Need more beer //Luce

S: Kroen
O: Meget fulde væsner og sørgelige sjæle
T: En gang efter tre
V: Stjerne klart og forholdsvis varmt, ikke at mange i kroen vil have nogen anelse

Det vilde svin var opdelt i de to typiske gæstegrupper. De lidt for glade, alt for fulde væsner og ikke så glade, ikke fulde nok væsner. Kya hørte under den sidste kategori. Promillen var ikke helt hendes egen skyld, der var røget en del øl ned. Alkohol have bare ikke den samme virkning på hende, efter den lille episode hvor hun blødte ud.
Den mørkhårede kvinde sad for sig selv ved et lille bord. En af de få steder hvor der ikke allerede sad væsner i den halvfyldte kro. Der var et par højtrystede fyre, der havde sat sig hos hende. Men det faktum at hun aldrig svarede på deres spørgsmål havde været lidt af en turn-off. Kya kom her ikke for at finde en eller anden maskulin tyr, men for at glemme. Det gik ikke videre fantastisk. Hun rejste sig og tog sit krus med op til bartenderen.
Som hun kom derop ville endnu et fysisk ungt hankøn prøve lykken. Hvis han ville nå at nedlægge noget i aften, måtte jægeren til at kridte skoen. De damer der faktisk ville være interesseret, var stort set alle hoppet hjem under dynerne med en anden alpha han. Kya fik det obligatoriske elevatorblik. Det startede ved hendes sorte flade støvler, der næsten nåede hans knæ. Blev måske en smule skuffet over de stramme bukser, der dækkede hvad hendes korte sorte kjole ikke gjorde. Den var uden ærmer, viste skuldrene og gemte kavalergangen. Som hun vendte sig væk fra ham for at bestille, blev han måske også en smule overrasket over de to sværd hun bar på ryggen. Opmærksomheden ville nok være mere smigrende hvis han ikke virkede så desperat. Gav vide om han ville overhovedet overvejede det, hvis han viste, at det var magi der havde holdt hende fra at rådne de sidste mange år.

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og en sort kappe med hætte og et stykke stof bundet over det ene øje

Hun havde lige mistet den fyr hun havde sit første barn med. Hun havde droppet ham efter han havde været væk fra hende i over et år uden og give nogen lyd fra sig. Hun havde været bange for om han havde gjort noget dumt. Hun havde brug for og komme lidt væk fra hendes hverdag. Hun var flyttet ind hos en dæmon som havde været der for hende siden Rafael havde tortureret hende og hun havde kommet i hans hjem flere gange for og komme ud med sine problemer og for og være ovre ved en som så hende som en person og ikke som en der skulle tortureres eller blive ladt alene. Hun kom ind af døren med et trist blik. Lugten af druk og fulde mænd hang i luften. Hun fik næsten kvalme over den lugt som hang det, men alligevel var hun sådanset ligeglad med, hvad folk mente om hendes udseende. Hun ønskede bare fred. Hun ville drikke sig væk for første gang i sit liv. Hun kunne ihvertfald tillade sig det for hun var ikke gravid mere. Hendes nyeste søn var 3 måneder gammel og havde boet hos den dæmon som hun var flyttet ind hos siden samme dag han blev født. Hun gik hen til baren. Den sorte hætte der hang på kappen havde hun taget over hovedet for og skjule sit ansigt. Hun havde skjult sine hænder under kappen og havde sorte handsker på. Hun gik direkte op til bardisken og stillede sig ved siden af en anden kvinde. Hun kiggede på bartenderen og bestilte en øl.

Fyren hang over hende, som en grip over et døende dyr. Ventede bare på det rigtige øjeblik til at sætte kløerne i sit offer. Da hun skulle til at betale for sin øl, trådte han til.
”Lad mig.” Han havde allerede fundet pengene frem. Kya modsatte sig ikke. Når man ikke har et arbejder er der ikke meget at arbejde med. Hun var klar til at gå ned til bordet igen, da han forsøgte at begynde en samtale: ”Så, kan det virkelig passe, at du er herude helt alene?” Hun vidste at øllen ikke ville komme uden en pris. Det betød nu ikke, at hun havde tænkt sig at betale den. Hvis han ikke kunne finde ud af at invester sine penge bedre, var det ikke hendes problem. Det var ikke fordi hun havde fra narret ham dem.
”Ja, og jeg fortrækker det på den måde.” Fyren var tydeligvis ikke glad for svaret. Hans ansigt skiftede fra irritation til beslutsomhed. Nogen væsner kan bare ikke tage et nej for et nej. Han forsøget verbalt at fastholde hende ved baren.
”Det kan da ikke passe. Hvem kommer til en bar for at være alene?” Kya svarede ikke, og hendes kropsprog var ikke mere åbent. Et fysisk ungt hunkøn stillede sig på den anden side af zombien. Da Kya var en tabt kamp, var han ikke langsom til at kaste sig over det næste (var de sikker på, at det var levende?) billede.

[And he is all yours]

Hun stod og ventede på, at hendes øl kom. Hun kunne godt se på den kvinde som stod tæt på hende var ved og blive mindre irriteret på et hankønsvæsen. Han var ikke ligefrem pæn og virkede til og være en af dem der ville havde noget på den dumme som hun plejede og sige. Hun kunne ikke tage sådanne nogle fyre og hun forstod godt, hvis kvinden havde smækket hende en. Bartenderen kom med Luces øl og hun betalte med det samme for og undgå og skulle huske på det bagefter. Hun drak en slurk af sin øl og opdagede, at fyren var gået hen og stillede sig ved siden af hende næsten klæbende op af hende som en flue der sad fast i et edderkoppespind. Hun prøvede og ignorer ham selvom han prøvede og presse sig på hos hende. Hun drak stille sin øl da hun mærkede nogen fjernede hætten fra sin hoved. Hun kiggede hen på fyren. Det kunne tydligt ses og lugtes på ham, at han var fuld. Hun kiggede koldt på ham "Vil du være sød og skride?" hendes stemme var kold og virkede irriteret. Hun var ikke i humør til og tage sig af sådan en fyr. Han strøg hende hen over kinden "Tag nu det stof fra øjet og ikke leg pirat smukke du vil se meget bedre ud" sagde han flirtende til hende. Hun fik sådan en lyst til og smække ham en på skindet, men valgte dog og gøre noget andet. Hun vidste, at ingen ville kunne lide og se hendes tomme øjehul. Hun fjernede stoffet og kiggede direkte på ham. Der hang døde nerver ud af hendes øjehul. Hun manglede det øje. Hun så fyren bakke bagud og næsten stikke af. Hun bandt stoppet om øjehulet igen og drak en tår af sin øl.

Fyren smuttede ikke, da han fik en pænt hentydning, og Kya havde allerede vendt sig og var klar til at bryde ind. At han var Kya selv en plage, kunne hun leve med, men han skulle ikke forulempe andre i kroen. Da han rørte ved kvindens kind, var Kya ved at gribe ud efter hendes våben. Det nummer ville ikke være let at lave igen uden hænder. Ærligt talt ville hun nok ikke gøre alvor af trussel, men det behøvede han jo ikke at vide.
Så skete der noget fantastisk. Kvinden gjorde som der blev sagt og viste et ikke for charmerende øjehule. Charmøren tog flugten, var næsten ved at støde ind i nogen på sin vej. Kvinden selv tog bare rolig en tår af sin øl efter den lille sejr. Og Kya, hun stod med højre arm over hovedet, klar til at trække sit våben. Der stod hun så et øjeblik mere, mens hele scene blev bearbejdet en gang til, og så brød hun ud i et kort grin.
Normal ville hun gerne undgå opmærksomhed, det gik hende pludselig ikke på, at flere kiggede imod baren, hvad enten det var hendes grin eller kvindens øjehule afvisning. Tanken fik hende til at forsætte det grine, som det ellers var ved at dø hen. Efter hvad der for Kya føltes som en evighed, men nok nærmere var et lille minut, fik hun kontrol over sig selv. Det gik op for hende, at det lille udbrød kunne opfattes forkert, og hun ville ikke såre kvinden. Det, og at hun stadig havde højre arm over hovedet. Den blev sænket.
”Undskyld. Det var ikke dig jeg grine af.” Kya var ikke helt sikker på, hvad hun havde grint af. ”Det du gjorde, jeg tror ikke at jeg kender andre kvinder der kunne finde på at gøre sådan.” Det sagde egentlig ikke så meget. Kya havde ikke haft mange bekendte efter sin død. ”Igen, undskyld. Det var ikke for at gøre dig utilpas. Men det er rart at se, at folk kan forsvare sig selv mod nattens kryb.” Der var et oprigtigt smil på hendes læber. Hvornår havde hun sidste grint efter Ranus død? Det kunne vel næsten tælles på en hånd.

Hun vidste, at folk kiggede på hende og hendes øjehul. Hun ville selv haft kigget noget, hvis der var nogen som havde gjort det i hendes nærvær. Så hendes øje så forfærdeligt ud som folk troede? Hun kiggede efter personen inden hun havde fået bunder stoffet rundt om sit øje igen og så, at han var ved og støde ind i alt og alle på sin flugt. Hun kunne gået se, at han var blevet bange for hende. Hun sukkede lidt og vendte sig om og drak af sin øl og fik bundet stoffet ordentligt om øjehulet igen. Hun kunne mærke alle øjnene stirrede på hende. Kunne de ikke bare passe sig selv? Hun var træt af og folk ikke kunne lade være med og stirre på hende. Hun overvejede og tage afsted og gå ud i tusmørket, men blev i stedet. Folk skulle ikke tro, at hun var en der bare gik fordi folk stirrede på hende. Hun kunne høre, at der var en der begyndte og grine. Hun kiggede om på kvinden, hvor fyren som lige var flygtet havde startet med og være efter.Hvad var det hun grinte af? Var der fyrens flugt eller på hendes øje? Hun håbede, at det ikke var pga øjet for ellers ville det starte et gigantisk krig. Hun kiggede spørgende på kvinden. Hun sukkede lidt og drak en tår af sin øl. Hun nikkede så "Det er ok. Jeg er van til det efterhånden" hun kunne godt høre på kvindens stemme, at hun stadig havde lidt latter skjult i den. Hun lagde sit hoved undrende på skrå. Hvad var det kvinden snakkede om? Hvad var det som hun lige havde gjort som denne kvinde ikke troede andre ville gøre? Hun var nu en meget forvirrende person. Hun valgte så og overhøre kvindens spørgsmål for hun kunne ikke helt finde rundt i hvad det var hun havde ment. Hun nikkede stille "Plejer heller ikke og være den der kan klare sig selv, men er ikke i humør til folks pis idag" hendes stemme var en blanding af irritation og sorg. Hun var stadig ked af, at hun havde mistet John og ikke havde nogen der rigtigt forstod hende. Nok sagde Sean, at han gjorde, men hvor meget af det han sagde mente han egentlig?

Det lød ikke helt til at kvinden troede på, at Kya ikke havde grint af hende. Og hun så forvirret ud over Kyas kommentar, om ikke at kende nogen, som ville have handlet sådan. Var det normalt at stå op for sig selv på den måde? Kya havde antaget, at folk generelt ville være for usikre eller måske ligefrem flove, til at gøre ligesom kvinden. Det kunne dog sagtens være hendes antagelse, som var forkert. Måske var det meget normalt at afvise folk ved at vise dem ens øjehule. Måske var det også derfor, kvinden ikke troede på Kya undskyldning. Væsner var hurtigere til at forvirre hende, end de var før i tiden. Det ville ikke være en overraskelse, hvis hun ikke forstod de lokale normer, og havde udtalt sig forkert.
Kvindens sidste kommentar ramte Kya som et lyn fra en klar himmel, hårdt og uventet. Hvordan kunne hun ikke normalt være i stand til at stå op for sig selv? Hun havde gjort det så let mod manden i baren. Men det var ikke bare budskabet, der slog hende. Den tone kvinden førte indeholdte en opsigtsvækkende følelse. Irritationen kunne Kya forstå. Hvad end den kun var retten mod manden, som hun måtte jage væk eller Kya var røget med i baljen for at grine. Men sorgen var noget andet. Hun havde lyst til at gære et eller andet for kvinden. Hun vidste bare ikke hvad. Følelser var ikke Kyas stærkeste side. Hun var dog ret sikker på, at kvinden nok ikke ville værdsætte et tilfældigt kram fra en fremmed.
Kya fandt frem til, at det bedste ville være en verbal fremgang. Bare en skam at hun fandt handling lettere end ord. Det var som om at tungen slog knuder på sig selv, og struben holdte op med at virke. *Bare sig hvad du tænkte.* Det tog et ekstra forsøg at få åbnet munden, men så flød der heldigvis også ord ud.
”Du fremstod ellers som en, der kunne stå op for sig selv.” Kya gav hende et forsigtigt smil og følte sig som en idiot. Det var ikke den trøst, som hun gerne ville have givet.

[To små spørgsmål.
1. Der står i din profil, at Luce mangler begge øjne, men jeg læser det som om, at hun kun mangler det ene øje. Så hvad er rigtigt?
2. Hvad er det for et spørgsmål du referer til? Kan ikke huske at have stillet et ]

//1. Har måtte flyttet vores emne tilbage for det ville give mening så dette sker inden hun mister begge øjne
2. pas må haft læst forkert for var træt da jeg svarede//

Hun sad stille og drak af sin øl. Hun undrede sig faktisk lidt over, hvorfor det var, at hun havde bestilt en øl. Hun brød sig faktisk ikke om øl, men hun havde vel bare brug for noget anderledes. Brug for noget som kunne få hendes tanker et helt andet sted end hvor de egentlig var. Hvad var der sket med John? Hvorfor havde han reageret sådan som han gjorde da hun slog op med ham? Havde han en anden? Hun blev mere og mere sørgmodigt over og tænke på ham. Hun rystede på hovedet for og få tankerne på afstand. Hun kiggede rundt på menneskene og på de stole der var væltet fra fyren der var flygtet efter hun havde vist ham hendes øjehul, hvor der ikke var noget øje overhovedet. Bare nogle døde nerver der hang. Hun begyndte og tænke på, at det var pga Rafael, at hun manglede det øje. Det havde været et stort tab for hende da hun mistede det og nu havde hun brugt det som et slags forsvar. Hun kunne takke Rafael for, at hun kunne det nu. Hvad var det hun tænkte på! Takke Rafael for og fjerne noget som betød mere for hende end noget andet?! Hun måtte være blevet sindsyg! Hun tog sin øl og drak en stor tår fra den. Hun var ved og blive sindsyg. Hvad skete der egentlig med hende? Hun var forvirret over sig selv og hvad der lige var sket. Hun kiggede hen på kvinden da hun snakkede Hun sukkede lidt "Ved jeg godt, men er ikke den der står fast hele tiden" hun sukkede lidt og tankerne gled igen tilbage på hvad der havde ændret hendes liv.