In need of money? We might be able to figure something out - Delilah

Regnen faldt nedover kirkens kridhvide malet stenvægge, og natte luftens kølige vind slikkede over ens delviste nøgne hud, og fandt alle små sprækker i ens beklædning og sig henover huden som en plæneklipper der totalt smadret en fødselsdagskage, og denne kolde og nerve pirrende vind omfavnet en som en abemor der krammet sin lille unge ind til dens varme og kærligheds fyldte bryst, men denne vind havde overset den sidste del, og var mere som en sur gammel mand der tag en i armen efter man har ringet på hans dør og løbet væk lidt for langsomt.
Inden bagved de tunge døre, de knirkende hængsler, og klippefaste mure, var der en sjælsom stemning skabt af de hvileløse lavmelde lyde, og den sindsrolige følelser der dag ud og dag ind domineret kirken, som var fred og tolerance født inde disse stærke vægge, og havde guds gloværdighed blæst lyde stumme, og dagligdagens arbejde og stress til afslappelse. Men en mand er ikke var kendt for disse værdier stod på det spejl blanke kirkegulv, så høj og soldit som en statue, så store overarme som en halv træstamme, så hårdt et bryst som en klippevæg, så intimiderende blik so rovdyret der havde kravlet ind i kanin hullet og klemte det nuttet og bløde byttedyr op af jordvæggen inden den spiste den væv, kød, hud, hår. Manden der stod så stille og kiggede stift op mod de kristne og hellig alter, hed Rafael, han havde nogen store britiske militær støvler med stål på hælene, han havde et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på den store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema.
Rafael stod i stilhed og kigget mod alteret, mens det var svært at vurdere hans hensigter, var han her fordi det var en vane, var han her i mindelse af en han havde mistet, var dæmonernes leder kristen, eller havde han helt fjerde årsager til at opsøge kirken engang om ugen uden vagter eller slaver til at holde ham med selskab. Sterinlysende der stod i de små lyse afkroge af kirken gav en svag hyggelig stemning, og det svage skær af gule lys der fremviste kirkens væg malerier af hellige folk og afbillinger af kristne bible historier, som jesus i krøben der lå med sin mor og familie over sig, eller en ærkeengle der holder sit flammende sværd.
Rafael hørte de tunge kirkedøre gå op, og hans dybe dæmoniske, og gennesyret sadistiske stemme kunne nu høres gennem hele kirken, så grum og hæs at Lucifer selv ville begynde at sutte på sin tommelfinger. "Spar me your words, save it for ears willing too hear them." Rafael lagde sin hånd ned i døbefonden, og det isklare vand, bliv mere og mere fra spiserne af hans finger til blod, og den hellige væske begyndte at boble og syde af kogende varmt mørkerødt blod, og Rafael forsatte "Leave this place in the manner you came, or find god´s house to be your final resting place" Han havde ikke vendt sig om for at se hvem der var kommet ind, og det betød heller intet for ham, han ville kneppe droningen af england bagfra til hun fik hovedpine, hvorefter han ville tabe hende i en menneske størrelse kødblænder, for at forstyre ham når han var i kirke, så han kiggede bare tomt op på alteret og kiggede ikke mod døren.

Vandet må have været spærret inde i skyerne længe, for det hamrede ned fra de mørke klumper på himlen, og klaskede imod verden som en smattet hammer på beton. Dråberne sprøjtede når de ramte jorden, og forvandlede verden til et surrealistisk springvand. Vinden gjorde omgivelserne kolde som is, og trak enhver krop der måtte være i nærheden af den, ind i et stadie af frost der ikke burde være muligt at være i, som et levende væsen. Men alligevel syntes den skikkelse der hastede igennem regnen, ikke at ænse den trommende lyd der slog imod læderjakken der indhyllede hende, eller vinden der trak let i den, og prøvede at få den til at afsløre hud som den kunne forbinde i kulde. Uden held.
Lange fingre klamrede sig til kanten af jakken, og holdt dermed både vandet og vinden ude fra vedkommendes krop. Jakken sluttede i en hætte der skødesløst var blevet clipset på, hvilket også reddede personens hår og ansigt, idet væsnet havde vinden i ryggen. Men alligevel måtte det have været en lettelse da personen trådte ind imellem kirkens mere eller mindre beskyttede mure. Fingre gled op over den glinsende, dryppende læderjakke, og hev hætten af. Clipsene gik af med en klikkende lyd, hvorefter hun smed den fra sig på jorden. For det var en hun.
Mørkt, silkeblødt hår gled ud fra hættens fængsel, og gled ned af hendes skuldre og ryg, samtidig med at det snoede sig omkring hendes ansigt, og skabte en kontrast imellem det mørke hår og den lyse hud. Knapperne blev overraskende hurtigt knappet op.
"Rafael. Remember me?"
Hendes stemme gav ekko imellem murene, da hun udtalte ordene med et smil. Enten strejfede det hende ikke at han var meget stærkere end hende, eller også var hun bare ligeglad. Nok det sidste. Hun krængede jakken helt af, og afslørede dermed en sort kjole der smøg sig om hendes krop. Som altid havde den en dyb kavalergang, og sluttede stramt om hendes former, hvorefter den endte ved hendes lår. Jakken blev lagt væk, inden hun med svajende hofter gik igennem kirkesalen, uden det mindste tegn på at være skræmt af den store skabning.
"Don't you have any guardians? That's disappointing. I thought you were a powerful man now."
Da hun trådte op ved siden af ham, kunne hun ikke se mere forskellig ud, fra de signaler hans udseende sendte. Hendes kropsholdning havde noget drilsk over sig, som en legende kat der, med svingende hale, ventede på at musen skulle opdage at den ventede. De bløde kurver og elegante bevægelser passede ikke ind ved siden af den store mand, og fik hende til at ligne en lille pige ved hans side. Men det generede ikke Delilah. Hun havde altid kunnet lide at lege med ilden, og det her var en af de bedste måder at gøre det på.
"But, on the other hand .. A powerful man wouldn't go to church."
Hun sendte ham et blændende smil, der samtidig viste at hun godt vidste at det ikke var passende. Hun hævede et øjenbryn, samtidig med at hun lænede den ene albue imod døbefonden, som betød den intet for hende.
"So, why are you here? As I said, powerful men don't go to church."