Just moved to this new house //Kimimaro//

Hestevognen standsede foran huset, og to unge kvinder kravlede ud af den og begyndte at bære ting ind i huset. Det var det sidste læs fra lejligheden på gågaden i Rotten Root, og der var ikke så mange ting på dette læs som der havde været på de andre. Den ene kvinde var tydeligvis højgravid, og kusken hoppede ned med et smil, og hjalp med de sidste ting for at lade hende slippe for at bære på for meget.


Kairi satte sig på den stol de havde sat ved døren. Det var besværligt bare at gå rundt nu, men hun elskede stadig at være gravid, selvom det også gjorde at hun mærkede varmen mere end andre. Hun så på kusken og Scarlett, der bar de sidste ting ind, og rejste sig så og bar stolen indenfor. Hun fandt en spand og fyldte noget vand i, og tog et par gulerødder og gik ud til hestevognen igen. De to heste så på hende da hun kom hen til dem med spanden, og lod dem drikke på skift, inden hun gav dem hver en gulerod. Kusken kom ud igen, og smilede venligt til hende. "Tak for hjælpen." Sagde hun, og gav ham nogle penge. Han nikkede, og kravlede op på vognen igen og satte hestene igang. Kairi og Scarlett stod lidt og så efter ham, og gik så ind i huset.

Kimimaro der havde hjulpet hende med at finde det hus hun nu var flyttet ind i, kom gående ned af gaden med en pakke i hænderne. Han virkede trist som altid, men det ville måske fortrænge når han så Kairi igen, hendes nærvær hjalp som regel på hans humør, han vidste ikke rigtig hvorfor men han følte sig som regel som et bedre væsen, når hun var i nærheden. Den pakke han gik med var en gave i form af en buket roser, og en pakke af Kairis yndlings slik. Da han nåede til det hus Kairi var flyttet ind i, bankede han let på døren, før han let kom ind til hende.

"Kairi det er mig Kimimaro!" sagde han stille mens han kom ind, og ledte efter hende.

Hun hørte nogen banke på døren, og rejste sig fra sofaen. Da hun nåede ud i gangen var vedkommende allerede kommet ind, og hun omfavnede ham i et varmt kram. "Hej søde, og tak fordi du hjalp med at finde det her dejlige hus. Det er skønt." Hun smilede varmt og flyttede sig så han kunne komme ind. Stuen var stadig fyldt med størstedelen af deres ting, men der var dog plads til at sidde i sofaen.

Kimimaro tog skoene af, før han kærligt gengældte hendes kram og fulgte med hende ind i stuen. Da de stoppede derinde nussede han hende på hendes velvoksne mave lige som han plejede, før han rakte hende gaven "Jeg tog en housewarming gave med til dig min kære, jeg tænkte du måske ville blive glad for det!" sagde han mildt, og virkede allerede til at gå fra trist, til et lidt bedre humør af at være i hendes selskab. Kimimaro lagde let hovedet på skrå mens han smilede lidt til hende, og håbede på hun blev glad for roserne, og slikket "Jeg har hørt noget om at nogen gravide kvinder, bliver slik glade under graviditeten så tænkte du nok ville have lidt sødt at gumle på!" Han havde været der så meget han kunne for hende, under hendes graviditet, og gjort alt hvad han kunne for at hjælpe hende og gøre hende glad.

I det han nussede hende på maven, sparkede barnet, og hun grinede lidt af det.
"Baby says hi" Det var blevet hendes standardkommentar når den lille tilfældigt sparkede lige samtiddigt med at nogen lagde hånden på maven, og det var tit når enten Maro eller Scarlett gjorde det.
Hun smilede varmt af det, han sagde, og gik ind og satte sig i sofaen. Scarlett kom i det samme ud fra sit værelse, og smilede da hun så Maro. "Hej onkel Maro." Sagde hun, og gav ham et kram, inden hun hoppede hen i sofaen ved siden af Kairi.

Kimimaro smilede let til Scarlett, og hilste på hende mens han gengældte hendes kram "Baby er vist noget så aktiv, jeg mener at huske at en baby der sparker i sin mors mave, træner sine muskler!" Sagde han mildt, og satte sig bedre til rette i sofaen nu hvor Scarlett var kommet. Han satte sig så der var plads til at Kairi kunne side ved armlændet i den ene side, og han ville ende med at side mellem Scarlett og Kairi "Scarlett enten er du blevet gravid lige som din søster, eller også er du blevet tyk!" Sagde han drillende og prikkede til hendes mave, og ramte hendes navle "Hov der er vist gået hul i dig!" Han drillede dem begge en gang imellem, men han mente det aldrig ondt, da han trossalt holdt af dem.

Hun smilede varmt til ham og nikkede. "Det skal nok passe. Den er i hvert fald meget aktiv." Hun grinede lidt, og satte sig til rette i sofaen. Hun så drillende på Scarlett og grinede. "Hov, han har da ret!" Scarlet så for sjov-fornærmet på dem. "Hvor er i onde!" Hun grinede dog lige bagefter, og rakte hen over Maro og prikkede til Kairi. "Pas du bare på der ikke går hul på dig, du er jo snart ligeså stor som en hval!" Nu var det Kairis tur til at se mopset ud, og grine lige bagefter. Det var skønt at have nogen at pjatte og grine sammen med.

Kimimaro smilede mildt af dem, mens han gav Scarlett et kram "Årh nu ikke så ked af det lille ven, du ved vi elsker dig!" Sagde han drillende før han lænede sig tilbage i sofaen igen, nussede Kairi på maven og holdt dem begge ind til sig "I er begge 2 tykke, jeg er familiens sidste lækre slanke væsen!" Han smilede med et flabet selvglad smil, der tydeligvis var for sjov da han lignede en skør tosse, og krammede dem begge.

Kairi og Scarlett så på hinanden, og smilede drilsk. "Pas du bare på, ellers bruger vi bare vores evner på dig!" Scarlett nikkede. "Jah, og min søsters evne er ikke rar, men det ved du vidst alt om ikke onkel?" Hun grinede, og prikkede Maro i siden. Kairi smilede af dem begge, og rejste sig besværet op. Scarlett havde ret, hun var blevet ret så stor. Hun gik ud mod køkkenet og hentede 3 iskolde sodavand fra køleskabet.

Kimimaro grinede mildt af dem, og smilede til Scarlett "Nej Kairis evne er ikke en rar en at blive udsat for, især ikke efter jeg har trænet hende, hun er faktisk blevet ret så god til at bruge sine shirangin øjne!" Sagde han mildt, og betragtede Kairi rejse sig og gå ud i køkkenet. Dust gik let ud til hende, og lagde armene om hende således at han kunne nusse hende på maven, mens han smilede til hende "Søde jeg er her for at hjælpe dig, du er høj gravid og du er velkommen til at bede mig om ting, når somhelst!" Sagde han mildt.

Kairi lagde hovedet tilbage mod hans ene skulder. Hun nød når han krammede hende, og smilede. "Mange tak søde, det sætter jeg virkelig pris på." Hun tog de tre sodavand, og gik hen til sofaen igen. Hun rakte Scarlett og Maro en hver, og satte sig ned igen. "Puha, det er hårdt at slæbe rundt på dig, lille basse." Hun så ned på sin mave og grinede lidt. "Nu måtte du godt snart komme ud synes jeg."

Kimimaro gik med hende ind i stuen igen, og valgte at blive stående denne gang han tog imod colaen, og smilede lidt af Kairi der snakkede til sin mave. Han åbnede let sin cola, og tog sig en slurk før han sagde noget "Hvornår er du sat til at føde kære?" Spurgte han mildt, mens han gik hen til Scarlett og satte sig på hendes skød, for at drille hende lidt. Han føltes ikke så tung når han sad på en andens skød, og faktisk vejede han heller ikke meget mere end slutningen af 70 kg, da han var lidt underernæret.

Kairi tænkte sig lidt om, og gav sig til at tælle dage i hovedet. Flytningen havde gjort at hun ikke havde haft tid til at tænke på meget andet. "Hmm, hvis min hovedregning passer, så skulle jeg have født igår." Hun grinede lidt og klappede sig på maven. "Men du har det nok alt for godt derinde, har du ikke?" Hun grinede igen, og lænede sig tilbage i sofaen med et smil.

Kimimaro nussede hende blidt på maven, da hun lænede sig tilbage og smilede lidt til Kairi imens "Mors mave er vist et dejligt lille gemmested!" sagde han mildt, og lagde sit øre mod hendes mave "Halloooo er der nogen hjemme? Du skal komme ud nu, nu har du gemt dig derinde i 9 måneder så du skal ud nu!" sagde han drillende, og rettede sig op igen. Kimimaro smilede drillende til hende, tog en slurk af sin cola, og satte den fra sig før han lænede sig tilbage i sofaen og lagde en arm om skuldrende på Kairi, og Scarlett "Hvad siger i til at vi begynder at planlægge, hvordan dit nye hjem skal se ud Kairi?" spurgte han mildt.

Hun grinede da han talte til barnet, og så smilende på ham. "Hov hov, vores hjem. Vi er 3 der skal bo her nu." Hun smilede til Scarlett, der smilede venligt tilbage. "Men jo lad os bare det. Vi har allerede fordelt værelserne imellem os. Det derinde-" Hun pegede mod den dør som Scarlett var kommet ud af da Maro kom. "Er Scarletts værelse. Det ene badeværelse ligger derovre." Hun pegede mod en dør i den anden ende af stuen. "Og resten ligger på den anden side af gangen." Hun rejste sig for at ville vise Maro resten af huset, og ventede høfligt på ham.

Kimimaro smilede lidt af at hun rettede ham, og nikkede så som tegn på forståelse for, at de var alle 3 som skulle bo i dette hus. Da Kairi begyndte at vise ham huset, rejste han sig sammen med hende, og fulgte efter hende da hun viste ham hvor de forskellige skulle bo henne "Det ser ud til i virkelig har noget indretning i tankerne, jeg glæder mig til at se huset, når i har fået det indrettet det ordentligt!" sagde han mildt, og nussede hende kærligt på maven mens han smilede mildt til hende. Kimimaro knejsede let med nakken som en vanlig reaktion, og der kom en højlydt uhyggeligt knejsende lyd fra hans nakke, som normalt var unaturligt højt for normale væsner, men som var helt normalt for ham.

Hun smilede til ham, og nikkede. "Ja, og vi har allerede fået de vigtigste ting på plads: Vuggen, puslebord og vores senge, så må resten komme på plads hen af vejen." Hun grinede mildt, men lignede så kortvarrigt en der havde ondt, og hun tog sig til ryggen. Hun så på Maro og skyndte sig at forklare inden han blev for urolig. "Det var sikkert bare en plukve, de kommer og går. Har haft nogle før, for et par dage siden."

Kimimaro nikkede let da hun fortalte at de havde fået de vigtigste ting på plads, det var nu egentlig meget godt at de ting var i orden, for det betød at når hun havde født, var der nogenlunde forberedt til når hun kom hjem med barnet. Dog blev han kort lidt nervøs, da hun tog sig til ryggen og virkede til at have ondt, men da hun sagde det nok bare var en plukve slappede han mere af "Nå det var godt, jeg troede lige det var noget være!" sagde han mildt, og nussede hende forsigtigt på maven.

Hun smilede og gik ind mod stuen igen, men vendte sig og gik mod badeværelset i stedet for. "Altså, hold nu op med at spark til mors blære!" Hun grinede lidt igen, og gik ud på badeværelset og lukkede døren. Der gik lang tid før hun kom ud igen, og da hun endelig gjorde støttede hun sig til væggen. Hun smilede skævt, men fortrak kortvarrigt i smerte igen. "Jeg.... Jeg tog måske fejl før..." Hun lukkede øjnene, og lænede sig lidt forover med ryggen mod væggen.

Kimimaro smilede lidt af hende da hun snakkede til babyen, og gik på toilettet. Men da hun kom ud igen registrerede han hendes ord, og reagerede nærmest med det samme, han stod straks ved hendes side klar til at hjælpe hende så godt han kunne "Vi skal vist have dig på hospitalet, så baby kan komme ud til sin mor!" Sagde han let, og virkede betryggende i og med at han bevarede roen. Kimimaro stod klar til at Kairi kunne støtte sig op af ham, men han så dog over på Scarlett med et sigende blik. De skulle bruge transport hen til hospitalet, og gerne så hurtigt så muligt, så de kunne få Kairi på det nærmeste hospital.

Scarlett var ligeså hurtig som Maro, trods hun sad i sofaen stod hun også med det samme ved sin søsters side. Hun så nervøs ud, men forstod godt på Maros blik hvad han ville have hende til. Hun lagde blidt hånden på Kairi, der smilede svagt og nikkede. De behøvede ikke tale sammen, blikke var nok, og Scarlett løb med det samme ud af døren.

Kairi lagde armene på Maros skuldre, og lænede sig mod ham. Smerten skyllede ind over hende igen, og hun bed den i sig uden et ord. Det eneste tegn var hendes ansigt, der var forvredet i smerte. Da smerten forsvandt igen, så hun på ham og smilede svagt. Scarlett kom ind i det samme, og gik over og stillede sig ved Kairis ene side, så hun og Maro sammen kunne hjælpe hende ud. Scarletts stemme var mærket af at hun var forpustet. "Jeg fik fat i en tilfældig vogn, der kom forbi lige da jeg kom ud. Han vil gerne køre os."

Kimimaro hjalp Kairi ud til vognen sammen med Scarlett, da Scarlett kom tilbage og sagde at hun havde skaffet en tilfældigt passerende vogn. Han løftede Kairi op i vognen uden problemer, for at lette hende for anstrengelserne "Til det nærmeste hospital tak, gerne så hurtigt så muligt!" Sagde Kimimaro let til kusken, som nikkede roligt og fik hestene til at begynde at gå. Kimimaro tog blidt Kairis ene hånd i sin, og så hende i øjnene for at lade hende vide, at han var der for at støtte hende "Vi er der snart søde, bare hold ud!" Sagde han mildt, og smilede betryggende til hende.

Da kusken nåede frem til hospitalet, smilede Kimimaro til Scarlett "Er du ikke sød at hente nogen læger eller noget der kan hjælpe Kairi, så hjælper jeg hende ned imens?" Spurgte han mildt. Der var noget beroligende over han kunne bevare roen på den måde, Kimimaro gjorde sit bedste for at være nærværende og en god hjælp for Kairi.

Kairi prøvede så vidt muligt at smile, og nikkede da Maro talte til hende. Da de nåede hospitalet, hoppede Scarlett med det samme ned, og løb ind og fik fat i en sygeplejerske, der fik fat i en kørestol og kom ud til dem. Hun smilede blidt til Kairi. "Sæt du dig her, så hjælper vi dig ind." Kairi satte sig i kørestolen og så op på Maro og Scarlett med et svagt smil. Hun tog Maros hånd og gav den et lille klem. "Mange tak søde." Hun blev kørt ind på afdelingen, og med støtte fra de andre kom hun op i sengen og ligge. Hun så på Scarlett og Maro. "Det er op til jer selv om i vil være herinde eller ej. Jeg vil selvfølgelig gerne have jer her, men hvis i ikke vil er det helt fint med mig." Hun smilede, og afventede deres svar.

Før de gik ind, betalte Kimimaro kusken og fulgte med dem ind på fødestuen. Han hjalp selvfølgelig med at få Kairi på plads, før han smilede kærligt til Kairi og lyttede til det hun sagde. Han strøg blidt en hånd gennem hendes hår, før han tog hendes hånd i sin "Jeg bliver i hvert fald her hos dig søde, du ved du kan regne med mig!" Sagde han mildt, og nussede hendes fingre med kærlige strøg. Han ville gerneblive og støtte hende, så hun kunne føle sig tryg.

Kairi nød at Maro var hos hende, og nikkede med et lille smil. Scarlett tog sin søsters hånd og så hende i øjnene. "Jeg går ingen steder søs." Kairi smilede, og så på lægerne, der nikkede. De fik begge lov at blive der.

Ved daggry hørtes barnegråd, og Kairi lagde sig helt ned i sengen igen og slappede af. Hun havde ikke sagt ret meget under selve fødslen, men bidt smerten i sig og født sit barn i stilhed. Nu lå hun og så op på lægerne, der stod og tørrede hendes barn. En af dem så ned på hende og smilede. "Du har fået en datter." Kairis smil blev kun større, og tårer kom frem i hendes øjne. Lægen så på Maro og Scarlett, og tilbage på Kairi. "Hvem af jer vil klippe navlestrengen?" Kairi så straks på de to andre med et smil. "Jeg synes i skal gøre det, sammen."