You never escape the past ~Damon~

af Gæst Tors 28 Nov 2013 - 21:58

Påklædning.//

Det var en stille aften, solen var gået ned. Der var lidt små køligt men det var ikke noget som man tænkte ydligere over når man var Bonnie. Hun prøvede ivrrigt at holde livet igang selvom det ikke var det bedste i verden, det eneste der betød noget for hende ja det var hendes overlevelse. Bonnie gik stille igennem byens små gader da en af hendes budbringere dukkede op ved hendes side.
"Damon Barnes er i byen ærede frøken." Sagde hun og Bonnie nikkede blot til sit forsvar. Så for en sikkerheds skyld tog hun et kro værelse, dog var budbringeren ikke kun ansat for Bonnie. Så da hun havde set hvilket værelse Bonnie havde valgt. Så tog hun hen til Damon.
"Ærede herre. Bonnie er i byen, hun er på den lokale kro på værelse 8." Sagde budbringeren til Damon.

Imellem tiden havde Bonnie fundet sig det behageligt med en flaske whisky, som hun havde drukket lidt af. Hun lagde sig kort på sengen og slappede lidt af. Hun hadede at løbe, men det var det eneste rigtige at gøre for at holde sig i live, at løbe uden at kigge tilbage. At bekymre sig om andre var den største svaghed hun kunne have, for det kunne bruges imod hende senere hen.. Hun havde ingen tilbage som betød noget for hende, og det var nok også bedst sådan. Med et tungt suk lod hun hovedet synke stille ned i hovedpuden imens hendes blik borrede sig ind i loftet.

af Gæst Fre 29 Nov 2013 - 16:10

Damon sad nede i den dybe del af sit hjem, hvor kun varmen fra det indre jord varmede stedet op. Han sad på en af sine dyre stole, med et glas med blod i sin ene hånd. Når han hørte den mest irriterende stemme som han længe havde hørt, nok ikke med at stemmen var så irriteret som den var. Så var ordene som kom ud af munden, noget som han ikke ønskede at høre. Han knyttede glasset i sin hånd, som fik det til at gå i stykke og flyve ud til alle sider. Det blev ligefrem helt stille i lokalet, og alle blikke blev vendt mod ham. Han rejste sig bare roligt op og slikkede et par fingre af "jeg har lidt forretning" sagde han og gik mod udgangen, men stoppede kort op "ryd det op mens jeg er væk" sagde han og blev bare svaret med et kor "ja herre" som fik ham til at gå helt ud af lokalet, han fik hurtigt samlet lidt udstyr sammen og tog en af sine lange frakker på. Han havde ikke lyst til at vente til en anden aften i at få fingre i hende, så risikerede han blot at hun ville finde ud af at han var der, og flygte som den kujon som han så hende for. Han skynde sig bare hurtigt til det kro i den fattige del, som han havde fået at vide hvor hun holde til. Han åbnede hurtigt døren, og uden at spørge om vej gik han hurtigt op af trapperne til værelse nummer 8. Det var som om hans krop levede op i det, bare ved tanken om at hans fjende var på den anden side og forhåbentligt også de penge som hun havde stjålet fra ham. Han bankede dog bare helt roligt på døren, i håb om at hun ville åbne den selv end at han behøvede at ødelægge døren og risikere at skulle betale for det.

You never escape the past ~Damon~

You never escape the past ~Damon~

Sv: You never escape the past ~Damon~