Who do you say you are? - André

T: 19:00
S: Kroen det vilde svin
V: Koldt
O: Fulde folk
P: En sort kjole.

Duften af alkohol hang i luften og strakte sig over alt på kroen, Demitra sad ved et bord i et hjørne med et glas sprut foran sig.. faktisk.. to glas, hun havde brug for det, dagen havde været lidt hektisk, hun havde fiset rundt i hele huset og støver af og gjort rent over det hele så.. ja det havde været en ret hård dag, men heldigvis var den ikke så hård mere, hele huset var rent og hun behøvede ikke at gøre det rent i de næste... to uger, perfekt, hun havde lige spist så hun kunne sagtens holde ud at være inde på kroen uden at blive fristet.
Ved siden af glasset lå der en dolk, det var Demitra's hun havde bare ikke lige sit bælte på til at have den i så hun blev nød til at gå rundt med den i hånden, og hun måtte sige mange havde skævet til hende og dolken, de var sikkert ikke van til at se en dame med en dolk, det var nok heller ikke så normalt men hun måtte forsvare sig på en måde vis det ikke skulle inkludere at hun dræbte personen.

Hendes røde hår lå ned over den ene skulder og sat perfekt, det lille blonte bånd sad rundt om hendes hals, hun lagde en hånd om glasset og hævet det op og tog så en tår af det, hun stilede det ned igen efter og smilede for sig selv.

André kom ind på kroen, og gik hen til baren og bestilte mineral vand. han havde lovet sin elskede at ikke drikke for meget alkohol, nå han nu snart skulle være far. han havde bandage om venstre øje, da hans øje var begyndt at bløde igen. da han fik sin mineral vand kiggede han rundt, for at se om der var nye ansigtet på kroen. han så kvinden med dolken, og lagde kort hånden på sit sværd, som han havde i sit bælte.

Demitra kunne mærke nogen kiggede på hende, det var ubehageligt.. hun skævede rundt i kroen for at se om hun kunne få øje på hvem det mon var. Hendes øjne faldt på en mand, han så ret ung ud.. Han havde et bandage om det venstre øjne, hun hævede et bryn.. hvorfor havde han dog det på.. mærkeligt.
Hun rystede på hovedet og kiggede så ned i bordet igen efter at havde taget den sidste tår af det første glas, hun gik nu igang med det andet glas som stod ved siden af det første. Hun rykkede det første glas lidt væk fra hendes så servitricen kunne se at hun var færdig og kom så og hentede det. Demitra smilede lumsk da servitricen skævede til hendes dolk på bordet.. "Du må godt røre" sagde hun flabet. Servitricen skulede ondt til hende, vende sig om og gik hen til baren igen..
Demitra sukkede tungt mens hun kiggede ned i bordet. Hendes blik var fastnet til et punkt på bordet, hvor en rund mere brun end bordet cirkel var, hun kørte sine lange negle rundt om den mens hun havde et lumsk smil på læben

andré gik der hen og tog hendes dolk. "Hm, god kvalitet" sagde han og kastede den op i luften og greb den igen og gik hen til et bord og satte sig. han hørte nogen grine, og han så på dem. De mænd der grinede stivnede helt, og holdt op med at grine. "I husker vel at jeg sagtens kan banke jer selvom jeg er en øjet, men har lovet min elskede, at jeg ikke kommer ud i problemer, så længe hun venter sig, jeg er trodsalt André Grandier" sagde andré og smilede. han var kommet til at tænke på at han skulle være far, og det gjorde ham glad

Demitra kiggede op da den unge mand kom hen til hende, hun skævede til ham da han tog hendes dolk, hun rømmede sig og tog den så igen da han greb den efter at havde kastet den op i luften.. han var heldig at hun var for træt til noget i dag men ellers havde hun nok flippet lidt udover at han havde taget hendes dolk..
Hun kiggede efter med et undrende blik da han satte sig hen til et bord og nogle mænd grinte af ham. Hun overhørte lige det han sagde og lagde så hovedet let på skrå... André Grandier?... Men det.. var jo hvad hendes søn var kaldt... Hun rejste sig op i en hurtigt bevægelse og med vampyr fart var hun henne ved siden af ham. Hun tog ham i armen og holde godt fast og slæbte ham alt efter om han ville eller ej med uden for i det kolde vejr.. Hun pressede ham op af en væg med begge hænder på vægen så hun sparede for ham.. "André?.." Hun kiggede spørgende på ham.. hun ville først havde bekræftet det hun havde hørt før hun var sikker på det var ham

Ja mit navn er André, André Hauraki Grandier" sagde han og følte der var noget over hende, men hvad vidste han ikke. han bar sin fars sværd i sit bælte, og ville bruge det hvis ikke hun lod ham gå. "Hvorfor vil du dog vide hvad jeg hedder, folk her kalder mig en øje, hvilket snart pisser mig af" sagde han

Hun kiggede tavst på ham da han havde bekræftet hvem han var.. og at hun havde hørt rigtigt... kunne det virkelig være hans søn.. det var ikke umuligt.. men på en måde heller ikke muligt.. Hun var stadig tavs selvom han spurgte hvorfor hun spurgte om hans navn.. Hun holde ham stadig fanget mellem sine arme... uden at røre ham, han fik ikke lov til at gå lige med det samme, hun var lige glad om han brugte farlige metoder for at komme fri.. det kunne hun sagtens klare... og han ville ikke komme godt fra det vis han gjorde.. for selvom han muligvis var hendes søn.. havde hun ingen grænser

"Du lugter af alkohol" sagde han kort. han følte det var ubehageligt, hvad hvis hans forlovede så det. han håbede virkelig ikke. "Hør her frue, jeg aner ikke hvorfor du gør dette, men jeg er forloved, og skal snart være far, og jeg syntes du står for tæt på mig, jeg aner jo ikke hvem du er...men på den anden side.. de folk der mest kender mig, er nok via mine bøger eller via mit arbejde" sagde han

Hun lagde hovedet på skrå og et lumsk dræber smil formede sig på hendes læber, alkohol.. surprise surprise.. det var også kun det hun drak og så blod... Hun begyndte endelig at tale efter lang tids stilhed, "Nej selvfølgelig gør du ikke det... men jeg kender dig hverken via dine bøger eller dit arbejde... Jeg kender dig via familie..." hendes dræber smil var faldet og hendes lumske smil havde overtaget hende, hun stod nu og afventede hans reaktion mens hun stadig holdt ham fanget

det eneste familie jeg har er min far, som jeg har fundet igen.. min mor vil jeg ikke tænke på, hun forlod mig da jeg var fem" sagde han koldt og vredt. blod løb ned af hans kind og ned af hans skulder og ned til hans hånd, hvor det blev til et sværd. hans farlige Blood Sword. det var farlig både for den der truede ham, men også for ham selv

Hun sukkede, hun huskede tydeligt den da hun efterlod ham... hendes kun femårig søn, hun var ufattelig ked af at hun havde gjort det den dag... men hun havde været nød til det. Hun kiggede ned på hans hånd hvor en sværd kom til syne, men hun holdt ham stadig fanget. "Din mor var nød til det.. hun havde intet andet valg end det hun tog.."

jeg tror ikke hun magtede moderrollen, og istedet for at dræbe mig da jeg var spæd forlod hun mig, men en ting er sikkert, jeg er lykkelig nu, selvom jeg ikke kender det kvinde menneske.. godt nok har jeg levet næsten hele mit liv som slave, men jeg fandt en sød pige, og skal snart være far, så om jeg finder min mor er ligemeget for mig nu!" sagde han rasende. sværdet i hans hånd voksede, og hans hud blev blegere.

Hun rystede på hovedet, jo hun havde da magtet moderrollen, men hun havde været nød til det af visse grunde.. hun havde haft sine problemer og vis hun gerne ville have han skulle vokse op som en normal dreng havde hun været nød til det.. "André, jeg var nød til at efterlade dig... jeg havde mine problemer og jeg ville ikke have du skulle indblandes i dem.." det gik op for hende at hun lige havde afsløret at hun var hans mor

LYVER! DU LYVER!" skreg han og holdt hånden for sin mund og kastede blod op. han fik sværdet til at forsvinde, men hostede stadig blod op. han sank ned af muren og sukkede. "Åh jeg lovede ikke at bruge den evne" sukkede ham, for hver gang han brugte den blev han svag. og hans øje blødte meget mere

Hun kiggede skræmt på ham da han skreg op at hun løj, hun forstod egentlig godt hans reaktion.. men hun talte sandt... Hun sukkede da han kastede blod op og kiggede rundt på gaden... godt ingen var til stede, hun satte sig på hug ned foran ham, hun holdt ham ikke fanget længere, "Du bliver nød til at tro mig.. jeg havde ikke andet valg..."

så fortæl mig hvorfor du bare forsvandt den gang, hvorfor jeg skulle efterladet i en alder af kun fem år" sagde han og fjernede blod fra sin mund. "Ved du lige hvordan det er for en fem årig at blive forladt både af sin mor og sin far" sagde han

Hun kiggede ned i jorden, hun vidste godt hvordan det var at blive forladt af sin mor og far som lille.. hun blev forladt af sine og skulle passe en søskende flok af 5.. hun havde ligesom heller ikke haft et særlig godt liv.. hun havde taget stoffer og drukket sig halvt ihjel.. Hun sukkede tungt, "Problemer.. jeg havde problemer som kunne udsætte din opvækst... jeg vidste ikke din far også ville gå..." hun kiggede stadig ned i jorden

mor.. jeg nåede jo ikke at lære far at kende den gang, men har fundet ham igen, han vil træne mig til at bruge mine evner uden at blive dårlige, ligesom han bruger sine egne knogler til at lave sværd" sagde han

Hvad... havde han fundet hans far... det var lang tid hun havde set ham, hun havde heller ikke lyst til at se ham... hun havde et meget bedre liv nu end hun havde den gang. "Det er da.. godt at høre.." sagde hun stille og kiggede op på ham

han savner dig meget, jeg viste ham billedet af os, da jeg var lille, han sagde han huskede hvor smuk du var.. og jeg måaltså give ham ret" sagde han. *Ikke et ord om at det var herren som skar mit øje ud*tænkte han

Savnede han hende... hvorfor dog det.. hun rystede på hovedet, hun ville ikke have noget med ham at gøre, "Savner din far mig... hah.. Det skulle jeg ikke tro..." Hun rejste sig op og kiggede ned på ham, hun rakte en hånd ned til ham så han kunne komme op og stå

han tog hendes hånd. "Han blev stolt da han så hvad jeg var blevet, trods mit manglende øje" sagde han og dækkede det med håret, af gammel vane. "Det lyder som om du hader ham...." sagde han og så ned. han var jo ligeså dygtig med sværd som hans far var

Hun kiggede spørgende på ham, hans manglende øje.. var det det han brugte det bandage til, hun lagde hovedet på skrå og hjalp ham op da han tog hendes hånd. "Manglende øje.. hvordan er det sket" hun kiggede spørgende på ham.
Et tungt suk kom fra hende... "Jeg hader ham ja... men det er ikke noget du skal bekymre dig om"

mor far blev overfaldet og ændret, han følte sig alene, men...far dræbte den mand som tog mit øje, men...jeg har endnu ikke fortalt far... at han skal være bedstefar" sagde andré og så kort ned.

Ændret... Ja sure... hun kiggede spørgende på ham, manden som tog hans øje.. hvem var den mand.. "Hvem er.. denne mand?" hun kiggede alvorligt på ham og et glimt af blidhed passerede hendes øjne da han fortalte at han ikke havde fået fortalt hans far at han skulle være bedstefar.. hun var lidt overrasket og også overvældet.. hendes dreng på fem år som hun havde forladt... skulle være far, "Hvem er barnets mor?"