You saved me. Thank you - Alexandria.

Sted: Aquener.
Omgivelser: Der er forholdsvist stille, ikke mange personer eller dyr. På nær fisk.
Tid: 09:53
Vejr: Det blæser, men er forholdsvist varmt.

Chase gik helt fredløst i ashen wood forest. Han var udmærket klar over, han ikke blev set positivt på at de andre elvere. Han var anderledes og overholdte ikke alle de traditioner og regler der var. Han gjorde hvad der passede ham, når det passede ham. Det havde gjort de ældre elvere vrede på ham, de havde også mange gange forsøgt at vende ham om. Men han nægtede. Nu var han helt alene, ikke kun i skoven. Men i verden. Han forsatte med at gå, der nogen pludselig greb fat om hans arme. Han kunne ikke nå at reagere, før nogen også havde fat i hans ben og løftet ham fra jorden. Han prøvede ihærdigt at komme fri, han prøvede alt han kunne for at komme fri af deres greb. Men det lykkedes ikke, de var tre, han var en. Chancen var utrolig lille. Han blev pludselig smidt på jorden og hans ben og arme blev bundet sammen. Han bevægede sig stadig vildt for, at komme fri. Men før han vidste af det, blev han skubbet i vandet. Det var i soul river, ikke langt fra Aquener. Han bevægede sig endnu vildere, nu hvor det gjaldt hans liv. Han kunne godt se en anelse igennem vandet, men det var sværere. Han blev ved med at bevæge sig, indtil vandet havde fyldt hans lunger med vand. Han kunne ikke længere få vejret, så hans øjne gled i og hans livløse krop blev båret med strømmen.

Set oppe fra kunne det ligne en underlig fisk, maaske endda en kvinde hvis man ikke hgavde set halen, men under vandet var det ganske enkelt en smuk kvinde forfoorende og smuk som en engel. Hun svoommede hurtigt afsted ind mod landet, paa jagt efter...ja maaske lidt at spise, men som hun svoomede afsted fik hun hurtigt ooje paa en ung mand som ubarmhjertigt blev bundet og smidt i vandet. Nok var hun en sirene, men hun ejede ogsaa et hjerte, fandt handlinger som disse frygtelige. Saa hurtigt svoommede hun hen mod ham, lagde armene om ham, saa han var trykket ind mod hende, mens hun svoommede ind paa breden. Hun skubbede ham ind paa strandens bred, lagde ooret mod hans bryst "kom nu" hun stroog ham over kinden og saa bekymret paa ham. Hun kendte ham ikke, men han fortjente ikke at doo

//sorry ingen krea ^^

Chase var så langt væk, at han ikke engang fornemmede nogle arme omkring ham. Hans lunger var fyldt med vand. Han begyndte kraftigt at hoste, da luften begyndte at rode rundt i hans lunger sammen med vandet. Chase begyndte så småt at få det meste vand op, men det var ikke nok til at det hele var oppe. Han begyndte dog så småt at vågne, hans øjenlåg vibrede og viste tydeligt at han ikke var så langt væk. Chase satte sig pludseligt op og hev efter vejret, han så direkte ind på kvinden der havde reddet hans liv. Chase prøvede at smile, men det blev mest en underlig grimasse. "Tak." Hans stemme var forvrænget, og man kunne tydeligt høre at havde manglet luft.

Hun stroog ham over kinden, slog ham et par gange og smilet dukkede straks op da han begyndte at hoste vand op. Nok kunne hun vaere mere end ligeglad for det...han var ikke af hendes slags, saa spoorgsmaalet var hvorfor?...hvorfor dog hjaelpe ham? Han var en fremmede...og endda en to bennet, det var deres skyld hendes foraeldre doode.
Hun for sammen og rykkede sig vaek fra ham da han pludselig satte sig op, det var ikke saa meget det han satte sig op...det overraskede hende bare, hvilket fik hende til at soogge flugt mod. Havet. Hun var dog stadig lidt taet paa ham, men aldrig saa taet at han med lethed kunne fa fat i hende. Hun nikkede kort "det var saa lidt" nok smilede hun blidt til ham, men hun var paa vagt hele tiden