Hungry, Draken?

Sulten gnavede i Nille. Hun havde brug for en sjæl... Og gerne snart! Hun sukkede lavt, og rørte kort ved den sorte fjer. Hun var efterhånden ved at blive træt af sin... Nye måde at spise på, og det hun spiste. Det var en brud mod Skammernes ed at slå ihjel, men havde hun andet valg? Hun skulle jo forsvare sig selv, og få føde. Hun kørte en hånd igennem håret, men stoppede ved fjeren. Hun sukkede lavt, og så rundt. Mon der var nogen...? Hun hørte en mands latter, og noget der blev ødelagt mod asfalten. En flaske. En flaske der blev kastet ned i asfalten, og splintredes i halvtreds stykker, cirka.
Nille fulgte efter lyden af den skingre latter, en ung mand tydeligvis med stemmen i overgang. Nille stod et øjeblik lidt væk fra ham. Hun fik daggerten frem da han så grødet på hende. Han smilede skævt.
"Hal..Løjsa!" Hikkede han, og gik hen imod hende med vaklende skridt. Han greb fat i hendes overarme, og prøvede at få hende op af en mur. Nille havde daggerten i hånden. Hun rettede spidsen mod hans mave.
"Hej." Nille så undskyldende på ham, og stak daggerten i hans mave. Hun fangede sjælen, og spiste den. Hun sukkede lykkeligt da hendes sult blev stillet. Liget var endt på asfalten. Hun trak daggerten ud, og tørrede blodet af i hans tøj. Hun stak den i skeden igen under skjorten. Hun så rundt.
Hun sukkede lavt, og rettede sig op. Hun begyndte at gå lidt væk fra liget da en knasende lyd af en sten der blev ødelagt kom bag hende. Hun så sig over skulderen, og fik en knytnæve i ansigtet. Dusørjægerens grønne stikkende øjne landede på hendes hage så han ikke så hendes øjne. Nille havde grebet fat i hans arm da han havde slået hende, og hun havde taget daggerten frem. Hun fik et spark over knæet, men hun skåret ham over armen.
"Slip mig!" Skreg hun da han vred hendes arm om. Hvis man var ved gyderne kunne man høre hendes desperate skrig.