help me (Bigaloo)

Han hørte den tilfredse lyd, han fortsatte med og skrubbe hende på ryggen, blidt ned af ryggen, ned på ballerne, blidt op af maven og kærligt op af skuldrende, han kyssede hende blidt på munden, han så hende dog tage den ekstra svamp og smilede blidt til hende da hun den våd i det lille stykke vand imellem dem, og så hende smøre olie på den, han kyssede hende blidt på kinden, og fortsatte selv med og skrubbe hende.
Han knurrede glad og tilfreds da hun kørte svampen rundt på han's bryst, og han nød fornemmelsen af cirkel bevægelserne, han så hende blidt i øjnene og kyssede hende på panden, han hørte hende og svarede blidt.
''var så lidt, Lillith, det ville jo ikke have været pænt at lade dig falde på gulvet vel?''
han lød blid og venlig, besvarede kærligt hende's kys på han's læber.
Han mærkede hun flyttede på benene, og han tog blidt en hånd ned mellem hende's ben og nussede hende blidt, mest for og få musklerne til og slappe af der nede, imens han kørte svampen kærligt rundt på hende, han hørte hende blidt sige han var en god mand og svarede blidt.
''tja er jeg måske, men tak fordi du siger det''
han lød glad og blid, gav hende et blidt kys på munden, og han knurrede tilfreds imens han mærkede svampen på sine skuldre og ned ved nakken, han nød det meget, han mærkede hun masserede han's nakke og han puttede sig bare ind til hende og små kyssede hende på halsen imens han blidt lod svampen glide op af hende's ryg, og blidt ned på hende's lår, han hørte hende og han svarede hende blidt.
''var så lidt, du så ud til og have brug for jeg blev, og det var jo osse hyggeligt''
han lød blid og glad, besvarede blidt hende's kys på han's pande, ved og kysse hende på munden og så ned på halsen igen hvor han små kyssede hende blidt og kærligt.

Hun nød hans kys og kunne ikke lade være med at gengælde dem, gav ham et på munden.
Som han lod hånden glide ned til hendes ømme muskler, lod hun sig bukke bagover, langt nok til at noget af hendes hår blev dyppet i vandet. Som hun rejste sig igen dryppede vandet fra hendes hår og ned af hendes ryg.
Hun slap langsomt svampen og kørte sine fingre over hans mange muskler i stedet, kørte fingrene i cirklene bevægelser omkring musklerne. Hun ville have ham til at slappe af, det var den eneste måde hun kunne komme i tanke om hvor hun kunne takke ham.
Hun lod sig glide tættere på ham, så tæt at hendes underliv igen kom til at kigge imod hans lem. Lod hænderne glide om på hans brystkasse hvor hun stille bukkede sig frem over, for at sætte to kys på nogle af hans ar, inden hun gled op igen og gav ham et kys på hagen, kæben og et på munden.
"vil du ikke fortælle noget mere om dig selv? Hendes stemme var spørgene

Han holdt kærligt om hende, imens han nød hende's kys, og han besvarede hende's gengældte kys med endnu et kys, bare et dybt kærligt et.
Han maserede blidt de bløde muskler der nede, imens han så hende bukke sig bagover, og han lænede sig frem og kyssede hende blidt på halsen, han rettede sig selv op da hun gjorde det, og han mærkede det varme vand ned af hendes ryg.
Han så hende langsomt slippe svampen, og han knurrede glad og muntert ved hende's fingre på han's muskler, han knurrede lavt og glad ved hende's fingre da kørte i cirkler på han's muskler og omkring dem, han nød det blidt og slappede af imens han blidt kælede hende's ryg blidt.
Han flyttede hånden da hun gled tættere på ham, og han overvejede og trænge op da han's lem reagerede på hende's tilnærmelse, men istedet tog han om sit lem og lagde det fladt imod hende, og gned blidt sin længde imod hende's skede, så det gav nogle blide kærlige strøg, imens han mærkede hende's hænder på han's brystkasse, han sukkede blidt og nydende da hun kyssede han's ar, han smilede dog kærligt da hun gled op igen, han besvarede hende's på sin mund, han smilede kærligt til hende med et venlig glimt i øjnene, han lyttede blidt til hende og svarede kærligt.
''tja jeg kan ikke huske min barndom, og jeg meldte mig i hæren som ung mand, hvor jeg var på nogle missioner forude jeg fik mine militære tattoveringer, jeg blev dog anholdt for officer mord, men han forgreb sig på en lille pige, og det kunne jeg ikke leve med, så jeg skød ham ned, på husker det ikke helt, lidt mere end 500 meter's afstand med en snigskytte riffel, hvor på jeg så blev dømt i militær retten, jeg tilbragte 103 år i BlackZone prison, et hårdt militær fængsel, hvor jeg lærte meget af det jeg kan idag, hverdagen var hård og med tiden vidste man ikke om man overhoved kom ud i live, man kunne blive dræbt hvert eneste sekund og hvor kun de hårdste kunne overleve, så vidt jeg erfarede, men tja jeg lærte venlighed der så vel som høflighed, fordi når de fleste er grove imod en, forsøger og dræbe en, voldtage en, så kan en venlig beskytter altid redde liv, jeg reddet nogle stykker, så vel som jeg dræbte rigtig, rigtig, mange, jeg har ikke tal på det, men alt for mange, med tiden mistede jeg følelserne for livet, jeg blev en tom ligeglad skal, da ikke frygtede døden, så vel som smerte, men tja nogen beviser at livet er værd og leve, når de deler nogle glæder med en''
da han sagde det sidste, da smilede han blidt til Lillith og gav hende et blidt kys på munden imens han holdte om hende og spurgte blidt.
''hvad med dig selv?''
han lød kærlig og blid, imens han så hende i øjnene og kyssede hende kærligt og blidt på munden.

Hun følte med ham, ville heller ikke selv have kunnet se på at en anden misbrugte et barn, den slags ting gjorde man ikke. ”Jeg tror du gjorde det rigtige, et væsen med den slags tendenser fortjener ikke at leve” hendes stemme havde en svag klang af genkendelse.
Hun satte et lille kys på hans læber, en form for tak for at han havde hævnet den lille pige.
”vil du have sandheden, eller den historie som de fleste mennesker foretrækker?” hun stillede spørgsmålet med en hvis latter i stemmen, hendes hoved var blevet lagt lidt på skrå, imens hun havde et smil på læberne. Hun satte et kys på hans læber inden hun fortsatte ”Jeg blev født sammen med min tvillinger søster, vores mor døde under fødslen og den mand vi troede var vores far, ville slå os ihjel, men besluttede sig for at gøre vores liv til et helvede i stedet.. han gav ofte min søster tæv, og som tvillinger delte jeg hendes smerte, vi stak af da vi var 8 år, siden har vi levet på gaden gjort hvad vi skulle for at overleve, enkelte gange har vi mødt mennesker som har hjulpet os, det er derfor jeg har lært at kæmpe og bruge almindelig lægekundskab” hendes blik blev mørkt et kort øjeblik, ikke sikker på om hun skulle fortælle ham nogen af sine hemmeligheder, den slags som kun hendes søster kendte til. Hun gav ham et langt kram imens hun besluttede sig for hvad hun skulle gøre. ”Vi flygtede fordi folk enten ville dræbe os, eller bruge os, jeg var engang den lille pige” hun efterlod det til ham selv at gætte hvilken lille pige det var.
Hun fjernede en enkelt tåre inden den kunne nå at falde fra hendes øje. Hendes sind gennemgik kort nogle af de mænd som havde haft fanget hende, men som hun kiggede på ham, var det nemt at gemme dem væk igen, blive i nuet

Han sad blidt og kælede hende kærligt på ryggen og blidt fra mellem hende's ben, op af hende's mave og op på hende's bryst, blidt fordi og op på hende's kind, hvor han strøg hende blidt, imens han kyssede hende på kinden og svarede blidt.
''ja det gjorde jeg, jeg sparede for en del smerte, men fik det selv, det var dog til at holde ud''
han hørte den svage klang af genkendelse, han smilede trøstene til hende.
Han smilede kærligt til hende og kyssede et blidt kys tilbage.
han smilede blidt til hende og svarede blidt.
''sandheden, jeg kan bedst lide sandheden hehe''
han lød blid og venlig, han smilede dog kærligt til hende's latter, han så hende lægge hovedet på skrå, han besvarede blidt hende's kys, imens han kærligt så på hende og lyttede roligt med og hørte roligt og eftertænksom med, og han bemærkede osse hende's blik da blev mørkt et kort øjeblik, han lyttede fortsat videre og han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han tog hende tæt ind til sig i et langt kram da han kunne fornemme hun trængte til det, gav hende et blidt kys på kinden, han hørte det sidste og så blik på hende med et medfølende, så vel som kærligt og trøstene blik, han havde gættet hvad for en pige, han kyssede hende blidt på kinden og sagde eftertænksomt.
''jeg føler med dig og din søster, og jeg håber ikke jeg møder din far, eller nogle af dem da har rørt dig, de kommer ikke til og leve længe, det mener jeg virkelig, jeg er dog glad for da var nogen venlige da hjalp jer, det fortjente i''
Han lød kærlig, let trist over det da var sket med Lillith og hende's søster, han havde bemærket tåren, og han tog hende bare trøstene ind i sin favn, gav hende et blidt kys på kinden, mest for og trøste hende, han vidste ikke hvad da gik igennem hende, men han håbede dog han kunne trøste hende, så han holdt bare om hende, små nussede hende blidt og gav hende et blidt kys på kinden.

”Jeg har ikke set nogen af de, siden dengang” et stille smil viste sig på hendes læber, det var en mand som Kuuma der havde lært hende at forsvare sig selv. Det havde kostet mange knubs, men hun havde lært det og nu kunne hun det, de tekniker som de havde gennemgået kunne hun stadig på rygraden.
Hun kunne godt lide at side ind til ham, hun bevægede sit hoved en smule imod hans bryst, den varme som kom fra ham, blandet med den trygge følelse hun fik fra ham, fik hende til at slappe af, mere end hun burde, for uden at tænke over det begyndte hun at sige ting der ikke burde have været ude ”Jeg er en Satuine” først da ordene var ude, indså hun sin fejl. Lettere skræmt flyttede hun sig lidt fra ham, nok til at hun kunne se hans ansigt. Hele hendes krop skreg til hende at hun skulle løbe, ingen kunne lide Satuiner og slet ikke dem som var født som mordere, som hun var, mord sad i hendes blod, eller det var hvad som så mange mennesker havde fortalt hende, kaldt hende. Men hun kunne ikke lide mord, forsøgte aldrig at dræbe, heller ikke dem som fortjente at dø.
”Du må ikke hade mig for ikke at have sagt det tidligere” hun havde et undskyldende udtryk i ansigtet, men hendes stemme afslørede den frygt hun havde over for hans reaktion

Han nikkede roligt, han så hende's smil og gav hende et blidt kys på hende's kind, imens han kærligt holdt om hende, han svarede blidt til hende.
''det godt nok, hehe''
han lød blid og venlig, han kyssede hende blidt på kinden og kærligt på munden osse, han mærkede hun bevægede sit hoved imod han's bryst, han lagde kærligt armen om hende og nussede hende blidt på armen, han kunne fornemme hun slappede af, og han hørte hende sige hun var en santuine, han blev dog forvirrede da hun lettere skræmt flyttede sig væk fra ham, han's ansigt var forvirrede, han forstod ikke rigtig hende's frygt, han så stille og blidt på hende med et forvirrede blik, han vidste ikke hvad problemet var, han hørte hende dog sige han ikke måtte hade hende, hvorfor skulle han hade hende? han var forvirrede, han smilede dog trøstene til hende og rakte kærligt frem og tog hende ind i sin favn og trykkede hende trøstene ind til sig og sagde blidt.
''da intet galt i og være en santuine, og det gør ikke noget du ikke har sagt det, jeg har selv haft mistanke om det, at du var en santuine eller en formskifter, men tja det da intet i vejen med, men jeg har ingen fordomme''
han lød trøstene, blid og kærlig, han holdt hende kærligt i sin favn, og små kyssede hende på kinden for og trøste hende og han så bare blidt på hende.

Hun slappede en lille smule af, men kunne ikke helt slippe tanken om at det var for nemt, at han accepterede hende for nemt, selv hvis det passede, måtte det være fordi han selv var formskifter, eller på grund af hans tid i fængslet.
”Så du havde gættet det, hvordan? Jeg mener Cleo er her ikke, så det er ikke fordi du har set hende? Vent er det den spindende lyd jeg laver?” hun vidste godt at hun havde en del træk som kom fra hendes tid med Cleo, men at det var så åbenlys at folk kunne gætte det så nemt, bekymrede hende lidt, hvordan skulle hun forhindre andre i at regne den ud, hvis hun ligefrem selv gav dem alle ledetrådene.
Hurtigt faldt hun helt til ro, i hans blide favn, valgte endda at knuge ham lidt, hun kunne godt lide at ligge sammen med ham. ”Hvorfor er du egentlig så sød+ jeg mener du har lige fået afvide jeg er et monster, men du vælger at trøste mig i stedet. Og jeg ved at jeg ikke er så god til sex” hun var ikke sikker på om han forstod hendes meget sorte humor

//Undskyld det korte og meget ukreative svar

Han mærkede hun slappede lidt af, og han sukkede glad over det, han gav hende et blidt kys på kinden imens han blidt holdt om hende, han krammede hende trøstende i sin favn imens han gav hende et blidt kys på kinden, han lyttede til hende og klukkede blidt og svarede.
''din spinden, din smidige bevægelser, din lidt dyriske måde og gøre det på, forude du har nogle små træk hist og her, forude jeg kan dufte det, hehe shapeshifter er jeg''
han gav hende et blidt kys på kinden og holdt hende blidt ind til sig, mest for og trøste hende, og osse få hende til og slappe af, han kyssede hende kærligt på kinden og et blidt kys på munden.
han bemærkede hun faldt til ro, han trykkede hende blidt ind til sig, og han mærkede hun knugede sig ind til ham, han holdt hende bare tæt ind til sig, gav hende et kys på munden og panden, og han lyttede til hende og svarede hende blidt.
''jeg er sød, fordi det er naturligt for mig, og syntes du selv du er et monster? hvad andre's mening er, er ligemeget, syntes du selv du er et monster? jeg syntes JEG er et monster, men jeg har osse gjort nogle forfærdelige ting i fængsle, så tror næppe du er et monster i forhold til mig, og ja jeg trøster dig, jeg kan lide dig, og du virker rar og venlig, og hehe tro mig, du er god, så det skal du ikke bekymre dig om''
han sagde det sidste med et drillende glimt i øjet og gav hende et kys på munden imens han tog hende ind til sig så hende's køn mellem hende's benene rørte ved han's lem, han kælede hende blidt på ryggen imens han kyssede hende på munden og halsen.
Han så et sek's tid i hende's øjne, og han vidste, at han's indre bjørn, havde fundet sin's liv's partner, som er en bjørne ting, han var dog nervøs nu, han så blidt på hende og sagde stille, dog venligt.
Han så dybt Lillith i øjnene, dybere, og dybere, indtil han mærkede sin indre bjørn røre på sig, den berøringen alle bjørne får, når deres kærlighed automatisk vokser, og han sagde stille og usikkert.
''lillith, jeg.. tror min indre bjørn har fundet sin liv's partner.. dig.. og.. jeg ved ikke om du har været sammen med andre end mig men.. jeg kan virkelig godt lide dig og.. håbede du ikke ville være sammen med andre end mig.. altså sån du ved, som vi har været her.. altså fordi jeg ville blive knust.. selv om vi kun har kendt hinanden i en dag's tid, så.. føler jeg noget for dig, og ville blive knust hvis jeg mistede dig til andre, både seksuelt og følelses mæssigt, hvis du føler noget for mig''
Han så stille og håbet's fuld på hende, med blid kærlighed, så vel som usikkerhed i øjnene.

//gør ikke noget hehe ^^ //

Hun så godt at der var noget i hans øjne som ændrede sig, men at han ville komme med en form for kærligheds erklæring havde hun ikke regnet med. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle svare ham med, for hende gav det ikke meget mening. Hvordan vidste man overhoved om man elskede nogen? Hun elskede sin søster, men det bånd de havde, kunne ikke sammenlignes med den kærlighed som en kvinde skulle føle for en mand. Hun tvivlede stærkt på at det var meningen at mænd og kvinder skulle have mental kontakt med hinanden på den måde hun havde det med sin søster.
"jeg.. Jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" hun vidste ikke hvad hun skulle svare ham, han var sød og hun følte sig tryg hos ham, men med hende var det jo ikke kun hende, der var også hendes søster.
Hendes hud var blevet bleg, hendes vejrtrækning en smule overfladisk. Hvordan dette skulle gå vidste hun ikke.
Hun rykkede sig ned i den anden ende af badekaret, på den måde kunne hun kigge på ham, og tænke, uden at hendes krop skulle finde på at tage en omgang mere, bare for at slippe for problemerne.
"hvordan? Hvorfor?" hun begyndte at mumle de forskelligebspørgsmål som opstod i hendes hoved. Forvirringen var tydelig at se i hendes øjne, det samme var skrækken hun følte lige nu. Dem største frygt som sad i hende, var at hun ikke anede om han så ville have hende til at forlade cleo. Kun en satiner kunne forstå hvad det var for et bånd som var imellem dem, et bånd som gik fra fødsel til død, uden den ene, var den anden intet

Han vidste hun havde set det i han's øjne ændre sig, han kunne dog se hun var blevet overrasket, han vidste ikke om han var faret for hurtigt frem eller hvad han var, men han var lidt trist fordi han havde faret så hurtigt frem, han var dog ikke vant til den slags følelser som han havde nu, han var bare en ødelagt fange fra et fængsel, en gammel soldat, hvad havde han tænkt på? han så stille ud imens små tåre løb ned af han's kinder, mest fordi han mente han lige så godt kunne lade vær, selv om han følte det var det rigtige, han hørte hende dog og han svarede stille.
''det gør ikke noget''
han lød meget stille, han vidste dog ikke om hun elskede en anden, om hun havde været sammen med andre, eller hvad hun havde, han lod dog bare sine tåre løbe ned af kinderne, mest fordi han simpelhen ikke vidste hvad han skulle gøre, han bemærkede dog hun var blevet bleg, hende's vejrtrækning en smule hurtigere, han så hende osse rykke sig ned i den anden ende af badekaret og han sad bare og så ned i vandet imens han var lidt trist, han så op på hende igen med sit triste blik og han hørte hende, svarede stille.
''det er en bjørne ting, de kan føle den de mener er deres liv's partner, på ca 5 minutter til 24 timer max ca, men tja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige, men jeg ved dog nok om Santuines til og sige at hvis vi fandt sammen, så ville jeg aldrig bede dig forlade din søster, tja er jo ikke helt dum, men tja jeg ved det ikke, udover at jeg vil gøre hvad enhver bjørn da bliver afvist af den de holder af, vil gøre, men tja jeg ved ikke om du vil, eller hvad du vil, men føler du intet for mig? bare sån spørgsmål..''
han havde lydt meget trist imens han havde snakket, og han tørte sine øjne for tåre, imens han roligt så på Lillith, mest fordi han ikke vidste hvad han ville gøre hvis han blev afvist, men han ville nok gå lidt ned, men han så bare stille på hende.

Hun begyndte at få dårlig samvittighed da hun så hans tåre, det var jo ikke meningen at hun ville gøre ham ked af det. Alt ville have været meget nemmere hvis hun havde haft Cleos mistro og had til andre væsner.
Hun flyttede sig langsomt tættere på ham igen, bange for at blive afvist nærmede hun sig langsomt, flyttede en hånd op så hun kunne fjerne et par af hans tåre.
"Det var jo ikke for at såre dig, det er bare meget at tage ind på meget kort tid.. Ingen.. Ingen har nogen sinde sagt sådan til mig før" med hånden under hans kind, forsøgte hun at løfte hans hoved, så han kunne se hendes øjne.
Hun måtte stive sig selv af, det der ville komme nu, havde hun engang lovet cleo aldrig at fortælle nogen, det var deres hemmelighed. Og selvom der var to andre som kendte den, havde de aldrig snakket om det uden det var forde enten cleo eller hende selv havde haft brug for det.
"jeg føler mere for dig end jeg gør for andre væsner, men jeg er ikke sikker på hvad det er.. Jeg.. Jeg.. Jeg.." hun løftede den anden hånd op til hans anden kind, tørrede en tåre væk med sine tommelfingeren. "jeg føler mig tryg hos dig, glad, føler en form for glæde jeg ikke har haft længe.. Men jeg er ødelagt, min herre ødelagde mig" hun lod den ene hånd lande lige over sin højre hofte, et stort ar lå under hendes hånd, et ar som hvis man kiggede godt efter dannede to bogstaver, som viste hvem der ejede hende. Hun havde gjordt meget for at ødelagde aret, skåret i det og brændt hen over det, men hun vidste det var der

Han sad bare og prøvede og slappe af, mest fordi han var så sind's forvirrede, han vidste primært ikke hvad han skulle gøre, han så bare stille ned imens han prøvede og finde indre ro, som ikke lykkes ret godt.
han så dog Lillith flytte sig langsomt hen til ham, han så bare på hende da han godtog hun kom tæt på, imens han roligt mærkede hun tørrede han's tåre væk, han lyttede til hende og svarede stille.
''det er okay, jeg ved ikke selv hvad jeg skal gøre af mig selv, og tja det forstår jeg godt, er osse selv mega forvirrede, mest over jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, og tja det var ikke for og såre dig heller, men ved ikke''
han slappede af imens han nød hende's hånd på sin kind, og han gav hende et blidt kys på munden, kort og blidt, og så trak han sig tilbage, han lod hende løfte sit hoved og så hende ind i øjnene med sine varme, dog trist, gule øjne, han vidste ikke hvad da skulle ske nu, udover hun gjorde sig klar til et eller andet, han lod hende tage sin tid, og da han så hende åbne munden, lyttede han til hende, han mærkede glæden så vel som sorgen ved de sidste ord, han svarede blidt.
''det er jeg glad for du siger, og er heller ikke sikker på hvad det er, men det må tiden vise, tror du ikke?''
han mærkede hende's hånd på sin anden kind, og mærkede hende's tommelfinger tørre en tåre væk, han slappede af og lyttede videre, imens han stille så på det ar hun vidste ham og han gav hende et blidt trøstene kram, imens han svarede hende.
''det osse meningen du skal føle dig tryg, glad, og er glad for du føler den glæde, og tja jeg er osse ødelagt, men så må vi samle hinanden, sammen?''
han lød blid og venlig, han havde osse set hende's ar, han sad bare nu og holdt om hende, mest for og trøste sig selv og hende, og han gav hende et blidt kys på munden.

Hun kunne godt lide at han holdte om hende, hun fandt en tryghed der som ellers kun kom når hun var sammen med Cleo. Hun gav ham et kram imens hun stille gennemgik sine egne tanker.

Hvorfor finder jeg tryghed sammen med en mand? Er tingene ved at ændre sig? er det et eller andet underlig tegn fra guderne om at jeg skal tage mig sammen?

De forvirrende tanker kørte rundt i hovedet på hende, den usikkerhed hun følte omkring andre kom frem i hende. Dem som havde taget sig af hende og lært hende alt, havde altid sagt hun var en god pige, men håbløs naiv, var det problemet?
Hun flyttede hovedet lidt så hun kunne kigge på hans ansigt, håbede måske at finde et svar på sin egen forvirring, men der lod kun til at være flere spørgsmål hos ham, ikke et endeligt svar til hvordan hun skulle forholde sig til alting. Hun lod hovedet falde ned på hans skulder, kiggede ind på hans hals hvor mærkerne efter hans mistres sad, måske var det ikke slemt at være ejet af et andet væsen? Hun var ikke sikker. Hun kunne spørge ham, men var ikke sikker på at hun ville kunne lide svaret.

Jeg flygtede fordi ingen skulle eje mig, er jeg så villig til lade en have magten over mig?

Hendes tanker var forvirrende, men hun kunne ikke bestemme sig for om et forhold ville være som at blive ejet af en anden eller ej, hun vidste bare at havde man for mange følelser for et andet væsen, så ville det væsen havde mere magt over en, end godt var. Stolede hun nok på denne mand til at overveje at få den slags følelser, kunne hun overhoved det.
Hun lod en finger glide langs det lille ar, spekulerede på om det gjorde ondt at ligge sit liv i en andens hænder, for ar det ikke det han gjorde hver gang hans mistres tog hans blod, hun havde chancen for at dræne ham hver gang, dræbe ham.
”Hvorfor er du egentlig slave?” hun vidste det var et underligt spøgsmål, men så mange slaver flygtede fra deres herre, og Kuuma lod til at have mere frihed end de fleste, så hvorfor blev han hos hende. Lillith håbede at det kunne give hende en form for afklaring, fortælle hende et eller andet om ham

Han holdt kærligt og blidt om hende, imens han gav hende et blidt kys på munden og kinden, imens han trøstene holdt om hende, han så blidt på Lillith med triste blide øjne, han kom med et let blidt smil.
Han vidste ikke hvad da løb igennem hovedet på hende, han vidste dog han selv var forvirrede, lettere ked af det, mest hvis Lillith ville sige nej, eller afvise ham, så vidste han ikke hvad han skulle gøre, han var dog parat til og kæmpe for Lillith hvis han kunne.
Han bemærkede hun flyttede hovedet så hun kunne se han's ansigt, han vidste dog at hun søgte svar, men han kunne ikke give hende et udover og se på hende med sine kærlige blide, dog let triste øjne, mest fordi han ikke kunne holde ud og miste hende stadig, så vel som at beskytte hende ville han, og han vidste at han's våben brødre var med ham, han bemærkede dog hende's hoved på sin skulder og vidste hun så på han's hals, hvor man kunne se mærkerne fra han's Mistress, han lukkede bare øjnene og nød hende's nærvær.
Han var pænt forvirrede, imens han kærligt holdt om Lillith, han gav hende et blidt kys på munden imens han kærligt holdt om hende, lod hende føle han's følelser af kærlighed og glæde, ved han's nærvær, imens han på ingen måder ville tvinge hende til noget, som osse burde kunne føles på han's krops sprog, han hørte hende dog da hun spurgte hvorfor han var slave og han svarede blidt.
''det er meningen med mit liv, at være slave, jeg var en slave for hæren, en slave for fængslet, en slave for alt, selv om jeg har samlet mit gamle regiment og nu styre dem alle sammen, alle mine våben brødre, så jeg stadig slave, så jeg valgte friviligt og være slave for min Mistress Killia, og jeg elsker dig, så jeg vil nok osse underlægge mig din vilje, hehe''
han lød blid og kærlig, gav hende et kærligt kys på munden og et kærligt kram ind til sig imens han snusede til hende's hår, gav hende et blidt kys på munden igen, fyldt med kærlighed, venlighed, glæde, omsorg, beskyttelse, meget mere.

hun nød hans nærvær, satte sig lidt bedre så blodet kunne komme tilbage til hendes ben. Hun kunne lide hans kys, men det skræmte hende at nogen skulle ligge under for hendes vilje, hun var jo ikke beregnet til at styre andre, hun kunne ikke engang styre sig selv.
Hun grinede lidt. ”Har du lagt mærke til at vandet er ved at være koldt?” ved at bevæge sine ben lagde hun mærke til hvordan vandet ikke længere var i nærheden af at være varmt, de måtte have siddet der et stykke tid. Tanken om at hun kun havde sit undertøj at tage på nåede hende, det ville blive en meget lang tur ud til skoven hvis hun ikke fandt et eller andet.
”Lov mig at du ikke underlægger dig min vilje” hvorfor det først var vandet temperatur og så det hun tænkte på, anede hun ikke, hun vidste bare at hun aldrig ville bestemme over andre. ”Har du noget imod at jeg rejser mig” hun satte et lille kys på hans læber, bare et lille blidt et. Hun kunne mærke hvordan hendes hud var begyndt at blive kølig, og hun skulle ikke yde noget af at blive syg oven på det her

Han holdt kærligt om hende og nussede hende blidt på maven, imens han kyssede hende kærligt og blidt på munden, han kunne dog mærke da var noget da skræmte hende, han så kærligt på hende og kyssede hende's kind blidt og lyttede til hende da hun grinede.
''ja det har jeg, hehe skal vi tørre os, og putte i sengen?''
han lød blid og kærlig, imens han først nu mærkede det kolde vand, det generede ham dog ikke, han så blidt Lillith bevæge sine ben, og han aede blidt hende's ene ben, da hun bevægede det, han så kærligt på hende, vidste hun kun havde sit undertøj, men han skulle nok finde en løsning, han lyttede til hende da hun snakkede og han svarede blidt.
''skal vi så være på lige fod om tingene? og.. har du lyst til og være min mage og jeg din mage? ved godt det kort tid, og ved ikke om du har følelser for mig, endnu, men vi kunne måske finde dem, sammen? så vel som støtte hinanden da vi er ødelagte, og samle os selv sammen?''
han lød blid og kærlig, gav hende et kærligt kys på munden, imens han holdt om hende og blidt så på hende, han hørte hende osse da hun spurgte om hun måtte rejse sig op, og han lagde armene om hende, løftede hende op, og tog hende ind til sig, gik over og tog nogle rene håndklæder og begyndte og tørre Lillith, med blide kærlige strøg, så hun langsomt blev tør, men osse fik en let nydelse, håbede han, og han kyssede blidt hende's nakke.

”Det er vel i orden, men bare for at advare dig, jeg har flere regler end normale folk” da hun var tør skyndt hun sig at tage de to stykker tøj på som var intakte.
Hun vendte sig om og kiggede på ham. Håbede at han som en der havde været så meget igennem, måtte forstå hvordan det var hun levede ”Jeg gør hvad der er nødvendigt for at holde mig og Cleo i live, om det betyder jeg skal give en liter blod til en vampyr så gør jeg det, om jeg så skal give en del af min sjæl til en dæmon så gør jeg det, intet og ingen kan ændre det” det havde altid været de to, selv da de havde beskyttere var de sammen, de havde sovet sammen altid, levet, spist, alt, de havde endda set hinandens ydmygelser. ”Forvent ikke børn fra min side” hun ville nok aldrig finde modet til at få børn, hun vidste det lå i hendes gener at få tvillinger som hende og Cleo, og med sine egne erfaringer ville hun aldrig turde at sætte væsner i denne verden.
Hun gik hen og fandt et tæppe til at tage om sig, fandt en smule varme i det. Satte sig på sengen og kiggede på Kuuma, det var vidst hendes mest basale regler

Han så glad ud, mest fordi hun havde sagt ja, men han nikkede dog blidt til hende, det kunne han godt forstå, men han blev dog lidt nysgerrig, han havde dog set hende tage det intakte tøj på, og spurgte hende blidt.
''men du holder dig fra og bruge seksuelle ydelser? og kan godt forstå du vil holde dig og din søster i live, og jeg er parat til og hjælpe jer så godt jeg kan, jeg forstår båndet imellem en Santuine og hende's tvilling, så jeg forstår dig, Lillith, men kan du mon godtage at jeg er slave? at min mistress osse har retten over mig?''
han lød blid og venlig, imens han blidt strøg hende over kinden, gav hende et blidt kys på kinden, han hørte hende dog sige hun ikke ville have børn og han svarede hende blidt.
''det helt iorden, det bestemmer du, da det er dig da skulle føde dem hvis det er, så jeg forstår''
han lød blid og kærlig, imens han så hende gå over og tage et tæppe om sig, han gik blidt over til hende og lagde armene om hende, for at varme hende og sagde kærligt til hende.
''jeg vil gerne godtage dine regler, og jeg vil gøre mit bedste for og beskytte dig og Cleo''
han gav hende et blidt kys på munden, gik så over og tog underbukser på, og gik over og satte sig ind til Lillith igen, og lagde armene om hende, kyssede hende blidt på halsen.

Hun lod hoved falde ind imod ham, nød hans omfavnelse. ”Jeg kan ikke bestemme over dig, at jeg ikke forstår din lyst til at være slave er en ting, men det er i orden hvis det er dit valg” hun overvejede det lidt, men kunne stadig ikke forstå lysten til at andre skulle bestemme over en, men måske var det fordi hendes egen herre havde været anderledes, været et svin som havde brugt hende som han lystede. Intet skræmte hende mere end at se en slave ejer, for det var aldrig til at vide hvad de gjorde med deres slaver, om de var flinke ved dem, eller om de slog og brugte dem som det passede dem.
”Hvordan er det bånd som binder dig og din mistres, jeg mener hvordan er jeres forhold udformet?” hvis hun kunne få et svar som hun forstod, kunne det være hun ville have nemmere ved at forstå denne bjørn, desværre var hun ikke sikker på at det var tilfældet.

Erindringen om en mistres skar igennem hendes sind, en kvinde som ikke var lige så ond som mændene, en kvinde som ikke svingede pisken lige så hårdt, en kvinde som ikke brugte hende som natten. Det var den kvinde som havde lært hende at synge, hun kunne lide hendes stemme og havde sin tid besluttet sig for at denne lille pige skulle synge til maden.

Først nu gik det op for hende at hun ikke havde svaret på hans spørgsmål, og hun nok aldrig ville kunne, for selvom han sagde han forstod det forhold som var imellem hende og hendes søster, så kunne man kun forstå det helt, hvis man havde prøvet at dele sindet med en anden.
Det var en underlig tanke, men ingen af dem levede helt for sig selv. Selv nu hvor de var adskilte viste de begge hvad den anden lavede og hvordan vedkommende havde det

Han nød hende's nærvær og gav hende et blidt kys på munden, han hørte hende dog og svarede blidt.
''er jeg glad for det er iorden med dig, jeg håber bare ikke det ender galt som sån, og tja, når man forsøger og finde sig selv, så søger man gerne andre's hjælp, og så tabte jeg i kort spil til hende, men jeg har osse selv valgt min skæbne på det punkt''
han lød blid og kærlig, gav hende et blidt kys på munden imens han puttede hende ind til sig, og lagde sig ned med hende i sin favn så hun lå oven på ham, og han goldt bare kærligt om hende, og han hørte hende spørge om han's bånd til han's mistress og han svarede ærligt.
''hun bestemmer over mig, hun drikker blod af mig, bruger mig i sengen, beder mig om ting, den slags''
han lød blid og kærlig, imens han holdt om hende og kyssede hende på munden, blidt og sødt med armene om hende.

Han vidste ikke hvad da skete i hende's hoved, men han lå bare og kælede hende på ryggen og blidt rundt, for og give hende lidt nydelse, imens han holdt om hende og kærligt små kyssede hende på munden imens han mærkede sit lem langsomt blive større, selv om han ikke havde tænkt sig og tage hende, medmindre hun selv ville, så han prøvede og holde sit lem nede, imens han roligt kærtegnede sin mage på ryggen og ned af kroppen, og gav hende små blide kys på munden og kinden.

hun lod sig ligge på ham, tænkte over hans ord, de gav for hende ingen mening, at drikke var en ting, men at lade sig blive brugt til sex når det lystede en anden, det forstod hun ikke. Hun ville aldrig ligge under en andens vilje på det punkt igen. ”Vent, du er hendes slave fordi du tabte et kortspil?” hvis det var rigtigt, kunne man så kalde ham en rigtig slave, den frihed han havde, det var mere end hun nogen sinde havde haft.

Hun begyndte at køre hånden rundt i cirkler på hans brystkasse imens hun tænkte over tingene, spekulerede på hvordan Cleo ville reagere når hun hørte det her, alt afhang af hendes mening, uden hendes samstykke ville hun aldrig gøre noget, aldrig blive med nogen.

Et lille smil bredte sig på hendes læber, tanken om hvordan Cleo ville bide ham som det første hun gjorde, det kunne ikke undgås, for reagerede han ikke efter hendes ønsker, så ville han aldrig blive godkendt, men hun kunne ikke fortælle ham det, det var deres hemmelighed, og den bedste måde at afprøve folk på

Han gav hende et kærligt kys på munden imens han blidt holdt om hende, han vidste ikke hvad da gik igennem hovedet på hende, og han knurrede kærligt til hende og gav hende et kys på halsen, han lyttede til hende og klukkede for og svarede.
''yeps det gjorde jeg, men det genere mig ikke så meget, ja jeg har en del frihed som slave, men er dog en slave hehe''
han lød blid og venlig, imens han kærligt kyssede hende blidt på munden.

Da kom en glad, små lysten, knurre lyd fra ham, og han kyssede hende blidt på munden og halsen, imens han holdt om hende, nød hende's nærvær, og roligt bare holdt om hende og så på hende.

Han så hende's lille smil og spurgte blidt.
''hvad smiler du af?''
han lød drillende og kærlig, imens han roligt kyssede hende på halsen og på munden, for roligt at lægge sine hænder på hende's numse og nusse blidt og roligt op af ryggen igen og blidt op på skulderne og nusse blidt.

”Ikke noget, det var bare en flygtig tanke” hun kunne ikke fortælle ham det, ville hellere ligge her og nyde de timer som var tilbage af natten, det gav mere mening for hende end at begynde på lange forklaringer.
Hun lod stille neglene glide langs hans brystkasse. Hun så for sig den sidste hun havde gjort det med, hun frøs næsten i sin handling, kun et kort sekund, inden hun bare lod hånden falde tilbage til hans brystkasse.
”Jeg burde komme hjem af, jeg tror Cleo er ved at være nervøs for mig, jeg burde have været der for længst” hendes stemme var blevet en smule urolig, ikke fordi hun frygtede for sin søster, men tankerne om fortiden kunne hun godt undvære, om ikke andet så bare for en enkelt dag eller to. Hun rejste sig fra sengen og kiggede rundt i rummet, engang imellem kunne man finde rester af tøj som andre havde glemt, men denne gang var heldet ikke med hende ”Må jeg låne din t-shirt?” den ville fungere som en form for kjole på hende, da han var støre og bredere end hun var

Han så kærligt på hende og svarede blidt.
''det okay, Lillith''
han lød kærlig og forstående, gav hende et kærligt kys på munden, imens han blidt holdt om hende, og kærligt nussede hende på skulderne.
Han så dog ud til og nyde hun lod sine negle glide langs hans brystkasse, han kyssede hende blidt, og så på hende med drillende undrende øjne da hun frøs, og han spurgte kærligt så vel som han havde hørt hende.
''er da noget galt, Lillith? og må jeg komme med, så kan vi osse købe noget tøj på vejen til dig, forude jeg kan møde din søster, hvis det er okay med dig? det kunne bare være hyggeligt og har ikke noget bedre at tage mig til''
han lød kærlig og blid, gav hende et blidt kys på munden, og han kunne dog høre hun var lidt urolig, han krammede hende trøstene, han så hende osse rejse sig fra sengen, og søge rundt i rummet, han kunne se heldet ikke var med hende og han hørte hende, svarede osse kærligt.
''ja må du godt, så kan jeg gå med dig, vi finder en tøj butik, og finder noget pænt til dig, okay?''
han tog sin t-shirt af og gik blidt over til hende, gav hende den på, og kyssede hende blidt på munden for at gå over og tage sin Jakke på, og stille sig hos hende, som tegn på han var klar til og følges med hende.