væk, men han ville ikke ødelægge massagen.

Hun smilede stille over hans reaktion.
''hun aner ikke hvad hun går glip af, hvis hun vælger at gå.'' sagde hun roligt. Massagen gik ned til skulderbladene, op til nakken og ned langs overarmene. Igen ingen intimitet. Det havde hun lært for længst.

Hun smilede lidt. Mest af alt over at han faktisk lod hende røre ved ham på den måde. Det havde hun ikke regnet med.

Det fik ham til at slappe af. på en måde han ikke havde oplevet i...Ja, hvor længe enlig? måneder? Han havde ikke rigtig styr over tiden, den glemte man nemt når man havde levet længe. Mens hans tanker gled stadig rundt i ring og det endte med han bare rystede på hovedet. til sidst rejste han sig, bevægede sine skuldre lidt for at få musklerne på plads og drak resten af sin the.
"Tak..Tror jeg..." han så over på hende og smilte. Et smil der nok var det tætteste på et rigtig smil, længe.
"Men jeg må nok videre...Jeg har som altid ting at tage mig til..." og ting at gøre, for at glemme de tanker om Alane igen. Men det havde været rart...at være sammen med Neph så afslappet igen.

Hun smilede til ham, roligt.
Hun krammede ham kort, uden egentlig at røre for meget ved ham.
Hun slap ham og gav ham et drilsk klap på kinden.

''Og nu roder du dig ikke ud i mere ballade!'' drillede hun og smilede varmt til ham

Han rystede svagt på hovedet af det.
"Måske" svarede han så bare, gengældte halvt krammet og gik så, med en vinken som hilsen.

//Out...ah, dejligt han endelig kan slappe af hos en eller anden //

//et emne hvor de ikke skændtes???! o.O Vi er faldet af på den, darling!//

//eller udviklet os? Hm...Har et spørgsmål, hvorfor skriver du altid darling med kursiv? Oo//

//vanesag XD//

//ok//

//du skriver bare når du har lyst til emne. Skal opereres imorgen så kommer til at tilbringe ret meget tid ved pc'en//