So... I've got what you want? Maybe, we can figure something out? - Nicolas

t; omkring midnat
s; kroen
v; udenfor sner det voldsomt
o; masser af halvfulde mænd
p; halvstramt korset, sorte jeans og stiletter.

Arbejde... Det var alt der lå i det, var det ikke?
Mødet med denne vampyr, der ønskede evner han ikke besad.
Men nu måtte hun vel bare håbe at han dukkede op. At gå rundt med den slags blod i kavalergangen var ikke sikkert nu om stunder.

Hun sad ved baren, og drak en øl, uden egentlig at se interesseret ud, i de tilnærmelser de forskellige mænd kom med.

Nicolas havde længe hørt om en tøs der havde det han ville have. På den ene eller anden måde skulle han nok få fat i det. Han trådte ind i kroen og så sig omkring. Der var ikke mange kvinder derinde, så han gik automatisk hen imod den rødhåret kvinde i baren. Han satte sig ikke ned, men stod halvt lænet ind over baren. "Du har det." Han lød sikker i sin sag, så det var ikke engang et spørgsmål. En konstatering. Hvilket var en underlig møde at komme ind i en samtale på, men han havde ikke tid til at snik snakke. Han var der for at få det blod så han kunne gå i sollys. Længere var det ikke. Så snart han havde det i hans hænder kunne hun ikke betyde mindre for ham. Nicolas så over på mændende der prøvede at komme i kontakt med hende og hver gang gik de der fra. Hans blik var ikke for sjov, hvis man kom for tæt på ville han ikke tøve med at rive deres hoved af.

Hun så vampyren, og nikkede roligt.
''er det ikke en ide, at vi går ind i et privat rum? forhandlinger bør aldrig ske under halvberusede selvskab.'' sagde hun roligt og rejste sig.
''forresten, en anden gang, indtroducer dig selv.'' sagde hun roligt.
''kom med.'' sagde hun med et lille smil, og gik mod en trappe der førte op til værelserne.

han kunne give hende hvad han ønskede, men kun hvis hun fik hvad hun ønskede til gengæld.

Nicolas havde ikke i tankerne at lave andet en forretninger med hende. Så hvorfor oplyse sit navn? Han ville bare have blodet og så forsvinde der fra så hurtigt som muligt. Nicolas så sig omkring da hun sagde ordet 'halvberusede.' Han så over på hende igen. "Du behøver ikke kende mit navn og jeg behøver ikke kende dit." Hvis hun så meget som prøvede på at snyde ham ville han finde hende og sørge for at hun betalte for hendes fejl. Han fulgte efter hende hen mod trapperne. Han viste ingen følelser, fordi følelser bare var noget der kom i vejen. Det eneste han kunne bruge af følelser var vrede og had. Alle andre følelser var til ingen nytte for ham. Nicolas fulgte hende, han havde dog altid en afstand på et par skridt. Han havde ikke fået blod et stykke tid og han ville helst ikke ødelægge handlen ved at springe på hende uden videre.

Hun førte dem ind i et værelse, der var halvmørkt, med en enkelt seng og tomme udsmykninger.

''Alt har sin pris, vampyr. For at få daywalkerblodet, skal du gøre mig en tjeneste. Jeg ønsker ikke selv længere at være en shapeshifter. Jeg vil bede dig forvandle mig, inden du får blodet.'' sagde hun, med en stemme der var silkeblød. Hun havde tydeligvis ikke problemer med at forhandle.

Nicolas gik ind i lokalet, han kunne tydeligt se alt derinde. En undren forbipasserede hurtigt hans øjne, men forsvandt igen lige så hurtigt. Hvis hun ville være vampyr kunne han sagtens gøre hende til vampyr. Han så hen på et lille bord. "Du stiller blodet der, jeg gør dig til vampyr, tager blodet og går." Han stod tættere på hende nu og hendes blod tiltrak ham. Han fik en sådan lyst til bare at sætte tænderne i hende, drikke blodet og forsvinde. Hvilket han godt kunne gøre hvis han ville, han behøvede ikke at overholde deres aftale. Hun ville være livløs når han havde drukket alt hendes blod, så han kunne bare lade vær med at give hende sit eget blod. Men han arbejde stadig på at gøre vampyrene til en overlegen race. Så han ville forvandle hende.

''aftale.'' sagde hun med en rolig stemme.
Hun lod hånden glide over hendes kavalergang, og tog en lille ampul op.
Blodet glinsede i den lille ampul. Lokkende.

Hun bakkede hen til bordet, lagde ampullen der, og så så roligt på ham igen.
''Sir. Nu er jeg ikke helt inde i regelsættet for vampyrer. Hvordan er forholdet mellem skaber og vampyr?''

Nicolas fulgte ampullen med sit blik, men så snart den stod på bordet lod hun blikket falde mod hende igen. Selvom han mest af alt havde lyst til at tage den og forsvinde. "Det kan være som du ønsker det skal være, vil jeg mene. Men hvis du er jomfru vil vores forhold være anderledes." Nicolas havde forvandlet et par stykker, og deres forhold til ham havde ikke været ændret. Så han mente at det ikke ville blive anderledes. Nicolas ville sikkert bare smutte efter han havde forvandlet hende. Men på det seneste havde han set nogle langt mere omsorgsfulde sider af sig selv. Sider han helst så gemt langt væk. Det var Carolines skyld. Han ville ikke være så irriterende bekymret hvis det ikke var for hende.

Hun så på ham og smilede roligt.
''så medmindre jeg er jomfru, så kan du bare skride?''
Hun trak på skuldrene.
''Du vælger selv om du vil blive eller ej... det gør mig ikke det store..'' faktisk, ville hun ønske at Sean var der, lige nu. Enten til at passe på hende eller til at fortælle hende hvilken fejl hun var ved at begå.

Men han var der ikke - kun en fremmet vampyr der snart ville forsvinde igen.

Nicolas trådte et skridt tættere på hende. "Jeg kan skride lige meget hvad. Men jeg overholder mine aftaler kære." Han lod en finger fjerne lidt hår fra hendes hals, han kunne mærke hendes puls selvom han ikke rørte hendes hals direkte. Det var tydeligt hvor afhængig han var af blod, han havde prøvet at stå imod i hans unge dage, men det holdte sjældent længe. "Jeg vil hellere have en vampyr mere i verden end en der døde forgæves." Han lod hans tænder vokse frem, inden han tog fat i hendes hals og vendte hendes hoved til siden. "Lad os komme igang."

Hun så på ham, tøvende.
Var dette nu noget hun ville?
well, no way back now, is there?

Hun stod bare musestille, mens hendes hjerte ræsede afsted som hos en galophest.
Hun lukkede øjnene, afventende.
Hun fastlåse billedet af ham, de brune øjne, alt for lige tænder og skarpe kæbe.
Alt hvad hun kunne huske, ville blive husket.

Nicolas lod sine tænder glide igennem hendes hud. Han mærkede blodet strømme til sig og nød det. Han lagde en arm om hendes ryg for at hun ikke lige pludselig ville falde sammen. Efter et par minutter burde hun være livløs, han prikkede hul på hans håndled og tvang blodet i hende. Han blev ved sådan et stykke tid, før han tog hende op og lagde hende på sengen. Han gik hen og tog blodet før han gik og lukkede døren bag sig. Han nåede ned i kroen, før han begyndte at tvivle på om han havde gjort det rigtige ved at efterlade hende deroppe. Måske skulle han holde øje med hende. Det var jo trods alt ham der havde forvandlet hende. Han havde en form for ansvar og han skulle ikke nyde noget af at blive stukket med en træpæl på grund af noget hun havde rodet sig ud i. Han vendte op og gik tilbage til værelset, han stod i døråbningen og ventede på hun ville vågne.

Først peb hun som et forskrækket dyr. Men efter lidt tid gled hun sammen, bevidstløs.
alt var sort for hendes blik, og al kontrol over hendes krop var væk.
Dog bredte en brændende fornemmelse sig gennem hendes krop. Jo længere tid hun lå på sengen, jo mere brændte det.
Hun klynkede, og krøb sammen, og klynkede blot endnu mere.

Nicolas vidste hvor smertefuld forvandlingen var. Men hun ville komme igennem det. Hun var ikke så svag at hun ikke kunne komme igennem det. Så selvom hun klynkede blev han bare stående. Han lænede sig en smule op af dørkarmen og så på hende. Når hun var fuldt forvandlet ville en kraftig blodtørst overvælde hende. Det ville føles som om hun behøvede blod for at overleve. Hvilket hun også gjorde. Hun blev nød til at drikke noget blod hurtigt, som ny vampyr havde man brug for mere blod. Desuden kunne nye vampyrer sjældent styre deres lyst til blod. Hvilket var forståeligt.

hun lå der bare, som i en drøm.
det var sådan en ubehagelig ting at gennemgå.

det lignede at hun drømte. øjnene flimrende under øjenlågene.
hun prøvede at kontrollere sin krop, men det lykkedes ikke.
hun klynkede igen, og igen, og igen.

Nicolas havde ingen personlig interesse for hende. Han havde fået hvad han ville, nu sørgede han bare for at hun ikke gjorde noget der ville komme til at gå ud over ham. Han sukkede og gik hen til sengen. Han satte sig ned og tog fat i hendes arm, måske en smule hårdt. Han sagde ikke noget, han sad der bare og havde fat i hendes overarm. Måske var det ikke den bedste måde at berolige på. Men han nægtede at gå hen og blive hel omsorgsfuld. Det var ikke ham. Måske var det en side af ham, men den side skulle forblive gemt. Undtagen når han var sammen med Caroline.

hun vågnede et par timer senere, med en brændende smerte i halsen.
Hun kiggede på ham, nervøst. Hun krøb hen ved det bagerste del af sengen, og stirrede rundt.
Alt virkede så anderledes, og egentlig... var det ubehageligt.

Nicolas vidste hvordan hun havde det. Alle sanser var forstærket og man blev overvældet af de mindste ting. Han rejste sig da hun vågnede og gik hen imod døren. Han vidste ikke helt hvad hun fik ud af at være vampyr, men det var ligemeget for ham. Han havde fået hvad han ville have. Nicolas gik hen til døren og stod med ryggen til hende. "Tak for handlen."