Nothing left to steal -Jason-

Sted: En tilfældig gade
Omgivelser: Huse, en person eller to
Tid: Daggry
Vejr: Koldt regnvejr

Da Anastacia blev vækket af solens stråler, lå hende og hendes tvillingebror, Reid, klemt sammen op ad en dør i Doomsville. Hvilket, i Anastacias tilfælde, ikke var det værste sted hun havde vågnet op. Reids røde og hvide rævehale viftede hende i hovedet, og hun nyste højt, og skubbede ham væk. Straks blev hun en smule kold, og mærkede hvor våd hun var blevet af regnen der faldt. Anastacia satte sig lidt bedre op ad døren, og tog indholdet af hendes lommer ud. Jo, det havde da været en okay nat at være tyv i.

Jason kom stille og roligt gående for sig selv og anede ikke hvad han skulle bruge dagen på, da han ikke havde noget job af nogen art eller andet at give sig til, så han havde besluttet sig for at gå sig denne her tur, og roligt som han gik der og kom igennem en masse gader og den slags, stoppede han roligt op og kiggede på en pige og hendes ræv sidde op af en dør for dem selv "er man okay"spurgte han roligt og viste jo ikke hvad hun lavede der med denne her ræv og den slags, og hvordan kunne det være ræven var der med hende og alt det, han havde ikke set sådan nogen før at en ræv eller noget andet dyr var så tæt på et menneske.
Men han kunne jo ikke vide alt omkring denne her verden her, så det var jo bare med at suge til sig af den viden man kunne få af og møde nye mennesker og væsner.

Anastacia satte sig hurtigt op. Det samme gjorde Reid, der havde slænget sig hen af trappen. Ikke en god ting, da langt de fleste fandt en Santuines underlig, uhyggelig eller, i værste fald, syntes at det var for bizart, at have de dyriske instekter hendes race havde.
Anastacia smilede forsigtigt, og smilet blegnede hurtigt. "Selvfølgelig!" skyndte hun sig at sige, mens hun kiggede uroligt på Reid. "Vi - jeg har det helt fint!"
Anastacia indså sine fejltrin ved at hun opførte sig så panisk, men hun kunne ikke rigtig gøre noget ved det.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "rolig der ikke nogen grund til at gå i panik der sker hverken dig eller din Ræv noget"sagde han roligt og kiggede på hende.
Han var jo ikke ude på at gøre hende noget eller noget som helst i den retning af så hun kunne jo tage det helt roligt, han så roligt på hende "hvad hedder du og ræven så"spurgte han roligt og kiggede på hende "mit navn er Jason"sagde han roligt og kiggede på hende, og ville da godt vide hvad hun hed og også hvis han skulle vide rævens navn eller hvad han skulle vide omkring hende, men der var jo ikke nogen grund til at hun gik i panik eller noget som helst i den retning af.

Reid gik hen og snuste til denne Jason.
*Dæmon,* tænkte han til Anastacia, der også kiggede - nu nysgerrigt - på ham.
"Ana," sagde hun til sidst. "Anastacia... Det her er Reid."
Hun rakte ud efter ræven, der straks satte sig lige foran hende, beskyttende.
"Hvorfor så interesseret??"

Han kiggede på hende og slappede roligt af "jeg ved godt jeg ikke er den mest rare person og møde hvad angår min race det behøves i slet ikke og være nervøse over for jeg har ikke tænkt mig og gøre jer noget"sagde han roligt og kiggede på ræven "når det på den måde en født menneske og anden født dyr har godt hørt om det før men ikke set det før"sagde han roligt og kiggede på dem, og hørte godt det sidste hun sagde "Når ikke for noget ville bare se om i var okay når i sådan nu går og stjæler hvis jeg ikke tager meget fejl af nogen der sidder på gaden"sagde han roligt og så på hende og hende ræve bror.

Anastacia kiggede på ham, og begyndte så at grine. Hun havde mødt den her fyr for 3 sekunder siden, og hun kunne rigtig godt lide ham. Eller så følte hun sig bare meget lagt mærke til, lige pludselig. Hvilket hun virkelig ikke kunne lide.
"Hvorfor gætter du på at jeg er tyv?" spurgte hun snedigt. Hendes øjne lyste. "Hvorfor kunne jeg ikke bare være en eller anden rig tøs, der sover rusen ud på gaden?"

Han kiggede på hende og slappede roligt af mens han lyttede til det hun sagde til ham "altså for det første så er du for ung til at drikke for det andet du mere beskidt end nogen jeg har set før"sagde han roligt og så på hende, og han sagde bare tingene som de var og han var direkte mod hende, han var ikke den der holde hans egen mening tilbage eller noget, hellere være ærlig end og lyve på det groveste selvom det var noget han var god til nu hvor han var dæmon.

Anastacia trak på skuldrene. Sandheden var selvfølgelig bedre end den kønne løgn, og desuden vidste hun også, at hun desperat havde brug for et bad.
"Syntes du at jeg er for ung til at drikke?" spurgte hun grinende, og trak en af de stjålne genstande frem fra hendes lomme. Det var en lille gennemsigtig flaske, med gennemsigtigt væske. "Så jeg kan ikke tilbyde dig en sjat..." hun smagte på indholdet. "Vodka? Efter smagen at dømme må det have været ret dyrt."

Han kiggede på hende og mente det han sagde "ja jeg mener du for ung og hvis det er kan jeg måske tilbyde dig et sted du kan opholde og det så der hvor jeg bor hvis du nu ikke har lyst til at bo her på gaden men jeg ved ikke hvad du siger til det"sagde han roligt og kiggede på hende, og viste jo ikke om hun havde brug for sådan noget som et sted og sove og hvor hun kunne få sig et bag og den slags der.
Han kiggede på hende og smilte roligt "du er tyv så siden du har den der flaske for ja det har været dyr for den person som ejede den"sagde han roligt og kiggede på hende og ræven og smilte roligt.

Anastacia tog en slurk af flasken, og løftede det ene øjenbryn. Hun kunne ikke rigtig tro at hun havde mødt en person der var så venlig stemt mod hende. Hun var jo Santuines, og Reid sad lige foran hende, med hovedet på skrå, og et forvirret udtryk i øjnene, til at bekræfte det. Hun vidste ikke så meget om denne nye verden hun havde begivet sig ind i, men efter hendes egen logik havde hun ikke forventet at den første venlige sjæl hun mødte var dæmon.
"Tilbyder du mig at bo hos dig?" spurgte hun ham perpleks om.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og smilte bare til hende "ja det lader det til jeg gør hvis du altså vil det men du kan også være fri hvis det skal være sådan"sagde han roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber, og havde det okay godt med at kunne hjælpe hende med et måske få sig et sted og bo "du skal jo ha mad og drikke også ha god hygiejne efter min mening"sagde han roligt og smilte til hende.
Han kiggede ikke andet og være glad for at faktisk og kunne hjælpe hende hvis han kunne komme til det, men ellers måtte hun jo klare sig selv.

"Tak, Jason," Anastacias smil blev større og større.
Hun lagde flasken tilbage i lommen, mens Reid kredsede om Jason, og bagefter begyndte at kredse om hende. Ved lyden af mad, begyndte hendes mave at rumle, og hun smilede fåret.
Tanken om mad, varme og et rigtigt bad, gjorde hende helt glad, men også en del mere mistroisk overfor Jason. Hun rejste sig dog op, og kiggede nysgerrigt på ham.

Han kiggede på hende "hvad er der du ser så mistroisk ud er der noget galt"spurgte han roligt og kiggede på hende og var også selv ved og være sulten og anede ikke hvor han skulle få mad fra lige nu og her, men nu måtte han da lige finde ud af om der var noget galt siden hun kiggede sådan på ham, mon han havde sagt noget forkert til dem eller hvad havde han, når det måtte han jo finde ud af eller noget i den still.

"Der er intet galt," smilede hun, stadig lidt mistroisk overfor ham, men kun pågrund af hans venlighed, hvilket ikke engang gav særlig meget mening, selv for hende.
Reid begyndte at løbe endnu mere rundt end før, og Anastacia blev helt rundtosset af at kigge på ham.

Han kiggede på hende "Okay skulle også bare være sikker på det jo"sagde han roligt og gav sig til at gå stille og roligt "kom lad os få noget og spise så kan vi tage hjem også kan du få dig et bag og ved ikke har du andet tøj end det der"spurgte han roligt og kiggede på hende, og ville da godt vide det, for ellers var der ikke meget ved og tage et bad også ikke ha noget rent tøj og tage på efter, han kiggede roligt på hende og smilte bare til hende og havde det godt nok med at kunne hjælpe dem begge selvom han var dæmon kunne han godt være hjælpsom selvom han havde sine anfald af vrede og den slags ting der.

Da Jason begyndte at gå, sprang Anastacia op, og Reid begyndte at løbe rundt om ham. Hun gik efter ham, men stoppede op ved kommentaren om hendes tøj. Hun elskede sin store frakke, og de ret så hullede jeans, men hun kunne godt se at hun nok burde finde noget andet at tage på. Hun kiggede lidt undskyldende på Jason. "Jeg har altså ikke andet at tage på."

Han kiggede på hende "når men så har vi en opgave mere og tage os af på vejen hjem"sagde han roligt og kiggede på dem med et stille smil og rystede på hovedet af Reid "er han altid sådan der"spurgte han roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og gav sig til at gå vider og kiggede sig omkring og gik hen til en lille bar hvor man kunne få mad og han kiggede på dem "hvad skal det være"spurgte han da det jo var ham som gav og alt det halløj der, da han regnede med at hun ikke havde noget og betale med selv.

Reid stoppede straks med at løbe rundt om Jason, og begyndte så at gå tæt op ad Anastacia, der smilede ned til ham.
"Nogen gange," sagde hun til Jason.
Da de kom hen til baren, rodede hun kort rundt i sine lommer, men fandt kun en kobber mønt, sammen med en masse andet skrammel. Nogle af tingene var faktisk ret værdifulde, opdagede hun pludselig. Selvom det ikke var meget, gav hun stadig Jason mønten, med et lille halvsmil.
"Det eneste jeg har..."

Han kiggede roligt på hende og den kobber mønt som hun gav ham og smilte roligt til hende før han roligt tog hendes ene hånd og lagde mønten i den "gem den og en dag vil du har mange flere hvor den kommer fra"sagde han roligt og så på hende med et smil, før han bestilte dem noget kød og så lidt sundt og sådan lidt af det kroppen havde brug for og fik også noget til Reid, da han ikke skulle gå og være sulten.
Han kiggede på hende "en kobber mønt kan blive til mange og jo flere jo bedre og måske hvis du heldig kan det være du får finger i en sølv eller guld mønt en dag"sagde han roligt og lagde 5 guld mønter som betaling for deres mad og så på dem med et smil.

Anastacia kiggede nysgerrigt på ham, men lagde dog mønten tilbage i lommen. Hun smilede af hans kommentar omkring penge, men var dog ikke særlig begejstret over at han betalte for al deres mad. Hendes ræveinstinkter sagde at hun ikke kunne stole på nogle, at hun skulle kæmpe for at overleve, at hun nu vil stå i gæld til Jason. Hun vidste at Reid havde det på samme måde, men ingen af dem gjorde noget ved det, da han lagde pengene på bordet.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og maden kom hen til dem og roligt stillede han det som Reid skulle ha ned til ham og smilte roligt før han gav sig til at spise og der var en god del mad til dem alle, så det var jo kun en god ting, da de nok var sultene alle tre og den slags der, og roligt spiste han bare mens han kiggede lidt på dem engang imellem for at se om de spiste, og det håbede han da på at de gjorde.

Anastacia holdt sig lidt tilbage med maden i starten, men lige så snart hun smagte det, slugte hun maden ret hurtigt. Ligeså gjorde Reid, der efter at have spist, lagde sig ned på ryggen og begyndte at slumre lidt hen. Anastacia satte albuerne i bordet og kiggede på Jason, der spiste. Hun indså nu hvor våd og kold hun faktisk var, og hun begyndte at ryste ganske let. Reid der mærkede hendes ubehag, sprang hurtigt op, og lagde sig ved hendes fødder.

Han spiste færdig og kiggede på dem "kom vi må heller komme vider så du ikke du ikke går hen og bliver syg"sagde han roligt og gav sig til at gå hjem af men på vejen fik de købt noget tøj til hende som hun kunne tage på, efter hun havde været i bad, når det var sådan at hun rystede og alt det halløj der, han kiggede på hende og roligt smilte han da de nærmede sig hvor han boede og han begav sig op til øverste etage som var en eller to trapper op og lukkede døren op "så er vi her"sagde han roligt og så på hende med et smil og regnede med at Reid fulde med hende og den slags der.

Anastacia kiggede rundt i lejligheden, mens Reid gik rundt og snuste til ting. Han nyste og Anastacia begyndte at grine af ham. Da hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle gøre, stod hun bare lidt akavet midt i lejligheden. Hun tog langsomt jakken af da hun syntes det nok var det mest høflige at gøre når man kom hjem til andre. Hun smed jakken over armen, og kiggede alle andre steder end på Jason.