Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
Top posting users this month
Fenrer
 
Kira
 
Jazmin
 
Vetis
 
Cody
 
Claan
 
Lori
 
Kace
 
Drommon
 
Gautham
 

Statistics
Der er i alt 237 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Isabell

Vores brugere har i alt skrevet 151466 indlæg in 7804 subjects

Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 6 nov - 20:16

P: En grå skjorte med knapper ned af maven, dækket til af en sort læderjakke og på benene bære han ikke mere end et par blågrå cowboybukser.
O: Der er ingen væsner i syne, i skyggerne hersker det man ikke kan se og det eneste lys der er til at finde, er de skinnende stjerner på nattehimmelen.
V: Stjerneklart og en smule koldt.
T: Aften, ved at nærme sig nat.


Det var tid til at tjene penge. Manden der havde sendt ham af sted efter dette skyggevæsen, havde nok været det mest underlige han nogensinde havde set. Langs hans krummede ryg, hang der en lang fletning og dinglede frem og tilbage, hvilket fik de små bjælder i den til at ringe. Uden River havde spurgt om hvorfor der var bjælder snoet ind i det lange hår, svarede han på det som havde han læst hans tanker. Bjælderne var et tegn på respekt. Jo flere bjælder der var, jo flere kampe havde man vundet og fået respekt. Det fik River til at tænke på hvor mange sejre manden mon havde haft, siden hans fletning var dækket til af bjælder, så det var svært at se de brune lokker.
I den klare stjernenat, lænede han sig op af den kolde sten mur, lod dets kulde gå igennem ham, som når man satte sig ned i et varmt boblebad og lod vandet gå igennem ens krop. Svagt lukkede han øjnene i, huskede på de ord og informationer manden havde givet ham om skyggevæsnet. Det var en kvinde, unge af udseende, med brune lokker og et koldt sind. Det var i hvert fald de informationer manden havde givet. Han fortalte også at han ville give River en sæk mønter hvis han dræbte dette skyggevæsen for ham og bragte ham hovedet. Det var fint nok for River. Han ville bare tjene pengene. I søgen efter skyggevæsnet, var han gået til gyderne, i håb om at finde hende der. Som tiden gik, blev han dog mere og mere utålmodig. Der var ingen at se i nærheden overhovedet. Ikke engang de ækle rotter listede rundt hen ad jorden. En anelse utålmodig, slog han baghovedet ind i muren og ignorerede den smerte der langsomt bredte sig i hans kranium fra slaget. Han huskede præcis mandens beskrivelser af pigen, han ville kunne genkende hende med det samme, spørgsmålet var bare: Hvor var hun henne?
En rotte besluttede sig endelig for at dukke op. Den pilede hen ad den kolde jord, efterlod små fodspor i mudderet og stoppede ikke op, for at tjekke til River af nysgerrighed. River himlede med øjnene. Tiden gik langsommere end en skildpadde gjorde! Svagt drejede han hovedet og ventede på at nogen skulle komme gående igennem gyden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 6 nov - 22:11

Evelynn stoppede bolden, som kom trillende hen imod hende, med foden, hvorefter hun satte sig ned på hug, samlede den op og lod den rulle frem og tilbage i sin håndflade. Den var ikke større end en tennisbold.
Drengen, som nu stod foran hende, rømmede sig, og hun så op. "Du ser ikke alt for godt ud," konstaterede hun. Han så forvirret på hende, kløede sin næse og rakte sin hånd frem.
"Ser du, jeg kan se ind i fremtiden," sagde Evelynn og ignorerede drengens forsøg på at få sin bold igen, "og jeg kan se, at du desværre snart bliver ramt af en yderst farlig sygdom."
Drengen snøftede en gang, og holdt stadig sin hånd fremstrakt mod hende. "Må jeg ikke godt få min bold."
Evelynn blev ved med at ignorere ham, og talte bare videre. Hun fortalte ham, at som tiden gik ville han få det værre, en dag ville han få hovedpine, hans hjerne ville syde og hans hoved eksplodere. Drengen snøftede igen. "Jeg er ikke syg," sagde han tydeligvis irriteret. Han begyndte at snøfte voldsomt, hvilket ledte til et hosteanfald.
"Sikker?" lød det fra Evelynn, som drejede hovedet en smule, hvorefter blod begyndte at strømme ud ad drengens næse. Hun rejste sig op, og lod bolden falde mod jorden. "Du bør nok opsøge en læge." Hun kastede et sidste blik på drengens fortvivlede blik, før hun gik med et smil om sine læber.
Hun var ingen spåkone, og det der skete havde ikke været tilfældigt. Evelynn elskede at fucke med folks hjerner, i sær små drenges, fordi de burde vide bedre, og fordi hun ikke kunne fordrage børn.
Hun fortsatte ned ad gaden, mens en 'klik klak' lyd fulgte hendes høje hæle. Hun var iført et par sorte jeans, og en hvid, løs top med ordene: I Couldn't Care Less; Hendes absolut ynglingstop. På fødderne bar hun et par sorte støvler, som gik til anklerne.
Hun bed ikke mærke til den kolde luft, som smøg sig op ad hendes bare arme, ej heller brugte hun tid på at studere den smukke nattehimmel. Hun fortsatte med at gå, fordi det var det eneste der kunne drive hende frem til noget nyt at lave. Hun kom til en gyde. Der var mørkt, men hun kunne stadigvæk godt se frem for sig.
En rotte, som pilede hen over jorden, fangede Evelynns opmærksomhed. Den stoppede brat med at løbe, og begyndte straks at pive øreskærende. Evelynn formede ordene 'dø' med sine læber og stilheden bredte sig igen i gyden. En kort, næsten lydlød latter sprang frem fra Evelynns læber og hun så op.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tors 7 nov - 17:08

Endelig kom der nogen. Fodtrinene der skøjtede hen ad jorden gjorde tegn på at det var en kvinde der var ved at nærme sig, en ung kvinde, hvis duft mindede ham om mørke og den snævre lugt af støv, en duft han befandt som skygge og mørke. Et tilfredst smil spredte sig hen over de smalle og sandfarvede læber. Denne pige var helt sikkert hans 'bytte'. Han var ikke helt sikker på hvordan man skulle dræbe et skyggevæsen, men en dolk i hjertet dræbte vel alle og en hver, så hvorfor skulle det gøre nogen forskel på hende? Lydløst listede han hen imod hende. En dolk gled ud af hans ærme og landede perfekt i hans håndflade. Med lysten til at dræbe og tjene penge, kom han tættere og tættere på pigen, til han til sidst kom frem for mørket og afslørede svagt sin skikkelse. Hurtigt som et rovdyr, løb han hen imod hende, sagde ikke et ord og afslørede ikke sit angreb. Han lettede fra jorden med et højt spring, roterede dolken i sin hånd og lagde an til at den ville ramme pigen i kraniumet, hvis ikke hun nåede at flytte sig fra det dræbende angreb.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Lør 9 nov - 14:33

Evelynn fangede en bevægelse i kanten af sin synsvidde. Hun rykkede sig og så bare dumt på angrebsmanden. "Seriøst? Efter hovedet?" Hun sukkede. "Og du regnede med, at jeg ikke ville se dig?" Hun rystede opgivende på hovedet,og gik hen mod den fugtige og kolde mur, hvorefter hun lod sine skulderplader dumpe mod den, og lagde så atmene over kors. "Og hvad kan jeg så gøre for dig? Eller skal jeg spørge om, hvad jeg har gjort?"
Hendes blik blev fanget af den satdige livsløse rotte, som hun for lidt siden havde nydt at lide. Igen sukkede hun. Hun måtte endnu engang minde sig selv om, hvorfor det lige var, at alle hadede hende, men at gå så langt til at prøve at slå hende ihjel, var virkelig ikke noget hun havde regnet med, specielt ikke på en så latterlig måde. Han havde tydeligvis ikke forstand på skyggevæsner og deres svagheder.
Hun gik et skridt frem mod ham. "Hvad med vi begge sætter os ned, finder en kop te og snakker om den store fejltagelse du lige har begået?" sagde hun hånligt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tirs 12 nov - 19:27

Hun kunne håne ham, genere ham og alt det hun ville, så længe hun ville, det rørte ham ikke og i alt den tid hun brugte kræfter på at bruge fornemmelser der ikke virkede, så han bare på hende med en maske bygget op af jern og stål. Var det overhovedet tiden værd at forklare hende hvorfor han var efter hende? Han var egentlig ikke sikker på hvorfor manden ville have hende død. Han tog blot imod jobbet og pengene. Om det var personligt eller familie ragede ham ikke spor. Dolkens blad glinsede svagt i mørket, når han drejede den rundt i sin håndflade. Han tog ikke øjnene fra hende, adskilte ikke læberne for at svare hende. I stedet gik han direkte hen imod hende igen, for at gøre et angreb nr. 2. Lige da han troede at han var klar til at angribe, ramte en pil ham i siden og fik hans ben til at falde sammen under ham.. Han undslap et enkelt jamren, før han med et bid i sin underlæbe, trak pilen ud og lagde en hånd på såret der inden længe ville heale.
"Jeg kom i tanke om noget," sagde en stemme bag ham pludselig. "Jeg kan tage dusøren på vampyren, også selv dræbe pigen," Manden var intet ringere end 2 meter høj, et bjerg af muskler og tydelig blodåre, samt et brunt, snasket skæg der gik ned til kravebenene. Han kiggede hen imod Everlyn. Et lumsk smil blomstrede sig. "Du skal dø min lille snut,". Med sin tunge krop gik han hen imod hende, men nåede ikke langt, før hans ansigt var klasket ned i den kolde jord. River kom på benene. Han brød sig ikke om at blive snydt på den måde. Det varede ikke langtid for manden at komme på benene. Med et dræbende blik i sine øjne, kørte han sin håndryg under munden og spyttede derefter ud til siden. En ordentligt spytklat.. Han så hen på Everlyn igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 13 nov - 19:59

Hvis Evelynns angrebsmand ikke selv var blevet angrebet, ville hun nok ikke have nået at reagere, før der sad en kniv i brystet på hende, men det kunne hun nu takke kæmpen for, at der ikke gjorde. Dog var Evelynn forvirret. Hvorfor var det nu lige, de var ude på at slå hende ihjel?
"Calm down boys. Jeg er skam mere værd levende end død," sagde hun og gik lidt længere ind i gyden. Væk fra dem begge. Hun vidste godt, at hun var hadet, men så meget at folk skulle slås om, hvem der skulle dræbe hende, ja så havde hun set det med. Det var nu ikke det hun havde regnet med, da hun gik gennem gaden tidligere på dagen.
Hun sukkede og kørte en hånd gennem hårdet, mens hun så til, da angrebsmanden slog kæmpen i jorden, hvorefter kæmpen bare kom på benene, og gik hen imod hende, som var det aldrig sket.
Evelynn bevægede sig hen mod drengene igen; hen mod udgangen af gyden og rømmede sig lidt. "Nå, det var hyggeligt at møde jer drenge, men jeg må altså videre." Hun gav angrebsmanden et klap på skulderne, og fortsatte med at gå længere væk fra gyden. "Vi snakkes, ik'?" Hun forventede ikke et svar og regnede heller ikke med at se støde på dem igen. Hun valgte bare at sætte tempoet op, og se ned i jorden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Lør 14 dec - 21:15

River kiggede med et løftet øjenbryn på Everlyn igennem hele forløbet. Han måtte give hende ros for at tage det så roligt, trods alt stod der to mænd foran hende, der ønskede at slå hende ihjel. Eller, River ønskede det egentlig ikke mere, eftersom ham der skulle give ham penge for det, nu stod og forsøgte at slå ham ihjel. De penge var blevet til aske.
Manden, der havde bedt River om at dræbe Everlyn, så forvirret efter hende. Han forstod ikke meget af at hun tog det så roligt. Lige i det øjeblik han ville sige noget, sparkede River ham i skridtet. Man kunne høre hvordan lemmet blev knust under slaget. Tilfredst smilte River. Lyden af mandens skrig var som musik! Manden faldt på knæ med et bump. Munden stod på vidt gab og øjnene var klemt sammen af smerte. For at gøre en endelse på lidelserne, rev River ham i håret og trak hårdt tilbage. Blod sprøjtede ud til alle sider da mandens hoved nu blev adskilt fra kroppen.. River smed hovedet fra sig, lod det rådne over i en busk.
"Aldrig forsøg at gøre nar af mig," sagde han koldt til liget. Han vendte nu sin opmærksomhed imod Everlyn, med blod udover sin trøje, som havde han spildt rødt maling udover sig selv. Langsomt startede han med at gå hen imod hende.. Der var intet truende over hans bevægelser, men heller intet betryggende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tirs 17 dec - 18:47

Da lyden af et skrig nåede Evelynns ører kunne hun ikke modstå trangen til at vende sig om for at se, hvad i alverden de to drenge havde gang i. Kæmpen lå sammenkrøbet på jorden, og to sekunder efter havde angrebsmanden revet hans hoved af. Hun væmmedes ikke over den brutale måde at slå ihjel på, men var dog overrasket over angrebsmandens fysiske styrke. Om Evelynn ville dø af at få revet hovedet af, havde hun ingen anelse om, men hun havde heller ikke lyst til at lade det komme an på en prøve, så hun begyndte så langsomt at gå bagud, da angrebsmanden kom hende nærmere.
Hun havde sjældent mødt nogle af sin egen slags og endnu sjældnere set nogle dø, så det hun vidste mest om, var de ting hun ikke kunne dø af. For eksempel det at blive stukket med en kniv. Folk havde skam prøvet at gøre det af med hende, og hun havde også selv prøvet på det engang for mange mange år siden. En kniv var nok det mest harmløse våben.
"Jeg ser du ikke længere har en at skændes med. Så... i'm all yours," sagde hun med et kort grin og trak lidt på smilebåndet. Hun håbede lidt, at han bare stak hende ned, så hun kunne lade som om hun var død, hvorefter han ville smutte igen, og hun kunne leve sit liv videre i fred.
"Så, inden du brækker nakken på mig eller," hun gjorde et kort nik mod den hovedløse kæmpe, "kunne du så være venlig at fortælle mig, hvad jeg helt præcist har gjort?" Endnu en ting hun undrede sig meget over. Ja folk hadede hende, men hun huskede ikke at have set ham her før.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Lør 21 dec - 17:22

River kunne ikke undgå at lave en svagt hånende grimasse over hendes valg af ord. De sorte øjne var kolde som is, da han skabte en øjenkontakt med hende. "Ser du, nu når jeg ikke længere får min løn for at dræbe dig, ser jeg ingen grund til det," Han klikkede en enkelt gang med tungen. "Men, du skal da være så venligt at gøre andre sure en dag, så jeg kan tjene penge på den måde," Han var startet med at gå. Det var på tide at finde en anden mission. De penge skulle tjenes. Hendes spørgsmål havde han egentlig ikke lyst til at svare på, men, han kunne ligeså godt få fred ved at gøre det. Han vendte sig om imod hende. Vinden rodede svagt i de gyldne lokker. "Jeg ved det ikke, spørg dig selv hvad du kunne have gjort, manden der.." Han nikkede ned imod den hovedløse krop. "..Sagde bare at jeg kunne tjene penge hvis jeg dræbte dig, jeg aner da ikke hvorfor han vil have dig dræbt og det interessere mig heller ikke," Efter de ord vendte han ryggen til hende. "Det er dit problem at finde ud af hvorfor han hader dig, nogen folk hader bare en fordi de mangler et liv," Han var startet med at gå igen. Kroppen bevægede sig i selvsikre bevægelse.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Søn 5 jan - 17:22

Det gav jo slet ingen mening. Okay, det kunne godt være at hun havde sagt et eller andet grimt til kæmpen engang, og at hun så ikke kunne huske det nu, det var meget muligt, men det gav stadig ingen mening. Folk behøvede jo ikke tage, det hun sagde, personligt.
Da hun opdagede, at angribsmanden var på vej væk, begyndte hun at følge efter. "Så hvor er du på vej hen?" spurgte hun, da hun kom op på siden af ham. Egentlig var hun ligeglad med ham, men hun brød sig ikke om, at folk lavede en scene, for derefter så bare at forsvinde igen.
"Noget, der undre mig, er, hvorfor du slår ihjel for penge? Altså, det er jo bare penge, og det er jo ikke fordi, de er vildt sværre at få fat på." Evelynn anede faktisk ikke, hvorfor hun snakkede til fyren her. Hun hadede andre, og endnu mere hadede hun at snakke med dem. Hun burde være sur, fordi han havde spildt noget af hendes tid på ingenting, men hun var ikke sur, tvært imod. Denne gang havde hendes nysgerrighed taget over og overvundet hendes had, og selvom hun ellers aldrig nogensinde var nysgerrig, fordi hun plejede at være ligeglad med alt, så var hun det nu. Hun havde altid sagt sig selv, at folk var dumme, men lige nu kunne hun ikke helt bestemme sig for, om hendes angribsmand var dum eller ej.

"Jeg vil sige, det giver mening, at der ingen mening er i, at du slår mig ihjel, nu når du ikke får noget ud af det, men hvorfor ikke gøre det for sjovs skyld? Har du det aldrig sjovt?"
Det lød som om, hun gerne ville slås ihjel, hvilket hun bestemt ikke ville, men hun undrede sig stadig, og ville gerne vide, hvordan tingene hang sammen inde i denne mands hoved. Måske kunne hun blive en smule klogere på folk og deres yderst uintelligente adfær?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Søn 19 jan - 18:38

Hun fulgte efter ham, hvorfor i alverden fulgte hun efter ham? Burde hun ikke at være klog og gå sin vej? For ikke så mange minutter siden havde han forsøgt at slå hende ihjel? Hvem var lige skør nok til at følge efter sådan en person, samt give sig til at stille en masse spørgsmål, der måske kunne give morderen chancen til at slå offeret ihjel, da det ikke lykkedes i første forsøg? Han så ikke på hende imens hun stillede alle de spørgsmål. Hvorfor skulle han? Orkede han egentlig at svare på spørgsmålene. Da hun endelig var færdig med sit sidste spørgsmål, stoppede han op og vendte sig om imod hende. "Hør her, jeg ved ikke hvem du er og jeg er også ligeglad," Han så ind i hendes øjne med sine sorte. "Du kender mig ikke, penge er noget alle har brug for og modsætning til alle andre, finder jeg det nemmere at slå ihjel for at tjene dem," Foran sit ansigt lod han hænderne klappe sammen. "Jeg slår for det meste ikke ihjel for sjovs skyld, der findes andre ting at lave hvis man skal have det sjovt, men bliver du ved med at irritere mig, kan det godt være at jeg ender med at slå dig ihjel," med de ord startede han langsomt med at gå igen. "Hvilken person er så skør at de opsøger en der lige har forsøgt at slå dem ihjel? Du ved måske ik' hvordan man har det sjovt, siden du nærmest beder om at blive slået ihjel?" Han sendte hende en drilsk grimasse. I de sorte øjne strålede hån.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 22 jan - 19:42

"Jeg har ikke haft det sjovt i årevis," sagde Evelynn og trak en grimasse, som skulle fortælle, at det ikke var det helt store. "Jeg var bare nysgerrig, ikke andet, men hvis du ikke gider snakke med mig..."Evelynn tænkte i et par sekunder over mulighederne, "Så er det bare synd."
For første gang i meget lang tid, havde hun rent faktisk lyst til at snakke med andre end sig selv. Hun var ikke helt klar over hvorfor, men måske havde det noget at gøre med, at hendes angribsmand ikke virkede dum, ligesom alle andre i denne verden, og det gjorde ham interessant. Måske var det bare for et stykke tid. Det kunne være, at han i virkeligheden var en snotunge, og så ville interessen for ham i hvert fald hurtigt forsvinde, men det måtte tiden jo vise.
"Jeg er Evelynn, hyggeligt at møde dig," sagde hun og sendte det mest venlige smil hun kunne mens hun rakte hånden frem mod ham. Smilet blev mere til et jeg-er-sejere-end-dig-smil, fordi hun rent ud stank til at være venlig. Hun ignorerede det han sagde, med at han var ligeglad med, hvem hun var, og prøvede at være så høflig som overhovedet muligt, bare for ikke at genere den morderiske vrede frem i ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tors 30 jan - 17:37

Hun var virkelig irriterende? kunne hun ikke bare lade ham være i fred? De sorte øjne voksede sig langsomt til at blive mørkere og mørkere, mere vrede og irriteret en nogensinde før. Ud af sin øjenkrog så han på hende. Det nysgerrige skyggevæsen. "Hør, jeg er ikke i humør til at snakke med dig, find nogen andre at snakke med, jeg er sikker på der er en mand derude eller to, der meget gerne vil snakke med en som dig,".. Det så ikke ud til at hun havde tænkt sig at give op. Skulle det bekymre ham? Ville hun følge ham med helt tilbage til lejligheden? Han sukkede dybt og håbet inderligt at hun ikke ville. Den hånd hun rakte hen imod ham, kiggede han dog blot spørgende, samt hånende på, inden han vendte ryggen til hende og fortsatte med at gå videre. Det latterlige smil kunne hun også beholde for sig selv. "Navnet er River og jeg kan ikke sige i lige måde," Hans stemme var drilsk og kæk. Da de kom til en kro, gjorde han et spørgende blik over sin ene skulder. "Følger du stadig med eller har du fortrudt?" Han smilte drilsk.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 19 feb - 0:13

Evelynn lo. "Ha, jeg er ikke interesseret i mandlig opmærksomhed. Jeg er interesseret i dig. Du er en besynderlig lille dreng, og jeg kan ikke gennemskue dig." Sandt. Hun fattede stadig ikke hans ambitioner, og hvad han troede meningen med livet var. De fleste troede vel nok det var livsglæde og kærlighed, men det virkede ikke til, at det var det ham her troede.
Hun smilede blot, da hun lod sin hånd falde ned igen, som havde hun alligevel ikke lyst til at trykke hans hånd. Hun prøvede jo i virkeligheden bare på at være venlig, men hvorfor prøve på det, når han ikke engang var det. Så kunne det jo også være lige meget, og hun kunne være sig selv.
De kom til en kro. Udfordrede han hende lige til at smutte ind på kroen? "Ha! Hvor stor en bangebuks tror du lige, jeg er? Jeg er ikke en tøs." Derefter sendte hun ham et stort smil og fulgte efter ham ind på kroen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Fre 1 aug - 0:54

// hey becie! Undskyld jeg ikke har svaret dette emne i evigheder, ville høre om du stadig vil have svar eller om det er ligemeget :3 mvh. River!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tirs 19 aug - 9:35

//Du er tilgivet, River Very Happy
Jo, jeg har ikke noget imod at det fortsætter. Jeg har selv været meget off-on på det seneste, men er så småt begyndt at starte op igen Wink //

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tirs 19 aug - 20:04

// Awh, føler mig beæret over at være tilgivet x3 Very Happy
Super duper, giver dig lige et svar så. Så vores to stædige karakter kan fortsætte deres samtale xD

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tirs 19 aug - 20:18

Tøsen der fulgte efter ham var mærkelig på så mange måder, at han ikke var i stand til, at kunne tælle dem alle sammen. Det ville tage alt for lang tid. Hvem pokker fik lige lysten til, at følge med en, som rent faktisk havde haft i tankerne om at dræbe dem? Det gav jo ingen mening. Havde manden ikke kommet og afbrudt dem, så ville han stadig forsøge, at dræbe hende til det til sidst var lykkedes. Det var hans job. Det galte penge. Og tidsfordriv.
Han sendte hende bare et kækt smil. Hvem hun end var, så kunne det være, at hun gik hen og blev interessant at snakke med. Man kunne jo aldrig vide.
"Siger tøsen der følger efter en der forsøgte at dræbe hende," Han lukkede krodøren bag dem og så fra hende, til krostuen, hvor forskellige væsner sad og nød en øl. På hvert bord stod der stearinlys og oplyste atmosfæren omkring bordene. Han gik med sine lette og loggende vampyr bevægelser hen til et bord, hvor han satte sig ned og åndet lettet ud. Med et skævt smil på læben, så han sig omkring og viftede efter tjeneren, der kom luntende hen imod ham. "Whisky, jeg ved ikke hvad tøsen der vil have," Han nikkede hen imod Evelynn. De smalle læber sendte hende et kækt smil. "Hun må heller få noget stærkt. Hun har været ude for noget traumatiserende i aften," Han gjorde store øjne. Det drilske smil forlod aldrig hans læber.
Tjeneren så bare forvirret fra River til Evelynn.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Fre 29 aug - 14:59

Evelynn rullede med øjnene. ”Meget traumatiserende, ja. Jeg tror aldrig min blødende sjæl vil hele.” Man var ikke i tvivl om den sarkasme som hun tydeligt fremviste i sine ord. Hun smækkede fødderne op på bordet og slængede sig tilbage i stolen. ”Ja, hvad mon tøsen her skal have?” sagde hun og lod blikket falde på tjenerens frisure, som var sat med en meget lige midterskilning og strøget ud til siderne. Han havde sikkert sat det med øl. Evelynn havde hørt, at klamme mænd satte sin frisure med øl, så det kunne holde, og ham her var sikkert klam. Hans frisure var i hvert fald klam.
”Noget stærkt?” Hendes blik fangede nu tjenerens forvirrende små øjne, og hun flyttede sine ben ned til jorden igen. Hendes fingre spillede hen over ilden fra stearinlyset. ”Nej, jeg skal ikke have noget at drikke,” sagde hun og lod pege- og tommelfinger lukke sig om vægen og slukkede ilden som en dramatisk effekt. Hun lo. "Jo, giv mig en flaske rom. Min kammerat her betaler.” Så viftede hun tjeneren væk, så på River og efterabede hans drilske smil.


//Aarg! Så snakker man om at man nu er på underworld, og så er man der ikke i 10 dage, haha Very Happy Nå, men jeg fik da svaret. Sorry ^^ //


Sidst rettet af Becie Ons 17 sep - 11:03, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Man 15 sep - 20:54

// Det er i orden Smile

Stakkels tjener, at blive udsat for både ham og Everlynn, var nok ikke det han ønskede mest. Havde River ikke været fløjtende ligeglad, ville han nok have forsvaret den stakkels tjener. Eller, ikke. Det ragede ham en disse og det, at tøsen her var så besværgelig overfor ham, gjorde det vel bare bedre. Han betalte... Fint med ham, han manglede ikke ligefrem penge så. Det gik nok.
Han bed sig selv i underlæben, grinte svagt og så derefter ned i jorden, for at skjule det lille smilende grin han havde fremvist. Da drikkevarene endelige kom, tog han imod sin whisky og slukkede med det samme sin tørst, ved at lade den dejlige væske sive ind imellem sine læber. Ud af sin øjenkrog holdt han øje med sin kønne nye 'veninde'.
Han stillede drinken fra sig igen og sendte hende et drilsk smil. De mørke øjne flammede op i kroens belysning. "Så.. Everlynn, ik sandt?" Han lænede sig en smule over bordet. "Hvad mon en tøs som dig kunne have gjort, siden så stor en mand var efter dig.. eller rettere sagt sendte mig efter dig," De skulle vel have et eller andet at snakke om. Hvorfor ikke snakke om det der bragte dem sammen. Det undrede ham nu stadig, at hun var fuldt efter ham, specielt når han havde forsøgt, at dræbe hende. Hun var noget for sig selv, kunne man vel sige..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 17 sep - 11:01

"Joo, det skal nok passe, River," svarede hun med blikket på den flaske Rom, hun lige havde fået stukket i hånden. "Vidste du godt, at Rom smager fantastisk godt til kirsebær?" Hun holdt stadig blikket mod flasken, mens hun drejede den rundt i hånden. Det så ud til, at hun havde valgt at ignorere hans spørgsmål. "Det er bare en skam at vi ikke har... Tjener!" Hun så op, og tjeneren var med det samme på vej hen mod hende.
"Måske skulle i prøve at udvise lidt kundeservice her på stedet. Som for eksempel at sætte en skål kirsebær på bordende."
"Kirsebær?" Tjeneren så forbavset på hende.
"Ja, Kirsebær. Det ville i hvert fald give jer lidt bedre omtale, og det vil du vel gerne have, ikke?" Evelynn talte til ham, som man gjorde, når man snakkede til et lille barn.
"Jeg kan vel tage det op med de andre her i..."
"Nu."
"Nu?"
"Sig mig er du døv? En. Skål. Kirsebær. Nu!"
Tjeneren nikkede forvirret og vendte sig om for at vende tilbage til køkkenet, men Evelynn stoppede ham. "Måske kunne du også lige tænde stearinlyset igen?"
Som tjeneren var hastigt på vej væk, valgte Evelynn at pirre ham endnu mere "Måske skulle du også tage en klud med?" råbte hun efter ham og hældte et sjat Rom ud på gulvet.
Efter tjeneren var forsvundet helt ud i køkkenet, sad Evelynn tilbage med et triumferende smil. "Nogle folk er bare så fantastisk dumme." Hun tog en tår af flasken og blev enig med sig selv, at Rom var ingenting uden kirsebær.
"Og jeg tror ikke, du har brug for, at jeg svare på dit spørgsmål."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Tirs 16 dec - 17:12

Hun kunne pirre tjeneren så meget hun ville. I Rivers øjne var det ikke underholdende, ej heller begyndte han at få medlidenhed med tjeneren, da det kunne gå den omvandrende slave meget værre. Når man levede i en verden som denne, var mobning langt fra det værste du kunne komme ud fra og havde man levet længe nok, så var man udmærket klar over det.
Noget inde i River irriterede ham en smule, en tanke om denne Everlynn som sad foran ham. Hvad havde gjort hende så kold og modbydelige i tyggetøjet? Til hans eget forsvar var hans undskylning, at han blev forvist og foragtet af sin egen familie, hvilket havde gjort ham til den kolde skid han nu var i dag.
Han himlede svagt med øjnene over hende, hvor han derefter drejede hovedet hen imod tjeneren, der så ydmygt kom luntende tilbage med en skål kirsebær, for ikke at tale om kluden. Med hadet strålende i sine øjne, fjernede han romen fra gulvet med den våde karklud og forsvandt snart ud af syne igen.
River tog en slurk af sin whisky, imens de sorte øjne holdt øje med tjeneren, lige til at han ikke kunne se ham længere. "Du nyder at pinne folk, ikke sandt?" De sorte øjne lå nu på Everlynn. "Magt? Du er sikkert en af dem der elsker magt," Han klukkede lavt for sig selv, for derefter at køre en hånd igennem sine mange gyldenbrune lokker. "Er du blevet født en kold skiderik eller det noget du er blevet hen af vejen?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Lør 20 dec - 17:47

"Eej, hvor fint," udbrød Evelynn og klappede tjeneren på hovedet. "Og så skal man endda selv sidde og sortere stenene fra." Hun viftede tjeneren væk, før han kunne nå at tage skålen med kirsebær igen. Hvis han havde fjernet stenene havde hun i stedet bare brokket sig over, at han havde gramset for meget på bærene. Hun tog et i munden og et smil bredtes på sine læber, før hun lagde sten og stilk på en serviet.
Evelynn rystede på hovedet og tog en tår af sin rom. "Hvad i alverden skulle jeg med magt? Det more mig at pine folk, ja, men de er simpelthen for dumme til at jeg ville have noget med dem at gøre i længere løb." Evelynn måtte da indrømme, at det ville være sjovt at have en slave, men mon de forstår, at de ikke skal rende i røven på en firetyve-syv? Og når man så endelig har brug for dem, skal man jo til at lede efter dem. Hun sukkede. "Jeg egner mig slet ikke til at have magt. Jeg vil egentlig helst bare leve i fred."
Hun sendte River et smil og trak på skuldrene. "Jeg var engang det sødeste væsen i hele verdens eksistens. Men jeg var samtidig også dum som en sten." Hun lænede sig ind over bordet og snuppede endnu et kirsebær. "Jeg ønskede ikke at være skyld i, at nogen skulle komme til skade, men det kunne jo ikke forhindres. Jeg mødte et helt fantastisk væsen, som lovede mig, at fjerne alle mine pinsler, og det gjorde det. Jeg blev født på ny, og jeg blev så meget klogere. Så det ville vel ikke være en løgn at svare ja, til dit spørgsmål."
Hun lænede sig endnu en gang tilbage i stolen og satte flasken med rom for læberne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Ons 21 jan - 22:28

Han lyttede til hvert et ord dette skyggevæsen havde, at fortælle ham om sig selv og hvorfor, anede han egentlig ikke, måske fordi han ikke havde andet at lave, måske fordi han fandt hende interessant? Enden var hun interessant i hans øjne eller også var hun skingrene skør, for at følge efter ham, da han intet godt havde at byde hende, men det måtte hun jo selv finde ud af med tiden. Han gjorde et løft, nærmest et vink, med øjnebrynene over det hun sagde og tog en ny tår af sin såkaldte whisky, hvis smag var som himmelen på flaske. Ikke at det var noget nyt.
Det var ikke til, at tro, at hun ligesom ham selv engang havde været det sødeste væsen i verden, men som nu sad her, fuldkommen anderledes og nærmest ligeglad med alt omkring sig. Når det kom til stykket, var River også ret ligeglad med sig selv, forvirrende og nok en smule emo agtigt, men han var ret så ligeglad. Lige nu viste han slet ikke hvad han skulle spørge tøsen her ind til, for hvad ragede det ham, hvem sagde, at hun overhoved ville svare på det? Han stillede sin whisky fra sig, så kort vuderende på hende med sine sorte øjne, før han ligesom hende lænede sig tilbage i stolen, foldede armene på kors over sit bryst. "Så, du har engang været sukkersød huh?" Han klikkede drilsk med tungen. "Utroligt... Hvilke pinsler var det, det fantastiske væsen valgte, at fjerne... hvis man må vide det?" Rivers øjne funklede svagt i stearinlysets skær.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Gæst on Man 31 aug - 21:11

Evelynn nikkede. "Et sukkersødt lille elverbarn." Hun vrængede med ansigtet. Hun tænkte tilbage på dengang hun brugte hver dag med en øl i hånden, selvom hun på det tidspunkt ikke kunne fordrage øl. Dengang hendes tårekanaler var blevet tømt og hendes ansigt ikke længere udtrykte nogle følelser. Nu føltes det slet ikke som om, at disse minder tilhørte Evelynn men en helt anden. Det var så lang tid siden og Evelynn var også en helt anden person dengang.
"Jeg var yderst dum og naiv, og jeg troede på kærligheden. Men vi ved jo alle godt at den ikke vare evigt." Evelynn gav et af kirsebærstenene et smølfespark, så det trillede ned på  
gulvet og satte sig i revnen mellem to træbræder. "Så jeg blev befriet fra at være et lille skvat til at kunne bruge den hjerne, der rent faktisk var mig givet. Jeg lærte at være stærk og ikke at give en fuck for noget." Hun smilede tilfreds og satte igen flasken for læberne.
Hun rettede blikket mod Rivers øjne. "Det skulle ikke undre mig, hvis der stadig kunne være lidt sukkersødhed tilbage i dig. Jeg ved ikke hvorfor. Det virker bare sådan."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Don't take it personal. It's my job. -Becie-

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum