Sajro---Intet at se i vandet.

Dag:irl
DATO:IRL
omgivelser: floden og skoven i baggrunden
Sted:gæt
Vejr:lunt/koldt
tid:19.23
årstid:forår


Endelig alene fra alle de mange folk, hun så ned i vandet og kunne intet se.
Ikke engang sig selv. hun satte sig på knæ og lod en finger falde ned i vandet,
Strømmen var stærk men ikke så stærk som mange af de have der var i denne
verden, skønt at denne flod sikkert gav fødsel til alle havene.
Ribanalon kiggede tomt i vandet.

//sorry det er lidt kort//

Han kom gående gennem skoven, uden rigtigt at vide hvad han søgte eller hvorfor han gik der... Han gjorde det bare og det var en dejlig følelse at slappe lidt af... Men han vidste også at han ikke kunne være væk fra huset alt for længe for at kunne sikre Lyssas sikkerhed...

Han kunne se nogen der sad ved floden, hvilket mindede ham meget om hvordan han havde mødt Lyssa... Det var jo også ved floden de var mødtes... Hun havde badet nøgen i floden og han havde set svagt på hende, hvorefter hun var blevet angrebet og han havde reddet hende...

han gik bare stille frem mod kvinden...

Ribanalon ratede sig i det samme op, som om hun havde
set noget, hun stirrede ud det mærke luft og i det samme
vendte hun sig lige mod Sajro, dette havde været meget
uhyggeligt hvis ikke ham víste hvad hun var. Hun havde mærket
Sajro skønt at han næsten lige var kommet. Men man skulle
bestemt ikke tage fejl hende.! Et svagt smil kom over de røde
læber, og hun sank svagt sammen igen i kroppen, men holdte
blikket på manden i fronten.

Han reagerede ikke rigtigt på at hun vendte sig om på den måde... Han ville jo også selv meget hurtigt have lagt mærke til hvis der kom en anden person mod ham. Han tæntke at hun vel bare havde gode sanser som han selv havde, og fortsatte bare sin gang mod hende ufortrødent...

Han lagde godt mærke til hvordan hun var klædt og hendes røde læber, og kunne ikke lade være med at tænke lidt over om hun mon kunne være en prostitueret eller lignende... Men han stoppede dog hurtigt tanken da man ikke skulle tænke den slags om kvinder...

Han stoppede bare lidt fra hende...

Da lugten kom til hende slog den hende nærmest, *en hund,
en køter* han stank ikke kunne man sige man varulv var ikke
ligefrem det hun kunne lide at dufte til, hun rejste sig roligt imens
hun holdte han blik, "Varulv...hvar laver du her" han måtte selv
snart kunne dufte døden omkring det sted hun stod, et svagt
smil kom frem på læberne, de var ´lukkede og blottede ikke
hendes kniv skarpe tænder.

Han reagerede knap nok på det hun spurgte om, fordi det vedrørte som sådan ikke hende, og han lagde ikke mærke til den stank af død der var, men mest af alt fordi han ikke orkede at tage sig af at det var en vampyr han stod overfor...

"Jeg bor tæt på... Et bedre spørgsmål er hvad De laver her?"

Han smilede ikke, hans ansigt var bare koldt.

Hun skævede til vandet da han sprugte hvad hun enlig lavede,
"nød ensomheden endtil nu" sagde hun og kiggede fra vandet
og tilbage på ham. Han var som de fleste varulve, stolte over ingenting
kunne kun se. ET Skævt smil kom over de røde læber som endnu engang
var farvet af blodet fra uskyldige offre, der havde været så uheldige at
falde for hendes vampyrs falske udseende.

Han var kold overfor det hun sagde, og kommenterede det bare uden den store brug af energi på det da han ikke orkede at spilde sine kræfter på ngoen han kunne brække over hvornår end han lystede det... Ikke fordi han havde lyst til at brække hende midt over...

"De kan da få deres ensomhed igen hvis De vil..."

Han bukkede kort og let for hende... Før han bare vendt om på stedet og begyndte at gå tilbage af den retning han kom fra...

"Vent varulv" sagde hun og så mistroisk studerende på ham, han havde
tirret hendes interesse lidt ved at vise den koldhed som vampyrer normalt
havde, var han lige så hjerteløs. Hun gik lidt tættere på ham, "Jeg er Ribanalon"
hun nejede svagt skønt han ikke så det. "De...må undskylde min....opførsel"
hun bed sig selv i at sige undskyld til ham, men man skulle da ikke dømme en
mand på hans klasse, skønt de fleste varulve ikke var tilfreds med hende.

Han vendte sig langsomt om mod hende, med det samme kolde ansigts udtryk som han havde haft hele tiden... Han fik dog et svagt smil frem på læberne... Mest over at hun havde fået sig selv til at undskylde overfor ham, og så fordi hun havde måtte bide det i sig at hun gerne ville være alene...

Han gik hen til hende, og bukkede igen let hvorefter han tog hendes hånd og kyssede håndryggen... det var sådan han var når han var kold og kynisk grundet dyret...

"Det glæder mig at møde Dem frøken... Mit navn er Sajro..."

Et øjenbryn løftede sig da det viste sig at varulven alligevel
kunne sit gram. Han duftede af.....skov, han ville kunne mærke
hvor kold hendes hud var idet han kyssede dem, altså hendes hånd.
"Sajro" gentog hun uden videre, han så igen studerende på ham da
han rettede sig op. "det glæder mig lige så" sagde hun da hun ikke
mærkede at hans aura var særlig....Glad
Selv havde de varulve hun været inærheden af ikke haft spor løst til
at røre hende, og alligevel, vampyrens tiltrækningens kraft virkede jo
selv på fjender...

Han mærkede tydeligt hendes kolde hud mod sin egen meget varme hud... Det var det værste ved vampyre... Deres forbandede kolde hud, hvilket nok egentligt også var en af grundene til at vampyre og varulve sjældent var sammen og slet ikke sexuelt... Og så var der jo også deres fjendskab...

Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, og lod istedet bare sit blik passere hen over hende, mens han stadig havde den samme kolde mine som han havde haft tidligere...

En drilsk tanke slog hende som var hun blevet et helt ungt pigebarn.
"Nårh Sajro" sagde og begyndte at kræse rundt om han som en ravn,
"Hvor kommer en som dig så fra" først nu blottede hun sine tænder i et
åbent smil. Ikke bange for at han skulle provokeres af tænderne.
I denne nat skulle nok blive til noget, osse selvom at den måske endte
med en fjender.

Han vidste ikke hvorfor men der var et eller andet over hende som bare gjorde ham en lille smule interesseret i hende... Han kunne dog også tydeligt mærke Sargonis der bankede indvendigt for at få ham til at huske på Lyssa som nok sad hjemme i hytten... Han tænkte da også kort på hende...

han drejede ikke med hende rundt. Han lod bare sine andre sanser følge hende rundt istedet så han stadig vidste hvor hun var henne...^^

"En Kult langt væk, som jeg er flygtet fra... Hvad med Dem Ribanalon?"

Hun stoppede op næsten bag ved ham på hans venstre side.
Hun nærmest spiste de ord han sagde med sin op mærksomhed.
En varulv der var flyttet fra sin gruppe, yderest intressant.
Varulve var enden gruppe folk eller rene enspænder. Hun slikkede
sig svagt over de kolde læber, "Mig selv" hun skar kort tænder,
"Fra natten, fra Klusisska'erne" hvis han havde hørt bare lidt om hendes
såkaldte familie, ville han vide at hun var en af disse vampyrer man ikke
skulle have som ven, eller komme for tæt på angående personlighed
eller følelser. Hendes metalliske grå øjne så stirrende på ham,
hvis man så ordenligt ind i dem ville man kunne se små underlige
gnister i den grå farve.

Han havde ingen anelse om hvad det var for en klan hun talte om og han var sådan set også ret så ligeglad med det... Da han regnede med at han nok skulle klare sig alligevel nu var han jo ved at have nogle ret så stærke og relevante allierede rundt omkring i den verden...

han vendte sig ikke engang om mod hende... Han var fuldstændig ligeglad med om han kunne se hende, fordi han kunne tydeligt lugte hende og havde også en stærk fornemmelse om hvor hun var udfra hvor hun var stoppe grundet at lydene var stoppet...

"Nå jamen hvis De alligevel ikke vil noget... Tror jeg bare jeg går igen..."

Han gjorde igen an til at gå...

"Jamen de er vel velkommen, Sajro" hun kiggede indgående på
ryggen der var på vej væk fra hende, "Forresten....du skulle vel
ikke kende en heks" han duftede af Sigøjner, deres beskidte tøj
og hendes mørke hud. De mindede hende om hende kære bror
Cortez. Eller man kunne også sige at han duftede af den Sigøjner
kvinde der havde danset på scenen dden aften på markeds pladsen.

Ved hendes ord om en sigøjner vendte han sig rundt med det samme og var ret hurtigt henne ved hende... Han var lige ved at slå hende men det kunne ikke ses på ham og han lod også være med det... Han holdt bare det kolde udtryk og den samme stil når han talte...

"Hvad vil de hende...?"

Hvis hun ville skade Lidra kunne hun godt vente at en af de nærmeste grene ville blive hendes sidste hvilested...

Ribanalon stod med det samme blik som hun hele tiden havde
gjort, fattet, men dog under hendes fasade var der en forundring.
"Så, jeg skal tage det som om du faktisk kender en heks, en af betydning,
måske?" Den eneste grund til at hun sprugte var at de fleste Sigøjner enden
var hekse eller urtemagere.... Og han duftede iværtigfald af urter og sigøjner,
en hun, men alder og udseende kunne Ribanalon intet sige om.

Han så bare på hende med hårde kolde øjne og havde bare tænkt sig at svare hende ret så overfladisk... Da det ikke var noget han orkede at snakke om men mest fordi han ikke vidste hvad han tænkte om Lidra...

"Ja men det vedrører ikke dig..."

Han stirrede bare hårdt på hende, og mente helt seriøst at det ikke var noget hun behøvede at vide noget om...

-"Hm...." sagde hun med et let smil, hun blottede sine tænder svagt,
han stod tæt på hende, og han skulle passe på med at komme nærmer.
Det skulle lige være at han havde duftspor af hende på sig ikke sandt.
Hendes øjne gav et glimt i sig, de var interesseret i hans auras agersivtiet.
Han udstrålede styrke, men prøvede at holde den i sig....Hun måtte se
hvilken denne varulv besad.

Ved hendes lette lyd trådte han bare lidt tættere på hende, og så ned på hende med et formandende blik... Mens han langsomt og koldt bare talte til hende i et hårdt tonefald...

"De glemmer bare alt om, om jeg kender en heks eller ej..."

Han blev bare stående sådan da det var ligemeget for ham hvor tæt hun var på ham eller omvendt... Han var måske nogle gange lidt for overmodig men det rørte ham ikke og han lod det bare være når det kom dertil...

Det var lækkert det her, det var længe siden nogen havde udfordret
hende så ubevist. "For ellers, min kære Sajro" sagde hun og kiggede
afventende og provokerende på ham. Hun kunne mærke hans vrede
selvom han var så fantastisk til at skjule den, hun ville have mere af
denne asmofære, vreden han kunne udgive var som et spil for hende
og hun ville se hvad hun mere kunne få fra ham.

Han havde næsten bare lyst til at bide hovedet af hende hurtigst muligt men lod være og valgte også at han ikke orkede at kommentere på hende spørgsmål... Han gad ikke spilde tid på det... Han blev istedet bare stående og stirrede hårdt på hende, og rykkede så lige en tand tættere på hende... Så hvis hun ikke flyttede sig ville hun kunne mærke hans bankene hjerte gennem deres tøj... Han var anspændt og oppe at køre indvendigt men yderst var han bare kold...

Hans hjertes banken var som musik for hende, dunk, dunk, dunk.
Lød det, hun kunne næsten danse i takt. Han ville mærke kulden
fra hendes døde krop nu da han stod så tæt på hende at det var
ved at være farligt for ham. Men det var hans valg, kun hende havde
en fordel i at han var så tæt på hende. Hendes aura nærmede sig
ham og begyndte at prikke til ham, hendes yder psyke var lige så
stille ved at føle rundt på ham.