Hello you why are you here//Elizabeth//

Sted-Gågaderne
Tid-18.46
Omgivelser-Mennesker der går rundt og sådan
Påklædning-hvid t-shirt og et par hvide shorts med noget blå ned af benet og sko
V-lunt selvom solen næsten er væk.



Rex kom stille og roligt gående for sig selv gennem gågaderne da han ikke sådan havde det helt vilde han sådan skulle en dag som i dag, så han var bare ude og gå og havde ikke noget der hastede helt vildt og alt det.
Han gik bare der og fandt en bænk og satte sig ned på den, han var let påklædt i da så det hed en hvid t-shirt og et par shorts der var hvide med noget blå ned af det ene ben.
Han sad der i noget tid før han rejste sig igen og gik bare vider, men en tanke kørte igennem hans hovede hvorfor var det lige at han var gået den tur her hvad lavede han der og sådan.
Han var ikke helt sikker men nu var han der så hvor kunne han ikke lige så godt gå og kigge på det forskellige ting og sager som der var i vinduerne og alt det.

Påklædning. en kort hvid sommerkjole, sorte laksko.

Vejret var tørt og lunt, og mennesker gik rundt for sig selv, kiggede på hvad vinduerne havde at tilbyde, eller sad ved de små caféer og fik noget at drikke. Det var ikke helt så tosset en da.
Skyggerne var dog ved at blive længere, og derefter ville natten komme. Og mange vidste at der var ting i de skygger, som ikke ville dem noget godt.

En ung pige, sad på en bænk i en af de skygger. Hun havde sit hoved hvilende i hendes hænder, og hendes blik var rettet ned mod sine sko. Et lille suk lød fra hende. Hun var ikke i særlig godt humør, kunne man se. Hvorfor? Det var der ingen der vidste, ud over pigen. Hvem hun var? Ja, det vidste kun de få hun stolede på. Hun lignede en 18 årig pige, men folk som kendte til hendes hemmelighed, vidste at hun var meget ældre end det.

Han gik roligt videre genne gaderne og anede ikke hvad han skulle give sig til men han kunne jo vel altid bare gå rundt som han plejede og gøre og alt det, roligt kom han længere og længere i gaderne og stoppede så op da han så en som sad på en bænk længere fremme, men det var lidt svært og se om det var en som han kende eller en fremmede person.
Han gik længere hen mod personen og smilte roligt da han fik bekræftet at det var en kvinde som sad der og sådan "hejsa"sagde han roligt og så på hende "er der noget galt"spurgte han roligt og så på hende og var kun venlig overfor hende og det hele, for hun så ikke ud til at være i særlig godt humør eller noget men man kunne vel godt være venlig selv overfor hende og sådan noget "navnet er Rex Trasio"sagde han roligt bare så hun viste hvem hun snakkede til hvis hun da ville snakke med ham og sådan noget der, han så på hende og ventede bare på at se om hun ville sige noget til ham eller ej for så ville han bare gå vider.

Elizabeth så pludseligt op, som havde hun været i en trance. En mandlig røst havde fået hende tilbage til det de kaldte, Jorden, og hendes blik gik fra hans sko, og op til hans ansigt. Det var et pint ansigtsudtryk hun havde, og hun vidste ikke om hun kunne stole på denne fremmede, men hendes manere var dog ikke blæst væk. Hun gav ham et lille nik, som hilsen, og gnubbede sine øjne, træt. "Elizabeth" sagde hun roligt, og ville ikke give sit fulde navn til denne komplet fremmede. Hun så derefter atter ned på sine sko igen, og ville ikke svare ham, hvad der var galt.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "er du okay"spurgte han roligt og så på hende og slappede bare af, han viste ikke hvad der var med hende for hun var ikke ligefrem i denne her verden før han sagde noget til hende og alt det.
Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han ellers skulle sige til hende og alt det og slappede roligt af, han så på hende og smilte "men det hyggeligt at møde dig Elizabeth"sagde han roligt og kiggede på hende der hvor hun sad "må jeg sætte mig ved siden af dig"spurgte han roligt og så på hende med et smil.

Hun rynkede brynene over ham og nikkede. Løgn og latin, det var hvad det var. Hun gav ham endnu et nik, og så så ned på siddepladsen ved siden af sig "Det er ikke min bænk. Gør som du vil" sagde hun måske lidt for koldt og irritabelt til ham, og gjorde plads til ham.