Oh... Not again - Hauraki

kaname smilede og nød hende meget. *Jeg må skabe mig et navn, men hvordan skal jeg kunne det, jeg er jo en øjet* tænkte han. han mærkede han blev hård inde i hende. "Søde jeg kommer" sagde han og kom i hende. han buede i ryggen mens han kom. eefter at have elsket og haft hed sex i lang tid, løb sveden ned af kanames krop, og en rød glød var kinderne, og det var ikke en rødme glød

Lynie stønnede da hun kunne mærke at han blev hård inde i hende, hun lagde armene om hans hals og smilede roligt til ham, inden hun rigtig kunne nå at sige noget... ikke at hun ville protestere slet ikke... han kom i hende og hun stønnede højt.
Hun mærkede sveden var Kanames krop og smilede frækt til ham, hun kiggede på den røde farve i hans kinder, men det var ikke en rødmen... "Søde du er helt rød i kinderne... noget galt" hun kiggede spørgende på ham med et mildt smil

jeg ved det ikke elskede, jeg føler mig bare en smule svimmel, det ikke noget, sikkert fordi jeg ikke rigigt spiste noget, det skal du ikke bekymre dit kønne hoved med" sagde han. han lagde sin ene arm over sin pande, og lukkede sine øjne for at samle tankerne. men kvalmen steg. han satte sig op og for ud på toilettet og kastede op. han lukkede døren, for at hun ikke skulle høre det. han havde ikke kunne holdt sin mad i sig de sidste par dage, og han ville ikke bekymre hende. det havde han gjort nok allerede

Ikke spist noget.. hun kiggede bekymret på ham, han skulle have noget mad så.. man kunne ikke leve uden mad efter nogle dage, det var sikkert derfor ja.
hun kiggede op på ham da han lagde sine arme over sin pande, hun rykkede sig hurtigt da han satte sig op og for ud på toilettet. hun rejste sig hurtigt op og gik hen til døren og lyttede, hun kunne høre at han kastede op.. hun sukkede og bankede på døren, "søde er du okay" hun stod ude foran døren og ventede svar

jeg er okay søde, smut du bare i seng igen, jeg kommer lige om lidt" sagde han og rullede op og skyllede sin mund. han så ind i spejlet og sukkede. han var bleg, meget endda. *Jeg kan ikke være syg, har aldrig været syg før i mit liv, og skal heller ikke til det nu* tænkte han og kom ud fr badeværelset. "Det var sikkert bare noget jeg havde spist søde" sagde han

Selvom han bare sagde hun skulle smutte i seng igen gjorde hun det ikke hun blev døren og lyttede, hun var bekymret for ham meget endda... Man kastede da ikke bare op uden grund gjorde man vel, var han ved at blive syg, hun sukkede og lagde hovedet mod døren.
Hun sprang dog over i sengen og lagde sig under dynen da han kom ind i rummet... Hun nikkede, nåh ja det kunne da også bare være noget han havde spist, det håbede hun det var hun ville ikke have han var syg, "Okay... Er du sikker på du ikke er ved at blive syg" hun kiggede spørgende på ham og bankede på sengen som tegn på han skulle komme og ligge sig "kom og lig dig"

han gik hen til hende og lagde sig i sengen. sved løb stadig ned af hans krop. han lagde hoved på puden. alt snorrede rundt for ham. kunne han være ved at blive syg, eller kunne det skyldes hans manglende øje. han lukkede sit øje og forsøgte så meget som overhoved muligt at slappe af

Hun så hvordan sveden stadig løb ned af ham, han var ved at blive syg... Han kold svede... For så varmt bar der jo heller ikke, hun strøg hans kind da han lagde hovedet tilbage og lukkede øjne, han skulle have noget koldt på sig... Hun kiggede ned på ham, "vent lige" hun rejste sig fra sengen og gik ud på badeværelset hvor hun fandt en klud og vred den op med iskoldt vand, hun ind med kluden og stilte sig ved hans side, hun begyndte at køre den iskolde klud ned af hans mave og op igen hvor hun lagde den på hans pande, "dejligt ikke" hun smilede blidt til ham og kyssede hans kind inden hun lagde sig op i sengen igen ved siden af ham og kiggede på ham

jo skat det er dejligt" sagde han blidt. han havde det skidt, så det var ikke et godt tegn. han både svedte og frøs på sammen tid. hbordan var det muligt. han sank og køb under dynen og så på hende. han krøb helt ind til hende, bare for at få varmen hos hende

Hun betragtede ham med et bekymret blik rettet mod ham, det var ikke godt vis han virkelig var syg... Blev dæmoner overhovedet syge det vidste hun ikke... Hun smilede svagt da han krøv under dynen og lagede sig ind til hende, hun lagde armene om ham og gav et lille snøft fra sig, "kunne det måske skyldes det kolde bad du tog her til morgen" det var bare et forslag men det var jo ret så koldt.. Hun holde ham tæt ind til sig og prøvede at gi ham al hendes varme til han

Det kan det sikkert søde, og at mit imunforsvar blev svækket, den dag hvor jeg mistede mit øje" sagde han. Det var nul kolde bade til ham igen. Han lukkede sit øje, og tænkte på hvor meget lidelse han havde påført hende. Måske havde han heller ikke været den helt bedste, med at holde sig fra storm vejr og kolde. Den dag han havde mistet øjet, stod han ude i en voldsom storm. Den kulde han havde fået, kunne måske være med til dette

Hun nikkede og pustede lidt lettet ud, ikke at det var bedre for han havde det jo stadig rigtig skidt, men hun var bare glad for det ikke var noget alvorligt, hun var stadig virkelig bekymret og virkelig nervøs for hvad der skulle ske, det kunne hun ikke komme uden om.
Hun strøg en hånd gennem hans hår blidt og kiggede på ham, "sov.. Så kan det måske blive bedre" at sove var altid godt.. Det kunne jo være han blev friskere

Han puttede sig ind til hende og lagde sig til at sove. Han sov tungt. Men hans drømme blev med et til maridt om hans minder. Han rystede, og knude sig ind til hende. Da han havde sovet i nogle timer, vågnede han af sig selv, og gabte. Han gned sit øje, og strakte sig. Han tænkte kort på sit maridt. Han satte sig op og så på Lynie. Bare han nu ikke havde skræmt hende, det ville han ikke kunne tilgive sig selv

Hun smilede roligt da han puttede sig ind til hende og hun holde ham tæt ind til sig, hun så bekymret på han da han begyndte at ryste og knuede sig ind til hende, hun sukkede og holde ham tæt ind til sig.. Dog fik hun ikke sovet og hun så ikke alt for godt ud da han vågnede, hun havde været for bekymret til at falde i søvn.
Hun kiggede på ham da han vågnede, hendes øjne var røde fordi hun ikke havde fået sovet men hun ville ikke sove mens han havde det dårligt

søde har du overhoved ikke sovet?" sagde han bekymret. han lagde hånden på hendes kind og holdt hende ind til sig. "Gjorde jeg dig bange søde?" sagde han og kyssede hendes pande. "Jeg drømte om min barndom, om mine forældre..min familie... før jeg mistede alt det" sagde han

Hun smilede træt til ham og rystede på hovedet, "nej jeg har ikke sovet" hun havde været for bange for bekymret... bekymret for ham, hun lagde hånden på hans hånd som lå på hendes kind, hun ville ikke rigtig sige hun var blevet bange... men hun kunne heller ikke rigtig lyve for ham, "Ja... lidt.. men det gør ikke noget" hun sukkede og lagde sig ind til ham efter han havde kysset hendes pande, "jeg kender det... det er ikke behageligt" hun vidste hvordan det var at drømme om sin familie... hun drømte bare om den da hun mistede dem...

jeg bryder mig ikke om at jeg gør dig så bange" sagde han trist. han lagde hende ned. "Men du skal sove nu elskede" sagde han blidt og fik hen og fik bukser på og tog noget op af sin frakke. det var et blæk hus og noget papir. han tog en fjer fra sin jakke og dyppede ned i blækhuset og begyndte at skrive

Hun smilede til ham og lagde hånden på hans kind, "det er okay, søde" hun sukkede da han lagde hende ned og sagde hun skulle sove, hun nikkede roligt men kiggede så op da han gik fra sengen og hen og tog bukser på, hun betragtede ham da han begyndte at skrive... hun satte sig op i sengen og kiggede på ham i mens han skrev, hun kunne ikke sove... ikke nu

han skrev på papiret og skrev med nydelig håndskrift. han så hans blæk hus var tømt. og bandt et bånd stramt om håndledet og tog sin lommekniv fra sin støvle og foldede den ud, og holdt sit håndled over blækhuset og bed fast i håndet og lagde kniven imod sit håndled, og gjorde klar til at snitte

Hun betragtede ham mens han skrev, hun hælde dog hovedet på skrå da han bandt noget om sit håndled, hun gispede da han tog kniven op og folede den ud og holde den mod sit håndled, hun rystede på hovedet "Stop!" udbrød hun og kiggede skræmt på ham

han såpå hende. "Hvad er der søde" sagde han blidt og bandt båndet af sit håndled oglagde kniven. han rejste sig og gik hen til hende. "Hvad råbte du op over søde, der skete jo ikke noget" sagde han venligt og lagde hende ned igen, og gav hende dynen på

Hendes blik var skræmt og hendes blik fulgte nøje kniven som han lagde, hun kiggede op på André da han kom hen til hende, hun åbnede munden men intet rigtig kom ud, hun lod sig ligge ned og lå bare tavst under dynen der blev trukket over hende, hun åbnede munden igen, "du skulle... du skulle til at skære dig selv.. det må du ikke" hun kiggede op på ham og satte sig op igen

kunne heller ikke sigte... så lod være, jeg har bare ikke flere penge tilbage søde" sagde han og llagde sig bag ved hende og lagde armen om hende. "Undskyld jeg skræmte sig, jeg ville bare gerne skrive, men har ikke mere blæk at gøre godt med" sagde han og lukkede sit øje. kunne han overhoved gøre noget rigitgt. han skræmte hende for meget. *Måske havde min herre ret, jeg er og bliver ingen ting, jeg skræmmer min elskede alt for meget* tænkte han og sukkede og lagde hoved på puden

Hun kiggede på ham og lænte sig lidt forover da han lagde sig bag hende og lagde armene om hende, hun lagde sig ind mod ham og sukkede, "Lad mig købe dig noget blæk... jeg får penge fra min bror... bare... lov mig du ikke skær i dig selv det vil jeg ikke have" hun kiggede op på ham og sukkede, hun vente sig om og lagde sig ind mod ham bryst mod bryst, "jeg elsker dig... og jeg vil ikke have du skær dig selv... bare for at skrive" hun kyssede ham på munden

jeg lover søde, jeg skær ikke i mig selv, jeg vil ikke gøre dig mere ked end jeg allerede har gjort i forvejen" sagde han og holdt kysset. han holdt hende meget tæt. hvorfor sårede han hende hele tiden. han begyndte at hade sig selv for det. han skulle jo ikke såre hende