Don't touch me! Or.. Do it..? - Markulius.

Sted: En lille kro der ligger en smule skjult blandt de mange butikker.
Vejr: Det er tåget.
Tid:21:35
Omgivelser: Der sidder et par folk der prøver at finde et sted at sove.

Blair havde ikke mange penge, men de penge hun havde brugte hun oftest på mad og drikkevarer, det virkede mest logisk. Hun havde dog fået fat i en hel de penge, de skulle bruges på et godt sted at sove. Hun ville ikke have nok penge til et af de bedre værelser, men hun ville kunne få et værelse med en seng, det var godt nok for hende. Hun stod foran en kro og overvejede om hun skulle gå ind. Hun vidste ikke om det var pengene værd, hun kunne bruge pengene på noget andet. Blair valgte dog alligevel at gå ind, hun så sig omkring og prøvede at finde en oversigt over værelserne, det burde der være et sted. Hun gik overmod en form for tavle hvor der hang beskeder fra andre. Hun begyndte at læse nogle af beskederne, de fleste var noget om nogen der var eftersøgt. Hun gad ikke læse dem, det var for dumt. Hun stod med ryggen til døren, man kunne se hendes lange lyse hår hænge ned af hendes ryg, en sort kjole af et stof der mindede om læder, den gik ikke meget længere end midt på hendes lår, hun havde selvfølgelig også hendes sorte støvler på, dem havde hun med overalt.

Døren gik op. Og selv på en nogenlunde lun dag. Strømmede kulden ind fra døren. Langsomt fyldte den lokalet. Og de fleste kvinder fik gåsehud og stønnede svagt og vendte sig mod ham der kom ind af døren. De flotte laksko sad perfekt smurt på hans fødder. De flotte sorte halv stramme bukser fik kun skoene til at se bedre ud. Og omvendt. Den sorte striktrøje med knapper øverst i kraven sad perfekt formet på den perfekte brystkasse. Og de perfekt siddende mavemuskler sad som var de malet på hans mave. Ansigtet var perfekt lavet. Kindbenene var trukket op i et halvt smil. Fordi hans mundvig på hans højre kind havde hævet sig. I et perfekt halvt smil. Øjnene var mørkeblå og dybe. Hans krop lignede en guds krop. Helt igennem. Og de fleste ville dåne ved tanken om at hans stærke arme holde om dem. Han trak læderjakken over armene og op på skuldrene. Han så perfekt ud. Roligt gik han igennem mængden af mennesker. Mens kulden blev stærkere jo tættere på han kom på folk. Det kolde begær som han satte i folk. Det var næsten uimodståeligt.

Blair mærkede en underlig form for kulde, ikke en kulde hun følte når hun frøs.. Det var som om en vind ramte hende og gav hende et øjebliks svaghed, et øjeblik fyldt med begær og lyst. Det var en underlig fornemmelse, hun havde aldrig følt noget før. Men lige så hurtigt som det var kommet, var det forsvundet igen. Det lagde sig under huden og ventede på at springe frem. Et enkelt prik til den og den samme følelse ville vælde indover hende igen. Blair vendte sig om og så på en fyr der blev fremhævet over de andre i kroen. Han var smuk. Han var ikke lige som en attraktiv fyr. Han var smuk, overjordisk. Blair blev overvældet af en følelse af at hun stod over for noget unaturligt, noget farligt. Hun kunne ikke få øjnene fra ham, hun var som i en trance. Men da hun kom i tanke om at hun ikke kunne stå og stirre vendte hun sig om mod tavlen igen, men hans tilstedeværelse var stadig tydelig at mærke. De små hår på hende arme havde rejst sig som prøvede de at beskytte hende mod noget, noget andet end kulde.

Den blide bevægelse fra hans skridt fik flere piger til at dåne end han kunne tælle. Han rystede opgivende på hovedet dog med et guddommeligt smukt smil. Og rystede opgivende på hovedet. Hvor var de alle sammen latterlige. De var for lette. Mens han blik faldt på en kvinde som vendte sig fra ham. Hans smil blev kort lumsk. Før det blev gudesmukt igen. Roligt gik han hen imod hende. Kulden strømmede stadig fra hans krop. Og gjorde det stærkere i lokalet. Han stoppede op ved siden af kvinden. Og kiggede på tavlen. Så ud til at tjekke værelse. Før det yndefuldt faldt ud over hans læber med en stemme som var en smuk blanding af en italiensk og en fransk accent. "Hej." Var det eneste ord han sagde til at starte med før han roligt vendte sig mod hende. "Mit navn er Markulius." Sagde han roligt og rakte hende en hånd for at give hende hånden. "Men du kan kalde mig Markus hvis du vil." Sagde han smilende. Det perfekte guddommelige smil sad som limet på som altid.

Blair mærkede lysten og begæret stige for hvert skridt han tog, hun lukkede et øjeblik øjnene og mærke en følelse af svimmelhed overtage hendes krop, hun spærrede straks øjnene op. Hun drejede hovedet og kunne endnu en gang ikke få øjnene fra ham. Hun kunne nu undersøge hans ansigt nærmere, det var ikke noget hun plejede at gøre. Men hans ansigt var så guddommeligt. Hun kunne ikke lade vær, hans læber var især noget hun var opmærksom på. Han var perfekt, som en porcelænsdukke man yndefuldt og omhyggeligt har malet et ansigt på. Blair blev nærmest forskrækket da ord flød over hans perfekte læber.

"Jeeeeh.."

Hun så ned, hun var forvirret over de følelser hun følte, hun burde ikke være så tiltrukket af ham. Det var hun ikke længere. Men han var anderledes.

"Jeg hedder Blair."

Hendes ord føltes som en varme der gled over hendes læber og brød en mur af kulde. Forsigtigt så hun op og tog hans hånd. Det gjorde blot at lysten og begæret fuldstændig overtog hendes krop. Hun havde ikke længere andre følelser der kæmpede om pladsen, hendes fornuft var forsvundet i kulden.

De rolige bevægelser da hun tog hans hånd og det svage ryk i den var mere end nok til han vidste hun havde tabt i dette spil. Han var for meget for hende kunne han se. Han så på tavlen kort. "Har de brug for et værelse? Jeg vil med glæde dele et værelse med dig hvis det kniber med pengene." Sagde han smilende og rettede blikket ned mod hende roligt igen. De dybe mørkeblå øjne var blevet endnu dybere. For at overbevise hende at det var en god idé. Hele hans krop strålede bare endnu mere. Mens han stadig havde fat i hendes hånd og hævede den roligt op til sine læber. Som blidt kyssede hendes håndryg. Med en anelse seksuel begær og en masse lystig begær fra hans læber som nærmest gled ned i hendes hud. Mens han roligt smilede fortsat.

Blair kunne ikke andet end at se det som en god idé. Hendes fornuft, hendes stædighed og hendes kampevne var forsvundet. De var alle overgået af begær og lyst til ham. En vidt fremmed der knap havde sagt 5 ord til hende. Hun kendte ham ikke, hun kendte kun hans udseende og hans stærke tiltrækningskraft. Han trak hende til sig som en magnet tiltrækker et stykke metal. Blair var ikke stærk nok til at modstå ham, selv om hun ville ligge alle hendes krafter i det, selv hvis hun prøvede at få alle hendes nerver til at modstå ham ville det ikke lykkes. Hun var tabt, fortabt i ham. Blairs knæ gav en smule under efter hende, hun sank lidt sammen, men ikke et sekund lod hun hendes blik falde fra hans. Blair var som i en trance, hun var hypnotiseret til at gøre noget hun ikke have lyst til. Hvis ikke hans tiltrækningskræft havde været så stor, ville hun sagtens kunne have modstået ham.

"Ja."

Hendes stemme lød fraværende, hun lød på ingen måde som sig selv. Hun virkede til at være tralvt optaget af noget andet, hvilket hun også var.

Smilet på hans læber blev kraftigere. Hans blå øjne blinkede kort rødt. Noget der fik ham til at virke mystisk. Han så hun sænkede sig. Og greb roligt fat i hendes arm for at støtte hende roligt. Smilet på hans læber sad som malet og fast på hans ansigt. Og det guddommelige smukke ansigt trak ikke en mine over at hun lød så svag. Roligt tog han en læderpose op med den frie hånd som han roligt kastede hen til kroejeren. "Jeres bedste værelse." Kroejeren kastede nøglen hen til ham og roligt mens han støttede hende. Og langsomt førte hende hen imod trapperne. Mens det kolde begær fortsat strømmede fra ham. Og berøringerne havde en svag snert af sensuel lyst. Ikke bare lyst. Men tændende lyst. Mens han førte hende hen til trappen. Slap han ikke hendes blik et eneste sekund. Som om at det ville gøre ondt at slippe. Alt sammen et spil for ham. Men han ville være sikker på hun ikke fik samlede mod til at modstå det. Ikke før de var oppe på værelset i hvert fald.

Blair havde aldrig følt noget lignende, hun prøvede at forstå hvorfor hun havde det sådan, men hun kunne ikke komme på en lignende situation. Hun havde aldrig hørt om det. Men hun prøvede stadig, hun havde bare brug for at vide hvad der skete med hende. Hun havde aldrig følt den slags begær, så kraftigt. Da han tog fat i hendes arm føltes det som om noget varmt rørte hende og strømmede igennem hende. Blair fulgte efter ham hen imod værelserne. Hun havde aldrig været der for, så hun vidste ikke helt hvor de var henne af, men hun regnede med han godt vidste det. Blair så på ham da de kom et mere afside sted hen. Hun kyssede ham uden videre, hvilket var underligt. Hun plejede kun at gøre det hvis hun havde fået flere hints om at den modsatte part også var interesseret i hende. At han havde inviteret hende til at dele værelse med ham var det første hint for hende.

Kysset havde han ladet hende få men kort efter skubbede han hende hen og sidde på den flotte dobbeltseng som sad på værelset. Da hun sad der satte han sig blidt ved siden af hende. Og så direkte imod hende. Han var nysgerrig på hvor ivrig hun var. Så han ville ikke bide hende. Ikke endnu. "Jeg tager det kys som om du kan li mig." Sagde han med den silkebløde forførende stemme. Mens han fortsat så på hende med et roligt smil og bare ventede på at se hvad hun mere gjorde.,

Blair satte sig så hun sad bedre på sengen, hun havde en ubeskrivelig lyst til ham. Hun ventede bare på at få lov til at få ham. Blair så over på ham da han satte sig. Hun rykkede sig en smule nærmere. Hun lagde en finger på hans kæbe og førte den frem og tilbage mellem hans hage og øretip.

"Der er forskel på at kunne li og have lyst til."

Hun mindskede afstanden endnu mere, så meget at han ville kunne fornemme hendes ånde på hans øre.

"Jeg har lyst til dig."

Hun hviskede det sensuelt, før hun kyssede hans øreflip.

Han smilede roligt. Og virkede underlig kold. Bare for at pine hende. "Ja det har du ret i." Hviskede han blidt før han roligt lod sig falde tilbage og lå stille på sengen mens han fortsat så på hende. "Det høre jeg en del." Hviskede han roligt. "Men hvorfor skal jeg lade min guddommelige krop overlade til dig?. Hvad kan du som ingen anden kan." Sagde han smilende og så fortsat på hende med det pirrende fjerne blik. Han morede sig egentlig over dette men han ville ikke lade hende se det.

Blair rykkede sig en smule tilbage da han lod sig falde ned. Hun så på ham og ville inderst inde ønske hun bare kunne gå, men en uhåndgribelig kraft fik hende til at blive. Hun sukkede en smule. Hun kunne give ham mere nydelse end nogen anden, det var hun ikke i tvivl om. Hun var bare bedre end andre. Sådan var det bare.

"Hvorfor fortælle det, når man kan vise det?"

Hun lagde sig ned ved siden af ham og vendte sig om på siden så hun lå med fronten mod ham. Hun havde en fornemmelse af han ikke ville det helt lige så meget som hende. Han virkede kold.

Han smilede roligt og vendte blikket mod hende. Det intense blik han sendte hende viste at hun bare kunne prøve sig frem for at se om hun kunne behage ham. "Du må da gerne vise det. Er du allerede ved at give op?" Spurgte han roligt mens han fortsat så på hende med et roligt blik og aede hendes ryg roligt. Så hans berøringer satte mere begær i hende. Han var ved at miste grebet på hende det kunne han se. Og han morede sig ellers med at se hende prøve at forføre ham.

Blair lukkede øjnene da hans hånd rørte hendes ryg. Hun var irriteret over hun ikke kunne regne ud hvad der skete, hun følte mest af alt at hun ikke var til stede, men at hun så det hele udefra. På en måde. Hun åbnede hendes øjne og kneb dem sammen da han påstod hun ville give op. Blair kravlede op på ham, så hun sad med knæende ved hans hofte, ca., og hendes ben lå ned mod hans også. Hun kyssede hans hals og åbnede knapperne i hans trøje og begyndte at kysse hans brystkasse.

Smilet på hans kinder ændrede sig. Fra det kolde før. Til et vildere mere dyrisk smil. Ikke skræmmende dyrisk men tændende. Som om han blev tændt af det. "Nåh så du havde ikke helt givet op." Sagde han smilende mens han lukkede nydende øjnene. Og langsomt lagde en hånd i hendes hår. Nussede det. Studerede det. Redte i det så hun så vildere ud. Lod hans berøringer fulde af begær drage igennem hendes hovedbund. Alle lyster sad i hjernen. Så at han var så tæt på hjernen forstærkede bare hans evne til at få folk til at føle begær. Og han nød at have denne magt. Underligt nok mere over hende end hvis det havde været andre.

Man kunne nærmest dele Blair op i to personer indeni. Den ene skreg og råbte af sine lungers fulde kraft for at sige begæret imod, mens den anden bare var fyldt med begær til den ene mand. Hun mærkede hans masserende hånd i hendes hovedbund, det fik hende til uden videre rive hans trøje op. Hun lod en finger glide elegant og blidt over hans brystkasse og mave før hun nåede hans buksekant, hun lod hendes finger glide lige ovenover katen. Blair havde hendes anden hånd til at ligge på hans brystkasse. Hun havde en hel del erfaring inden for området, ikke fordi hun havde haft flere 100 sexpartnere, men hun havde haft nok til at vide hvad størstedelen synes var godt. Men nogle ting varierede naturligvis. Blair knyttede den hånd der lå på hans brystkasse og borede hendes negle ned i håndfladen, i et forsøg på at få den 'fornuftige side' til at holde mund.

Han trykkede sin brystkasse frem. Et tydeligt tegn på han nød hvad der skete. Samtidig med der var noget i ham som kæmpede. Dyret i ham prøvede at kæmpe sig frem. Han var begyndt at nå på det punkt i sin energi. At han skulle ha noget at drikke. Roligt greb han fat i hendes arme og hev hende blidt op til ham. I et forsøg på at hæve hende så de var på samme niveau med ansigtet. Så han kunne lade som om han gik efter at kysse hendes hals hvor derefter at ville bide hende. Men det krævede hun fulgte med ham oppe. Og han var bange for at han havde tilsat for meget begær i hende til at gøre som han ville have. Men det ville han snart få at se.

Blair fulgte en smule med op da han prøvede at få hende op mod hans ansigt, hun stoppede dog ved hans hals og kraveben hvor hun kyssede videre. Blair mærkede igen hendes stædighed presse på, så hun borede neglene endnu længere ned i hendes hånd, så blodet så småt begyndte at pible frem under hendes negle. Hun håbede at han nød det, men udfra hans kropsprog at dømme synes han ikke det var helt dårligt. Blair var dog ikke så god til at forstå kropssprog. Blair kyssede ham op af halsen til hun nåede hans øre.

"Tag mig nu."

Det blev igen hvisket, det passede bare bedre ind i den sammenhæng.

Han smilede roligt. Før han drejede sig så han lå ovenpå hende. Før han roligt holdt hende nede på sengen. Før han sænkede sig. Som om han ville kysse hendes hals. Og han startede osse med at kysse den. Men han kunne ikke bære det mere. Hans tænder gled langsomt frem. Og den korte smerte han sikkert gav hende da hans knivskarpe tænder gled igennem hendes hud ville sikkert være nok til at vække hende fra hendes lystige trance. Men så kom det. Hans endelige våben. Hans spyt gled igennem såret. Erstattede det blod han sugede. Så hun ikke ville dø medmindre han tømte hendes blod helt. Den fulde begær af lyst og seksualitet gled igennem hende. Bestående af hans mundvæsker. Markulius havde aldrig mødt en som ikke nød at mærke hans spyt. Den tændende ting det gjorde. Som om de allerede havde sex. Selvom hun stadig havde al sit tøj og han stadig havde bukser på.

Blair havde det med at være dominerende nogen gange, men at andre dominerede hende var mindst lige så godt. Så da han drejede dem rundt og hun lå nederst følte hun at han viste han også ville det. Hun strakte hendes hals så han bedre kunne kysse hende der, men så snart hans tænder stak hul på hendes hud, blev hun et øjeblik normal igen, hun prøvede at komme fri af hans greb. Men lige så hurtigt som hun var blevet sig selv igen, blev hun fyldt af et endnu større begær end tidligere. Hun greb fat i lagnet med hendes hånd og lod et enkelt støn glide over hendes læber. Hun forstod ikke hvad der skete, hun havde ingen grund til at stønne, han kyssede bare hendes hals. Så godt kunne det heller ikke føltes.

Nydelsen i hendes stemme fik ham til at glide sit underliv imod hende. Han nød osse at suge hendes blod. Ikke lige så voldsomt som hende åbenbart men han nød det meget. Mens han roligt lukkede øjnene. Og sugede hårdere så spyttet gled hurtigere ind i hendes åre. Heldigvis så tæt på hovedet. At det blev hurtigere. Mens han sugede videre. Og da han var mæt for sin blod tørst. Lod han roligt og blidt sine tænder smutte ud af hendes hud. Og slikkede hendes sår en sidste gang. Så spyttet gled ned. Men de stoffer der var i en vampyr tunge. Fik hendes sår til at lukke sig. Og forsvinde helt. Før han hævede sig og så på hende blidt med et frækt smil.

Blair vidste ikke helt hvad han gjorde, men det virkede. Det føltes som om de havde sex, men hun lå bare under ham uden de lavede andet end at han kyssede hendes hals, gik hun ud fra, og ham der gled hans underliv mod hendes. Ikke noget der kunne føles så godt. Hun kunne ikke dreje ham. Blair synes ikke han viste så mange udtryk som andre mennesker. Mennesker.. Hvor dum kunne hun være? Han var ikke et menneske, han havde måske endda også fået hende til føle det begær hun gjorde. Men det ændrede ikke på at hun ikke kunne holde fingerne fra ham.

Hans blik var fast rettet mod hendes øjne. Og lige så pludselig som han havde bidt rejste han sig fra hende. Som om de intet havde været igang med. Han lod roligt sin læderjakke glide af ham. Men greb den i hånden før den rørte jorden. Som om den betød meget for ham. Derefter tog han de sidste rester af hans ødelagte skjorte af. Han vendte sig mod hende. En svag dråbe af blod flød ned fra hans mundvig og stoppede ved hagen. Det fik ham til at se farlig ud. Men med det og udseendet af hans perfekte overkrop fik det til at se frækt ud. Som en rigtig bad boy. Hans evige kulde fuld af begær strømmede som altid fra ham. Og hans smil viste at han nød at se hende blive pirret sådan og så miste fæstningen af han bare pludselig flyttede sig. "Det var nok det bedste blod jeg har smagt længe." Sagde han og tørrede den ene dråbe blod ned på hånden. Og slikkede blodet op igen. "Jeg kunne godt overveje at gøre det igen en anden gang." Sagde han smilende mens hans perfekte blege krop nærmest strålede da månelyset ramte ham igennem vinduet. Og han stod bare stille og kiggede på hende. Ventende på hendes reaktion om hans pludselige bevægelse væk fra hende.

Blair rynkede brynet da han rejste sig. Hun troede lige de havde gang i noget? Ingen skulle afvise hende, selvom han var uimodståelig og ufattelig tiltrækkende, fandt hun sig ikke i at blive afvist. Hun mærkede stærke det begær der længe havde overtaget hendes krop, men det var som om det blev svagere jo længere han var væk fra hende. Hun rejste sig og stilte sig foran ham. Hun tørrede forsigtigt bloddråben fra hans mundvige væk og prøvede så vidt muligt ikke at røre ham. Blair lod dråben af blod glide ned på hans læbe.

"Du må hellere nyde den dråbe. Det er den sidste du får."

Blair vendte op og prøvede at gå væk, men hendes skridt var stive, hun gik som hvis hun blev styret af snorer, hele hendes krop sagde hende imod. Hun vill have ham, men alligevel ville hun ikke. En yderst underlig fornemmelse. Hun tog fat i håndtaget i et forsøg på at komme ud, men hun kunne ikke åbne døren. Hun kunne ikke modstå det begær, den lyst hun havde til ham.