I never let you steal my coffin - Luce

Tid. - 14:00
Sted. - Havnen
Vejr. - En flot sommer dag
Omgivelser. - Havn og massere af mennesker
Påklædning. - http://4.bp.blogspot.com/-wevw7nMt9CI/UB-0HrzEriI/AAAAAAAAIp8/f0-Tki9krOU/s1600/Andy+Sixx+-+Kadaj+Neto+4.jpg

Solen skinnede stærkt og lyste himlen op.. Det var en meget varm sommer dag, lige til et smut på havnen. Men det var ikke lige noget Jinxx var til, han holde sig i skyggerne og spiste mad hvornår han kunne komme til det. Ellers så holde han til hjemme i sit slot af mørke. Han var slet ikke til de lyse sommerdage, solen der skinnede ned fra himlen og bragte lys til jorden... nej det var ikke lige ham. Han sad på en bænk i skyggen af det hele, ingen folk lagde mærke til ham.. det var nu mere på grund at han var et outcast, og folk ikke gad at tage kontakt til ham... Folk ville også kunne se at han var en dæmon, den måde han så ud på.. det var tydeligt.

Denne gang var Jinxx overkrop dækket, det plejede han ellers ikke da han altid gik med bar overkrop... måske lidt for at blære sig.. men så heller ikke.. han følte det bare mest behageligt. Men denne gang havde han taget en grøn ternet skjorte på og en sort vest udover, det var endda meget han havde på sin overkrop.. det lignede ham slet ikke.. Han havde dog sine sædvanlige sorte tight jeans på, det klædte ham super godt. Og vis han ikke havde været en dæmon havde pigerne stået i kø hos ham. Han sorte lange hår gik i en retning og det var til højre, så spidserne gik ind over hans ansigt og dækkede hans blå metalliske øjne man let kunne forsvinde i. Han havde en Piercing i den højre side af sin underlæbe, den var sort som resten af ham.

Jinxx sukkede dybt og rejste sig fra bænken, han stod lige foran en pige som stod og kiggede op på ham, Jinxx var næsten to meter høj og selvom han var spinkel af bygning havde han muskler og rigtig mange kræfter. Pigen måbede, Jinxx smilede lumsk, for han vidste da godt hvorfor hun måbede, han vidste han var en flot fyr.. selvfølgelig gjorde han det.. om han udnyttede det.. ja det gjorde han i den grad også. Men ikke denne dag.. "BUH!" pigen fik et chok og løb væk fra ham uden en lyd.. Jinxx grinede lumsk og gik så ud i solskinnet. Hans sorte hår havde en fantastisk glans og skinnede flot i solen. Hans vide hud var utroligt flot i solen skær og glimtede nærmest. Han stod lidt og kiggede på folk

Luce havde valgt og gå sig en tur på denne varme sommer dag. Hun kunne ikke holde ud og sidde hjemme ved John oh Bruce. De mindede hende for meget om den dag hvor hun var blevet kidnappet af Rafael. Dæmonernes leder. Hun havde ikke kunnet tage dæmoner efter den nat. De eneste dæmoner hun ikke direkte frygtede var dem og så lige Sean ellers frygtede hun dæmoner som bare satan. De fleste af hendes skader fra den aften var healet bortset fra hendes fødder. De var stadigvæk indbundet i forbinding og blødte stadig lidt når hun gik og smerterne var store, men det var hun temmelig ligeglad med denne dag. Hun ville nyde denne varme sommerdag for en gangs skyld. Komme ud lidt og hvilket sted var nu bedre end havnen? Ingen steder. Hun havde taget sin lyseblå top på og et par sorte shorts. Hun havde kun forbinding på fødderne for hun kunne ikke gå med sko eller noget andet som tingende var nu. Hendes sorte lange hår der gik til lidt under skulderbladende dansede i vinden. Hendes blå/lillae hud lyste lidt og var mere tydeligt denne dag pga solens stråler ramte de steder der kun var hud. Hendes mørke drageøjne som havde et lillaet skær i sig.
Hun bed sig lidt i læben hvergang hun trådte ned på sine fødder for ikke og skrige. Der var blodspor efter hende fra hendes fødder og folk kiggede undrende efter hende. Da hun var kommet hen til havnen var en lille pige ved og løbe ind i hende. Hun så skræmt ud og lignede en nogen har villet skræmme livet af. Hun kiggede mod retningen hvor pigen kom fra. Hun så en underlig fyr kun iklædt sort. Hun stivnede lidt da hun opdagede, at det var en dæmon. Hun kiggede væk og bestemte sig for, at hun ikke ville gå hen imod ham, for han så for skræmmende ud og hun ville ikke have flere problemer med dæmoner end hun allerede havde. Hun gik hen imod kanten og satte sig ned. Hun så ned i det blå klare vand under hende. Hvor man kunne se et spejlbillede af hende.

Jinxx havde lagt mærke til at der var en der havde kigget på ham, men han havde ikke haft lyst til at vende sig om og kigge, der var så mange der kiggede på ham, og dem der kiggede på ham var bare enden nogle der frygtede ham eller syntes han så mærkelig ud.. eller en blanding af begge. Men lugten af blod passerede ham, den dejlige lugt af metal.. ham smilede lumsk, for dette blod kom ikke fra fiskene der var på havnen eller et menneske.. i hvert fald ikke et helt normalt et.. nej det kom fra et dracoianer og selvom han ikke var blod dæmon kunne han stadig godt lide at smage på blod... det var så dejlig friskt. Han vende sig mod blodets retning, men det kom fra forskellige retninger. Han fik øje på forskellige blod pletter lige efter hinanden, det måtte komme fra ens fødder efter som der var på jorden og kom lige efter hinanden som en der havde gået. Han følte blodpletterne med øjne, hvor de førte til... det var det spænende... Jinxx's hvilede til sidst på en pige der sad ved kanten af havnen og kiggede ned i vandet.. så det i hvert fald ud til.. hva pokker skulle hun ellers lave.
Han lagde hovedet på skrå og alle følelser forsvandt fra ham... selvom vrede... der var intet... kun kulde. Og næsten ikke engang de... der var ingen følelser, som om han var gennemsigtig.. det var han ikke men det føltes sådan.. uden nogen følelser..
Han gik langsomt hen til pigen der sad ved kanten og stoppede op lige bagved hende og kiggede ned på hende. Han sagde ikke en lyd.. han var helt stille og rørte sig ikke ud af flækken.. han var som en statue.. han blinkede ikke engang. Han kiggede bare på denne pige af en eller anden grund han ikke engang selv vidste..

Hun kiggede ned i vandet og sukkede. Hun havdet sine fødder, men det måtte hun vel hellere leve med. Ihvertfald indtil hendes fødder har healet sig nok til, at det ikke ville gøre ondt og gå. Hun kunne lugte, at der var en dæmon tæt på hende, men tænkte ikke rigtigt over om det var en der ville gøre hende noget. For hun var et offentligt sted og det ville gøre, at der kunne være mange dæmoner og samtidig mange ofre dæmonen ville kunne jagte. Hun så ned i vandet. Der var et spejlbillede over hendes. Faktisk lige over hende. Hun lagde sit hoved lidt på skrå og lugten af dæmon var blevet skarpere end det havde været. Hun stivnede helt og kiggede så stille op på ham der stod bag hende. Hun fik et kæmpe chok og faldt ned i vandet. Hun skreg under faldet og vandet sprøjtede op på kanten. Hun sprællede som en gal det første stykke tid af rent chok, men så småt begyndte hun at flyde på vandet. Hender fødder gjorde ondt som bare satan pga vandet trængte igennem forbindingen og mod hendes fødder. Hun prøvede og bide smerterne i sig. Vandet omkring fødderne var blevet rødt af blod. Hun kiggede op på dæmonen der havde stået bag hende for lidt siden "Har dine forældre ikke lært dig man ikke sniger sig ind på folk?!?" råbte hun af ham.

Et undrende blik kunne ses i hans metalliske flotte blå øjne som kiggede ned på pigen der åbenbart havde fået et chok. Skriget havde irriteret ham lidt for nu var der flere der kiggede på ham. Hun kiggede på pigen der plaskede rundt nede i havnen efter hun var faldet i på grund af ham. Uden at få hende op stod han bare og kiggede på hende til hun fik ro og bare lå og flød, han kiggede på blodet der flød i vandet ved hendes fødder. Hvad var der dog sket med den pige... Uden at vise nogen tegn på følelser stod han bare kold og kiggede ned på ham mens hun råbe af ham nede fra vandet. Han rystede så på hovedet og et lumsk smil formede sig på hans læber, og som ren refleks rakte han en hånd frem mod hende så han kunne hjælpe hende op fra vandet. "Jeg dræbte min familie.. så nej det har de ikke" han trak på skulderne og ventede på at hun skulle tage hans hånd så han kunne hjælpe hende op. Nogle folk var stoppet op og kigget på dem, der var en masse mennesker og mange af dem.. vidste godt hvem Jinxx var... dette var denne mand som havde slået 30... 31 mennesker ihjel inklusiv hans egne familie.. Han var frygtet men ingen havde nogensinde set ham hjælpe en og derfor var de stoppet op for lige at se hvad der skete.. om der var en bagtanke ved dette her.... men det var der slet ikke.

Hun lå og så på manden som havde givet hende et chok. Hun så mere eller mindre irriteret ud. Hun kunne se på hans læber, at han smilte. Et lumsk smil endda. Hun lyttede kort til det han fortalte om sine familie *Hvorfor har han dræbt dem? Er han syg i hovedet eller?* tænkte hun, men hun ville ikke lade det komme i vejen lige nu for nu ville hun op fra havet. Forbindingerne på hendes fødder havde løsnet sig pga vandet havde gjort dem gennem blødte, så de ville sikkert falde af når hun kom op det undrede hende ikke. Hun så på hans hånd som han rakte ned til hende. Hun tøvede lidt, men tog så derefter fat i den og ventede på, at han ville trække hende op. Hun kiggede rundt på bredden hvor folk kiggede ned på hende. *Typisk det er altid spændende og se folk falde i vandet, men at lade bare en om og hjælpe personen* tænkte hun. Hun fattede ikke hvorfor de ikke hjalp dæmonen med og få hende op. Hendes sorte hår lå på vandoverfladen, så hendes øre kom frem. Man kunne ikke helt se det lille R der var skåret i hendes højre øreflip uden man var rimelig tæt på hende eller havde et virkelig godt syn. Hun håbede inderligt, at der ikkevar nogen der havde opdaget det.

Han kunne se på hende at hun var noget så irriteret.. og det var nok på ham... men han var egentlig ret så ligeglad med om hun var irriteret på ham... lige nu lignede han mere eller mindre en idiot med hånden fremme som en eller anden tard.. og det irriteret ham at hun ikke tog hans hånd men at hun skulle tøve før hun gjorde det. Han ville jo ikke gøre hende noget.. ikke endnu... Han var lige ved at tage hånden til sig da hun så to imod den og han gav et dybt suk fra sig. Okay så nu ville hun altså gerne have hans hjælp. Han kiggede ned på hende og et lille smil kom så frem før han hev hende op af vandet uden nogen problemer. Jinxx var stærk.. meget stærk og det var ingenting at løfte hende her. Han så på hendes fødder som før havde haft forbinding om men det var nu faldet af.. blod kunne ses på hendes fødder og Jinxx vidste straks at hun ikke skulle stå op. Han hev hende op fra vandet og op i sine arme og stod med hende mens han kiggede ned på hende. Han fik øje på hendes øre som stak ud af håret, og da han så så godt kunne han sagtens se at der var snittet et lille R ind i øreflippen. Han smillede roligt "Slave?" spurgte han roligt inden han kiggede rundt på alle de folk der kiggede på dem... Det var han ret så træt af.. "Lad os få dig væk herfra" sagde han stille og gik gennem folkemængden som kiggede mærkeligt på dem.. De havde aldrig set Jinxx hjælpe nogen. Han gik ind i skyggen hen til bænken som han havde siddet på før og lagde hende på den som hendes fødder ikke skulle ramme jorden. "Bor du langt væk herfra" Han overvejede lidt om han skulle hjælpe hende helt.. om han virkelig skulle give hende ny forbinding på... eller om han skulle lade hende ligge så hun selv kunne finde ud af hvordan hun skulle kunne komme hjem.

Hun kiggede på ham og ventede på, at han trak hende op. Hun kiggede op på ham da han trak hende op. Hun kunne mærke, at hendes forbindinger faldt af hendes fødder da han trak hende op fra vandet. Hendes hår sad klæbrigt til hendes ansigt og hendes tøj var helt gennemblødt. Hun kunne mærke øjnene fra de andre folk stirre på dem. Det var det hun hadet af alt der overhovedet skete her. Man kunne sagtens se nu, at hun manglede hele undersiden af sine fødder og man direkte kunne se kødet. Det havde ikke begyndt, at heale rigtigt endnu fordi hun havde nægtet og sidde eller ligge stille. Hun ville gå rundt og var ligeglad med hvor store smerter hun ville få for hvert skridt hun tog. Hun kiggede op på ham da han holdt hende i sine arme. Hun så ned da hun lagde mærke til, at han kiggede på hendes øre. Hun sukkede kort og rystede på hovedet. Nej slave var hun nu ikke. Hun havde kun fået det der så folk ville få større trang til og skade hende. Det viste hun godt, at det var Rafaels mening da han gav hende det. Hun så på ham. Hun var stadig lidt bange for ham. Ikke pga hans udseende det rørte hende ikke. Problemet var faktisk bare hans race. Hun kiggede på ham da han bar hende hen til bænken hvor ingen mennesker var. Hun hadet, at de kiggede på hende. Hun kiggede lidt på hans tøj som var blevet plads vådt pga hende. Hun bed sig lidt i læben. Hendes fødder dunkede af smerter. Hun så op på ham da han havde lagt hende ned på bænken. Hun rystede lidt. Det var ikke pga hun var bange, det var mere fordi hun frøs for vandet var iskoldt og det var ikke specielt varmt i skyggen. Hun nikkede til hans spørgsmål og stirrede op i himlen. Blodet fra hendes fødder dryppede ned på jorden.

Han kunne ikke forstå vis hun ikke var slave hvorfor havde hun så et mærke der kunne minde om sådan noget på øreflippen. Han ville ikke spørger ind til det.. han kunne stille spørgsmål senere.. for han havde besluttet sig at hjælpe denne pige. Han var ligeglad om hans tøj var bleven plask vådt... Det tog han sig ikke af, men da han kunne se hun frøs lagde han hovedet på skrå. Hun lå bare og kiggede op på himlen... men hvorfor svarede hun ham ikke rigtigt. Han sukkede.. Så blev han jo ned til at tage hende med hjem.. Han satte sig på hug foran hendes fødder og kunne se en hel del hud manglede på undersiden af fødden. Han skar en grimasse og hævede meget meget forsigtigt hendes ene fod og kiggede stille på den. Han sukkede og rystede på hovedet "hvem har dog gjort dette.." han sagde det sådan set for sig selv men det var højt nok til at hun kunne høre det.
Han rejste sig op og lagde den ene hånd under hendes ben og den anden under hendes nakke så hun igen var oppe i hans arme. Han kiggede ned på hende "Vi tager hjem til mig så kan jeg hjælpe dig der" sukkede han og gik roligt mod sit hus som lå lidt tid væk.. men ike voldsomt meget tid væk.

Hun sukkede og begyndte og tænke tilbage på da hun fik skåret undersiden af sine fødder af. Det var da dæmon lederen åbenbart mente, at hun skulle kidnappes uden nogen grund. Ihvertfald hun så ingen grund til hvorfor hun skulle kidnappes. Han havde tortureret hende som var hun et dyr eller noget lignende. Det hadet hun som bare satan. Hun så op på ham. Hun ville ikke fortælle ham hvad der var sket hun ville ikke have, at han blandede sig og hun viste ikke hvor meget kontakt han egentlig havde med Rafael at gøre, så det ville sikkert bare være bedst hvis hun holdt sin kæft lukket, mente hun selv. Hun kiggede hen imod ham da han forsvandt ud af hendes synsfelt. Hun kiggede på ham da han så på hendes fødder. Hun sukkede "Det var Rafael..." hendes stemme knækkede kort, men fortsatte "Din leder..." hun så op i himlen igen og tænkte tilbage på sidst hun var ved havnen. Det var dengang Sean havde jagtet Arason igennem byen lige ved siden af hende, hvor Arason så havde løbet ind i en mur og havde fået hjernerystelse og mistede sin hukommelse. Hun kiggede op på ham igen da han løftede hende op i sin favn igen. Hvorfor ville han hjælpe hende? Hun så rundt og mærkede alle folkene gloede på dem. Hun havde lyst til og råbe af dem og sige din skulle skride. Siden natten hvor hun var blevet kidnappet og ignoreret havde folk gloet af hende hvergang hun var udenfor sin egen dør. Hun nikkede kort da han sagde, at de tog hjem til ham. Hun lod sit hoved ligge hvilene hen imod hans overarm.

Rafael.. ja han havde skam hørt om ham, han var hans leder som hun også havde sagt, men han havde aldrig taget kontakt til denne dæmonleder.. Han vidste intet om ham og der ragede ham en høstblomst at vide noget om ham som helst.. Jinxx var den som holde sig fra sig selv.. han var ikke lige frem den sociale type. Det havde han det også fint med ikke at gå rundt og tale med folk.. at pine folk.. ja det kunne han godt.. til en vis grænse.. han elskede at lege med sit offer før han spiste... men ellers pinte han ikke folk som en hobby.. det ville dæmoner nok synes var mærkeligt... Men Jinxx var en person som var kold og to ikke kontakt til nogen, så hvorfor skulle han tage kontakt til folk bare for at pine dem.. det så han ingengrund til. Men han kunne godt være en rigtig dræber maskine vis han virkelig var blevet sur som dengang med hans familie.. Der var han virkelig blevet sur. Men denne her pige ville han bare hjælpe.. hun var en slags.. undtagelse.. kunne man vel sige. Han kiggede ned på hende hver evig eneste femte minut for at se om hun lå godt eller om det var ubehageligt.. men det så ud til hun havde det fint nok. Hun hvilede i hvert fald og det var også det bedste hun kunne gøre lige nu.. at slappe af.

//Hjemme hos Jinxx to timer senere//

Jinxx gik op af den snoede stig til det store sorte fint slot foran dem. Han stoppede op ved døren og åbnede døren med sin albue uden at tape pigen i sine arme. Han gik ind af døren og lukkede den bag sig med sin fod. Der var mørkt men da Jinxx stampede i jorden kom der lys i nogle fakler som hang på vægende ned langs den lange gang til daglig stuen. Han gik ind i den store hal med pigen stadig i sine arme og bevægede sig stille hen til den sorte sofa som stod foran en pejs som han lige tændte med knips.. Han brugte ret meget sin evne da den vare meget effektiv. Han lagde pigen ned i sofaen stille og forsigtigt og satte sig på hug foran hende og kiggede på hende. "Vil du have varmen først eller skal jeg starte med at rense dine fødder... og inden du protestere... så skal de altså renses ellers går der bare betændelse og det vil gøre endnu mere ondt" sagde han alvorligt til hende og lagde hovedet på skrå

Hun sov ikke den lange vej de gik, for hun viste det bare ville skabe flere problemer end hun allerede havde. Hun havde regnet ud, at det var en forbandelse der var over hende når hun prøvede og sove. Hun ville altid få billeder af det der skete den aften hun blev kidnappet og mærkede smerterne som hun havde fået som oplevede hun det igen og følelsen af afmagt og ydmygelse gnavede i hende hver gang. Det var endda så livagtigt så hun ikke altid viste om det virkelig skete eller om det ar forbandelsen der havde taget overhånd. Hun havde lukkede øjne for ikke og få solen i øjnene under hele gå turen og tænkte på sin fortid. Tænkte på den tid hvor hun var elsket af alle og ikke var hadet eller skulle frygte noget eller nogen. Dengang hvor hun kom til og dræbe sin daværende kæreste ved et uheld og hvor alle begyndte og hade hende og frygte hende. Dengang hendes far havde sendt hende på Sword of Cross som var en kostskole for umulige og farlige unge. Dengang hun stak af og kom til dette område. Alle minderne løb igennem hendes hoved under hele gåturen.
Hun åbnede først øjnene da hun mærkede, at han åbnede en dør med sin albue. Hun kiggede rundt. På den snoede vej hvor han havde gået med hende i sin favn. På det store slot, hvor han lige havde åbnet døren. Hun kiggede rundt. Hun undrede sig lidt over hvordan han tændte lysende inde i slottet, men blev så enig i han sikkert havde evnen til det. Hun kiggede lidt på ham. Hun mærkede langsomt varmen komme ind i sig igen og mærkede de 80 grader som brande inde i hende for og få varmen i hende igen. Det var nu bare 40 grader hendes krop var udefra, men varmen inden i holdt hende varmere. Hun kiggede hen på ham da han havde sat sig på hug ved siden af hende og kiggede på hende "Det er ligemeget for mig bare gør et eller andet..." Hun kiggede op i loftet og sukkede lidt.

Jinxx nikkede og rejste sig så op, han havde nu forventet et mere præcist svar, men okay vis pigen ikke ville give et helt præcist svar måtte han jo vælge, og som den person han var.. kom smerte først og så kunne hun få lov til at slappe af bagefter.
Han stod lidt og kiggede ud i luften før han gik væk og forsvandt op af en stor trappe op til en endnu større etage end den hun var på. Han gik ind på sit værelse, et stort mørkt værelse med et vindue hvor der var trukket for hvor solen ellers kunne have lyst det hele op. Jinxx kiggede under sin seng og tog en kasse frem med forbindinger og noget whisky i en flaske. Han gik derefter ned under igen til hende og satte sig foran hendes fødder, han pakkede forbindinger ud og lagde dem klar og skurede så proppen af flasken. Han kiggede op på hende og blev enig med sig selv om at han nok burde give hende en advarsel. "Det her kommer nok til at svig en hel del.. da du mangler en hel del hud.." Sagde han roligt og koldt før han tog en klud og hældte noget af whiskyen på og lagde kluden mod hendes ene fød og startede med at rense den. Han puttede så ny forbinding på den og begyndte så på den anden på hel samem måde, med at rense og så forbinde den.
Han lagde tingene tilbage på plads oppe på sit værelse og gik så ned til hende igen, denne gang havde han et blødt pels tæppe med ned som han lagde over hende da han kom hen til sofaen, hun kunne lige så godt holde sig varm. Pejsen han havde tændt op i gav ikke så meget varme som han havde troet. Han satte sig i en stol som var ved siden af sofaen og kiggede ind i pejsen tavs.

Luce så ind i pejsen og havde krybbet sig så tæt sammen for og få varmen i sig igen. Hun kiggede op på ham da han rejste sig op. Hun undrede sig lidt over hvorfor han bare stod der i noget tid inden han gik. Hun lå og prøvede og holde varmen, men det var virkelig svært for hende fordi hendes tøj var plask vådt. Hun kiggede lidt rundt i stuen hvor hun lå. Det var nu et meget hyggeligt sted hun var endt.
Hun kiggede op på ham da han var kommet tilbage efter noget tid. Hun lå stadig helt sammenkrybbet og kæmpede med og holde varmen i sig. Hun så på ham og bed sig lidt i læben "Det er helt i orden bare det virker så er jeg glad" hendes stemme var lav og der var stadig en lille klang af frygt i sin stemme. Hun var ikke bange for ham længere, men hans race gjorde hende utryg. Hun lukkede sine øjne og prøvede og tænke på noget andet. Hun tænkte på den dæmon der havde hjulpet hende. Hvad var det nu han hed? Nåh ja! Sean. Hun prøvede og tænke på alt andet som ikke have med denne situation, at gøre. Hun skreg op da hun mærkede han rensede hendes fod. Hun bed sig i læben hårdt da han var færdig med og rense hendes fødder. Hun så efter ham da han gik. Hun lagde sig mere sammen krybbet da han var gået nu hvor hendes fødder var bundet ind igen. Hun smilte roligt da han lagde det bløde pels tæppe over hende. Hun kiggede på ham "Tak for din hjælp" hun smilte roligt til ham og puttede sig trygt ind under tæppet. Hun begyndte og få varmen igen, men den forsvandt hurtigt igen pga det plask våde tøj hun havde på. Hun kiggede op på ham "Hvad laver du egentlig til hverdag?" hun kunne lige så godt lære ham her bedre, at kende nu hvor hun var her.

Jinxx nikkede bare da hun takkede for hans hjælp, han havde intet at sige, han vidste ikke hvad han skulle sige, han var ikke van til at tale med andre, og da slet ikke piger, da han enden spiste dem eller skræmte dem væk. Han kunne mærke på hende her at hun også var bange for ham... eller i hvert fald utryg og han kunne ikke bebrejde hende, han vidste hvordan han så ud og selvom han syntes det var meget normalt så vidste han også godt at han så ret skræmmende ud for andre der ikke var van til denne stil og det var sikkert også hans race.. Dæmon.. Han vidste at han var dømt til at leve livet som enspænder. Han sukkede dybt da hun spurgte hvad han lavede til hverdag... skulle de lige pludselig lære hinanden at kende, godt nok havde han hjulpet hende og hun måtte godt få lov til at blive vis hun havde lyst.. men skulle de virkelig lære hinanden at kende. Han rystede på hovedet af hende og rejste sig fra stolen, "Hør.. Du kan få lov til at blive her vis du vil, men jeg holder mig altså for mig selv og det gør du klogt i også at gøre vis du ikke vil blive såret" hans stemme var koldt. Ordet såret kunne hentyde til mange ting, det kunne hentyde til at blive såret fysisk eller at blive såret mentalt.. Men Jinxx fortalte intet om hvordan hun kunne blive såret. Men som han havde sagt til hende, gjorde hun klogt i at lade vær med at intressere sig for ham, han bragte ikke andet end problemer.
Han sukkede igen, "Vis du vil sove her har jeg et ekstra soveværelse.." han kiggede på hende med hovedet på skrå.

Hun kiggede på ham. Hun skulle vel bare haft holdt mund. Hun kunne se på ham, at han ikke var en der snakkede meget. Hun sukkede lidt og kiggede ind i pejsen. Hun lå og spekulerede på om hun bare skulle tage afsted. Så var hun ikke her og fyldte noget. Hun kiggede på ham "Undskyld, at jeg spurgte" hendes stemme var lav. Hun spekulerede på om hun skulle sige noget mere eller bare holde sin mund lukket. Hun kiggede på ham "Øhm skal nok holde min mund lukket..." hun kiggede ned og puttede sig længere ind under tæppet. Hun lå og spekulerede over hvad han mente med og blive såret. Hun var blevet meget nysgerrig, men ville hellere ikke spørge ind til noget for hun kunne høre på ham lige før, at han helst bare ville have hun holdt sin mund lukket.
Hun kiggede op i loftet og sukkede stille. Hun så op i loftet i noget tid indtil hun hørte ham snakke til hende. Hun kiggede hen på ham "Øhm vil jeg gerne. Altså bare for i nat skal nok tage afsted inden du ved af det i morgen tidlig" hun smilte kort til ham. Hun satte sig op og lagde tæppet over sine skuldre og holdt det om hende.

Han sukkede tungt endnu engang og kiggede forskellige steder hen, han blev nød til at være så kold over for alle, men nogen gange kunne det brænde inde i ham for at bare kunne sige et eller andet, eller bare afsløre lidt af sit liv til nogen, men han var tvunget til at holde sig for sig selv. Det brænde endnu mere da hun undskyldte, hun skulle ikke undskylde, han skulle skamme sig, for at være sådan over for en der bare godt vill vide noget om ham, han havde ondt af hende, at hun havde havnet i selvskab med ham, det havde han virkelig. Nu måtte han tage sig sammen. Han satte sig igen i stolen og kiggede over på hende, "Okay.. Du ville vide hvad jeg laver til hverdag.. Intet.. Jeg er fanget her, jeg kan gå ud som jeg gjorde idag men jeg er tvunget til ikke at tale med nogle..." det lød godt nok ret dumt at han var tvunget til ikke at tale med nogen og så sad og talte til hende, men rules was meant to be broken.
Han sukkede af hende og rystede på hovedet, "hvordan vil du komme hjem.. Du kan jo ikke gå... du bliver nød til at hvile dig så det kan heale.. så enten følger jeg dig hjem ellers så er du tvunget til at blive her" Han lagde hovedet på skrå da hun smilede og smilede så tilbage til hende.

Hun lå og slappede af og var ved og opgive det hele. Hun kunne ikke holde sit liv rigtigt ud mere. Hun kiggede hen på ham da han satte sig i stolen igen. Hun ville ikke presse på eller noget. Hun viste selv hvordan det var og blive presset til noget hun ikke ville derfor ville hun heller ikke gøre det ved ham. Hun så roligt på ham da han snakkede til hende. Hun undrede sig over hvorfor han pludselig fortalte hende det og hvorfor han ikke måtte snakke med folk. Det brændte indvendig af hende om, at hun ville spørge videre ind til det, men hun havde det som om hun ikke burde. Hun kiggede kort ind i pejsen og nikkede så til det han sagde. Hun ville ikke sige noget for hun vidste, at hvis hun begyndte og sige noget ville hun spørge ind til mere og når han sagde det på den måde var det vel bedst bare og holde mund.
Hun lyttede til det han sagde. Han havde ret i det, at hun ikke kunne gå, hvis hun ville have fødder som hun kunne gå ordentligt på igen "Jeg ved det ikke... Må vel bare bide smerten i mig og gå stille og roligt. Vil ikke give dig problemer eller noget eller belaste dig med noget som helst." hun sukkede lidt og så ind i pejsen "Hvad vil du helst have?"

Han følte sig lidt dum, han havde bare siddet og talt mens hun bare havde lyttet, men hun havde ikke sagt noget, ikke spurgt ind til noget.. intet, han burde ikke havde åbnet sig over for hende, hun var da slet ikke til at tale med hende, men det var sikkert også efter det han havde sagt.. men kunne hun dog ikke høre at han havde åbnet sig, han var klar til at svare på spørgsmål fra hende, men da hun ikke spurgte ind til noget lukkede han sig igen og han blev endnu engang kold. Han havde fortrudt alt hvad han havde sagt. Han sukkede og kiggede ind i pejsen uden at kigge på hende mens hun snakkede til ham, "Ved du hvad, det er nok bedst du bare er væk før jeg vågner" vrissede han og rejste sig fra stolen, han fortrød dog lidt det han havde sagt, for forpokker da, hun kunne da ikke gå helt af sig selv, hendes fødder var revet, der skulle ikke meget til at det ville begynde at bløde igen og vis hun begyndte at gå igen ville det aldrig få hvile og det ville aldrig heale. Han sukkede da hun spurgte hvad han helst ville have, han gik hen til hende og lagde tæpper godt om hende og løftede hende så op i sine arme. Hun skulle ikke have lov til at gå, det ville han simpelhent ikke tillade, "jeg vil helst have at du sover til imorgen og så må vi tage den derfra" sagde han kort og gik så med hende op af trapperne og ind til det ellers ret store gæste værelse, det var ikke meget mindre end hans som ellers var kæmpe. Han lagde hende forsigtigt over i sengen og han havde egentlig godt kunne mærke at hendes tøj var vådt da det ligesom havde gået igennem tæppet. Han gik hen til et skab som han åbnede og tog en hvid kjole frem til hende og lagde den på sengen. "Tag den på dit tøj er helt gennemblødt" sagde han og kiggede på hende, "Jeg er lige over for vis det er" han smilede roligt og gik så mod døren "godnat" sagde han over skulderen.

Hun anede ikke hvad hun skulle gøre. Hun kiggede lidt på ham. Hun skulle haft takket nej for hans hjælp og bare været gået og været helt ligeglad med sin fod. Hun kunne se på ham, at det på en måde irriteret ham, at hun ikke havde spurgt ind til noget. Hun gjorde åbenbart alt forkert. Hun havde kun gjort alt forkert siden kidnapningen. Hun kiggede på ham og nikkede så til han sagde, at hun helst skulle være væk da han vågnede "Så er jeg væk der" hendes stemme var lav og man kunne godt høre på hendes stemme, at der var noget der gik hende på. Hun ville ikke sige noget eller gøre noget. Hun ville ikke gøre det værre end hun allerede havde gjort det. Hun havde bestemt sig for og tage afsted lige så snart hun var sikker på han sov for så var hun sikkert noget langt og havde været ligeglad med sin fod. Hun kiggede på ham da han gik hen til hende *Hvad vil han nu?* tænkte hun og lige efter puttede han tæppet godt om hende og løftede hende i sine arme. Hun så lidt undrende på ham og lyttede til det han sagde "Men ville du ikke have jeg skulle være væk inden du vågnede?" man kunne sagtens høre, at hun var blevet forvirret over det han sagde. Hun kiggede rundt inde i gæsteværelset som han havde båret hende ind i. Det var nu meget stort det måtte hun indrømme og pænt indrettet var det nu også. Hun satte sig op efter han havde lagt hende ned på sengen. Hun kiggede rundt i rummet.
Hun kiggede hen på ham da han gik hen til et skab og fandt en hvid kjole til hende. Den så nu ikke ud af meget, men det var vel bedre end det våde tøj hun havde på lige nu. Hun nikkede kort til ham da han sagde hun skulle tage den på i stedet for hendes gennemblødte tøj. Hun tog kjolen i hånden og kiggede lidt på den. Hun så på ham og smilte kort "Skal nok sige til hvis der er noget" hun viste inderst inde, at det var løgn. Hun ville ikke ulejlige ham mere. Hun smilte kort og kiggede på ham da han stod ved døren "Godnat...dov godt" hun smillede til ham for og skjule hvad hun virkelig følte og ventede til han var gået ud af værelset før hun tog sit gennemblødte tøj af og skiftede det ud med den hvide kjole han havde fundet til hende. Kjolen passede hende perfekt. Hun lagde sig under dynen.
Da hun havde ligget i noget tid og var ved og falde i søvn begyndte hun og skrige og græde og det hele samtidig. Hendes hoved blev fyldt op med billeder fra kidnapningen, hvad der skete og det hele og følelserne hun havde haft den nat og alle smerterne hun havde fået kom igen som var det en bombe det sprang oven på hende. Hun vred sig som en gal og skreg og græd.

Han nikkede bare til hende efter det hun havde sagt til ham og gik bagefter ud af døren som han lukkede efter sig, han ville ikke låse den selvom han nok burde fordi han havde på en fornemmelse at hun ville forsvinde i løbet af natten, men det var jo egentlig hendes eget valg, han kunne ikke bestemme om hun skulle blive, og hvis hun ville løbe hjem efter han var gået i seng, og hun ville ødelægge sine fødder ved ikke at give dem en pause, så måtte hun det, det var han ret så ligeglad med, hun var egentlig ikke hans ansvar, så han ville ikke bekymre sig om hende som han nok burde hvis han kendte hende bedre og havde ansvaret for hende.
Jinxx gik mod sit værelse og åbnede døren til mødet af hans vindue åbent og hvis han var helt normal ville han kunne mærke kulden med det samme, men heldigvis var han ikke en der kunne mærke kulden. Han skyndte sig dog hen og lukkede vinduet. Han stod lidt og kiggede undrende ud af vinduet, hvem havde dog været oppe og åbne det, der var ikke noget særligt ved at åbne et vindue, der var ikke noget særligt inde hos ham. Han lagde hovedet på skrå og kiggede bag sig, det var intet, og heller ingen, hans værelse så slet ikke gennemrodet ud og der var ingen der inde i rummet sammen med ham ellers ville han kunne lugte det. Han ttrak bare på skulderne og gik hen og lukkede døren.
Han smed sig på sin seng, han var egentlig ikke træt så han ville bare slappe af, der var heller ingen grund til at sove nu, det ville han simpelt hent ikke bruge sin tid på, han ville ikke sove noget af sin tid væk selvom han levede længere endnu.
Han lagde sig godt til rette i sin seng og kiggede bare op i loftet og tænkte lidt over dagen, over hvordan han havde opført sig... Hvad var det dog for nogle tanker! Hvordan han havde opført sig!? Han opførte sig som han ville, han måtte lade vær med at tænke sådan... Han gav et dybt suk fra sig lige samtidig med at han hørte skrig og gråd inde fra pigen. Han løftede sig lidt fra sengen, men hun stoppede ikke hun blev ved, hvad var det dog, var der alligevel nogen som var kommet ind på hans værelse og dermed ind i hans hus. Han blev straks meget gal og han sprang op af sengen og rev døren op. Døren hos hende var lukket? Han lagde hovedet på skrå, enden var denne person meget klog ellers så var der bare ikke nogen og hun havde bare et mareridt. Han gik dog alligevel hen til værelset, han blev jo nød til at tjekke, han vidste jo ikke om der virkelig var nogen inde hos hende. Han rev døren op til hendes værelse og fandt hende, vride sig som en gal på sengen imens hun var i gråd og skreg hvilket gav Jinxx irriterende hovedpine! Han himlede med øjne og fik alligevel det dårligt med at sige hende ligge der og vride sig og græde og han gad virkelig ikke høre på hende skrige. Han gik roligt hen til hende og satte sig på kanten af sengen, han lagde en hånd på hendes pande for at få hende til at lade vær med at vride sig sådan, men det hjalp ikke rigtig på hende. Han sukkede dybt endnu engang, han måtte gøre noget forpokker han kunne ikke have sådan et skrige barn i sit hus, nogen ville jo få mistanke. Han lagde derfor armene om hende og fik hende på den måde oppe og side op af hende så hun lige som halvt dækkede hans mave. "Hey, vågn op..." Han kiggede ned på hende, "Du drømmer voldsomt.."

Hun skreg højt som var hun ved og blive tortureret. Hvad hun sådanset troede der skete. Det var bare et produkt af hendes åndssvage hjerne der spillede hende et pus. Hun vidste ikke hvad der skete overhovedet. Det var ikke første gang dette var sket og det ville heller ikke være sidste gang for hende. Hun vred sig som var hun en fisk der var svømmet på land og ikke kunne komme ned i vandet igen. Hun kunne ikke høre, at han havde flået døren ind til hans og hendes værelse op. Hun kunne ikke opfatte noget som helst. Hun skreg og græd som var det bare satan. Hun vågnede brat op da hun mærkede, at hun sad op af ham. Hun hulkede lidt. Tårerne løb stadig ned af hendes kinder. Hun nærmest borede sig ind til ham og prøvede og finde tryghed. Hun hulkede stille og prøvede og finde rundt på sig selv igen. Det var nu meget svært for hende. Hun tørrede tårerne væk fra sine øjne og satte sig lidt væk fra ham. Hun kiggede på ham med et spørgende blik "Hvad skete der?" hun anede ikke, at hun havde skreget. Hun vidste, at hun havde haft et mareridt der havde givet hende smerter, men hun havde ikke nogle smerter eller noget imens hun var vågen. Det var underligt. Hun kiggede på ham og kørte en hånd igennem hendes hår "Undskyld, at jeg vækkede dig" hun var ked af, at hun havde vækket ham.

Han sukkede tungt da hun vågnede op, han kiggede ned på hende da han kunne høre hendes hulk og se hendes tåre der gled ned af hendes kinder. Han lagde langsomt armene om hende da hun nærmest borede sig ind til ham, han fandt det lidt mærkeligt... Men han havde ogs ondt af hende på samme tid... Han lagde hovedet lidt på skrå mens han prøvede at trøste hende, selvom der gik lidt tid før hun rigtig faldt til ro.
Han betragtede hende som hun rykkede væk og lød fuldstændig som om hun ikke kunne huske noget, det kunne hun måske heller ikke... hvad vidste han. "Du drømte... Jeg ved ikke hvad... men du skreg i hvert fald..." han trak på skulderne og rystede på hovedet "Du skal ikke sige undskyld, jeg sov alligevel ikke..." han kiggede roligt på hende.. "Er du okay?" han var fristet til at spørger hende om hvad hun havde drømt, men i sidste ende vedkom det egentlig ikke ham, det var jo hendes drøm, han kunne ikke være bekendt at stikke snuden i hendes liv, det gad han egentlig heller ikke, så godt kende han hende jo slet ikke... Han sad og så lidt spørgende på hende mens han afventede reaktion og svar.

Hun følte sig dum som hun sad der og ikke anede, hvad der var sket eller noget som helst fra hvad der var sket. Hun kiggede på ham med et spørgende blik. Hun forstod ikke helt, hvad han mente med, at hun havde drømt. Hun kunne ikke helt huske om hun havde sovet eller været vågen eller om i det hele taget havde sovet. Hun sukkede så "Ved ikke selv, hvad det er jeg har drømt så. Havde det som om jeg fik smidt en stor spand smerte over mig" hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre. Hun turde ihvertfald ikke lægge sig til og sove igen. Det var alt for skræmmende mente hun ihvertfald selv. Hun lagde sit hoved undrende på skrå da han sagde, at hun ikke skulle undskylde. Det var underligt, at hun ikke skulle undskylde for, at hun havde forstyrret ham. Nok havde han ikke sover, men hun havde skreget så han fik sikkert forstyrret det han havde været igang med, men hun var for træt til hun kunne holde ud og diskutere med ham om det "Jamen ok så" man kunne sagtens høre, at det var forvirring i hendes stemme. Hun følte sig lidt tryggere imens han var der hos hende "Har det fint. Er bare meget forvirret over, hvad der egentlig skete. Kan ikke huske noget" hun kiggede forvirret rundt i det store værelse hun havde fået. Hun rejste sig op og humpede hen til vinduet og trak gardinerne for. Det var fuldmåne og månen lyste nærmest ind af rummet. Hun kiggede ud og stod noget usikkert på benene.

Han kiggede noget så undrende på hende da hun sagde hun ikke kunne huske hvad hun havde drømt over hovedet, andet end at hun kunne mærke smerten i det hun havde drømt, det var lidt mærkeligt, sådan ikke at kunne huske hvad man havde drømt over hovedet, han kunne heller ikke huske meget af hans drømme men han kunne da altid huske lidt af hans drøm, han trak på skulderne og kiggede lidt på hende, han vidste ikke helt hvad han skulle sige... Det var da synd for hende at hun skulle kunne mærke sådan en voldsom smerte fra en drøm som hun ikke kunne huske, som nok mere skulle betegnes som et mareridt. "Der lyder... Um.. Ubehageligt?" Han kiggede på hende med et roligt men samtidig spørgende blik. Han vidste over hovedet ikke hvad han skulle sige, han var en mand, der var ikke så meget bøvl over onde drømme og sådan.. Det var bare drømme og man skulle komme over det, det var jo ikke sådan at det var virkelighed altså. Han lagde hovedet på skrå som han opfangede forvirringen i hendes stemme, hun var åbenbart forvirret, ret meget lød det til... Han nikkede, "det kan man høre, du lyder rimlig forvirret" et skævt smil kom frem på hans læber.
Han kiggede efter hende som hun rejste sig fra sengen og gik humpende hen til et vindue... Han rystede på hovedet af hende og rejste sig op, han tog hende op i hans arme og løftede hende hen i sengen igen hun skulle altså holde sig i ro. "Hold dig i ro, lad vær med at gå rundt det gør det bare værre, du må give det tid" han kiggede lidt på hende som han stod op, "prøv at sov igen.." Sagde han stille.