What is blood.. Blood, blood.. -Bella Kate-

Det gik med det samme op for ham, at hun ikke længere løb i nærheden af ham, så ligeså hurtigt som han var sat i løb, stoppede han op for at kigge om til hende. Hurtigt var han henne ved hende, og uden nogen spørgsmål, løftede han hende op i sine arme, ved at have sine hænder under hendes ben og den anden under hendes ryg. Hun var ikke tung overhovedet, så uden tegn på anstrengelse, løb han hen imod grotten og stoppede ikke op, før de var inde i de trygge rammer fra grottens mørke og kulde. Normalt var Josh ikke typen der gemte sig i en grotte, men sådan et tidspunkt som dette, kunne han godt se det behagelige i det og han var nu bare glad for at han havde fået Bella i sikkerhed. Med et lettet suk, satte han hende forsigtigt ned igen, hvor han derefter tog sig den frihed og så til de steder hvor hun nu havde brændt sig.
"Klarer du den?" han så en anelse bekymret på hende og kiggede kort ud af grotten, inden han kiggede hen på hende igen med et skævt smil. "solen kan ikke få fat på dig herinde,"

Bella mærkede et par stærke arme løfte hende! Hun løftede svagt hovedet og kggeðe på Josh! Selvfølgelig var det Josh der bar hende! Hvem skulle det ellers være? Bella lagde hovedet mod hans brystkasse! Hun nød at mærke ham bære hende! Hun havde intet imod at han løb med hende i armene! Hun stolede på at han ikke tabte hende! Han var jo stærk, og hun vejede jo næsten ingenting! Da Bella blev lagt ned mod den kolde grottebund! Hun nød kulden køle hendes forbændinger ned! lade hende få hendes kolde kropstemperatur igen! Hun sukkede tilfredst og åbnede øjene! Hun rettede blikket mod Josh som var ved at så tilse hendes forbrændinger!
"Ja, jeg skal nok klare den!" sagde hun med en hvisken! "Tak!" Hun smilede til ham og lagde blidt en hånd på hans skulder! Hun satte sig op, lidt for hurtigt, og blev en smule svimmel, men der gik blot få sekunder så fik hun sit normale syn igen! Hun kiggede på ham, og så ud mod udgangen! Hun kunne ikke se solen mere, heldigvis.

Hun klarede den! Sikke en lettelse, han kunne ikke have forstillet sig at se hende brænde op foran hans øjne, det ville være som et mareridt, et forfærdeligt mareridt som han aldrig ville kunne glemme. Han fjernede forsigtigt sin hånd fra hendes forbrændinger igen og smilte over den hånd, som hun så venlig havde lagt på hans skulder, imens hendes søde stemme omformulerede et tak til ham. Dog var hun hurtigt oppe at sidde, hvilket fik ham til at gøre en hurtig reaktion, klar til at gribe hende hvis hun nu skulle risikere at falde forover. Det så dog ud til at hun nok skulle klare den og at han bare havde taget bekymringen alt for alvorlig. Da hun kiggede på ham, sendte han hende et smil, inden han satte sig ned ved siden af hende og lod sit hoved hvile oppe af grottens kolde stenmure. Det var nok ikke det mest behagelige, men alligevel var det afslappende. Han åndede ud og kiggede hen på hende, et lille spørgende blik fra ham voksede.
"Det ser ud til at vi står lige nu, du skånede mit liv, og jeg reddet dit," sagde han og grinte kærligt over sin egen sætning, imens han startede en øjenkontakt med hende, så hun kunne se på ham at han mente det godt.

Bella rykkede lidt tilbage, så hun ikke behøvede bruge alle sine kræfter på at sidde op, men derimod kunne læne ryggen op ad grottevæggen! Hun smilede tilfredst og trak benen op under sig, så hun sad med armene omkring knæerne, og hovedet lænte mod knæerne! Hun kiggede på Josh! hun fulgte hans bevægelser med øjnene! Han havde lige reddet hendes liv, men hvorfor? Hun var jo vampyr? En af hans værste fjender! hun havde odt nok skånet ham før, men altså.. Han stod jo ikke i gæld til hende, af den grund! Bella følte selv at hun stod i gæld til ham, men da han sagde til hende at han syntes de stod lige nu, kunne hun godt se det! Hun smilede til ham, mens hun bare kiggede ind i hans brune øjne!
Bella lænede hovedet op ad grottevæggen. Deres hoveder var ikke ret langt fra hinanden, men Bella havde intet i sinde! Hun kunne bare godt lide at sidde sådan! Kunne bare godt lide at mærke hans ånde tæt på!

Han smilte blidt over hendes smil og sagde slet ikke noget til at hun rykkede tættere på ham. Selv om hun var en vampyr, så ville han ikke have hende til at gå sin vej, han nød hendes selvskab og ønskede bare at hun blev ved ham. Det interesserede ham egentlig omkring noget, var hun ikke van til at folk syndes om hende, havde hun mange venner eller slet ingen? Nysgerrigheden boblede inde i ham, men han vidste ikke om han bare sådan kunne tillade sig at spørge hende om sådan noget. Til sidst kunne han dog ikke holde det tilbage længere og forsigtigt spurgte han hende, med en stemme så varm og blid. Der var ingen tegn på at han ville dømme hende overhovedet.
"Bella.. Jeg er nysgerrig.. er du ikke van til folk er søde ved dig? jeg mener, har du ik nogen venner eller andre søde familie medlemmer?" Han så spørgende på hende, med et skævt smil der lå og passede sig selv på de smalle læber. "Altså.. Ikke at der er noget i vejen med hvis du ikke har men øh.. Ja.. Nysgerrig,"

Bella blik blev straks trist da han spurgte ind til venner og familie! Der havde han virkeligt ramt et ømt punkt! Hun følte det som om hun var blevet slået i maven! Hun mistede alt luften fra sine lunger, og derved også sin mulighed for at svare! Hvilket nok også var godt nok! Svaret der ville have været kommet, ville enten have lydt ondt eller svagt! Svagt ville have været forfærdeligt! Alt der var svagt var slemt! Ondt var noget hun normalt var, men ikke overfor Josh!
"Jeg... Jeg har aldrig haft nogen venner!" mumlede hun og så ned i jorden! Hendes blik flakkede.. Hun vidste hvad der var på vej! Tårer! Hun holdte dem altid inde! Tårer var en dum ting! De fik en til at se svag ud! En til at miste ens skønhed! "Og min familie var en flok idiotiske tumper!" sagde hun med fornyet styrke! Tanken om hendes familie, den måde dehaene svigtet hende, fik vreden frem i hende! Hvis der lige nu var kommet en flok vampyrer og angrebet dem, ville de være døde alle sammen! Hendes vrede var altid så ustyrlig!

Da han kunne mærke på hende at han havde ramt et ømt punkt, fik han det med det samme dårligt og han ønskede sådan at han kunne trække sit spørgsmål tilbage! Han ønskede jo ikke at se hende sådan, så det gjorde ondt på ham og han bemærkede godt at det kunne se ud til at der var en tåre på vej. Nærmest som en hurtig reaktion, trak han hende ind i et kram og hviskede blidt og roligt ved hendes øre.
"Undskyld, jeg skulle aldrig have spurgt, undskyld," hviskede han og trak sig bagefter lidt ud krammet, stadig med et flovt smil på læben, en flovhed over at han havde spurgt hende om det. "Undskyld, men.. jeg kender smerten, min familie.. eller i sær min far var en nar og jeg frygter at ende som ham," Det sidste kom ud som en lille mumlen og han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv.. Lige som han skulle til at sige noget andet, kom en flok væsner løbende ind i hulen og af deres frygt for solen at dømme, var det vampyrer. De kiggede vredt på Bella og Josh, men mest på Josh, de kunne genkende ham for en episode hvor han havde stukket en dolk igennem dem for at slippe væk fra dem.
"Dig!" hvæste en af dem og sprang imod ham, men Josh var hurtig og undveg, ved at trille hen af grottens betonjord.. Han rejste sig forskrækket op og trak sin dolk ud af dets beholder..

Bella lagde hovedet på hans skulder da han trak hende ind i et kram! Hun smilede svagt for sig selv! Hun åndede dybt ind! Han duftede godt! Duftede lidt af blod, lidt af sved og ellers så bare af menneske! Hun ønskede de kunne blive ved sådan, så det skuffede hende lidt da han trak sig væk, dog tg hun sig selv i det og rystede svagt tanken væk! "Det er okay! Det kunne du ikke vide!" Hun smilede svagt, men stadig med en smule af 'tristheden' fra før over sig! Hun opfangede lige at han sagde at han var bange for at blive som hans far! "Du bliver ikke som ham, du er fantastisk! mumlede hun stille, og håbede faktisk aller inderst inde at han ikke hørte det.
Bella opfangede næsten ikke det næste der skete, før den ene af Vampyrerne hvæsede af Josh! Hun var hurtigt oppe på benene, og kigged forskrækketpå vampyrene! Hun kunne lugte det! De havde samme duft som hende. Bella stillede sig ved siden af Josh, som havde kniven i hånden, som hun kendte fra tideligere den dag! Hun overvejede at gå frem foran Josh, så hun kunne beskytte ham, men blev eng med sig selv om at hvis det blev nødvendigt måtte hun springe frem!

Som Bella havde håbet, så havde han ikke hørt det sidste hun havde sagt og hvis han havde haft hørt det, ville han alligevel ikke have tid til at sidde og få røde kinder over det, da tre vampyrer nu stod foran dem begge og knurrede i vildenssky. De var sultne og hævntørstige, og da Bella stillede sig ved siden af Josh, løftede de på et øjenbryn af hende og en af dem fremtryllede et hånende smil. For dem var det jo som at se en løve der hjalp en gazelle! Det var alt for underligt! Endelig tog en af dem modet til sig og gik kort tættere på dem, viste tænder og kiggede Bella i øjnene.
"Passer du på en lille engel? Er du en lille forræder skattebasse?" spurgte han hende og lavede kort trutmund til hende, inden han vendte sig om imod de andre to, der bare stod og grinte hånende, så deres latter rungede i grotten. Josh hvæste af dem, selvom han ikke havde noget at hvæse med, men det var en gammel vane eftersom han var opvokset med en dæmon. Vampyrerne grinte bare og løb hen imod ham, sprang på ham alle tre og lod ham ikke komme fri for dem. Josh sprællede og sprællede, viftede rundt med kniven og ramte kun enkle af dem.. Han gispede efter vejret og bed sig i læben, for at ignorere smerten af deres tænder i hans hud..

Bella stirrede rasende på vampyren som havde sagt det! Det var grænsen! Han skulle fandme ikke smile håndede til hende, og samtidig nedgøre hende ved at kalde hende skattebasse! "Solen savner dig! Skal du ikke ud og brænde op?" Bella var ikke den bedste til hårde bemærkninger! Normalt havde hun ikke bruger dem! Hun var normalt bare kold over for folk der irriterede hende. Hun hvæsede af dem og blottede sine tænder! Nu manglede hun vare mulighede for at springe på dem!
Muligheden åbnede sig dog for hende kort efter! Da vampyrene sprang på Josh og satte tænder i ham kunne hun ikke holde det ud mere! INGEN skulle røre ved ham! INGEN skulle skade ham! Bella løb over mod dem, greb den ene rundt om halsen, og bed sine. Tænder så hårdt i den anden som hun kunne! Hun sugede. Ikke noget blod fra den som hun havde bidt i, men holdte ham bare væk fra Josh sådan! Vampyrene som var så heldig at være fanget under hendes hænder, gispede efter vejret! Den tredje af dem, den som Josh havde ramt med kniven, lå på jorden og tog sig til såret!

Det havde lykkedes ham at snitte en af dem med sin dolk, hvilket resulterede i at den nu lå og gispede, imens den tog sig til såret så dets blod smittede videre over på dets hånd. Den tredje vampyr var sprunget væk fra Josh, da den havde kunne fornemme at dets kammerater ikke længere var i nærheden af ham. Med et glubsk og sulten blik i hans øjne, kiggede han rundt og tænderne reflekterede kort i lyset fra en lille solstråle, der havde været så heldig at kunne snige sig ind imellem et lille hul i grottens væg. Så snart han opfangede den stråle, veg han til siden og hvæste, så spyt og savl fløj ud af munden på ham. Josh væmmedes ved synet af ham og rejste sig hurtigt op, stadig med et fast greb rundt om dolken der havde en vampyrs blod glidende ned af dets blad. Han kiggede hen på Bella og smilte ved synet af at hun sagtens kunne klare sig imod dem. Imens han kiggede på hende, sprang den tredje vampyr på ham og borede dets tænder i nakken på ham. Josh ville undslippe et gisp, men kunne intet få fremført imellem sine læber, så i stedet lod han dolken svinge ind i vampyrens side. Vampyren skreg op og gav med det samme slip på ham. Nu havde han chancen. Hurtigt havde Josh vendt sig om og stod front mod front imod ham, og ligesom et lyn slog ned, havde han sat sin dolk ind i vampyrens hals og dets skrig rungede igennem hele grotten! Han trak sin dolk til sig, vampyrens krop faldt til jorden og dets blod flød ud af halsen og hoften. Et kort øjeblik kunne han ikke forstå hvad der var sket, men hurtigt var han tilbage i virkeligheden igen, da han kom i tanke om Bella. Han kiggede hen på hende, og til hans held nåede han lige at registrere den anden vampyr lægge an til at angribe hende bagfra. "Bella! pas på!" han løb hen imod dem og nåede lige at skubbe vampyren væk, så den ikke ramlede ind i Bella.

Bella havde slet ikke tid til at opfange at den sidste vampyr havde angrebet Josh igen, men da hun hørte et skrig blev hun en smule bange.. Var det Josh eller var det den sidste af vampyrene, som nu havde fået dolken stukket i sig! Bella holdt et fast greb om vampyrens hals og vendte ham mod sig! Hun trak ham op i halsen og hen til sin mund, som hun nu havde få centimeter fra hans hals! Hun kunne jo ligeså godt blive helt mæt. Hun stak tænder i vampyren og sugede af hans blod.. Det var på ingen måde nærende, og gjorde heller ikke så meget ved hendes sult, men det var da bedte end intet.
Bella kastede vampyren ud i sollyset, da un var færdig med ham! Hun vendte sig om i samme øjeblik som Josh sagde at hun skulle passe på! Da han sprang på vampyren sprang hun først et skridt tilbage, men indså så at hun var nød til at hjælpe ham! Hun løb hen til dem, tog igen fat i vampyrens hals og pressede ham hårdt op mod grottemuren! Hun nød synet af ham som han var der! Ved at dø! Det frydede hende, og hun smilte hånende!

Da Josh og vampyrens kroppe ramlede sammen, hørtes der en smæk lyd og man syndes at høre et par knogler brække. Stadig havde Josh ikke skreget op, han var ikke typen der skreg, eftersom han vidste at fjenderne elskede når man skreg, for det var et tegn på at man behøvede hjælp og det behøvede han ikke i følge ham selv. Dog kunne han mærke hvordan hans krop klagede over alle de sår og skræmmer den pludselig fik, men det lod ikke til at vampyren havde tænkt sig at give op så hurtigt. Pokker tag at de havde sådan en styrke! Josh bed sig i underlæben, ignorerede smerterne i kroppen, men inden han kunne nå at gøre med, var vampyren væk fra ham og han åbnede sine øjne helt op, for at få øje på Bella der havde et godt greb om halsen på vampyren. Han smilte ved synet og kom langsomt op at stå på sine ben igen, der rystede voldsomt under ham. Han nægtede dog at bukke under nu! ikke nu! Vampyren sprællede arrigt, hvæste af Bella, men han kunne ikke komme fri da hun var ældre end ham og derfor stærkere. Josh nikkede til hende om at hun skulle smide ham ud i solen, eller bare gøre et eller andet der kunne lukke munden på den.

Bella kunne mærke at Josh var kommet på benene igen bag sig, hvilket gjorde hende glad. Hans sikkerhed var vigtig! Hans helbred var vigtigt! Bella drejede hovedet og så på Josh! Han nikkede ud mod solen, og hun forstod det som om at hun skulle kaste ham derud! Hun pressede sine fingre ind i siden på ham og kastede ham så hårdt ud i solen! Hun kunne se støvet danse om ham da han ramte jorden. Hun løb hen til Josh og kastede armene om ham! "Er du okay?" spurgte hun med en meget bekymret stemme. Hun ænsede slet ikke den sidste vampyr som stadig lå og vred sig på gulvet, men var bare så opsat på at Josh var okay! At hun selv havde fået et par skrammer og et slemt minde for livet var lige meget. Så længe Josh var okay. Hvorfor havde hun det sådan? Hvorfor var han vigtigere end noget andet lige nu? Hun kendte ham jo knap nok? havde først lige mødt ham i dag! Det gav ingen mening for hende. Eller, det ville det ikke have gjort før hun mødte ham. Hun tog hans hoved mellem sine hænder og kiggede ham dybt i øjnene for at finde svar!

Han kiggede kort ud på vampyren da den blev kastet ud i solen, men så snart strålerne ramte dets hud, kiggede han straks væk for ikke at væmmedes ved synet af den grillede hud og de rædsels skrig der rungede igennem luften og skabte et ekko inde i grotten. Så snart han mærkede Bella nærhed, rettede han opmærksomheden imod hende og så hende dybt i øjnene. Han havde ingen skader, og havde han, så ville de snart heale igen så det skulle hun slet ikke tænke på! Et kærligt smil voksede på hans læber og kort placerede han hænderne på hendes skuldre. "Jeg klare mig, men hvad med dig?" Et kort øjeblik tog han sig selv i at kigge på hendes læber, så han kunne mærke hvilken rødmen der spredte sig igennem ham, ved tanken om hvordan de måtte føles imod hans egne. Han hadede sig selv i at tænke sådan! Han havde lige mødt hende! Han skulle opføre sig ordentligt! Med sine varme chokoladebrune øjne så han ind i hendes og adskilte ikke deres øjenkontakt.. Pyt med om han ikke havde det godt, det var vigtigere at hun havde det godt! Forsigtigt lagde han sine hænder ovenpå hendes for at flytte dem fra hans ansigt, men i stedet lod han dem ligge der og kunne ikke flytte dem.. Han ville gerne og bed sig i underlæben, for at tage sig sammen til endelig at fjerne dem. Han fjernede dem og smilte skævt.