I Just want to help you, you shall not give me something for it..-Evolet-

De graa tomme oojne landede paa ham, ganske lidt nysgerrighed dukkede op i dem "jamen saa er de i samme baad som jeg er, man skulle tro lykken ikke oonskede glaede hos os" hun trak paa skulderne, vidste ikke hvad hun skulle mene, i mange aar havde hun levet, ligesom alle andre. Nok som daemon var hun ond, men hun bar ogsaa en lykke i sig...et oonske om en dag der var en mand som ville se paa hende som var hun den smukkeste han nogensinde havde lagt sine oojne paa. Men efter hun var kommet ind paa den lukkkede, holdt hun op med at dromme om det, men i stedet om at der var en der ville redde hende, men som foor forsvandt haabet og droommende om et bedre liv. Da han begyndte at gaa fjernede hun sig fra muren for at foolge ham stille. Hun lagde sin haand mod hjertet "mit navn er Evolet" sagde hun kort, men hendes accent fik navnet til at lyde som "Evelet"

Han smilte til hende og kiggede hende i øjnene.
"Ja, den samme gyngende båd," mumlede han og grinte kort derefter.
Det fik et smil frem at hun faktisk fulgte ham og havde taget imod gestusen at følge med ham, men hvor de var på vej hen, vidste han ikke, men det var vel også normalt bare at gå en tur for at nyde vejret eller omgivelser ikke sandt? Hendes navn havde han aldrig hørt før, det lød specielt på sin egen måde. Evolet..
"Evolet," gentagede han og tykkede lidt på det, for at se om han udtalte det rigtigt. "Rat at møde dig, jeg ville gerne præsentere mig, men du ved jo allerede alt om mig," Der voksede et drilsk lille smil i hans mundvige, mens han stadig kiggede sig over skulderen og gik med langsome bevægelser. "Men, i hvert fald, navnet er Josh," Han nikkede høfligt til hende.

Hun nikkede kort "ja..det er vi vidst" med gjorde hu og lagde armene over kors. Hun saa kort op paa ham, han var anderledes...faktisk endda behagelig at snakke med, noget hun ikke var vant til der hvor hun kom fra. Hun klukkede stille og rystede paa hoved "Evelet" gentog hun, denne gang lagde hun et ekstra tryk paa o'et der paa underligvis lood som et e "de siger mit navn betyder et loofte om liv" hun trak paa skulderne, efterhaanden troede hun vel ikke paa det. Hvorofor skulle hun hedde det ogsaa alligevel ikke have et godt liv. Hun rynkede brynet over disse tanker, men efterhaanden som de gik rystede hun tankerne vaek og proovede at nyde denne aften

Han nikkede forstående og prøvede igen at udtale hendes navn. Det var svært at finde den rigtige udtale, men så snart han havde det som om at det var den rigtige udtale og varme lyd der summede rundt i hans mund, åbnede han sin mund og udtalte hendes navn endnu engang.
"Evelet," sagde han og gjorde alt hvad han kunne for at sige det rigtigt. Efter hans mening, syndes han at det lød rigtig nok. Så han udtalte det endnu engang, for at være sikker på at det havde været rigtigt. "Evelet, et løfte om liv," Han sendte hende et charmerende smil. Et løfte om liv, sikke et navn hun havde, det skulle hun være stolt af. Så vidt han vidste, betød Josh ikke noget som helst. En duft af mad fik ham på andre tanker, så han rettede sit blik imod en lille bar der solgte karmaliseret æbler.
"Har du nogensinde smagt sådan et?" Han nikkede hen imod baren.