Unlucky again... - Alec

Dag: tirsdag
Vejr: Lunt i det, sol og en blid vind der driller.
Sted: Gågaden
Tid: About 16
Omgivelser: Blandt mange folk der summer og snakker. Åbne butikker der har prangende tilbud i alle vinduer.
Påklædning: Højtaljede jeans, grå top der sidder til kroppen, og løs åben trøje der er sort.

Der var en summen i luften af forskellige samtaler der alle blev til en stor summen der flød i mellem murerne på gågaden. Folk tøffede rundt i grupper eller alene alt imens der blev shoppet og købt ind. Så man rundt var der boder på gaden, men også store vinduer med tilbud på farverige ting og mad. Solen varmede gaden op da der var ret mange og man til tider måtte bede andre om at rykke på sig for at komme forbi. Det var nu ikke fordi der skete noget ud over det normale, der var de normale boder og de normale gade musikkere. Vejret havde bare hevet folk ud af deres huler, og ud i solen. Det var et tegn på sommerene bankede på og at der snart skulle komme rart vejr.

Midt i mængden gik Malaika rundt for sig selv med en gammel og slidt taske over sin skulder som hun havde skraldet sig til. Hun gik der midt i det hele og så sig omkring efter meget billige ting hun måske kunne bruge, så som tøj, mad med mere. Hun var nemlig det man kaldte hjemløs. Ikke noget hun selv havde valgt, hun var faktisk nærmere blevet kastet ud i det. Hun kom ikke fra den verden, men far en anden hvor hun havde familie og et hjem. Men nu var hun her, alene og en fattigrøv. Ikke ligefrem heldigt. Men hun havde da overlevet i snart to måneder.
De lange dreads indrammede fint hendes kønne og markerede ansigt. Hun var nok lidt alternativ at se på med hendes dreads, mange piercinger og stretchede ører. Men det var nu engang hende. Malaika var en køn pige, selvom hun var ret bleg.

Folk hastede stadig rundt i grupper imens de snakkede, klokken var ved at være omkring de 16, og mange butikker lukkede allerede ved 17 - 18 tiden, hvilket betød at nogle skulle nå en masse stadig. En høj mand kom halv løbende, i hans forbi fart fik han ramt Malaika så hendes taske røg af og alt indholdet flød ud på gaden. Tøj, mad, få penge, og andre små ting så som lidt smykker, lå og rodede på gaden. Mange af de omkring værende folk gloede bare og grinede lidt hånligt over hvad der var sket alt imens Malaika gik i gang med at samle sine ting sammen. Hun opdagede imens at henden taske var gået en smule i stykker af sammenstødet. Et lavt suk kom fra hende imens hun stadig samlede sammen og prøvede at få det ned i hendes taske igen. Ingen hjalp hende, folk gik bare videre fnisende for sig selv.

Påkldædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Minus: kniv
Form: menneske

Overraskende nok havde han valgt denne aften at tage ud iført sin menneskeform, selvom han havde nogenlunde styr på hvad der var hvad, var det end med at de to former næsten havde forskellige personligheder. Engleformen, var overraskende nok den mest vrede, samtidig også røvhullet, der endte op med at knalde alle pigerne, ham der charmerede sig ind på dem, ham der tog ud på jagt turene. Mens menneskformen, var venlig, charmerende og blid, han var den venlige del af de to stykker, som tilsammen gav en Nephilim.
Som han gik ned af de tæt befolkede gader og fik hurtigt spottet en ung kvinde, som sad på jorden, med alle hendes ting liggende omkring sig og som den gentleman han var, gik han straks hen og fik samlet hendes ting sammen "er du okay" spurte han med et skævt smil og et blidt glimt i de blå øjne. Hans hætte var nede hvilket også afslørede hans ansigt og da armene var frie, kunne man også se hans tatoveringer der dækkede mange steder på hans krop

Malaika arbejdede stadig på at samle alle sine ting sammen så hun kunne få dem i tasken igen, men hanken hun havde haft over skulderen var gået i stykker. Hun sukkede, hvorfor lige hende... Hun så forvirret op på den fremmede som pludselig hjalp hende. Hun bed sig i læben og pakkede sine sidste ting sammen i tasken. "Ja, det fint nu. Tak"sagde hun og smilede så til ham. Det var helt rart at der faktisk var nogen der gad hjælpe hende. Alle andre havde bare gået forbi uden noget. Hun rejste sig op og holdt tasken i sin favn imens hun så på den fremmede der havde hjulpet hende. Han havde mange tatoveringer... Slev var hun fyldt med piercinger, men hun havde ingen tatoveringer overhovedet. Hun tog sig selv i næsten at skulle til at røre ved hans ene arm. Nogle gange gjorde hun bare ting uden videre, men denne gang fik hun taget sig selv i det og stoppede inden hun gjorde det. Hun strøg et par dreads væk fra sit ansigt og smilede så til den fremmede. Det var flinkt gjort af ham. Hun så så kort på sin taske og bed sig i læben hun skulle have gjort noget ved den hank så hun igen kunne have den overskulderen. Men hvordan ?

De blå øjne mødte hendes med varme og venlighed "jamen det er godt" sagde han og fik hurtigt samlet de sidste ting sammen, før han rejste sig op og rettede på sit tøj. Hans øjne lå på hende, de piercinger hun havde, selv havde han ingen pierincinger, men derimod tatoveringer...ikke fordi han ønskede, men fordi han var sat tvunget til at gøre det dengang han var yngre. Han havde hørt til en speciel klan, en klan der arbejede med at slå dem ihjel der myrdede uskyldige folk, disse tatoveringer stod for en masse ting, f. eks en af dem stod for mod, en anden frygtløshed.
Han hævede øjenbrynet da hun rakte ud efter hans tatoverede arm, hvad ville hun røre ved ham eller? "du må gerne røre hvis du vil" sagde han og holdte sin arm ud mod hende. Ud over hans fingre handsker, samt hans tøj, hvor trøjen sluttede et lille stykke efter skulderen, så havde han frie arme, hvor man havde frit udsyn til de mange runelignende tatoveringer, som samtidig også dækkede både hans ryg, bryst og hals

Malaika smilede til ham og men rødmede dog så da han sagde hun god måtte røre ved hans tatoveringer. Hun havde håbet han ikke havde lagt mærke til hendes bevægelse. "De er flotte" Sagde hun roligt og smilede til ham. Hun var ret fascineret over folk der fik tatoveringer, både fordi det var en måde at udsmykke kroppen på men også på grund af de mange baggrunds historier for dem. Hun havde selv kun et ton af piercinger hist og her på kroppen. Men det var bare ikke det samme som ar udsmykke sin krop med tegninger. Hun rakte frem og tog blidt fat i hans arm. Hun lod hendes ene finger følge en af de sorte streger på hans arm imens hun roligt studerede dem. Det var et ret usædvanligt mønster. Ikke noget hun havde set før.
Hun så så igen op på hans ansigt med et stort smil, det smittede næsten. Hendes glæde hang næsten i luften omkring hende og havde forvane at smitte andre får sin forbi fart. "Jeg hedder forresten Malaika"sagde hun og smilede blidt til ham. Det var gået op for hende at hun stod med et komplet fremmed og var faldet i staver over hans tatoveringer... En smule underligt ville man nok normalt sige... Men af en eller anden grund havde det været sket før for hende. Måske det bare var hendes glæde for kunst der strålede for meget igennem nogle gange og tog styringen.. Hun var ikke helt sikker.

//Sorry det har taget så lang tid at svare.. Har ikke haft krea ///

Han klukkede blidt da hun rødmede, en svag rosa farve, der blot gav hende en smule uskyld i forhold til før. Han nikkede, holdte armen frem mod hende "mange tak, jeg fik dem for mange år siden, denne betyder mod og denne frygtløs" han pegede på to af runerne og betragtede hende som hun lod sine fingre ned af arm. En blid og dog så nænsom berøring, som fik alle hans hår på armen, til at stritte, samt fik han samtidig gåsehud.
Han lagde hoved på skrå "jamen det er mig en fornøjelse at møde dig Malaika, mit navn er Alexander, men alle kalder mig Alec" han holdte hendes hånd i sin egen, gav blidt hendes håndryg et kys. Selvom det lå hans engleside, mere nært at være charmerende, havde hans menneske side også fået lidt af den, hvilket han brugte i en god sags tjeneste i stedet for englen, der bare gerne vil knuse hjerte og knalde til højre og venstre.
Han lod kort hendes hånd ligge i sin varme, mens han betragtede hende "jeg ved det lyder underligt, men kan jeg byde på kaffe...te" spurte han med et smil og et hævede øjenbryn

//helt okay

Malaika smilede til ham, og kunne mærke varmen i sine kinder der indikerede at hun var lidt rød i hovedet. Pinligt, men ikke så slemt som at tabe alle sine ting ud over gaden imens folk bare grinede. Igen kiggede hun på hans toto Hun betragtede ham roligt da han præsenterede sig selv. Alexander.. Alec.. Hun nikkede og smilede til ham så beskæftigelse i at det var hyggeligt at møde ham. Men ikke mere end et sekund efter kyssede han havden håndryg. Hun bed sig i læben og rødmede igen kort over det. Ikke ligefrem noget hun havde prøvet før. Men venligt var det. Hun kunne dog mærke at varmen blev i hendes kinder imens hun stod der hvor han holdte hendes hånd. Hun så sig lidt omkring i menneskemængden imens hun roligt bed sig i læben.
Hun havde på ingen måde forventet det næste der skete. Hun var jo fremmed for ham? Men kaffe eller te? Hun smilede dog glad til ham. "Gerne!" lød det fra hende. Hun så dog så lidt urolig ud. "Jeg har bare ikke så mange penge"mumlede hun stille til ham og så på sin taske hvor hanken stadig var i stykker. Hun holdt stadig tasken i favnen imens hun stod der med ham.

Han smilede blidt til hende "du behøver ikke være genert..en af mine gode venner, sagde engang at noget så simpelt som en rødmen, virkelig ophylde skønheden ved en kvinde og jeg må sige at du ligner en rose" sagde han og tilbød hende sin arm, som man så enhver anden mand ville gre i en film, når han førte en kvinde hen over gulvet. Han trak på skulderne "jeg har penge nok og du kan ikke undlade mig at gøre en god ting, du ser ud til at trænge til en smule varme og noget at drikke, så hvorfor ikke, så kan du jo også få noget at spise på vejen" forslog han med et blændende smil. Han havde altid set sin engleside som smuk, med de ravngyldne øjne, der både var gyldenbrune og til tider direkte gyldne, det smukke blonde hår. Han fandt aldrig sin menneske form, direkte spændende, mest fordi han aldrig havde set sig selv som smuk i den, nok var hans øjne smukke og krystal blå, men der var intet mystisk over dem som der var ved englens.

Malaika så på ham og smilede over hvad han sagde til hende. Hun var ikke vant til den slags behandling overhovedet. Folk plejede at ignorere hende på gaden. Men ham her var så venlig og så flink. "Tak"sagde hun stille og smilede til ham. Det var nogle søde ord. Hun så dog alligevel lidt underligt på ham da han ville føre hende med sig arm i arm. Der hvor hun kom fra var det kun noget man så på film. Men hun gav ham alligevel armen og lod sig føre med ham. Han virkede ikke som en der kunne finde på at slå hende ihjel over hovedet, tvært imod. Han virkede oprigtig nok. Noget hun ikke havde oplevet længe.
Et bleg smil viste sig da han kommenterede på hun lignede en der havde brug for det. Hun var hjemløs og havde derfor ikke så meget at gøre godt med. Men hun savnede at have råd til at gå ud og spise som hun havde haft der hjemme med sin familie. Nu var det en umulig oplevelse. Hun ejede intet. Hun så på ham og smilede taknemmeligt. "Tak, det er virkelig sødt af dig"sagde hun og så på ham med et ansigt der fortalte at det virkelig betød noget for hende.
Selvom han virkede så oprigtig var der alligevel et eller andet. Hun kunne ikke helt sætte en finger på hvad det var der gjorde at hun synes der var et eller andet særligt over ham. Måske det bare var tatoveringerne? Hun var ikke sikker og lod tanken ligge.

Han smilede og nikkede, gik samtidig med at de snakkede, mod en varm og hyggelig café ""det var så lidt, men du behøver ikke sige tak, det er intet andet end sandheden"sagde han munteret, før han gik mod døren, som han åbnede for hende og lod hende føre hende hen til et ledigt bord, ved en sofa, så hun ville ende med at side blødt "noget du kunne tænke dig" spurte han med et skævt smil, samtidig med at han satte sig godt til rette "du skal ikke tage dette personligt eller stødende, men er du hjemløs" han tog hendes hånd mellem sine varme, dog ru hænder. Han strøg hende ned af håndryggen og fladen, mens han betragtede hende med bekymrede øjne, nok var dette hans menneske side, men det var tilgengæld også hans sødeste og venligeste side, den som vidste venlighed og i dette tilfælde bekymring for hende, en person han knap og nap kendte.
Han nikkede "det er så lidt, hvad kan jeg sige jeg elsker at hjælpe folk og hader at se folk i smerte" sagde han med et skulder træk, det gjorde ham ondt der var folk i smerte, nogen som intet hjem havde eller for den sags skyld ingen penge til mad havde

Malaika så på ham og nikkede så. Hun så roligt på ham imens det gik imod caféen. Det var længe siden hun havde været på café. Hun fulgte ham og satte sig til rette i sofaen imens hun kort så rundt så hun kunne få en ide om hvordan der så ud. Hun så så på ham og smilede til ham. Hun bed sig dog i læben lidt da han tog hendes ene hånd i sin og blidt nussede hendes håndryg. Hendes taske havde hun stilet fra sig ned på gulvet imens hun havde sat sig til rette. Hans spørgsmål gjorde hende ikke noget, hun var godt nok ikke helt stolt over at være hjemløs, men hun så heller ikke nogen grund til at gemme sandheden for andre. Hun nikkede og så roligt på ham. "Ja, jeg er desværre blevet hjemløs her på det seneste" sagde hun roligt og så på ham med et lidt undskyldende blik. Hun var ikke helt stolt ved det, da folk tit havde alle mulige fordomme om hjemløse, alt muligt med de sikkert alle var på stoffer eller bare drak hjernen væk hele tiden. Men Malaika gjorde ingen af delene, hun havde ikke selv valgt at blive hjemløs, det var bare sket da hun faldt igennem portalen. Hun havde tænkt lidt over hvad hun ville have og drikke. Hun så på ham og smilede sødt "Bare vand hvis det er okay"sagde hun imens hun igen lod blikket glide rundt på alle andre.

Han tog hendes hånd mellem sine hænder, gavden et blidt klem "stakkels dig, jeg ved jeg er intet andet end en fremmed for dig og jeg forstår dig hvis du siger nej, men har du lyst til at blive hos mig natten over, så kan du få et bad, noget rent tøj, mad og en varm seng og sove i" han smilede opmuntrende til hende, hans menneskelige side var i sandhed både varm sindet og blid.
han ville med glæde hjælpe hende, nu og ja hvornår hun ønskede, hun skulle blot kalde også ville han være der så hurtigt han kunne, kun for at hjælpe hende. Han nikkede til hende, klappede hende blidt på hånden før han rejste sig og gik op mod baren. På vejen gik en ung mand ind i ham, tydelig dæmon hvilket fik hans engleside til at gå amok. Han så direkte på dæmonen over skulderen og de blå øjne blev helt ravngyldne, dog fik han styr på sig selv.
Han lukkede øjne, sukkede og fortsatte hen mod disken, hvor han fik bestilt til hende. Efter lidt tid kom han tilbage med en bakke, hvorpå der stod en flaske vand, et tomt glas med isterninger samt en kop te "så er deres bestilling her den smukke Malaika" sagde han og rakte hende flasken og glasset hvorefter han satte sig og tog koppen

Malaika betragtede ham lidt da han tog hendes hånd i sine, hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre. En bleg rødmen kom dog frem i hendes kinder. Hun var dog målløs da han sluttede sin sætning. Mente han det? Hun var jo en fremmed for ham, og han sad der og gav hende en chance for et sted at sove i nat?! Hun var ikke sikker på om hun skulle tror hvad hun lige havde hørt, det virkede så absurt at han forslog det. Men det var det han havde sagt.
Malaika slugte en klump der havde sat sig i hendes hals af ren overraskelse. Hun smilede så til ham og nikkede imens hun stadig prøvede at finde sin stemme frem igen. Uden at tænke trak hun hånden til sig og lagde armene om ham i et kram af ren taknemmelighed over hans tilbud. "Tak Tusind Tak!"sagde hun, det var tydeligt at høre på hendes stemme at hun var glad. Krammet kom dog bag på selv hende og hun slap ham hurtigt igen og så undskyldende på ham over sit pludselige kram.
Hun fulgte ham roligt med øjnene da han gik op til baren imens hun stadig smilede glad over hans tilbud. Hun så dog hvad der skete, og var ikke helt sikker på hvad der nu skulle ske. Men det så ud til Alec selv klarede det fint. Godt.
Hun smilede og rødmede en smule over hvad han sagde til hende da han kom tilbage. "Tak"

Han hævede øjenbrynet da han så hvordan hun sank en klump, var han gået for langt? eller havde han gjort det rigtige her? Var hun blot overraskede eller ville hun blive sur og bede ham om at stikke sit tilbud så langt op han kunne.
Da hun trak sin hånd til sig, bed han sig i læben og så kort såret ud, men da hendes hænder lagde sig om ham og hun krammede ham, gispede han, men som den gentleman han var, lagde han selv armene om hende og gengældte blidt krammet "hej det er intet, jeg er kun glad for at kunne hjælpe, så du behøver ikke takke" han blinkede med det ene øje og nussede hende ned af kinden. Han fejede hendes undskyldende blik væk, med et fnys og klukkede blidt, hun skulle da ikke se undskyldende ud blot fordi hun havde givet ham et kram, for ham gjorde det intet, an var blot ikke vant til direkte at blive krammet.
Han nikkede og lagde hånden mod hendes varme kind "glæden er helt på min side" han strøg blidt fingrene rundt mod den varme kind og lagde hoved på skrå

Malaika var glad, mest af alt over hans tilbud om et sted at sove, men også fordi han ikke blev sur over det spontane kram han havde fået af hende. Men at han bare gengælde krammet, det var godt. Hun ville ikke gøre ham sur så ham måske trak tilbuddet tilbage igen. Det ville være en skam hvis det skete.
Hun hældte vandet op i et glas imens hun roligt smilede. han var meget sød imod hende, det var helt rart at der faktisk var en som gad at have noget med hende at gøre. Han nussen af hendes kind hjalp ikke på hendes rødmen, den blev bare stærkere. Det varmede i kinderne, sammen med den rosa farve kom mere frem. Hun bed sig i læben og smilede sødt. Efter at have siddet stille et stykke tid så hun op på ham og og talte igen. "Hvad laver du så til hverdag?", det var et ret ud af det blå spørgsmål der var kommet til hende, men tanken om at han egentligt fra en fremmed åbnede op for en masse spørgsmål som hun kunne stille ham. Det var nok mest hendes nysgerrige side der ville det, resten af hende ville bare gerne nyde et godt selskab og drikke sit vand. Men hendes nysgerrighed vandt altid over alt andet, man kunne vel kalde det en svaghed eller noget i den dur.

Han klukkede da hendes kinder blev mere og mere varme, samt at den rosa farve blev mere dominerende, samtidig gav den hende også noget sødt og næsten sårbart over sig, hvilket var præcis det hans menneske side ville falde for, englen derimod ville blot kalde hende endnu et knald og det ville hans menneskeside ikke tillade, hun var en ven ikke noget han bare kunne bruge som han ville. Hendes spørgsmål, fik ham straks til at glide ud af tænkestrømmen "uhh ikke det helt store, døjer med nogle små problemer, ellers laver jeg mad...jeg lever vel bare mit liv" sagde han blidt, han kunne ikke ligefrem fortælle hende han døjede med en side af sig selv, der var godt i gang med at blive en eller anden psykotisk morder, selv ønskede han bare at han var den mest dominerende og ikke blev lukket ud det tider hvor han var heldig nok til at få kontrol

Hun lagde godt mærke til at han kort blev lidt fraværende, men det gjorde hende nu ikke så meget. Det skete alligevel hele tiden for hendes selv, at tanke strømmen blev for stor og hun så endte med bare at tænke over alt muligt. Hendes opmærksomhed var dog rettet mod Alec fuldstændigt. Det virkede som om det var et ret normalt liv han levede, ud fra hvad han sagde i hvert fald. For alle havde jo deres egne små problemer. Det kendte hun da selv til. 
Et smil gled over hendes læber efter han havde fortalt. "Laver du god mad?" Det var et underligt spørgsmål, det vidste hun slev godt. Men nogle kunne jo som hende selv ikke finde ud af at lave mad ordenligt, trods hun var vegetar. Underligt nok. Imens det søde smil forblev på hendes læber kom den lettere dårlige vane til bordet, da hun begyndte at lege lidt med en af sine dreads med en finger. "Vi prøver vel alle bare at leve vores liv det bedste vi kan, i guess.."mumlede hun og så lidt på sin ødelagte taske imens hun kvalte et kort suk. Hun savnede at have et rigtigt hjem som ikke var gaden.