Beating up the heat ~Nille

t: omkring 19.30
s: kroen i doomsville rotten root distriktet
v. udenfor regner det mildt.
o: mænd der drikker, kvinder der snakker og skumle skikkelser der skuler

''Det sædvanlige?'' krofatters stemme var så beroligende, når minderne overvældede den unge incubus.
Richard nikkede stille, og dumpede ned på en barstol, med fronten mod kroejeren.
''Hård aften?'' spurgte kroejerens kone, mens hun fandt en tallerken frem og placerede en stor omgang et-eller-andet på den, hvorefter hun stillede den for Richard.
Han tog imod den med et smil, inden han modtog en stor øl fra kroejeren.
''Du bliver snart nødt til at tage videre knægt. Vi har vagter rendende hvert andet øjeblik.'' sagde kroejeren lavt, inden han så rundt.
''Og du er ikke den eneste på menuen.'' sagde kvinden, inden hun lagde bestik til ham, og derefter forsvandt om i baglokalet.
Han begyndte stille at spise, blot for at opdage, at det som altid smagte skønt. Han sukkede, ved tanken om det hundeæde han selv kreerede når han lavede mad.

''det hjælper ikke at flå dem ned. Så ligger folk mærke til dig.'' sagde han roligt.
Han drak en tår af sin øl.
''jeg går ud fra at du lige kommer fra et sammenstød?'' spurgte han og så på hende med hans karamelfarvede øjne.
Hans øjne var varme, og undertonerne var flydende som guld og honning.
Han smilede roligt.
''Der kommer mere opmærksomhed, hvis du er urolig. Hvem stikker du så af fra?'' spurgte han, inden han så ned på sin tallerken.
Han sukkede og tog en tår øl mere

Nille fik et chok da fyren ved siden af hende snakkede til hende. Hun hævede et øjnebryn, hvorfor bekymrede han sig om det? Hun krøllede dusøren sammen og slap den så, så den røg ned på gulvet. Krofatteren ville nok smide papiret væk, uden at tjekke hvad det var, på et tidspunkt. Hun kneb sine blå lysende øjne lidt sammen mens han snakkede til hende - hvorfor snakkede han overhovedet til hende?! Hun sukkede svagt, hun var ikke uhøflig, trods salt.
"Der kommer endnu mere opmærksomhed hvis der bliver sat flere dusører op." Sagde hun roligt og lagde armene over kors. "Jeg stikker af fra dusørjægere." Sagde hun og trak på den ene skulder. "Hvorfor vil du vide det?" Hun så spørgende på ham. Det var ret mistænksomt at han ville vide det, og så på en måde ikke, men Nille var forsigtig. Hun ville ikke risikere noget.

''slap af, Bambi. Det er ikke fordi jeg selv er jæger eller noget.'' grinte han roligt.
''jeg synes bare det er lidt morsomt, at selveste Skammeren viser sig offentligt.'' smilede han roligt.
Han smilede til hende, for at vise at han ikke var en jæger.
''hvem var så efter dig? Efterhånden burde jeg kende de fleste på fornavn.'' han blinkede roligt.
''vil du ikke have en øl? Du ligner en der har løbet halvdelen af distriktet rundt.'' smilede han venligt

Bambi?! Hun så kort truende på ham, hun var ingen bambi! Hvor vovede han! Hun var så tæt på at snerre af ham, men bed sig så hårdt i underlæben. Hun så væk fra ham, og sukkede svagt - lidt irriteret. Hun kiggede så på ham. "Hvordan ved du om jeg er skammeren? Hun viser sig aldrig, hun taler aldrig højt om sig selv og mest af alt lader hun ikke andre tale højt om hende." Det var  nærmere en trussel, han skulle ikke sige det højt at hun var her. Ellers blev det værst for ham selv.
"Jeg ved ikke hvad de hed." Sagde hun, hvordan skulle hun vide det? Hun vidste bare at det var nogle dusørjægere, det var alt. der var så mange af dem. Hun skævede mod ham da han tilbød en øl... "VAnd er fint. " Hun stolede ikke på ham, det var tydeligt.

''Hør nu her - du ved lige så godt som jeg, at halvdelen herinde planlægger at slå os ihjel. Dig, højst sandsynligt voldtægt først. Mig, en hurtig halshugning. Så prøv nu lige at slappe af.'' sagde han roligt, dog lidt mere lavmælt.
''jeg gættede, det er ikke mange kvinder der er efterlyst.'' sagde han roligt.
Han viftede kroejeren hen til dem.
''Kan vi få en kande vand, og to glas?'' spurgte han roligt og kort efter gik kroejeren videre, inden han kom tilbage med en stor glaskande med vand og is samt to glas.

Nille var blevet voldtaget før, eller rettere kidnappet og så voldtaget. Ham der havde kidnappet og voldtaget hende havde ønsket et skammer barn, dog endte det med hun fik en dreng, der blev dræbt af Lily, Nilles storesøster. Toby havde drengen heddet. Hun havde elsket ham højt, selvom hun vidste at han aldrig ville kunne styre skammer evnen som andre. For skammere var generalt kvinder, i hvert fald oprindelige skammere. "De kan ikke voldtage mig, hvis de er døde eller lammet af skam." Hviskede hun, kun så han kunne høre det.
"Og hvorfor skulle kvinder også være efterlyst? Mænd bruger dem bare, kvinder må ikke kæmpe, og det er latterligt." Hun sukkede svagt og rystede på hovedet.
Hun betragtede krofatteren mens han skaffede dem vand og glas. "Hvad hedder du?" Hun så spørgende på drengen.

''så vidt jeg ved, så er kvinders blad ofte skarpere end deres tunge.'' sagde han roligt, velvidende at han måske lød en smule mere flirtende end hvad meningen var.
''Du kan kalde mig Richy. Mit rigtige navn foretrækker jeg forbliver blandt mine venner.'' sagde han roligt, inden han skænkede vand til dem begge.
''Og tro mig, de får heller ikke lov til at røre dig så længe jeg er her.'' sagde han roligt, helt smilende.
Han var typen, der var meget imod direkte vold. Og blod - puhbad!

Hvorfor havde hun en fornemmelse om at an flirtede lige nu? Han kunne godt glemme alt om det, hun havde en kæreste og elskede kun ham! Desuden var hun ikke en der kastede sig i armene på den nærmeste der var interesseret. Det var hun langtfra. "Der er ikke mange mænd der er enig i det." Sagde hun og trak på den ene skulder. 
Nu var det bare problemet, hun blev bare kaldt for Nille, for hun hed jo Nille. "Jeg hedder Nille. Det er helt fint du gemmer dit rigtige navn." Hun smilede svagt - hun stolede stadig ikke helt på ham. Af hvad hun havde set indtil videre var Richy venner med kroejerne, så hun så mistroisk på vandet.
Hvorfor ville alle hjælpe uden de kendte hende? "Hvorfor vil du nu hjælpe mig?" Hun hævede et øjnebryn spørgende.

''hjælpe?Langtfra. men jeg er ikke typen der bare ser til mens folk bliver overfaldet.''
han så roligt på hende.
''drik du bare roligt, vi drikker jo af samme kande.'' smilede han.
Han tog selv et glas vand, uden egentlig at tænke over det.

//kreasvigt -.-//

//Går nok.  Så længe der er noget at svare på, er der intet galt i kreasvigt. xD//

Nille hævede et øjnebryn. Nej, nu forvirrede han hende altså! Hun hadede ærlig talt når nogen forvirrede hende. "Så du vil simpelthen hjælpe mig for at undgå at jeg ikke bliver overfaldet? Hvor sødt." Hun rystede på hovedet og så væk. 
Hun tøvede, men gjorde så som han sagde. Hendes hænder lukkede sig om det dejlige kolde glas med vand i, og tog en slurk. Det var lettere befriende at mærke det kolde væske. "Tak." Sagde hun da hun havde drukket lidt af vandet.

//Har selv lidt kreasvigt. xD

''jeg kan ikke lide vold. Ikke andet. Det er jo ikke fordi jeg regner med at vi bliver overfaldet, Bambi.'' sagde han roligt.
Han ville hellere end gerne drille hende, det var så morsomt.
Men på ét eller andet punkt følte han med hende. Altid på flugt.

Hvorfor kaldte han hende for bambi?! Hun så truende på ham... så blev hendes øjne sorte.
"Du skal aldrig kalde mig bambi igen." Hendes øjne blev lysende blå igen, inden nogen skade skete. Hun var ikke typen der brugte sin evne uden grund, hun kunne bare ikke altid styre den... især ikke for tiden. Hun sukkede svagt og kørte en hånd igennem håret så hendes hætte røg af, og viste det sorte løse hår, og den hvide fjer.
"Du kan ikke slippe for vold i denne verden. Vold er overalt her." Sagde hun roligt.

''skulle jeg måske kalde dig Skammeren i stedet for?Og Nille er det navn der står på plakaten. Derfor Bambi. Og så på grund af dine smukke øjne. Hold nu op, påstå ikke at du ikke kan lide en kompliment.'' sagde han roligt.

''og hvad angår vold, så har jeg en tendens til at undgå den ret godt.'' sagde han roligt.
Han smilede igen, atter en smule for charmerende.

Hvorfor virkede det som om han flirtede med hende? Det irriterede hende grusomt meget. Hun sukkede irriteret over ham og kørte begge hænder igennem håret. Dog undgik hendes fingre fjeren. "Fint." Hun sukkede svagt. "Og du skal ikke give mig en kompliment. Det kan tolkes forkert. Du har vel en kæreste der ikke bryder sig om du flirter med andre." Hun hævede begge øjnebryn.
En tendens til at undgå vold? Haha, det ville blive svært for ham efterhånden. "Mhm... Fjern det charmerende smil..." Hun smilede kækt. "Og vold ville du aldrig kunne undgå."

Du kan jo lide mit smil, så hvorfor fjerne det?" Grinte han, men skruede en smule ned for charmen.
"Hvad vold angår, uha, det er.... Omkring hundrede år, uden vold. Ret godt gået, ikke?" Smilede han drillende.
"Hvad er du eftersøgt for?" Spurgte han så, en smule lavmælt.
Hans øjne glimtede, i takt med hans smil voksede

Så han mente at hun kunne lide hans smil? Pfff. Han vidste tydeligvis ikke at hun faktisk havde en kæreste, siden han blev ved med at charmere sådan. Det ramte hende egentlig ikke, det var svært at score Nille, meget svært. Hun gav ham kort elevator blikket... Jacob ville ikke have børn, det ville hun nu egentlig heller ikke, men hendes skammer pligt var der og den sagde hun skulle have et barn. Mon denne fyr kunne ..? Nej! Fy! Ikke tænke sådan! "Fjern det fordi jeg har en kæreste og ikke lader mig påvirke af din charme." Sagde hun kækt.
"Hundrede år? Begynder held." Sagde hun med et roligt smil om læberne, selvfølgelig mente hun det var held. "Pas på hvilke venner du har, mange af dem bliver nok forfulgt." Hun syntes nærmest alle i denne verden blev forfulgt. Da han spurgte hvad hun var eftersøgt for så hun roligt ind i hendes øjne. "Mord, en anelse tyveri for nogle så jeg kunne få penge og jeg mente det var i orden at stjæle det, og... man tror jeg er en heks på grund af at jeg har evnen skam." sagde hun med et roligt smil. "og hvad er du så eftersøgt for? Du taler som om du også er eftersøgt."

"Uha dadada! Hvor er wonderboy så henne?" Smilede han drillende.
Han prøvede langtfra på at score hende. Hun var smuk, men hun var ikke hans type.
Han var mere til... Ja, til Chrstiana...
"Det er lidt personligt, og som du siger, skal jeg passe på hvem jeg holder som venner." Sagde han roligt.

Wonderboy?! okay, hun kunne klare de fleste drillerier ja, men nogle gange blev det bare for meget! Hun så irriteret på ham med sine lysende blå øjne. "Han er vel forhåbentlig hjemme. Langt væk herfra." Sætningen var anderledes i hendes hoved *langtvæk fra mig* for hun vidste snart ikke hvad hun skulle gøre.
"Nu har jeg fortalt dig hvorfor jeg er eftersøgt, så kan det vel kun være fair du også fortæller hvordan du blev det?" Sagde hun og hævede et øjnebryn.

Ham smilede roligt.
"Jeg er efterlyst fordi nogle idioter mener at jeg slog min egen familie ihjel." Sagde han stille, inden han så lidt ned i bordet. Et emne han var meget utilpas ved at tale om.
"Jeg var ude og jage, mens mine forældre planlagde et bryllup. Da jeg kom tilbage... Ja, der var ikke meget tiæbage af dem." Sagde han stille, inden han så på en antik ring han havde på sin lillefinger. En forlovelsesring, så det ud til.

Slået sine egne forældre ihjel... Nille ville slå sin storesøster ihjel, for hendes storesøster Lily havde dræbt Sylva, deres moder. Den eneste af hendes søstre som Nille holdte af og stolte på var Isobel! Isobel var dog ikke en oprindelig skammer som Nille, hun havde mistet sin evne. De andre søstre var kun uægte skammere. 
Hun lænede sig henover bardisken men kiggede stadig på Richy. "Ved du hvem der dræbte dine forældre?" Spurgte hun og så spørgende på ham. Hun kiggede på hans lillefinger. "Var det deres forlovelses ring?" Hun smilede roligt til ham.

"Nogle ting spørger man om, andre blander man sig helt udenom." Sagde han med en monoton stemme, da hun spurgte ind til ringen.
Det havde aldrig været hans forældres. Den var smedet, specielt til den faldne engel. Den engel der havde forladt ham, udelukkende på grund af hans forældres indblanding. Han skar tænder.
"Den var til en speciel pige." Svarede han, velvidende at det ikke var nok for hende.

Helt ærligt, det var urimeligt det der! Han måtte gerne spørge hende om ting, men hun måtte ikke spørge ham! Hun sukkede svagt og kørte igen sine fingre igennem håret, men undgik omhyggeligt den hvide fjer. "Du spørger selv omkring mig, er det ikke fair at jeg selv spørger omkring dig?" Sagde hun roligt og kiggede på ham.
"Hvilken pige?" Hun så blidt, spørgende på ham.

//kreasvigt... D:

Han rystede på hovedet.
"At forklare hvem hun var, kræver hele min livshistorie. Tro mig, Bambi, det orker du ikke." Han så lidt ned i bordet. Han kunne ikke lide at tale om christiana. Ikke længere. Der var dengang, hvor han kunne skrive lange romaner om hende, men nu... Han havde opgivet. Han havde åbenbart stadig hjertesorger.