Wow.. You.. Wow.. -Alexandria-

S: Blodhavet.
O: En strand, der er begyndelsen til en ø..
V: Solskin..
T: Middag.

Josh lukkede sine øjne i og indsnuste den dejlige duft af sand, vand og salt.. Hvis folk kom forbi ham, ville de finde ham skør. Han lå i vandkanten på ryggen i bar overkrop og nød bare den måde solstrålerne drillede hans rene hud på, samt vandet som engang imellem strøg op til ham og efterlod hans ryg og sider våde.. Hver gang vandet ramte ham, grinte han for sig selv, men åbnede ikke sine chokoladebrune øjne op. Det var som om at han var på ferie.. Lyden af havet, sandet og den dejlige duft af natur, var som at stå i paradis haven. Lige nu, var det nok også bare det han trængte til, efter alt det der var sket for ham. Alt det han havde fået at vide, sin far og mor.. Sin race..
Han lukkede sine øjne hårdere i, for at skubbe tankerne væk.. Han måtte tage den med ro, det måtte han bare.. Heldigvis for ham, var der ingen til stede, så de kunne sende ham forvirret blikke og løfte på øjebryn af ham.. Der var kun ham og lyden af havet..
Han lukkede sine øjne en smule op, men kun for at lukke dem hurtigt igen, da solens stråler var kraftige.. Et kort øjeblik, lod han sig forsvinde i den dejlige duft og lyd..

Vandet var perfekt...det var det jo altid, men solen skinnede, hvilket gjorde at hun i dag kunne nyde solen oppe på overfladen "My name it is Maria, a merchant's daughter fair,And I have left my parents and three thousand pounds a year." sang hun smukt, mens hun med hoved oppe, svømmede mod stranden...ikke rigtig med en grund, hun ville bare nyde sin dag. Som hun svømmede ind mod land fik hun øje på en ung mand som lå inde og sov ved breden. Hun smilede og svømmede hurtigt hen mod ham, op på land. Med halen i vandet, håret dækkende over brysterne, støttede hun på den ene hånd, mens hun strøg ham ned over kinden. Hun havde ikke været så tæt på en mand, uden at skulle forføre ham også ja....den slags ville hun helst ikke tale om. Hun smilede fjernede håret fra hans kind, mens hendes øjne lå på ham hele tiden "My heart is pierced by Cupid, I disdain all glittering gold, There is nothing can console me but my jolly sailor bold." fortsatte hun sin gude smukke sang, mens hun strøg ham blidt over kinden

Pludselig blev lyden af vand som brusede, overdøvede af en lyd som han ikke kunne beskrive.. Det lød som den smukkeste sang, som engle sang.. Men.. Dette var ikke en stemme som tilhørte en engel, den tilhørte noget andet.. Noget som han kun havde læst om, men aldrig set med sine egne øjne.. En sirene.. For en kort stund ville han rejse sig og skynde sig væk, men hans krop var som forstenet over den smukke sang.. Han skulle ingen steder.. Sangen havde fanget ham.. Han var en flue i en edderkops net.. Til sidst åbnede han dog sine øjne, hvor han til sin overraskelse så et ansigt så smukt, samt en hånd stryge ned over hans kind, så han kunne mærke gåsehuden bredde sig i hele hans krop.. Han startede en øjenkontakt med hende og kunne ikke fjerne sine øjne fra hendes, selvom der var noget som sagde til ham, at det nok var det bedste at gøre.. Pokker tag hans dumme drenge hormoner..
Han smilte skævt til hende og lyttede til hendes smukke sang, hypnotiserede af hende..

Hun smilede blidt og nussede ham igennem håret "Upon one summer's morning, I carelessly did stray, Down by the Walls of Wapping, where I met a sailor gay" hun lagde hoved på skrå, mens hun sang smukt. Hun blev dog en smule bange da han pludselig slog øjnene op og stirrede på hende, men hun smilede blot smukt til ham og strøg ham videre ned af kinden "Conversing with a bouncing lass, who seem'd to be in pain, Saying, William, when you go, I fear you will ne'er return again." hun nussede ham blidt ned af halsen og op igen, hvad mon han var "My heart is pierced by Cupid, I disdain all glittering gold, There is nothing can console me but my jolly sailor bold." hendes blå øjne lå hele tiden på hans, et sted var de på vagte også på en anden måde var de smukke og forførende "hvad er du" spurte hun efter sin smukke sang, hendes nysgerrighed slog ud i hende, men hun var også på vagt, en forkert bevægelse og hun ville blive bange

Hendes stemme var noget af det smukkeste han havde hørt og ikke nok med det, han kunne ikke tage øjnene fra hende.. Hendes øjne og hård, alt sammen noget som hypnotiserede ham, så han ikke havde lyst til at løbe væk.. Tankerne kørte rundt i hovedet på ham.. Fornuften kæmpede imod den hyptoniseret del af hjernen, men lige nu, var det den hypnotiserede del som herskede.. Han forsvandt i de smukke blå øjne hun havde og han kunne mærke sig selv rødme, samt føle en trang til at kysse hendes læber, selvom han hurtigt slog den tanke væk.. Pokker tag de hormoner!
"En engel," svarede han med en stemme så varm og rolig.. Kuldegysningerne spredte sig i ham, da hendes hånd kærtegnede den ømme hals hud.. "Og.. Du er en sirene ikke?"

Hun sukkede og nikkede, hun elskede ikke ligefrem det faktum hun var en engel, det var forfærdeligt...skrækkeligt at hun skulle gøre de ting "en engel...en smuk engel" hviskede hun og nussede ham igen ned af kinden, nussede ham ned af læben med sin tommel fingeren "ja uheldigvis....det er ikke ligefrem det bedste" hun så ned på sin smaragdgrønne hale, da hun kort hævede den over vandet for så at lægge den ned igen. Hendes øjne blev triste, hun bed sig i læben "det er afskyeligt ikke" spurte hun og hendes øjne landede igen på hans. Hun hade virkelig sin natur, ville gerne være et menneske...have ben og kunne gå rundt, få et kærligheds liv og blive elsket, samt elske en...men hvem ville dog elske hende, hun var afskelig

De dumme kuldegysninger spredte sig så meget, at han var nød til at lukke sine øjne et kort øjeblik for at ignorer de sitrende bevægelser hun gav ham, da hun nussede ham ned af kinden og kort rørte hans læber. Han åbnede dem dog forsigtigt igen, hvor han derefter kiggede ned af hendes hale, samtidig med at hun gjorde det.. Det var meget facsinerende at hun havde en hale. Josh syndes den var meget smuk, ligeså smuk som to par ben. Der var da mange gange hvor Josh ville have ønsket at han havde en hale, så han kunne svømme og nyde livet..
Et skævt og genert smil, voksede på hans læber, da hun kaldte ham en smuk engel. Det var der aldrig nogen som havde sagt til ham..
"Nej, det er ikke afskyelligt," sagde han stille og kiggede hende i øjnene. "En sirene er da et fantastisk væsen, smuk og kan leve i havet,"

Hun smilede blidt ned til ham "men se paa alt det jeg ikke kan...jeg kan ikke gaa, jeg vil ikke moode noget som elsker mig for den jeg er og ikke hvad jeg er...hvis der altsaa overhoved er nogen som kan elske mig" hun trak paa skulderne og smilede svagt til ham. Ja hun vidste godt hun var smuk, men skoonhed hjalp ikke hvis man oonskede at blive elsket for den man var som person.
Hun grinede kort "jeg har aldrig vaeret saa taet paa en mand uden at ville lokke ham ud i vandet....jeg fooler mig virkelig som en nonnne, jeg har aldrig kysset en dreng" grinede hun og sukkede, hendes oojne laa paa ham og hun saa taenksom ud "men jeg er sikker paa at du da maa have mange beundre...du er jo smuk" hviskede hun og stroog fingrene igennem hans haar.

Elske hende.. Han havde det præcis på samme måde.. Han havde det på en måde som om at ingen ville komme til at elske ham, trods alt var han jo ikke andet end en fejl, et barn af en voldtægtsmand.. Hver gang han tænkte på det, kunne han mærke en snurren i sin mave, som gav ham lyst til at ødelægge et eller andet.. Han var kun 16 år, men alligevel var det som om at der ikke var nogen som elskede ham. Selvfølgelig var der hans bror, men de var ikke engang rigtige brødre.. Han havde ingen.. Det var tider som denne, at han følte sig så alene.. Han smilte til hende, da hun sagde det med en nonne og at hun aldrig var blevet kysset.
"Så har vi da noget tilfælles," sagde han med et varmt smil, imens han stadig kiggede hende i øjnene. "Jeg har heller ikke kysset en pige," han løftede forsigtigt på sine skuldre. "Mig? Beundre? Det tror jeg ikke, jeg har det som om at hver en pige jeg møder ser mig som et barn," Han grinte kærligt, men han stoppede hurtigt og kiggede hende i øjnene igen. "Men, du skal nok finde en som elsker dig,"

Hun lagde hoved paa skraa "ikke det...jamen" hun forstod det ikke helt, han var da smuk, virkede sood og rar saa hvorfor var der ingen der beundrede ham "i to benede er nu ogsaa saa underlige" grinede hun og rystede paa hoved af ham. Hun smilede og grinede "er barn....du er da ikke et barn" pointerede hun og rystede paa hoved. Hun haevede oojenbrynet "hvis jeg spurte dig...ville du saa kysse mig" spurte hun og bed sig i laeben, hvad hvis han sagde nej...hvad hvis han synes hun var grim? Ville han sige ja? Hun smilede svagt og bevarede fatningen, smilede blidt til ham og ventede paa at faa et nej smidt i ansigtet

Underlige.. Jah, det var de nok.. Han smilte ved tanken om at hun kaldte dem to bennet, ikke fordi der var noget i vejen med det, men mere det at han aldrig var blevet kaldt for en to bennet før. Der var så meget han gerne ville vide af hende, så meget hun vidste, som han ikke vidste. Listen var uendelig.
"Ja, det er vi," grinte han og kiggede kort ud i horisonten, inden han kiggede hen på hende igen, med en anelse røde kinder og en biden i sin underlæbe. Om han ville kysse hende? Pludselig kunne han mærke at han blev genert, så han var bange for at rødmen i hans kinder blev alt for tydelig.. Han kunne ikke se noget galt i det.. Hun var smuk og virkede sød.. Men, nu var det jo heller ikke sikkert at hun ville have et kys, men at hun måske blot spurgte ham for en test eller noget i den stil..
"Ja," hviskede han og smilte skævt til hende.

Hun smilede og nikkede "hvorfor er i mon saadan, men i er nu stadigvaek heldige" hviskede hun og smiilede straalende. Hun saa hvordan han pludselig blev genert...havde hun gjort noget forkert, var hendes spoorgsmaal forkert...skulle hun bare forsvinde.
Hun satte sig op og vendte om, for saa at skulle forsvinde vaek. Hun sticnede da han svarede hende. Hun vendte sig mod ham, lagde en haand paa hver side af hans hoved, sit bryst mod hans, hendes hale mellem hans ben. Hun smilede og stroog ham over kinden, hun bed sig i laeben "saa kys mig" hviskede hun og koorte haanden igennem hans haar. Blidt og alligevel saadan en blidt berooring

//ingen krea sorry

//Helt i orden ^^//

For et kort øjeblik så det ud som om at hun ville forsvinde, så han havde en lille fornemelse om at han gjorde noget forkert, men da hun hørte hans svar vente hun sig om imod ham igen, så han svor på at han sank en klump. Rødmen voksede op til hans kinder, hvilket fik ham til at frygte at han ville ende med at springe i luften over hvor varmt han havde det.. Han lukkede kort sine øjne i, men åbnede dem igen, for at finde hendes ansigt tæt på hans eget.. Hendes ord fik ham til at rødme mere, samt blive nervøs for sig selv.. Var det en effekt hun havde på alle?
Kysse hende.. Noget i ham sagde nej, men flertallet vandt og lige nu stemte flertallet ja.. Han lukkede blidt sine øjne i, hvor han derefter placerede sine læber blidt på hendes.. Det kom som et lille chok for ham at mærke hendes bløde læber, men han faldt hurtigt til ro..

Hun smilede til ham og stroog ham ned af kinden "du roodmer jo...har jeg gjort noget forkert" spurte hun og stroog ham ned over kinden. Havde hun gjort noget forkert siden han roodmede, var han flov over noget hun havde gjort....var hun saa forfaedelig? Hun gispede da han kyssede hende, ikke ligefrem det hun havde forventet at han rent faktisk ville goore.
Hendes foorste tanke var at blive bange, for dette var saa nyt og fremmede....ikke som i at hun var nonne agtig, men som i at hun ikke altid lige blev kysset af folk. Hun lagde armene om hans halsen paa ham, trykkede sig mod ham og gengaledte hans kys

Efter få minutter adskilte han deres læber, hvor han derefter kiggede hende i øjnene, med et drømmende udtryk i sine øjne. Han smilte til hende, alt imens han fortsatte med at have en øjenkontakt med hende.. Det havde været hans første kys og det havde været behageligt.. Deres ansigter var stadig tætte på hinanden, så han kunne svarer på det hun før havde spurgt ham om.. Rødmen var forsvundet og i stedet var hans kinder tonede sig om til sin normale farve nok engang.
"Nej, du har ikke gjort noget galt," hviskede han stille og grinte kort, men kærligt. "Det er bare noget jeg gør når jeg bliver genert anlagt," Han klukkede for sig selv, stadig med et skævt smil på sine læber..
Pludselig kom der en ny bølge vand op til dem, så det kort fik ham til at huske hvor han egentlig var henne..

Hun smilede og stroog ham ned over kinden, saa ham dybt ind i oojnene, saa det droommende udtrykke i dem, hvilket fik hende til at smile til ham. Hun nappede ham drillende i underlaeben og trykkede sig mod ham. Hun nikkede og smilede svagt "mhh det er da dejligt...." Hun bed sig i laeben "jeg kunne godt lide det" hviskede hun og satte sig op, hun trak halen op til sig og smilede ned til ham. Selv dukkede der en svag roodmen op paa hendes kinder, mens hun betragtede ham med varme i oojnene

//i guder....ingen krea

Han blev en anelse forskrækket over at hun bed ham drillende i sin underlæbe, men han faldt hurtigt til ro igen og nød det.. Endnu engang glemte han hvor han var, lige indtil hun satte sig op og hviskede noget til ham, som fik ham til at rødme svagt endnu engang. Han satte sig op ligesom hun havde gjort og kiggede kort ud på havet, inden han kiggede hen på hende, med det samme varme glimt i sine øjne, som hun sendte ham. "Det var da rart at hører, for det kunne jeg også," Hans stemme var varm, men man kunne hører på de små hak i stemmen at han stadig var genert. Han placerede armene bag sig og lænede sig bag over, for at vise at han var afslappet og ikke ønskede at gøre hende noget. "Var det så dit første kys helt præcis?" Han så spørgende på hende..

Hun smilede og saa hvordan han laenede sig tilbag paa armene, hvilket fik hende til at klukke. Det var saadan en lille ting og dog saa venlig og sood, hvilket fik hende til at ligge kinden mod hans bryst. Hun lagde armene over brystet og sukkede "mhh dejligt...saa gjorde jeg det rigtigt" hviskede hun og nussede ham hen over brystet "nej ikke helt...men min foorste var for saa lang tid siden, jeg kan knap huske det...jeg var kun 55 aar, det er hundrede aar siden, plus jeg kunne meget bedre lide dette" hviskede hun og saa op paa ham med blide oojne. Hun puttede sig ind mod ham og trak igen halen op til sig "hvordan er det at vaere en engel" spurte hun blidt og saa op paa ham igen

Han smilte varmt til hende, da hun lænede sig op ad ham og lagde sit hoved på hans bryst.. Det fik ham til at føle sig varm indenvendig.. Livet var nu noget sjovt noget, han havde ikke troet at han skulle støde på en som hende, en som var så nem at snakke med og som virkede sød. Rygterne om sirener var åbenbart ikke så sande som man skulle tro, eller også var hun bare anderledes end de andre..
Forsigtigt lod han sin ene hånd kører igennem hendes hår, men han placerede den hurtigt tilbage til sin plads igen..
"Jeg var også bare nysgerrig," sagde han, for at vise at han ikke havde noget imod at hun havde kysset en anden, det så han ingen grund til at have. "Tak, det tager jeg som en kompliment," Han grinte kærligt og lyttede til hendes næste spørgsmåls. "For at være ærlig, så er det en smule underligt, jeg har nemlig altid troet at jeg var en dæmon ligesom min bror, men ellers.. Er det ikke så tosset.."

Hun smilede, lukkede oojnene da han koorte haanden igennem hans haar. En saa lille ting som alligevel var saa blid, hun sukkede og trykkede sig ind mod hans varme krop. Hans ord fik hende til at klukke "det var det ogsaa" hun saa op paa ham, lagde en haand mod hans kind, stroog tommelfingeren ned over hans laeber. Hun kunne englelig godt lide at vaere saa taet paa ham, han var saa varm og blid ved hende. Hun ville virkelig blive knust hvis det vidste sig at han var en ond mand som kun ville slaa hende ihjel. Hun rystede tankerne vaek og nikkede "jeg ville vaere ligeglad oim du saa var en daemon som din bror, hvis du stadigvaek var den samme ville jeg vaere glad" hun smilede og strallede naesten op

Han smilte over det hun sagde til ham.. Selvom han var en dæmon, så ville hun stadig syndes om ham.. Det var han nu glad for, og han var ret så sikker på at han var den han var, takket være sin bror Jacob. Bare tanken om hvis han var vokset op med sin far, fik ham til at få kuldegysninger og lade lysten til at slå sig selv ihjel, blusse op i ham, selvom han udmærket godt vidste at det ville være dumt.. Selvom der nok ikke ville være så mange, som ville savne ham, udover Jacob selvfølgelig.
Han smilte varmt til hende og skubbede de dumme tanker væk. Forsigtigt rejste han sig op, hvor han derefter luntede ud i vandet. Ved hjælp fra en kiggen over skulderen, sendte han hende et stort smil og gjorde et nik til at hun kunne følge med ham.
"Vi kunne tage en svømme tur? Så kunne du vise mig lidt af din verden," Inden hun ville kunne nå at svarer, sprang han ud i vandet og lod det kolde vand omringe ham, som et koldt og lødt tæppe.. Han dykkede kort, men kom op til overfladen, hvor han kiggede rundt efter hende..

Hu lukkede oojnene og sukkede, solens varme havde efterhaanden varmet hende godt op, givet hende et vedvarende smil paa laeberne. Hun havde en haand mod hans bryst og foolte hans bankende hjerte, dog haevede hun oojenbrynet da han rejste sig op, men hun var straks efter ham og nede i vandet "det er ikke helt frit for farer...men jo det vil jeg gerne" hun smilede og dukkede ned i vandet. Hun var som en anden under vandet, mere fri og glad end foor "skal du have hjaelp eller vil du svoomme selv" hun rakte ham sin haand med et varmt smil

Han tog imod hendes hånd, for at lade hende svømme af sted med ham, eftersom han ikke var bange for havet. Det eneste han sådan rigtig var bange for, var små rum og frygten for aldrig at blive elsket af nogen.. Men, han skulle bare lade tiden gå sin gang også skulle det vil nok ende med et eller andet.. Han elskede tanken om det eventyr som havet skjulede og han kunne ikke vente til at se det. Selvfølgelig ønskede han ikke at møde en haj, hvis den ville spise ham, men han måtte være åben overfor andre væsner i havet. Han smilte varmt til hende og ventede på at hun skulle vise ham rundt..

Hun smilede, gav hans haand et blidt klem, foor hun nikkede. Et tegn til at han skulle fylde lungerne med ilt, for lidt efter gled hun under vandet, trak ham med sig sig. Hun smilede, trak ham automatisk taettere paa sig, mens hun svoommede laengere ud mod det dybere vand. Det smukke underjordiske paradis dukkede hurtigt op da de var godt ude og med hendes fart gik det ingen tid. Hun stoppede op og saa paa ham med varme i sine oojne. Lagde haanden mod hans kind

Et klem i hans hånd, fik ham til at tage en dyb indånding, så lungerne blev fyldt med luft og det ville gøre ham i stand til at være under vandet i flere minutter. Det var tidspunkter som dette at han ville ønske at han kunne trække vejret under vand, så det ville være nemmere at se det smukke liv som det gemte. Nu havde han en lille chance for det og han kunne ikke vente!
Så snart de kom under vandet, havde han sine øjne lukket et kort øjeblik, gør han åbnede dem og så en drømme verden foran sig.. Det var et vidunderligt syn! Smukke krystal fisk svømmede rundt omkring de farverige koraller. Aldrig havde han troet at det ville være så smukt, men der havde han taget fejl.. Det var vidunderligt..
Han smilte varmt til Alexandria og svømmede nær hende. Da hun placerede en hånd på hans kind, sendte han hende et kærligt smil og et glimt i sine chokoladebrune øjne..