Et nyt job? Hvad er beskrivelsen(Schuyler)

Tid: Aften
Sted: The forest of mother nature
Omgivelser: stille
Vejr: behagelig sommer lunt.

Det var hen af aftenen, og dagen stod på hæld. Solen var på vej ned, men kunne uden problemer stadig blive set, i horisonten hvorfra den kastede røde stråler hen over skyerne på himlen, og lange skygger hen over den lune jord, især når dens stråler passerede forbi træerne i skoven, bedre kendt under det fine navn mother nature forest. Skovens liv var i fuld gang med forberedelse til den komme nat, dyrene der var i gang om dagen var på vej til køjs, mens natte dyrene lige så stille var på vej ud af deres gemmesteder. Solen havde sandelig gjort sig godt til i løbet af dagen, for det føltes på vejret som om at det ville blive en behageligt lun nat, og den lune brise der engang imellem føj gennem træernes kroner, var som behagelige, luftige kys mod huden på en hver der gav sig tid til at nyde dette øjeblik.

Dog var der et væsen der bevægede sig gennem skoven, hvis ærinde her ikke var helt så instinktivt eller uskyldigt, som de væsner der kom ud af deres gemmesteder havde for sig. Dette væsen bevægede sig gennem de lange skygger skabt af den ned af gående sol hvilket var hans naturlige element, og bevægede sig mod en sø der lå meget centralt, for denne umådeligt store skov. Hans ærinde i denne skov, var kommet i form af et brev fra en for ham ukendt person, der i følge brevet kunne bruge hans ydelser, og siden han ikke havde andet at lave, kunne han lige så godt finde ud af, hvad det var denne person gerne ville ham.

Dust som han hed, var som altid iført sort løst tøj, et ret stort tykt bælte med dødningehoved bæltespænde, og 5 daggerts sat fast i det, en blå rejsekappe med hætte som han havde trukket over hovedet, så det ikke var så nemt at se hans ansigt, samt ikke at forglemme 2 kæmpe sværd på hans ryg, der hver vejede omkring 50 kg, og havde hver sin form men var lige så lange som hele hans krop. Det ene sværd var et skarpretter sværd, med et blad så skarpt at det kunne skære i sten, som var det en klat lunken smør, mens det andet sværd hed Samehada og var et hajskinds sværd, med et savtakkede sværd lavet til at save, og med et lille dødningehoved for enden af skaftet. Denne skyggedæmon der umiddelbart så ud til at være direkte farlig for sine omgivelser, især med det fede røde ar i højre side af hans ansigt, de ravgule følelses forladte øjne, og den dødeligt blege hud, stoppede op ved den sø, han havde fået af vide han skulle komme hen til, og stod nu og ventede. Ventede på hvem end der havde kontaktet ham.