I have change so much since you saw me, and I never realized that you are just like me.. {Angela}

Han himlede med øjnene.
"Ja, det skal jeg nok," sagde han drillende og fortsatte med at trække mændene hen ad jorden. Kort kiggede han ud af døren. Der var ingen andre væsner til stede. Han nikkede tilfredst, fortsatte med at trække mændene hen ad jorden. Endelig kom de til en container. Han åbnede låget, smed begge mændene op i den og ventede på at angie smed sin mand i. Derefter lukkede han låget og åndede ud. "Må jeg blive hos dig i nat angie? Jeg lover at jeg nok skal sove på gulvet og opføre lig pænt," spurgte han hende med et drilsk smil.

Angela lignede en som tænkte sig grundigt om.
"Nu skal du ikke holde noget du ikke kan love Brunøje." Svarede hun drilsk og hævede lidt på det ene øjenbryn. Herefter smed hun det sidste lig i containeren.
"Men jo det må du gerne. Hvis du sikker på du altså tør?" Svarede hun drillende igen.

Love noget han ikke kunne holde? Spørgende satte han hovedet på skrå. Han kunne da sagtens opføre sig ordentligt? Med et kækt smil på læben startede han med at gå tilbage til hendes hus.
"Ja, jeg tør godt, du skræmmer mig ikke lille angie," sagde han drilsk og satte pludselig i løb. Såret sved, men han fortsatte med at løbe og bare nyde vinden ramme hans ansigt! Da de var tilbage til huset, stoppede han op og var næsten ved at glide i blodet. Han grinte kærligt og kiggede derefter rundt efter angie.,

Angela så han pludselig løb, måske havde hun ikke lyst til at dræbe ham men hun var farlig! Og ikke engang hans lille baby ansigt skulle ødelægge det for hende! Angela løb op foran ham, bare en anden vej. Så da han kom ind af døren stod hun lige foran næsen på ham, med et selvsikkert smil. Angela kiggede på blodet rundt omkring og glasskårene.
"Vi nok nød til at låse os inde i soveværelset. Hvis vi skulle risikere flere som tænker, at det er sådan et fint hus." Sagde hun så og trak ham nærmest med ind på soveværelset og låste døren. Hun gik hen til hendes skab igen og kiggede efter noget hun kunne sove i. Hun tog en top frem og smed den på sengen. Derefter klædte hun sig selv af som om Noa slet ikke var til stede overhovedet. Hun tog toppen på, og fjernede så sin bh. For hvem ville dog sove med den på? Hun lagde sit blodbelagte tøj i en bunke for sig og kiggede så over på Noa.
"Jeg har deværre ikke noget 'mande' tøj."

Det overraskede ham at finde hende lige for næsen af ham! En hver anden vil være hopper forskrækket tilbage, han blev dog bare stående og så på hende med et selvsikkert smil. Til det næste hun sagde, kunne han ikke engang nå at få et ord indført før hun trak ham ind på soveværelset og låste døren. Mange drenge ville sikkert elske at være inde i samme soveværelse som Angela, Noa derimod blev bare en smule nervøs og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Specielt da hun trak tøjet af, mærkede han for første gang i lang tid, en rødmen bredde sig på hans kinder! Han var fristet til at kigge hen på hende, men lod være og gav sig i stedet til at tage sine egne bukser af. Med et kækt smil kiggede han hen på hende, skubbede alt det nervøse væk. "Det går nok, jeg plejer også bare at sove i undertøj," han rakte kort tunge af hende, for derefter at lade bukserne falde helt ned på gulvet. Langsomt lagde han sig ned på gulvet, vendte siden til hende og sukkede behagelig. Han havde jo lovet at holde sig på gulvet..

Angela rystede på hovedet af ham.
"Godt nok er du halv hund, men du behøver altså ikke ligge på gulvet?" Sagde hun til ham og lod sig falde ned i sengen, og vendte sig om på siden så hun kiggede ned på ham. Angela kunne ikke lade hver med at grine lidt af ham. "Op med sig." Hvis han kendte hende ret, så var det endten ham som rejste sig og lagde sig ellers så trak hun ham op med styrke.

Han var aldeles ikke en hund! Det var jo bare noget han havde lovet, og han holdt altid hvad han lovede! Men, hvis hun alligevel ønskede at ligge side om side med ham, så han ikke noget galt i at bryde sit løfte. Desuden, blev han liggende, så vidste han udmærket godt at hun ville trække ham op med sin styrke. Han smilte til hende, rejste sig og forsigtigt lagde han sig ved siden af hende. Ansigtet var vendt imod hendes. Det mærkelige af det hele var at han kunne mærke hvordan hans hjerte halede i brystet på ham.. Svagt formede han læberne til at hviske godnat..
"Godnat," hviskede han blidt til hende, kiggede hende kort dybt i øjnene, inden han lukkede sine egne i og prøvede at ignorer følelsen om at hun lå ved siden af ham..

Angela kiggede over på ham imens han havde lukket øjnene. Hun skubbede følelserne til siden fordi hun vidste i sidste ende så endte de altid med at sårer hende, og hvor mange gange skulle såres før det var nok? Før man opgav håbet for alt lykke? Angela havde ikke opgivt endnu, men hun havde også svært ved at lade hver med at skubbe folk væk fra hende i sidste ende, fordi hun ikke ville såres igen.. Angela vendte sig om på ryggen og kiggede op i loftet, hun tog en dyb indånding og pustede forsigtigt ud.
"godnat Noa" hviskede hun stille igen.

Egentlig kunne han ikke sove. Der kørte en masse tanker igennem ham. Dog åbnede han ikke øjnene. Angela skulle have lov til at sove. Efter lidt tid åbnede han dem dog svagt og betragtede hende. Ikke fordi han ville virke uhyggelig. Hun var virkelig smuk. Det kunne han ikke lægge skjul på.. Svagt lukkede han øjnene i igen.. Sådan fortsatte det i fem minutter, indtil han ikke kunne klare det mere og satte sig op i sengen. Han kiggede ud af vi duer, betragtede stjernehimmelen med beundring.. Forsigtigt steg han ud af sengen, satte sig i vindueskarmen og fortsatte bare med at stirre på stjernerne.. Uden han forstod hvorfor, gav han sig til at nynne en fængende lille melodi..

Angela lod som om hun ikke havde lagt mærke til at han havde åbnet øjnene. Først da han satte sig op og kiggede ud af vinduet, kiggede hun over imod ham.
"hvad så?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå. Angela kiggede på ham med et forsigtigt smil.

Han kiggede hen på hende med et svagt smil.
"Ikke noget særligt, jeg kan bare ikke sove, læg du dig bare til at sove igen," hviskede han forsigtigt til hende, hvor han derefter kiggede ud af vinduet endnu engang. "Har du nogensinde tænkt på hvorfor vi eksisterer.. Du ved.. Blandingerne.. Hvorfor kunne vi ikke bare være almindelig som andre? Tror du at vi har gjort noget specielt, siden at vi blev blandinger?" Han kiggede hen på hende med et svagt smil. Øjnene lyste svagt i månens stråler. "Ja okay, jeg kludre, beklager,"

"Jeg har aldrig kunne se det positive i den jeg er, jeg ville meget hellere være den datter mine forældre drømte om at få. I stedet for at være det sorte får." svarede hun og så stille. "Jeg kan heller ikke sove. Så det gør ikke noget du ikke kan" tilføjede hun så stile. Angela så på ham igen.
"nogle er vel specielle, men jeg er ikke. Det var en fejl jeg overhovedet blev født, så."

Forsigtigt lod han sig falde ned af vindueskarmen igen. Han satte sig i sengen ved siden af hende. Hans øjne var rettet dybt ind i hendes. "Du er noget specielt Angie og måske er du et uheld, men du er nok et af de dejligste uheld jeg nogensinde har mødt," Han tillod sig at lade sine ene hånd stryge ned af hendes arm. Henover den dejlige bløde hud. "Jeg er sikker på at du er noget specielt, der findes jo ingen som dig! Du skal være stolt over at være den du er!" Lidt efter lidt, lod han sig lægge ned i sengen igen, stadig imens han så hende dybt i øjnene.. "Det må du aldrig glemme,"

Angela kiggede ham stadigvæk i øjnene, de mørkebrune øjne.. Som fik hendes hjerte til at banke hurtigere end normalt, godt han ikke kendte hendes normale hjerte rytme. Angela havde lært at leve som blanding, hvorfor ellers skulle hun ellers have valgt at leve i så mange år. Hvis hun ikke kunne lide den som hun var?
"Jeg tror ikke på at jeg er noget specielt, men jeg er glad nok for den jeg er. Hvis jeg ikke var, så havde jeg nok slået mig selv ihjel for MANGE år siden." Svarede hun lidt komisk, men stadigvæk mente hun hvad hun udtalte sig omkring. Angela så på Noa, "Man lærer at leve med det, hvis man finder den bølge som gør man kan holde balancen igennem livet."

Han nikkede til det hun sagde. Det kunne der vel være noget om! Hvis hun ikke havde brudt om sig selv, havde hun nok ikke ville leve i så lang tid. Han smilte svagt ved tanken omkring det. Angie var egentlig en gammel dame. Dog så hun godt ud af sin alder.
"Det kan der være noget om du gamle," hviskede han drilsk, godt gemt væk under den varme og bløde Dyne, der duftede så dejligt af roser. Han smilte til det med bølgen.. Skulle han være ærlig, så kunne han ikke være mere enig. "Helt enig,"
Forsigtigt rykkede han tættere på hende.. Kiggede kort på hendes læber og derefter hendes øjne. "Undskyld, men jeg kan ikke lade være," lige efter de ord, satte han sine læber på hendes og kyssede hende blidt, hvor han derefter trak væk og smilte undskyldende til hende.

Angela kiggede blot på ham da han rykkede tættere på hende, hun forstod først ikke hvad han mente. Ikke før han satte sine læber på hendes, hun nåede dog ikke at gøre meget før han havde trukket sig væk igen. Som om han troede han slippede så let! Angela hævede på et bryn.
"Tror du ærlig talt du slipper så let uden om?" Spurgte hun truende og rykkede sig en tak truende tættere på ham. Men så kyssede hun ham.

Han havde regnet med at hun ville være forbløffet, stå med åben mund og bare kigge på ham. Eller så havde han forventet at hun ville komme med en drilsk bemærkning. Aldrig havde han troet at hun ville snakke truende til ham, for derefter at rykke tættere på ham og lade deres læber mødes endnu engang. Det blik han havde haft i sine øjne da hun talte truende, måttd have set sjovt ud for angela. han havde sikkert lignet et bytte der var blevet opdaget af rovdyret..
Han slap åbenbart ikke let uden om og indtil videre havde han ikke noget imod det! Kysset blev med det samme gengældt. En af hænderne sneg sig op i det blonde hår.. Hendes læber føltes som silke.. Det var til at blive afhængig af! Han lukkede øjnene i og fortsatte bare med at kysse hende..
"Ja, jeg troede at jeg slap så let," hviskede han drillende imod hendes læber.