swimming with the drowners - Sajro

Han gik langs floden, da han ikke havde fået set det område af verdenen endnu, og derfor gerne ville få den del set sammen med resten. Han gik roligt langs floden, i sit ganske normale tøje med flere sammensyninger end man kunne tælle til, og den ikoniske læderrustning som det yderste og det var der ikke til at tage fejl af. Alle der havde hørt om ham, hvilket nærmest ingen havde, kendte rustningen.

Han kunne høre nogen der plaskede rundt i vandet længere fremme, og da han vidste fra nogle solide og gode kilder at man sagtens kunne støde på svømmende zombier her i området kunne han ikke lade være med at trække øksen næsten helt op af bæltet.

Han nærmede sig stille og roligt, og da han så så at der lagde tøj til tørre på breden kiggede han ikke mod vandet, af ren respekt... Sepcielt da tøjet lignede noget en kvinde ville gå i, han kunne ihvertfald ikke forestille sig selv den mand der vill gå i den slags tøj.

Han vendte ansigtet lidt mod vandet, og rettede sine øre mod den plasken der var der ude, og talte så i en stødt tone mod vandet, og den milde plasken.

"De burde ikke svømme i dette vand... Det er farligt grundet de væsner der lever i området..."

Han følte sig endnu engang dum, fortælle folk om farlige væsner når han selv var blandt de mest farlige af slagsen...

*For satan da også Sargonis, De ender jo med at dræbe nogen endda på den her måde...*

Fra hun hørte en trække sin økse, til hun var henne ved sit tøj, var tiden minimal.
Hun stirrede på personen der havde talt, og tog sit - gennemblødte - tøj på igen.

''jeg ved udemærket godt hvilke farer der er ved at svømme. En af dem er, at vildt fremmede mænd kommer gående.'' sagde hun med en fløjlsblød stemme. Hun var uden tvivl ikke hvad hun så ud til. Hun var befængt med ar, sår og rifter. Et sår på hendes kind var betændt, og så ud til at være ved at blive rigtig slemt.

''må jeg spørge om hvad De foretager dem herude, så sent? Jeg havde ikke ligefrem regnet med at se unge mænd på måneskinsture alene?'' hun gik hen mod ham, mens tøjet tørrede mod hendes krop, som var det ren magi.

Han kiggede bare tomt på hende, uden at ligge mærke til ret mange af de ting andre folk nok ville finde som utroligt eller fascinerende. Han tænkte ikke engang over at klokken var så sent, det var den tid han for det meste vandrede ud på, grundet at det ellers næsten altid var alt for varmt.

"Hvis De er bange for at være blevet set kan jeg fortælle dem at jeg intet har set, andet end at Deres tøj lagde her..."

Han bukkede let for hende som var en vane.

"Til dit spørgsmål, så går jeg mig en tur for at nyde kulden."

Han stod bare og kiggede på hende, og duften eller stanken af alt det blandede der var over hende var meget tydelig. Han havde svært ved at sige om det var behageligt eller ej, men det gjorde da at han ikke var i tvivl om hvad hun var. Dog var det ikke noget han ville kommentere. Da det ikke var særligt relevant for ham.

hun så stille på ham, mens hun lyttede til hans ord, og observerede hans utrolig arrogante holdning.

Hun gik helt hen til ham, med hurtige skridt. Derefter bukkede hun elegant, og rakte ham hånden.
''kulden kan være yderst forfriskende, men samtidig kan den være det mest frygtelige ved nætterne.'' sagde hun stille.

//gå i seng..//

Han tog imod hånden og hilste pænt overfor hende.

Han kunne ikke forstå hvordan hun kunne have det sådan med kulden, hun vidste jo hvordan det var at være et dyr, og hvor varm den pels kunne være, men der var nok bare en stor forskel imellem dem. Han havde det jo selv sådan at han kunne ikke sove hvis der bare var den mindste smule for varmt der hvor han skulle sove, og det gjorde at han helst sov udenfor i et telt eller lignende.

"Jeg finder det ellers yderst fofriskende med kulde når man skal sove. Til gengæld finder jeg varm et helvede, når jeg forsøger at sove."

hun så lidt på ham.
''jeg kan sagtens se at varmen kan være yderst ubehagelig når man prøver at sove.''
Hun så lidt mod vandet da hun hørte noget bevæge sig. Hun begyndte lidt at bakke.
Hendes øjne flakkede lidt mellem ham, og vandet.
Hun stillede sig op af et træ, og så nu direkte på ham.
Hun vidste ikke hvad han var, men han var helt sikkert ikke menneske. Det var hans duft for krydret til.
Han var mere dyrisk. Hen i retningen af ulve.

Nu stod hun i et dilemma igen; en der, tydeligvis, havde styr på sine evner, stod lige foran hende. Han kunne til hver en tid gå hen og knække hendes hals.
Hendes transformeringsevner var for svage endnu til at hun kunne forsvare sig selv ordentligt, hvis det kom til det.

Han nikkede bare venligt som svar på hendes spørgsmål, da der ikke var så meget andet der kunne siges om det. Han vidste ikke hvad han ellers lige skulle sige til hende, men det blev heller ikke nødvendigt da hun begyndte at bakke bag ud grundet lyde der kom fra vandet. Han hadede de udøde virkeligt meget, og det var nok det der dukkede op men hvem vidste.

Han fulgte roligt med hende bagud, og holdt sig lidt foran hende og inde foran hende for at kunne beskytte hende. Han stod ikke helt foran hende og spærrede totalt da han ikke mente det var nødvendigt og han ikke ville få hende til at tro at han ikke troede hun kunne forsvare sig selv. Han trak roligt øksen frem fra bæltet og stod klar med den.

Han vendte sit hoved roligt om mod hende.

"Hvis det her går galt, så løber De bare..."

Hans stemme var venlig og varm.

hun stirrede lidt på ham, mens han stillede sig halvvejs foran hende som en form for forsvarsposition.

da han bad hende løbe, hvis der skete noget så hun ned.
''det kan jeg ikke...'' sagde hun stille. hendes stemme rystede en smule over hans varme tonefald.

selvom hendes jeans skjulte det kunne man svagt ane at hun havde en blodig bandage om begge knæ.

hun gik i stedet op bag ham, helt op af hans ryg.
''hellere kæmpe med en ven, end at løbe fra en fjende.'' hviskede hun stille.
hun gik forbi ham, og ned mod vandet, mens hendes hud blev ligbleg som en Drowners.
hun havde svært ved at styre sine evner, men lige på dette punkt prøvede hun at undgå en kamp. og hvis det krævede at hun skulle ændre udseende så måtte hun gøre det.

Først da mærkede han duften af blod. HAn blev en smule irriteret indvendigt, og han hadede at være et dyr i et menneske. Han havde det altid svært ved at styre sig når der var blod i luften, selvom det bare var fra små sår. Der skulle ikke ret meget blod til før han fik lysten til det.

"Jeg forstår..."

Han hørte halvt det næste hun sagde, men lod det bare ligge da det ikke var noget han ville kommentere på når han ikke kunne garentere for om han ville flå hende bare for at få hendes blod. Det var et problem og han måtte snart få sig taget sammen til at arbejde med det.

Da hun gik forbi ham, og ned mod vandet fulgte han roligt efter hende. Han holdt dog noget afstand så han ikke så let ville komme til at springe på hende bare sådan. Han vidste også at han ville kunne nå rimelig hurtigt frem selvom han var et godt stykke bag hende.

stille og roligt begyndte hun at tage sit tøj af, mens ethvert tegn på hendes kvindelighed blev formindsket. Hun lignede nu en Drowner. Hun var nu nøgen, ligbleg, og sad ved søens bred på knæ. Hun rakte forsigtigt en hånd ud over vandet, og straks kom en hånd til syne. Som en pirahna greb Drownerens hånd fat i Lyssa og hev hende med sig ned under vandet.

Hun stirrede ned på Drowneren, som var en lille dreng. En lille dreng der svømmede rundt og legede mens han nærmest bad hende lege med.

Men istedet for at lege med, sprang hun op af vandet igen. Hun hev lidt efter vejret, mens hun blev til sig selv igen. Hungreb ud efter sit tøj, da hun opdagede at Drowneren havde revet en dyb blodig flænge i hendes håndled.

Han kiggede væk fra hende, da hun begyndte at tage sit tøj af, men havde stadig andre sanser rettet imod hende, for at det ikke ville kunne nå at gå helt galt, men det gjorde det stadig. Hun kom farende op af vandet igen, som sig selv og hun var nøgen.

Han holdt stadig sit blik væk fra hende. Han holdt på at det var respektløst at gøre og ville derfor ikke gøre det. Han vidste desværre også at han var nød til at få hende væk fra stedet, og når hun ikke kunne gå så godt var han nok nød til at hjælpe hende.

Han gik forsigtigt tættere på hende igen, i et roligt tempo så han kunne forsvare dem hvis der kom flere drowners.

"Vi må nok hellere se at komme væk..."

Han sagde det med stemme rettet mod hende men blikket lagde ved siden af hendes pande, så han ikke så andet end hendes ansigt.

''jeg vil hellere blive her lidt endnu.'' sagde hun stille. Hun trak vejret rystende, i små stød. Hun fik tøj på, mens hun sad ned. Hun rev et stykke af sine jeans af og brugte det som bandage rundt om sit håndled.

Hun stirrede ned i vandet, som var hun i trance. Hun havde følt sig hjemme dernede, hun havde følt sig tryg.

Hun så lidt ned.

Han blev stående en lille meter fra hende, og kiggede nu mere direkte på hende, da hun havde fået tøj på igen. Han var ikke sikker på hvorfor hun gerne ville blive, men det virkede bare som en virkelig dårlig ide, specielt når hun var så tæt på vandet.

"Okay, men det ville være smartere ikke at sidde så tæt på vandet..."

Han kiggede på hende, og hans øjne var lige så varme som hans stemme og lige så venlige.

''jamen, så kan jeg jo ikke se ned i vandet.'' sagde hun stille og rejste sig, besværet.

Hun bed sammen, for hvert skridt væk fra vandet.
''jeg burde nok også komme hjem..'' ordet 'hjem' blev nærmest et suk hos hende.
hun støttede sig kort til et træ, for at få vejret. smerter tog let pusten fra en.

Han kiggede bare på hende som hun rejste sig op, og duften af blod blev værre og værre, den var indtrængene og uudholdelig. Det ville ende galt hvis han ikke forlod hende, men det havde allerede fået den virkning at han ville have det, og derfor ikke bare kunne få sig selv til at gå.

"Har De brug for hjælp..."

Hans stemme og øjne var stadig varme og venlige, men det ville ikke blive ved sådan. Han kiggede ned mod vandet bagefter.

Hans øjne blev hårde, og mere rovdyrsagtige. Han fik et lille smil på læberne et lille morderisk og blodtørstigt smil på læberne. Det var ikke det nemmeste at skjule den slags, da det var dyret der havde kontrol over det lige nu.

hun hev efter vejret inden hun svarede ham.
''Jeg kan sagtens gå selv, Sir..'' Blodet havde trængt igennem hendes hjemmelavede bandage så let som ingen ting.

Blodet dryppede nu ned af træet, og ned på jorden. Hun bed sammen for ikke at klynke af smerten.

Han kunne høre på den måde hun hev efter vejret at det ikke rigtigt var sandt at hun kunne gå selv. Han vendte sig derfor om mod hende og gik med rolige langsomme skridt over mod hende.

Hans ansigt lagde i de samme folder. Han lagde ikke selv mærke til det, men dyret inden i ham blev kraftigt påvirket af at der var frisk blod tilstede, det var virkelig en fantastisk duft den fik lov til at opleve, og det gjorde dyret svære at kontrollere og det ville nok bryde ud hvis de ikke kom væk fra hinanden.

Han kiggede på hende.

"Er De helt sikker på at De klarer den?"

hun stirrede lidt på ham.
''jeg kan se det i dine øjne.'' sagde hun stille.
''jeg kan se trangen til blod..'' hun så ned.

''jeg tror at det er bedst hvis jeg går nu..'' sagde hun stille og begyndte igen at gå, selvom det var svært for hende.

Han kiggede fuldstændigt uforstående på hende, næsten chokeret så han på hende. Han vidste på ingen måde hvad hun talte om. Han havde ikke lyst til blod, eller ihvertfald ikke den del af ham der ikke var et dyr.

"Hvad mener De dog?"

Han var meget chokeret og vidste slet ikke hvad han skulle gøre, og da hun begyndte at gå blev han endnu mere i tvivl om hvad han skulle gøre. Hun ville helst væk fra ham, men hun kunne ikke gå ret langt på den måde... Det ville bare ikke være på den nemme måde.

hun gik bare. Hun vidste at personer som ham på et tidspunkt ville miste evnen til at kontrollere sig selv.

Uheldigvis, jog en smerte op gennem hendes ene ben, og fik hende til at læne sig op af en træ mens hun hev efter vejret. Hun klynkede som et forskræmt dyr.

Han kunne se at hun ikke kunne klare det på den her måde, og at hun havde brug for hjælp. Han vidste dog også at han havde lyst til hendes blod, men det ville ikke gå bare at efterlade hende, så han var nød til at holde lysten hen og få hende i sikkerhed, så kunne han altid bagefter finde et eller andet dyr og drikke dets blod.

"Hør her, De kan ikke gå selv... Jeg ved godt De er utryg ved mig, men jeg kan holde det De frygter hen længe nok til at få dig hjem og derefter forsvinde igen..."

Han gik roligt hen mod hende og øjnene vendte tilbage til de normale varme øjne, men smilet forblev det samme. Han kiggede på hende med et spørgenede blik. Han vidste også at bare at få noget blod ville hjælpe, men det kunne han ikke få sig selv til at spørge om.

hun stirrede på ham, mens hun hev efter vejret.
''tror du selv på at du kan få mig hjem..? Jeg er hjemme...'' Hendes brystkasse hævede og sænkede sig med utrolig fart.
små svedperler dryppede ned af hendes pande.
''je har været hjemløs de sidste ti år.'' sagde hun, for at besvare det usagte spørgsmål

Han forstod godt hvordan det var, og det var et hårdt liv og jo yngre du var når du var i det, jo hårdere var det. Han havde jo selv været hjemløs længe uden at huske præcist hvor længe han havde været det.

"Jamen... De har det på ingen måde godt så vi skal have Dem i sikkerhed... Ellers er jeg bange for at De ikke klarer den..."

Han kiggede på hende og tænkte lidt over hvor han kunne tage hende hen, og hvis hun blev ved med at være genstridig ville han blive nød til bare at gøre det mod hendes veilje, selvom de ville stride så meget imod ham selv at han ikke var sikker på han kunne gøre det, men han vidste at dyret kunne...

''og hvad så om jeg ikke klare den...'' sagde hun stille.

hun krøb sammen op af træet. ''døden er vel bedre end dette..'' sagde hun så lavt, at man knap kunne høre det.

hun undgik at se ham i øjnene, mest af alt fordi hun vidste at han ikke ville forstå hende.