Hvad er det dog jeg laver her? (Lancelot)

Sted :: Doomsville City - Det Vilde Svin (Kro)
Tid :: Ganske sent... 23.26
Vejr :: Det er overskyet, og solen er for længst gået ned
Omgivelser :: Mange, for det meste skumle typer - Ingen hunkønsvæsner

Mørket havde sænket sig over Doomsville, der ellers havde virket så indbydende i dagslys. En bestemt ikke nu. Skyggerne lagde sig omkring et hvert hjørne, og hvem vidste om der lå en voldtægtsmand eller en tyv på lur, et eller andet sted?
Mia sukkede og åbnede døren ind til en lille kro, i en sidegade. Her måtte hun kunne få en værelse. Bare Amun ikke blev bekymret for hende... Den lille klokke over døren klingede da hun trådte ind, og flere nysgerrige og forførende blikke blev sendt i hendes retning. Hun gik med målrette og elegante skridt op mod disken, hvor selv kroværten så vuderende på hende.
"Jeg kunne vel ikke få et værelse for natten?" Hndes stemme var blid og charmerende, da hun blinkede til en høj, muskuløs man som sad på en af barstolene, og så på kroværten igen med et forførende blik.

Som altid tror en Lancelot havde snydt så efter denne kvinde kom en og havde sat sig væk begynde der et slagsmål. Stolene og borde fløj omkring herinde og kruse alt der kunne bruges til et slagsmål bliv brugt og det var ikke engang løgne. Lancelot havde kun gjorde en ting prøvet og forsvare en der blive truet men det ende dog med at han kalde hans folk ind fordi han var blive fornærmet på ham. Der var slagsmål over det hele men det lod Lancelot bare smutte gennem med han havde nu lært det så meget før det var en normal ting for ham men da han havde smadre en til. Var han blive tørstig så han gik hen mod baren med en på hans ryg som bliv slået ned af en mand med et bord "ræk mig lige krukken vil kro manden raket den uden og sige noget men man kunne se han ikke var van til det. "jeg beklager meget" men han fik ikke sagt sin sætning færdig inden der kom en løbe mod ham hvilket Lancelot bare gav et slag i hoved på ham så han vælte. Nu kunne Lancelot sige færdig "jeg beklage meget det her" Sagde han og fik en lille tår mere af krukken og smidt den så i ham mandens hoved "sikke et spild var" fik han sagt smile til kroværten og kæmpet så videre.

Mia blev forskrækket, da der pludselig lød et mindre brag, et sted til højre for hende. En stol blev kastet mod jorden, og splinter og træstumper fløj til alle sider. Hvad ar det her for et sted, hun var kommet til? Havde de dog ingen manér? Hvad skulle man dog bruge mænd til, hvis ikke det var for at beskytte én..? Hvis de ikke kunne arbejde, eller lave mad? Eller bare var kærlig og omsorgsfuld? Hvad skulle man da med mænd som kun kunne ødelægge ting, og være voldsomme? Flere glas splintrede, da et bord blev væltet, og hun kneb øjnene sammen. Det her var simpelthen for meget!
"Hjælp mig lige op på bordet..." Mias stemme var ikke længere charmerende men mere bestemt. Kroværten hjalp hende op på disken, og krøb så en smule i dækning hos nogle andre, uskyldige mænd. Mia rømmede sig. Her havde hun overblikket over alt og alle på kroen, og det passede hende glimrende...
"Stop så det der" råbte hun vredt, og så ned på de to-tre mænd, som så ud til at være hovedpersonerne i slåskampen. Hendes øjne lynede, og fik hende på en eller anden måde til at se magtfuld ud, skønt hun var engel. Hendes aura flammede op, og fik hendes røde hår til at se helt gyldent ud i den dæmpede belysning.
"Hvad bilder i jer ind?" Der var nu helt stille i krostuen, og alles blikke var rettet mod hende.