Look forward - Tamas

Tid - 17:00
Sted - En mørk gyde
Vejr - Nogenlunde varmt. Overskyet
Omgivelser - Ikke mange væsner omkring. Snavs og skidt. 
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Langsomt bevægede Lexi sig igennem gaderne, elegant og roligt, langsomt og forsigtigt. Hun kiggede omkring sig, sikrede sig at ingen fulgte efter eller kiggede. Godt nok var hun en psykopat, men det resulterede ikke i at hun ikke godt kunne tænke klogt af og til. Hun vidste at et enkelt forkert skridt kunne lede dem på sporet af hende. Så hun var meget forsigtig, undgik alt kontakt med folk rundt omkring sig, mest fordi der hang sedler op af hende fordi de lede efter hende. Hun havde set et par sedler rundt omkring og hvis hun skulle være ærlig, så var billedet altså taget for den forkerte side, hun så jo helt forkert ud. Hun havde lyst til at rive den ned, hver gang hun gik forbi billederne. Men hun modstod fristelsen og gik videre, det var dumt at stoppe op. Hun skulle finde et sted hun kunne gemme sig for natten, et sted hvor hun både kunne sove og være i sikkerhed for dem. 
Lexi havde allerede tænkt over, hvor hun skulle søge ly. En mørk gyde, der var ingen der ville komme og lede efter hende der. Det skulle hun da ikke tro. Og slet ikke om natten. 
Hun fandt sig en gyde lidt længere ned af gaden hun gik på, hun var ikke total sikker på hvad for en by hun var i, det havde hun ikke haft tid til at kigge efter eller for den sags skyld, spørger om. 
Hun gemte sig trygt inde i den mørke gyde, krøb ind i hjørnet og fik sig rigtig gemt, godt og grundigt. 
Hun lod sit store sorte hår gemme sit ansigt, hendes hår var meget meget langt, det gik hende til nedover midten af ryggen. Det var stort og tykt, og helt igennem kul sort. 
Hendes hud dernæst, var det stik modsatte, Lexi var en ligbleg pige. Hun var ikke kommet så meget ud da hun var inde på det hospital, så det var der ikke noget at sige til. 
Hun trak sine ben op til sig og var krøllet sammen til en kugle, så ingen virkelig kunne ligge mærke til hende, medmindre de altså havde mega godt syn eller havde verdens bedste lugtesans... Men hun håbede bare på det bedste, og det var at der var ingen der fandt hende i den gyde. 
Hun lukkede langsomt øjne og faldt langsomt i søvn, hun vågnede dog af og til, hun kunne ikke finde ud af at sove på gaden, det var hun ikke van til, hun kunne ikke finde ro. Jorden hun sov på var iskold og meget hår, og hendes hoved der lå op af muren dunkede som en sindssyg og gav hende meget hurtig hovedpine. Men hun ville prøve, for hun skulle jo have sin søvn, så hun kunne være frisk til imorgen.