The stars are not wanted now //Gabriel//

Hun så på ham, og gengældte hans smil, inden hun så ned over gaden under dem.
"Tja, altså flyttede til byen for hvad der føles som en evighed siden, hvis man skal se på de ting der er sket. Min hjerne kan bare ikke rigtig følge med. Da jeg flyttede herind var jeg bare en forvokset teenager, med skolepige-forelskelser og den slags."

Hun sukkede svagt, og lukkede kortvarrigt øjnene, inden hun fortsatte.
"Nu ser det ud til at jeg er blevet voksen, eller har i hvert fald været igennem en del ting, og måtte træffe nogle valg som har ændret mig."
Hun holdt stadig armen om ham, hun vidste ikke helt hvorfor, men det gjorde hun altså bare.

Det føltes som om rollerne var byttet om. Som om hun var drengen, og han pigen. Not fair! Han tog hendes arm væk, og smilede skævt. Han strøg hende over kinden, men tog den hurtigt til sig.
"Tiden går hurtigt." Han trak på den ene skulder, og fik pludselig et drillende smil frem. Han så på hende med et drillende glimt i øjnene.
"Alt for hurtigt." Han vidste ikke hvorfor, men han rakte tunge af hende, for sjov selvfølgelig.

Det overraskede hende lidt at han flyttede hendes arm, så for sjov så hun fornærmet ud, men brød så ud i et grin. Hun nikkede da han sagde at tiden gik alt for hurtigt.
"Det kan jeg kun give dig ret i."
Hun bemærkede det drillende blik, og så på ham med et drilsk smil, da han rakte tunge af hende.
"Hov du, hold op med det!"
Hun grinede og kom til at tænke på de små, flabede børn hjemme i landsbyen, der løb og rakte tunge af alt og alle, indtil en eller anden truede med at kysse dem hvis de blev ved. Hun grinede lidt igen ved tanken.

Gabriel smilede skævt, og drillende af at hun grinede. Selv da hun så fornærmet ud.
"Hvad vil du da gøre?"
Han grinede, og rækkede igen tunge.
Han havde ikke tænkt sig at stoppe lige med det samme.

Hun grinede og svarede ham.
"Jah, jeg kunne jo vælge at kysse dig hvis du-"
I det samme rakte han tunge igen. Nå, nu skulle hun vise ham! Hun lænede sig til siden og plantede sine læber på hans. Hun blev selv en smule overrasket over sig reaktion, men smilede bare, lukkede øjnene og nød kysset, inden hun slap det og vendte blikket ud over gaden igen, med et smørret smil på læberne og uden at sige noget eller se på ham.

Kysse ham?
Han fortrød lidt - men kun lidt- at have rakt tunge igen. Han gav et spjæt fra sig da hun kyssede ham. Han lukkede dog øjnene, og nød det. Han gengældte det.
Han åbnede øjnene da hun trak sig væk, og han smilede skævt.
"Javel ja." Var det eneste han kunne sige.
Han kyssede hende hurtigt på kinden, og grinede.

Hun smilede stadig lusket, og bed sig lidt i underlæben.
Hun grinede da han kyssede hende på kinden.
"Så kan du måske lære ikke at række tunge!"
Hun smilede igen lumsk og prikkede ham i siden.

Han smilede mere drillende.
Hvor var det dog fristende... Hans øjne lyste op af drilleri.
"Hm... Mon der lå noget bag det kys?"
Han sagde nærmest spørgsmålet til sig selv.
Han rakte atter tunge igen.

Hun rødmede da han spurgte om der lå noget i kysset, og kiggede kortvarrigt væk.
Da hun så tilbage på ham rakte han tunge igen.

"Jeg troede jeg havde lært dig at lade være med det der?!"
Hun grinede, og lænede sig frem og kyssede ham igen. Små sommerfugle fløj rundt i hendes mave, og hun rødmede stadig en anelse.

Et drillende smil var om hans læber.
Han grinede kort.
"Men det er så sjovt at du..."
Mere nåede han ikke at sige før hun kyssede ham igen. Han kørte hånden hen til hendes nakke, og pressede hende lidt tættere på.

Hun undrede sig lidt over hvad han ville sige, men tænkte ikke mere over det.
Hendes opmærksomhed var i kysset, og da han lagde hånden om hendes nakke, lagde hun hænderne om ryggen på ham.
Hun vidste ikke helt hvorfor, men der var noget særligt over ham, som havde været der fra starten, også inden han blev falden.

Han lagde armen om hendes ryg. Han kærtegnede hendes ryg med sin hånd.
Forsigtigt bed han hende i underlæben, men adskilte ikke deres læber.
Det var behageligt. Hendes bløde, og lokkende læber...

Hun nød den måde de sad på, hans kærtegn på hendes ryg, hendes læber mod hendes...
Det var fantastisk dejligt, og hun ville ønske det aldrig ville holde op.
Hun bevægede den ene hånd op ad hans ryg og op bag nakken, hvor hun nussede ham blidt i håret.
Han bed hende i læben, og hun udstødte et lille, nydende "Mhmm."

Han trak sig væk, og grinede lidt.
"Jeg må nok hellere gå."
Han smilede skævt, hvilket bare gjorde at han... Selvom han sikkert ville blive lidt fornærmet hvis han fik det at vide.... Så mere nuttet ud.

Hun så på ham da han trak sig væk.
"Hvorfor dog det, nu har vi det lige så hyggeligt..."
Hun smilede og rødmede en smule, og så ud over gaden igen. Det var som det altid havde været, bedst som hun viste interesse for en fyr gik der et eller andet galt, eller han trak sig.

Han smilede drillende, og strøg hende over kinden.
"Sandt, men... Jeg ved bare ikke om du ligger mere i det her. For ærlig talt, jeg ved slet ikke hvad dette betyder. Det ikke fordi jeg røvrender piger... Som min bror gør, det er bare... Jeg ved ikke særlig meget om kærlighed."
Han trak på den ene skulder, og så skamfuldt ned.
Irriterende Skam. Irriterende Skammer!

Hun så på ham, og lukkede øjnene da han aede hendes kind.
enhver berøring fra ham, var fuldstændigt som man forestillede sig at det ville være, når en engel rørte en. Blidt, kærligt og helt igennem fantastisk.
Hun åbnede øjnene igen, og så på ham. Da han havde talt færdigt, smilede hun.
"Hmm, altså jeg ved faktisk ikke hvad jeg ligger i det... Jeg er selv ret forvirret, mit seneste forhold endte i at han forsvandt og blev dræbt, og det er ikke særligt længe siden..."
Hun smilede ldt, og fortsatte så. "Og når nu du har det sådan, skal vi så ikke bare lade det være som det er, og se hvad der sker?" Hun gav ham et hurtigt kys på kinden.
"Det kan vel ikke skade..."

Han smilede skævt. Han kom hurtigt i tanke om hendes kæreste var død da hun sagde 'mit seneste forhold', og hans smil falmede lidt.
"Burde du så...?" Han sukkede, og kunne ikke ende sætningen.
Blev hun lige... Forførende overfor ham? Det gav et ryk i hans mave. Han ville rykke sig tilbage, men gjorde intet.
"N-nej." Han stammede. Pokkers også!

Hun smilede da han kom med et halvt spørgsmål, men svarede ikke på det.
Måske hun ikke burde forsøge sig med andre fyre allerede, men hun kunne lide ham, og det var for hende det vigtige i denne sag.
Hun smilede da han stammede. Hvor sødt, at han var nervøs. Hun tog fat i hans ene hånd, blidt og forsigtigt.
"Du skal ikke være nervøs. Jeg vil ikke presse dig til noget. Som sagt, lad os tage det som det kommer."
Hun smilede blidt og charmerende til ham.

Han ville have sagt 'Burde du så ikke sørge i stedet for at ... Kysse mig?' Det var ikke fordi det var ubehageligt, det var dejligt. Han undrede sig bare. Typisk ham. I det mindste så var hans personlighed ikke blevet ændret særligt meget. Han så på den hånd hun tog. Han var seriøst ikke god til sådan noget.
"M-men... Hvorfor m-mig?" Åh du godeste. Han ville ønske han ikke stammede. I det hele taget ville han bare have en trøje på!

Hun smilede, og var lige ved at grine af hans stammen.
"Nu fryser du ikke, vel?"
Han havde bekymret sig om hun frøs tidligere, så nu var det vel på sin plads at hun gjorde det samme for ham. Hun rømmede sig og svarede på hans spørgsmål.
"Tja, det ved jeg helt ærligt ikke. Du fik mig i bedre humør, og fik mig til at grine igen, som jeg ikke har gjort siden jeg fik at vide at han var død."
hun smilede til ham, og gav ham endnu et kys på kinden.
"Og så ser du forbandet godt ud."
Det sidste blev sagt med et drilsk glimt i øjet, og blev afsluttet med at han lænede sig frem og kyssede ham på munden.

Frøs? Han rynkede panden lidt.
"Nej, det gør jeg ikke."
Han så lidt ned, og bed sig i underlæben.
"Det var da godt du er i godt humør igen."
Det gav et spjæt i ham at hun kyssede ham på kinden.
Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Så godt ud? Æhm... Endnu et spjæt kom i ham da hun kyssede hans læber. Han lukkede dog øjnene, og gengældte det. Så helt skræmt var han heller ikke.

Hun elskede hans små spjæt. De vidnede om, at han ikke var helt vant til den slags, men hun kunne dog mærke på ham at han stadig kunne lide det.
Ellers var hun nok også holdt op.
"Det var da godt, at du ikke fryser. Og tak."
Hun holdt stadig hans hånd, og luskede sig til at flette et par af sine fingre forsigtigt ind i hans.
"Skal vi ikke ned herfra, synes du?"

Han rødmede. Irriterende rødmen! Hans kinder blev lidt rosarøde. Grr.. Han hadede at rødme! Det var ubehageligt! Irriterende! alt var så irriterende... Eller, ikke alt.
"Så lidt..." Han mumlede det.
Endnu et spjæt kom i ham, og han trak vejret mere... Hurtigt. Et tegn på han var nervøs.
"Joh.." Han gjorde dog ingenting.

Hun smilede af hans rødmen, og hev ham lidt i den ene kind, blidt så det ikke gjorde ondt.
"Nu er det vidst dig der rødmer."
Hun mærkede hans nervøsitet, men kommenterede den ikke yderligere. Han skulle nok bare have tid til at vænne sig til situationen.
Hun blev også selv siddende, stadig med sine fingre flettet ind i hans, og med et lille smil på læben.