You Wil Not get a taste Of me and just stay Away , Aramantha

S skoven
V lidt regne og torden
O dyr træer
Tid 20,00
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lancelot løbe rundt i skoven han skulle helst undgå det her vejre. Det var ikke det best og han skulle helst nå til en kro inden det bliv for sent han satte tempoet op og begynde og løbe lidt. Mod den vej der førte ud af skoven men inden han noget mere så at det var blive mørket og solen gik ned. Lancelot sukket og så ikke andre muligheder inde og slå lejr her eller det var nu mere fordi det var nat han lagde sig godt til rette og lukket så hans øjne for at slappe af da han høre en komme der hen og stod bage ham han var hurtig på bene og stod klar med sit sværd.
//sorry havde lidt travlt med og lave andre emne og krea svigt//

Vejret var ikke lige frem perfekt, regn og torden, men det genrede ikke Aramantha særlig meget, da hun i forvejen var kold og ikke rigtig kunne mærke regnens kulde.
Hun gik roligt igennem skoven med sine hænder gravet ned i sin jakkes lommer, hendes jakke var lukket selvom hun ikke rigtig frøs, men det virkede nu så rigtigt at lukke den alligevel. Hun havde et par sorte jeans på som sad stramt på hendes ben, som var de malet på, der var ingen der ville kunne passe dem.
Hun gik lystigt gennem skoven, ja hun havde fået mad at spise denne aften så hun var ikke spor sulten, eller jo, man kunne vel altid glemme en lille bid ned, men ellers var hun mæt.
Dog fangede hun færten af en, en mand, hun kunne dufte det, det var en engel, en mande engel, et smil brede sig på hendes læber, hun havde duftet denne duft før så han var ikke helt ny. Hun gik mod duften og kom til et syn, en mand lå ned på skov bunden, han så ud til at han var klar til at sove. Aramantha gik lidt tættere på, til at han rejste sig op på sine ben og var vendt mod hende med hans sværd klar. Hun lagde hovedet på skrå og hendes smil var faded ud. Hun lagde armene over kors og trådte tættere på ham. "Hva laver du herude? Du er godt klar over det er farligt" sagde hun hånligt og grinede af ham.

Lancelot hørte hendes håndlige grin han var faktisk meget ligeglad med det men den måde hun så på ham fik ham til og overveje hans ord omhyggeliget mens hun stod foran ham. Hans tøj var helt gennemblødt og han ville ikke kunne komme til den nye kro før efter denne nat "jeg er her for at komme til en ny kro og jeg har levet længe nok til og vide hvordan det fungere og hvem er du siden du advare mig" sagde han og kigget mistænkeligt på hende for hun var sikkert ikke et Menske havde han på Fornemlsen på hun ikke var men hvad var hun ellers han ville ikke vente så han tog sin rygsæk og hans våben og alle hans ting og begynde så at løbe længere inde i skoven mens han rev sig på ting så han begynde og bløde men det var normalt for ham så han lagde ikke mærke til det