Blodrose ~Delilah~

S: The valley of the dead.
T: Aften.
O: En stille by.
V: En leet regn.
P: Et par jeans, en top med en læderjakke over.

Stilheden susede omkring hvert hjørne, man skulle tro at denne by var et sted der ikke skete så meget. Men på grund af navnet så gjorde der. Men i aften var byen ret stille, var den gået i seng? Eller stod der bare en samlet flok som prøvede at jage en dæmon væk, ja enlig. Katelin havde ligesom taget en sjæl fra en families yngste søn.. Engle søn på de 18 år cirka. Men familiens forældre og søskende, samt nogle af tanterne osv. jagtet de var alle engle så hvad havde hun at bekymre sig om.. Nårh da deres våben som var dyppet i vievand.. Hun kom til enden af en gyde, hun var så godt som fanget her. Englene kom hen til hende, og Katelin spillede bare uskyldigt.
"Hvad kan jeg gøre for her?" Sprugre hun en anelse flabet og smilte uskyldigt.
"Du har snart klippet din egen dødstråd over." Snerrede moren og så vredt på Katelin, og hendes andre sønner og ene datter stillede sig op omkring så Katelin var omringet. Hun kunne virkelig godt bruge en dæmons hjælp. Men hun var udstødt af hendes familie... Så det hjalp jo meget, hun kendte ikke rigtigt andre.
"Men jeg kunne da ikke gøre for at jeres søn, var så.. Hvad hedder det.. Lækker en sag." Svarede hun med et skævt lumsk smil, og smækkede armene overkors.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Stilheden havde lagt sig som en tung dyne over gaderne, der altid var så fuld af liv. Mørket snoede sig om gaderhjørnerne, og lod skyggerne lege med de strejf af lys månen sendte ud over verden. Regnen sørgede for at der var fugtigt, men det regnede ikke nok til at Delilah bemærkede det da hun drejede om et gadehjørne. Lyden af hendes hæle overtrumfede hendes hastighed, og derfor var det hårdt at tro på at hun kunne være lydløs som en kat på poter, hvis hun havde lysten. Men det kunne hun, og det brugte hun meget når hun var på jagt - hvilket hun dog ikke var nu. Læderbukserne smøg sig om hendes ben, og endte i taljen hvorover et våbenbælte var sat fast.
Stemmer fyldte natten, og fik Delilahs sanser til at spidse til på sekunder, idet hun havde vænnet sig til den livsstil igennem så mange hundrede år - Når noget ændrede sig skulle man være på vagt. Desværre havde den livsstil også gjort at hun havde en svaghed for fare - det gjorde et eller andet ved hende, som hun ikke kunne forklare.
Lyden af hendes skridt forsvandt da hun balancerede mere på tæerne end på hælen, og fjernede dermed den klikkende lyd der tidligere var blevet slynget ud i natten. Og da hun var drejet rundt om hjørnet, var hun næsten smeltet ind i skyggerne. En gruppe af - var det engle? - stod i en cirkel omkring en kvinde. Deres holdning var truende, og deres ord ligeså. Så snart kvinden svarede dem, kædede Delilah historien sammen - Det måtte enten være en vampyr der havde suget deres søn tør for blod, eller en succubus der havde suget sjælen ud af ham. Faktisk betød det ikke noget for hende for hun kedede sig en smule, hvilket betød at englene skulle dø.
Hendes fingre fandt frem til en af knivene i bæltet - Den mellemstore - hvorefter hun trak den op, endnu lydløst. Få sekunder senere stod hun bag ende af englene.
"Jeg kender typen. De smager bedst."
Tilstedeværelsen af en ny person fik omgående alle englene til at snurre omkring. Så snart englen hun havde stået bag havde vendt sig, gjorde hun et kort bevægelse med håndledet hvorefter englens strube var skåret op, og den faldt til jorden. En af de to mænd angreb derefter Delilah, men hun behøvede knap nok røre sig, for han var dum nok til at hoppe ind i spidsen af hendes kniv, og fik den dermed boret ind imellem sine ribben.
To nede, tre tilbage. Gud hvor er de nemme.
De tre andre engle stirrede chokeret på de to døde, hvorefter moren greb fat i de to resterende børn og begyndte at løbe. Delilah greb fat i .38'eren i hendes våbenbælte og holdt det kort hen imod de tre løbende skikkelser, men hun affyrede ikke.
"Så, hvad gjorde du med deres søn?"
Hun lod både kniven og pistolen glide ned i våbenbæltet, hvorefter hendes opmærksomhed blev rettet imod kvinden.

Katelin kiggede på den nyankommende, det var en dæmon. Men hvilken slags vidste hun ikke lige på stedet. Katelin var imponeret over hendes kampteknik og fulgte hver eneste af hendes bevægelser nøje, hun dræbte to. Katelin kiggede bare ned på dem, og havde lyst til at sige: wow. Men hun gjorde det ikke, kvinden rettede sin pistol imod moren som løb afsted med sine sidste to børn. Selvom kvinden sigtede på dem skød hun ikke, Katelin var lidt ligeglad, så længe det ikke var hendes røv som skulle ristes. Hvad Katelin gjorde, det var et af de lette spørgsmål. Katelin kiggede på kvinden som stak sine våben tilbage i våbenbæltet.
"Altså jeg havde brug for en sjæl så jeg udnyttede bare deres yngste søn. Og jeg fik hvad jeg ville have." Svarede hun bare og trak kort på skuldren, med et lille frisk smil. Katelin var inponeret over kvindens kampteknik, selv Katelin havde nogle våben på sig. Men hun brugte dem kun nogle gange, og denne gang kunne hun også have gjort det men hun ville have gjort det, hvis at døden stod foran hende. Men det havde den ikke gjort helt endnu, så derfor var hun ikke så bange for at tirre de folk som hun havde såret. De kunne da bare lade hende være og så komme videre, så havde de måske ikke mistet så mange familie medlemmer.
Katelin kiggede stadig på kvinden.
"Det må jeg sige fed angrebsteknik." Sagde hun og lagde hovedet en tak på skrå med et smil. Som var ret sjælden.

Delilah himlede med øjnene, da hun svarede.
"Det ved jeg godt. Jeg mente hvad gjorde du?"
Hendes stemme havde en utålmodig klang, som ventede hun egentligt bare på at hun forstod hvad hun mente, og svarede på hendes spørgsmål. Hun var nysgerrig. Et eller andet tydede på at denne dæmon var en succubus, men Delilah havde blandede følelser omkring de signaler. Hun turde ikke rigtigt tro på at hun havde mødt en af sin egen slags, for det var så længe siden hun havde været i kontakt med en dæmon ligesom hende selv. På den anden side ville det være forfærdeligt hvis hun var en del af det samfund hun flygtede fra, for det ville betyde at de ville finde hende med det samme, og så var hun nødt til at ende denne dæmons dage. Ikke fordi hun havde noget imod det, men hun orkede faktisk ikke lige nu, for at være ærlig.
Da dæmonen begyndte at tale om hendes kampteknik, krydsede noget lettere forvirret hendes ansigt, bare kort, inden det faldt tilbage i de normale folder. Så tiltede hun hovedet en smule til siden, og lod et smil lyse op på hendes læber. Hun sagde ikke tak.
"Det er overlevelse. Du burde kunne kæmpe selv."
Hendes stemme tilbød ikke at hjælpe hende med at lære at kæmpe selv, men var helt tydeligt en opfordring til at træne. Så løftede hun hovedet, og så ned ad gaden hvor familien netop var flygtet.
"Jeg smutter ned på kroen. Går du med?"
Hun manglede stadig at finde et offer denne aften. Men inden hun tog derned måtte hun lige et smut hjem, så hun kunne hoppe i en kjole.

Katelin var ikke helt med troede hun ikke.
"Hvad mener du med hvad jeg gjorde, som jeg sagde jeg tog hans sjæl." Svarede hun med et hævet bryn. Katelin vidste ikke meget om denne dæmon.
"Jeg er en succubus dæmon, det er hvad vi gør." Sagde hun for sig selv, og kiggede lidt væk fra kvinden.
"Jeg kan sagtens kæmpe selv?" Sagde hun og forsvarede sig selv. Selvom hun vidste hun godt burde træne igen, men hun orkede ikke!
Smutte med ned på koren det kunne hun vel godt, hun var ikke i det frækkeste tøj. Men det kunne da være sige meget, så længe hun havde hendes udseende så gik den skam fint. Succubus dæmonen var jo også de smukkeste så det ville ikke være nogen overraskelse.
"Ja jeg vil gerne med." Svarede hun og tog sit hår og puffede det lidt op. Hun kiggede på kvinden, hvor kom hun fra. Katelin var blevet udstødt fra et samfund, fordi hendes tante ikke kunne holde reglerne. Så var det også gået udover Katelin. Men det var hun nu alligevel ret ligeglad med, hendes forældr ville jo ikke have hende alligevel.

Hun svarede hende ikke, men stod bare og ventede på at hun kom til sagen, inden hun endelig fortalte at hun var en succubus. Det var derfor med de blandede følelser i kog hun netop havde overvejet om hun ville få i dette tilfælde, at hun sagde de næste ord.
"Endnu en succubus."
Da hun begyndte at tale om at kæmpe igen, så flakkede et nærmest hånligt smil så hurtigt over Delilahs læber at det ville være underligt hvis dæmonen opfangede det. Delilah gik meget op i at træne, fordi det flere gange havde betydet liv eller død for hende. Hun brugte ligeledes meget tid på at vedligeholde hendes smidighed, for at kunne bruge de kamptekniker hun altid brugte. Hun havde derfor ikke meget til overs for folk der sagde at de ikke gad eller havde tid, og havde det også bedst med folk der var mere eller mindre stærke.
Det kunne selvfølgelig også være fordi at hun bedst kunne lide folk der kunne lægge hende ned, fordi så var de også farligere. Og når man var farligere, var man problemer. Og problemer var ... interessante.
"Jeg tror på dig."
Det gjorde hun ikke, og det lyste ud af hendes stemme som et fyrtårn om natten. Et smil lyste ligeledes op på hendes læber da kvinden sagde at hun gerne ville med, og begyndte at purre op i sit hår.
"Vi skal lige et smut op til mig, så jeg kan skifte. Vil du låne en kjole?"
Og så begyndte hun at gå.

Katelin kneb øjne en smule og kiggede på hende, det hånlige smil hun fik. Hvorfor Katelin havde da ikke gjort hende noget, men ligemeget.. Katelin trænede også, hun var god med våben.. Men hun inrømmede at hun ikke var den bedste af alle.
"Dejligt nok, men jeg kan jo regne ud at jeg ikke er den eneste succubus nu." Svarede hun bare og kastede sit hår lidt tilbage, med et lumsk smil på sin læbe. Ikke at hun havde noget i bagtankerne ikke ligenu.
"Super det iorden, og ja det vil jeg da gerne." Svarede hun og da hun begyndte at gå fulgte hun med op på siden af kvinden.
"NAvnet er Katelin." Sagde hun for så var det sat på plads.