Sorry good sir? you said wh... uhh beer \\Sean\\

Gaderne var stille lige nu i de fine kvatere, ikke en eneste lad barne stemme. ikke en enste ting ude af sin plads. det var så planlagt, så genkendeligt, så smukt, og i en orks øjne.. så kedeligt. ja, det ville være en skam at sige Grotók arbjedet for de fine omgivelsers skyld. han havde aldrig syntes godt om små nips ting der vidste hvor rig man var, eller for dyre ting overhoved, og et rigt smukt kvater som dette, var efter hans mening lige til at brække sig over, men det var her han boet ikke detstro mindre, og det gjorede han gladeligt for at tjene sin frue Isabella, som i sin tid havde reddet ham fra livet som slave i en arena, og skulle slå dem han respekterede og elskede til bagepulver, blot for Isabellas mors underholdning. Grotók var godt klar over Isabella kunne være mere ligeglad med ham, end en gulvklud dengang, og hun ku gjorede det for at statuere et eksemple om at hendes mor ikke længere var den som havde organisationens føresæde, men Grotók var skam stadig taknemmelig, og ville med glæde hjælpe Isabella med at få hendes organisation til tops.. som den rent faktisk var. den var måske ikke herre over nogen byer, men penge er magt, og hvis der findes noget som helst beløb der kan friste din sjæl, så kan Dé Minion Organisation anskaffe det. de har aldrig gået op i offciel magt, eller ejedom af større landområder, men når man ejer flere lejesoldater end byers forsvar, og når ens overskud om måndeden end sakrefs, så har man en form for magt, og selvom de aldrig har gået op i at få magt, men kun penge, så er det ligesom en bonus at med pengene kommer magt, Dé Minon har dog altid været på side med sakref og resten af byernes herskere, så de har aldrig haft noget at bruge deres indirekte magt på, for så længe inden land ejere var mod slave handle, så var Dé Minion ligeglad med hvad land ejerene og verdens politik gik ud på, bare de kunne tjene penge. Grotók havde intet problem i at sælge andres liv til slavedom og trældom, han havde ikke meget sympati med nogen andre end dem der var tæt på ham, og de var jo ikke i farezonen, og det ville de ikke komme så længe han arbejdet for Isabella. Grotók havde ikke taget stilling til hvordan Isabella var som person, for han havde kun set hende to gange i alt den tid han har arbjedet for hende, og når han så hende, var det den hendes lille have nisse der talte for hende, hvorfor vidste Grotók ikke, men han gik udfra det var pågrund af hun var for arrogant til at tale med nogen direkte.
Grotók stoppede op og kigegde på et stort springvand i midten af en af krydsning af gaderne, det vrar fint udsmykket med gudesymboler og gamle lengendariske figure, der havde gjordt noget fantastisk i sakrefs øjne, eller bare hvis de havde tjent Doomsville. Grotók vidste han aldrig ville få en afbilleing noget sted, han havde jo ikke valgt det hold hvor man fik den slags.selv ikke Dé Minions grundlægger havde så meget som et billede hængende af sig selv i det store palæ efter sin død, alt bliv jo fjernet hvis den nye ejer ønskede det. Grotók lagde en stor hånd ned på den fine marmor kant, og tog en dyb indånding. han drejet hoved, og så på de mange Terrorville district vagter der gik rundt. sakref gik meget op i sikkerhed her i districtet, hvilket passet Grotók godt, det gjorde det jo ikke sværre at beskyttede Dé Minions eget palæ. solen skinnede ned over gaderne, og orken stod ærebødigt i hans fine silke tøj, som han hadet som pesten, hvilket man også kunne se på ham.

Det rige kvarter. Den del af byen han helst blev væk fra, da rige mennesker var meget mistroiske, bange som de jo var for at få stjålet deres rigdomme.
Men her gik han alligevel, roligt op og ned af gaderne.
Kun klædt i nogle lette bukser og en hvid skjorte, af silke. Bare fødder.
Det mørkebrune hår sad fint, med pandehåret der faldt en anelse ned over panden. De mørke øjne med de grå nuancer, som gled rundt over omgivelserne.
Det gode ved at være her, var der ikke flød lige så meget med affald og de fleste af vejene var belagt med sten.
Dagen var frisk. Dagen havde været en blanding mellem sol og overskyet, så det havde været en behagelig dag med en middeltemperatur. her, denne sene eftermiddag, var det dog mest overskyet.

Hans tanker gled hele tiden om det samme. Han havde nu 7 dage til at ordne noget, finde ud af noget, så han kunne levere det til Camille, som han havde lovet. Noget underholdning mens hun lavede sin del af jobbet.
spørgsmålet var selvfølgelig om hun overhoved kunne betale, men det kunne han tænke over bagefter.
Han havde snakket med nogle kammerater...eller bekendte...Hvad man nu ville kalde dem, om nogle forskellige ting. Bla. udstyr og hvem der ville hjælpe...til en god pris selvfølgelig.
Han stoppede op ved springvandet. Han havde hørt at der gik en ork rundt her et sted, en ork som arbejdede som Isabellas vagtoverhoved og derfor kunne have en masse gode fakta.
Og så rygterne, hvor han håbede de fleste holdte stik.
Og om ikke han også var heldig denne dag, i hvert fald end til videre.
Han så orken gennem vandet, han stod ovre på den modsatte sige, iført silketøj og så ikke særlig tilfreds ud.

Han lod en hånd glide gennem det kølige vand, mens han roligt gik om på den anden side af vandfaldet. Stoppede dog op da han nåede hen mod orken.
"Goddag Grotòk, så mødte jeg dig altså her" det lille, venlige smil der næsten alt lå på hans læber og de rolige øjne som hvilede på orken nu.

Grotòk var i sine egne tanker, eller tanker og tanker.. han var i dagdrømme om de dage han måtte få noget action,
for selvom han hadet at være i arenaen, så elskede han stadig at få et godt gammeltdags slagsmål med en eller anden engang imellem,
men Grotòk var ikke den der provokere folk for at slås, så han havde ikke kommet i sådan en diskution med nogen længe.

Grotòk bliv vågnet op fra hans tanker, da en mand sagde noge til ham, og den to meter høje ork vendte sig mod Sean som svar.
Grotòk havde ikke det fjerneste mod at snakke med folk, og han var måske en brutal ork, men posten som vagtoverhoved hande gjort ham ret social anlagt,
og var sagtens istand til at kunne være helt venlig.. når han ville.

Grotòk nikkede venligt til den fremmede mand, og fandt hurtigt ud af manden ikke var en af de rige røvhuller fra her omkring,
det kunne man se på tøjet, og ikke mindst hans mandlige og solide kropsholdning, og det gjorde Grotòk godt kunne lide ham, for hvem ville snakke med en svagpisser?. nej vel.

Grotòk tog endnu en indånding, og rode lidt rundt i hans taske efter en lille pipe, og lagde noget urt ned i den, og med en
sjov lille lyseblå sten, fik han tændt urten ved at få stenen til at røre det, og lagde så stenen ned i tasken igen, og tog et lille sug på pipen.

Grotòk smilede ikke tilbage, og han så sur ud.. men.. han var ork, de kunne jo ikke se morfar agtige ud sådan lige med det samme.
"Goddag Mr ´Jeg forstyre en anden mands dagligdag med mine latterlige konstateringer´" nu smilete Grotòk og klappede manden på skuldren lidt hårdt,
og forsatte med en mindre fornærmet stemme "Hvilken krustal har du set ind i for at finde mig her da? men ivertfald velkommen óg tillykke. hvad hedder du så?"

latterlige konstateringer? åhh...Denne ork var vist i et lunt humør lige nu. Lige nu. Han valgte at leve med hans svar, han havde jo trods alt et mål at arbejde sig frem til, her skulle nok blive brug for ikke bare hans evner, men også hans erfaring med brug af ordet.
Han mærkede det let hårde klap på sin skulder, men selv dette lod han passere. det var vel orkens måde at...acceptere ham. Han smilte lidt for sig selv. Brød orken sig faktisk om ham?
om hvordan han viste han var her, svarede han ikke på. Men greb i stedet fat i det sidste spørgsmål, stadig venligt smilende.
"Åhh, mine venner kalder mig Ranan" smilte han. Et af de nyeste dæknavne han havde fået fat i, hvorfor så ikke bruge det?
Desuden stod han et sted, med en ork, hvor det ikke ville være så godt hans rigtige navn begyndte at fluerer, han havde flere småfjender mellem de rige og ikke mindst ville vagterne nok gerne fange ham, hvis de viste hvem han enlig var.
Men det kunne jo også være lige meget hvilket navn han gav.

"Faktisk...Har jeg noget jeg gerne vil spørge om. Vide noget mere, nysgerrig som jeg er. Jeg fik at vide du var den helt rigtige at spørge..." han så stadig på orken. lidt indblidt smiger...gad vide hvordan orken tog det?
"...Måske over noget at drikke, hvis De finder det interessant?" tilføjede han roligt.

Nysgerrighed? Hell no, ikke endnu en af dem, kan de ikke bare sætte sig på en skarp pæl og spare mig besværet når jeg bliver træt af deres spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og måske lidt ekstre bare for at være lidt mere irratende. dette var total spild af..... over noget at drikke? nurh, jo, lidt spørgsmål skulle ikke være e problem, man kunne vel ikke bebrejde en mand for at vide noget nyt.

"Noget at drikke? altså nu går jeg ikke meget op i at drikke, men at stille en nysgerrig sjæls lyst til viden er da lige min smag, så joov, hvis du bare viser vej Ranan, hvis jeg må kalde dig det" orken holdt en pause, og grinte af hans egne sidste ord, og forsatte så "Haha, jamen vis da endelig vej Ranan, medmindre du har noget med at drikke? ikke at det er nødvendigt, men når du nu byder"

Orken slukkede sin pipe, og lagde den ned i tasken igen. han kiggede på Sean, og sagde "Hvad er så din historie?"

Han studerede hvert et indtryk han kunne få at orken. Det gjaldt om at holde et overblik, hele tiden helst. Ellers sad man pludselig i saksen.
Han kendte de fleste kroer i alle byerne, overnattede der når han havde brug for det. så han viste der gemte sig en kro lidt op af vejen. Han gjorde tegn til han endelig bare skulle følge efter. Og smilte, igen nok mest for sig selv. Selvfølgelig sagde han ikke nej til lidt at drikke...rygtet havde holdt vand. og han var overbevist om at netop det havde fået orken til at sige ja.
Han havde jo tøvet...end til han havde foreslået lidt at drikke.

"Ranan er fint" nikkede han og trådte ind i kroen. Den samme lugt af sved, mad og andre blandede lugte slog ham i møde, sammen med den let dunkle stemning af et stort rum der kun var oplyst af eller slags stearinlys, over det hele.
"Hvad kunne De så tænke dem?" spurgte han venligt og vente sig om mod orken.

Grotòk kiggede på alle de skumle væsner herinde, og kunne ikke lade være med at fortyde at gå herind, og vidste at kom der noget indenbors, så ville han nok blive lidt fysisk på den dårlige måde med de skygge kneppere. han havde aldrig haft noget tilovers for tyve og mystiske personer. de gjorde ham utryg. og når han bliv utyg og fuld, så at kaste med tunge ting kommer til at lyde som en god ide i hans hoved.

Grotòk trak på skuldrene, og kiggede på Sean der stillte ham et spørgsmål, og svaret så "Stedet her kalder drinken drage tåre. sådan en kunne jeg godt drikke en.. par stykker af lige nu. du bliver betalt tilbage imorgen. bare gå op til bartenderen, jeg finder bord"

Grotòk gik ned af gulvet i kroen, og stirret ondt til de dumme væsner i sorte kutter, hele vejen ned af gulvet, og satte sig så langtvæk fra andre kan kunne i et lille hørjne af kroen.

betalt tilbage? Han smilte af det. Det kunne der ikke blive tale om! åhh han havde skam mere end en grund til at give...
han gik op til krofatter og bestilte en dragetåre og bare noget almindeligt øl til ham selv. Han måtte vel selv drikke lidt med..I starten.
Han betalte og tog drikkevarerne med til bordet, serverede drage tåre for orken og satte sig over for ham. Lod blikket glide ud over rummet et kort øjeblik.
Han smagte kort på den søde øl og gav så orken sin opmærksomhed.
Stadig smilende.

"Det jeg godt kunne tænke mig at spørge om...er den organisation du arbejder for. Jeg har hørt om den, men kan ikke rigtig gøre mig klog på hvad det er for noget...?" Faktisk havde han hørt noget. Lige siden han havde snakket med Camille og hun havde sagt hun ville betale ham for et job, havde han samlet så mange oplysninger som muligt.
Bla. at de arbejdede med slaver og tjente en del penge. Og at stedet skulle være ret godt beskyttet...
Men nu måtte han se hvor mange oplysninger han kunne få.

Grotòk kiggede på drage tåren, og tog den hurtigt op i hånden, han havde godt nok ikke nogen logisk grund til det, men havd nu hvis den forsvandt. det kunne man jo ikke have. bestemt ikke med alle de lang fingere der var lige her. eller. han mente de var lang fingere, men det var ham manden han snakket med ikke. han havde jo givet ham noget at drikke og alt muligt.

Grotòk lyttede til spørgsmålet, og så lidt mistroisk på Sean, men kigede så på drage tåren, og svaret så "Den respentere alt der er galt i vores samfund. bygget på folks grådighed. men det er ikke nogen man skal ligge sig ud med. ellers mellem dig og mig.. havde jeg gjordt det for længe siden. men nej. har set hvor skrubeløse de er, så jeg skal ikke nyde noget. men ville dog give en øl til den som kunne gøre mig arbjedesløs, meeeen forventer ikke det sker lige med det samme"
orken tog en stor slurk af glasset, og forsatte "Dreng. tror du virkeligt det er første gang, nogen vil bestikke mig med drikkevare? Jeg du er den femte på tre måneder, og hoppede på den de første par gange må jeg indrømme, men altså helt ærlig. hvad vil du? hjælpe slaver? dræbe en højtstående i den organisationen? Hvad end det er, så har jeg et godt råd. giv op nu."

Han grinte svagt og rystede på hovedet.
"åh nej...Drikken var ganske rigtig for at få dig i snak, du er vel klar over hvad rygterne siger?
Nææ...Jeg er ikke interesseret i slaver eller andet. Jeg vil være med" han slog ud med den ene arm for at virke overbevisende.
"Se blot så mistroisk på mig som du vil. Men det er jo sjovest at være med der hvor der sker noget, ikk? Og jeg står et sted i mit liv hvor jeg ikke ved hvad jeg skal" han så lidt på orken, hvordan mon han ville reagere på det?

Han lagde hænderne om sin øl, tog lidt efter en tår af den, for så at sidde på samme måde igen. Hans rolige øjne hvilede på orken.
Det lille venlige smil var der stadig, faktisk havde intet forandret sig ved ham. men kunne ikke se om han løj, fortalte sandheden, om han var ivrig, spændt, nysgerrig, dum...måske dumdristig? Intet.
og det var nøjagtig sådan han ville have det.

Grotòk rynkede lidt på næsen. han ville bare være med? nurh, så slap man også for at slå kraniet ind på ham. Grotòk havde fået de andre med hans tale, og de havde sagt deres hensigter, så enten var ham her ikke en komplet idiot eller også sagde han sandheden, og Grotòk var måske god til at se gennem bedrag og svindel, men denne mand kunne han bare ikke regne ud, og måtte derfor vælge at stole på ham.. indtil videre.

Grotòk tog en tår af sin gennemsigtige drink, og satte glasset ned, men havde stadig et stramt greb om glasset i tilfælde af det skulle forsvinde. Grotòk smilede nu rigtigt for første gang og sagde "rygterne er sande nok. alkohol. der findes intet bedre i denne verden. det vil jeg ikke nægte. Men helt dum er jeg heller ikke." Orken holdt en pause, og forsatte "lyder spændeene.. og som om dit liv er død kedeligt. Hm. Dé Minion tager mod nye folk hele tiden, hvorfor ikke bare tage til nogen af deres rekutering steder, og skriv dig op? Hm. nej, du vil sikkert højere op end de andre ikke? hør her. Jeg har måske noget til dig, men du må ikke sige det til nogen.. der har været et sikkerheds brud, og nogen af Dé Minions sikkerheds planer og tidsplaner bliv stjålet. normalt ville man bare ændre alt, men risikere at miste mit job, hvis Isabella høre jeg lod nogen komme ind og tage planerne for hendes villas sikkerhed. jeg er ikke god til at finde folk, og kan jo ikke rigtigt bruge Dé Minions folk til det. hvis du kan finde mig kvinden der stjal planerne, vil du få en meget god plads, og god løn i Dé Minion organisation. jeg ved tyven er kvinde, og kalder sig selv for blod røde, andet ved jeg ikke. hvad siger du? "

Det her udviklede sig ikke helt som han havde planlagt. Men hvad sjov var der også i det? Dette virkede rigtig sjovt...og ret interessant.
Han havde muligheden for at spille dobbelt her...og det kunne gavne på meget. Men nok også være lige så farligt. han måtte træde varsomt.
"Du har ret...hvorfor rekruttere sig som de andre?" smilte han, mens hans hjerne kæmpede for at tænke det hele igennem...bare så han ikke gjorde noget alt for dumt...
"Alle vil jo gerne blive til noget, helst lidt mere end andre...Og jeg beklager allerede nu, men jeg så dig som en smutvej. Det må du tilgive mig" smilte han venligt.
"Men det lyder næsten helt godt. Jeg har brug for en lille tjeneste for ikke bare at komme ind, men også lidt højere op...du har brug for en til at hjælpe dig med de papirer" nikkede han tænksomt.

Det var et plus.
Det ene var han ikke behøvede at blive en del af organisationen, men bare ville tæt nok på til at vide så meget som muligt. Og hvis de lærte at stole lidt på ham, ville han kunne hjælpe sin kunde...
Og hvis han fik fat i de papirer kunne han læse dem før han afleverede dem...
plus og plus. Men plus og plus gav minus.
Hvor var minusset?
jo, hvis det hele gik galt var han en død mand.
"Jeg tror jeg kan hjælpe dig.
Jeg ved ikke hvem denne kvinde er...Men jeg har sans for at finde ud af sådanne ting" han tog en tår af sin øl mens han så på orken.

*smutvej? Hm, ja det kan man vel godt tage mig for at være* tænkte orken, og nikkede bare til alt manden sagde, for selvom han ikke stolet på den fremmede, så var det jo ikke kun et job han mistede, hvis Isabella fik nys om papirene var forsvundet.. nej. så godt kendte han hende. hun lod ikke en gå, så snart man havde kostede hende problemer, man bliv konstant mindet om sin fejl, og pågrund af hendes stedige og dominate personlighed, så ville hun ikke ligefrem stoppe med at sige det. orken prøvede at tænke på noget andet, og sagde bare "Vi har ikke snakket sammen når du går ud af den dør." orken så meget seriøs ud i nogen øjeblikke, men stoppet så, og faldt med panden først ned i bordet, og faldt i søvn, eller var bevidstløs, det var svært at sige, for selvom det var så pluseligt, så snorket han som ind i helvede, som om intet var galt med ham.

En kvinde med langt rødt hår, der var lagt bag ved hendes nakke, og med god grund, for håret gik helt ned til hendes liv. hun havde en sort læderdragt der dækket hele hendes krop, men man kunne ikke se den fordi hun havde en brun monke kutte på, som dækket hende fra top til tå. hun havde hætte nede, så man kunne se hendes smukke og livsfulde ansigt. hun havde et sødt lille smil på hendes læber, og havde en lille halskæde lavet af gulv om halsen, der var formet som en drage. hun kom frem fra mørket, og satte sig stilfuldt og elegant ved siden af orken der stadig ikke var vågen. hun svaret på intet af hvad Sean sagde, hvis han sagde noget, men ligepluseligt, smilede hun til Sean, og sagde "Hej, de må være Sean. jeg har en besked til dem" sagde hun med en sukkersød stemme, og tog en lille sort pose frem, og tog en seddel med en adresse frem i rotten district, og sagde så "Dokumenterne til Dé Minions sikkerhed kan findes på den adresse. der er en mand, som vil give dig en gåde, dit svar er ´begrebet for tiden´. bring dokumentet til den der har hyret dig til at skaffe informationer. og tag imod deres betaling... det var det formelle, nu til noget af en mere.. personlig natur. hvad ved du om en kvinde kaldet Camille?"

at orken faldt i søvn, overraskede ham. Men undrede det ham? Ikke helt så meget. han havde jo fået lidt at drikke og så vidt han viste var den drik ikke en af de svage.
Han lænede sig tilbage i stolen For at overveje hvad han skulle nu, da en kvinde kom over til ham.
det hele virkede underligt...de havde snakket om en kvinde, en kvinde som havde de papirer de havde brug for. Og hun så ud til at vide noget mere...Men hvor langt turde han stole på folk? Dette kunne lige så godt være en fælde! Intet var jo nemt, vorfor skulle dette så være det?
Han så på kvinden i et stykke tid, da hun var færdig med at snakke. MEst for at give hende et indtryk af, at hun ikke skulle tro hun kunne styre det hele.
"Det er meget fint alt sammen..." han havde ikke engang kigget på adressen endnu.
"...Men hvorfor skulle jeg tro det? Hvorfor kunne dette ikke lige så godt være en fælde? for du kender mig jo åbenbart, men hvor fra?" han lænede hen over bordet igen. Stadig så han ikke på adressen, hvilket var med vilje.
"Du ser ud til at have din egen måde an handle på. Jeg finder frem til dokumenterne på en eller anden måde som du siger, og jeg giver dig oplysninger om denne kvinde?" han så længe på kvinden...Hvorfor var hun interesseret i Camille?
ville hun sælge oplysningerne videre, arbejdede hun for Isabella eller...var det noget personligt?
Mange var sikkert interesseret i det her...

Kvinden grinede lidt for sig selv kunne man se, da hun fik et smil frem over sine læber, der hurtigt forsvandt igen, og hun lagde en blid hånd på orkens bghoved, og kiggede ned på ham, mens hun nusses hans nakke, og kiggede så op på Sean, mens hun forsatte "Du skulle ikke tro det. ville være dumt, vi kender ikke hinanden, og ej heller ser det ud til vi nogensinde vil mødes igen, så der kunne være noget ubehageligt på den adresse. tænk lige på det, sådan en smuk mand som dig, revet fra hinanden, hud, organer, kød, knogler. stykke for stykke, som var du et dyr til et slagerhus." hun stoppet med at nusse orken, og sagde "Nu. tænk på hvis jeg taler sandt. du vil tage derned, få dit mål uden nogensinde at skulle gøre noget risikabelt.. ville det ikke bare være det dejligt" hun grinede lidt, og smilede sukkersødt til ham igen, og sagde "Den person som har i sinde at betale dig for at skaffe de informationer, har jeg en interresse i at hjælpe. om du vil stole på mig eller ej er dit valg Sean."

Hun kiggede ned på orken, og tog hans pung ned i hendes kutte, og kiggede så op på Sean igen for at snakke igen "Du misforstår. oplysningerne er dine. ingen ting krævet for at du kan afhente dem... Camille er derimod mere af personlig nysgerrighed."

Åhh, den søde lille magtkamp, den psykiske kamp om hvem der enlig bestemte eller kunne få den anden til at gøre nøjagtig som denne ønskede det.
Han havde oplevet det en del gange før og han havde været helt ligeglad hver gang. Folks overtalelsesevner virkede sjældent. Hvis han endelig besluttede sig for noget, var det fordi han selv ville.
Han lod hende sige det hun ville, uden at tage sig af det. Alt det der med slagterhuset lod han passere, lige som når man tålmodigt snakkede med ældre mennesker, der troede man var interesseret i deres livshistorier.
"Men du må da også have en vis interesse i det...For hvis jeg ikke stoler på dig og vælger ikke at gå derhen, har du ingen grund til at forlange jeg besvare dine spørgsmål om Camille...?" sagde han roligt.
hun ville nok bare spørge alligevel...Men ville han svare? Han tilhørte jo nok den type der ville have noget for noget. I hvert fald hvad sådanne ting angik.

"Men ville det ikke være fair at sige noget for noget? at du fortæller mig hvem du er og hvorfor du er interesseret i Camille, og så fortæller jeg dig hvad jeg ved om den kvinde?" smilte han og tog en tår af sin drik.
Det var sjovt det her...ret underholdene...

Den rødhåret kvinde, så ikke tilfreds ud, af hans skarpe tunge, til at starte med, men efter nogen sekunder, var det som om det glædet hende, eller ivertfald var spænende for hende, og hendes seriøse blik, bliv som et barn til juledag, der kiggede på uret, og ventede på det bliv aften.

Hun kiggede lidt ned, som var hun en skamfuld lille pige, og kiggede så op igen på Sean, og sagde så med en rolig og sød stemme "Min herre" hun tager sin hånd, til den gyldne drage halskæde, og forsætter "Omtaler den kvinde meget" hun tog hånden fra halskæden, og lagde den på bordet, mens et mat smil, overtog hendes ansigt et kort øjeblik, men det forsvandt hurtigt igen, og den rødhåret kvinde kiggede igen med et mere velformet smil på Sean, og forsatte endnu engang "Som sagt er det personligt.. nysgerrighed.. intet andet. hvis du søger en større filosofisk grund, bliver du skuffet. skak brikker som mig.. bestemmer ikke over brættet, men er sefølgelig nysgerrige på hvordan brættet ser ud" hun tog en tår af orkens drik, men spyttede det hurtigt ud igen, og hostede ustyrligt i nogen sekunder. og man kunne bare se hendes tanke... fuck hvor er det stærk alkohol.. hun satte drikken ned, og sagde så med en lidt svag stemme pågrund af den alt for stærke drik "For en herre som min, er slaver ikke nogen der må stille spørgsmål, så min nysgerrighed, ville ikke se godt ud, derfor spørger jeg ikke ham... nogen ved det her bord er jo ikke så heldig at kunne kalde sig sin egen ejendom." den rødhåret pige nussede lidt med sin halskæde, mens hun smilede til Sean. og lagde så hånden ned på bordet igen.

"Meget rørende" svarede han lidt kort, det var tydeligt alle hendes små forsøg, alle hendes små manipulerende ord og bevægelser...Intet af det bed på ham.
"Men jeg har hele dagen" smilte han så
"Så vi kan godt lege videre...Se...Hvis jeg var en brik, og det må jeg jo være. En ny en der er kommet i spil..." han nød metaforen.
"...Så ville jeg gøre mit for at slå de andre af banen. Og være den førende. Er det ikke det alle går efter? Magten" han trak vejret dybt en enkelt gang. Jovist, han havde hele dagen! Men gad han virkelig bruge den på dette her?
"...Men sig mig så, hvem er din herre? Og hvad er du for en slave, som både virker ret smart og godt tænkende, men også ved noget om papirer der kunne være interessant for mig?" smilte han
"Og en slave der er interesseret i Camille, ikke mindst..." en kvinde som var interesseret i slavernes frihed. Var det derfor kvinden ville snakke med ham? Fordi hun ønskede frihed? Nok ikke...mere for at forhindre det sikkert...
Han brød sig ikke om det her...Hans fornemmelser sagde ham at de skulle lege videre lidt endnu...Og som altid stolede han på dem.
Han viste faktisk ikke meget om Camille, men det ville være synd at sige. For måske viste hun noget han kunne bruge...Åh ja, det gjorde hun helt sikkert. Han smilte lidt for sig selv.

Kvinden med det røde hår, tog benene op, og lagde armene om hendes ben, og nussede sig ind til dem, for det så ud som om hun skulle være her.. lidt længere end forventet. men hendes tidsplan, var meget mindre end hans, og det trak meget i hendes tanker, men hun vart stadig en kvinde med et godt overblik og hoved på skuldrene, selvom hun vidste, at den eneste der mistede tid var.. hende.

Hun prøvede med endnu et sødt blik, og sagde så "Det var rimelig mange spørgsmål." da han havde talt helt færdig. hun smilede lidt drilsk, og prøvede at få en mindre.. konkurrence stemning frem, de var jo ikke modstandere.. regnet hun ivertfald ikke med, men så igen, som hun havde sagt ærligt tidligere, så var det ikke hende der sad ved brættet, kun hende der fik de andre mindre brikker, til at bevæge sig i retningen af kongens vilje.

hun svaret på det første først "Ikke mig selv.. det et stort begreb.. at være den førende." hun holdt en pause, og hælte drikken på orken, uden frygt for han ville vågne, og smilede drilsk til Sean. "Friheden i det.. Jeg ville ikke magte det. jeg er glad for dine komplimenter, og vil være arrogant nok til at sige de er sande nok.. men jeg kan ikke relatere, til det at være fri. jeg har aldrig prøvet det... men.. ikke at have nogen over mig. det en tryghed, jeg har brug for."

Hun holdt en pause, med et lavmelt smil "Min herre er ikke nogen, jeg har ret til at udtale mig om. han ville blive sur... beklager" hun kiggede lidt ned for at finde et smil frem igen, om der var for at lave et falsk, eller for at tænke på noget der fik smilet frem igen, det kunne kun en tanke læser vide. men hun forsatte hurtigt efter hun havde set op på ham igen. "Her." hun tog en halskæde frem, og lagde den bordet, den havde en mørkeblå krystal, i midten, der var holdt på plads, af en lille guld ramme, der kørte rundt om stenen, og holdte den fast til halskæde kæden. hun lagde sine arme om sine ben igen. "Det er en Ponostus robus. eller døds tåre, som de bliver kaldt i de rigtige kræse. få kender dem, da de mest er brugt i ritual magi, af den mørke slags... du må gerne få den.. og.. tænke hvilken slags slave jeg er.. som du så pænt spurgte om." hun hoppede op fra sin plads, da hun virkeligt ikke havde mere tid, og begyndte at gå mod udgangen"

\\Stopper vi her, eller stopper Sean hende? dit valg
forresten, hvis sean går til adressen, vil han uden problemer finde dem på bordet lide indenfor døren
papirne, indenholder alle oplysninger om sikkerheden i Isabellas private villa. spørg over pm. hvis du ønsker noget information om stedet
men kunne jo også være sean ikke stolet på hende? dit valg \\

Han så længe på hende.
Han havde prøvet at spille sine kort så godt som muligt, brugt ordenes magt som han elskede...Og hvilket var en af hans måder at teste folk på. svarede de godt igen, kunne de sagtens få ham til en ting eller to. Men kvinden her, virkede som mo hun var løbet tør for ord og derfor trak sig.
Han tog halskæden op og studerede den et stykke tid. Uden at tage sig af kvinden, som var gået.
"Så noget lort..." han rejste sig ret pludseligt og så lidt ned på orken. Og rystede så på hovedet.
"Dig finder jeg igen, stol på det..." mumlede han og så hen mod udgangen. Forsent...Kvinden var gået....
han havde ellers haft i tankerne at følge hende. Hvor hen hun så end skulle.
Nu havde han kun hendes råd tilbage...Og hun var vist alligevel ikke så interesseret i Camille...
"Det her kommer til at koste ekstra...Hun kunne godt have sagt hvor meget ballade det gav!" mumlede han let for sig selv.

og snart var han selv på vej mod udgangen...Han kunne jo lige så godt tjekke om kvinden havde talt sandt...

//Jeg tror jeg lader hende gå...Det passer bedst til Sean //

\\helt iorden tak for emnet, du er mega god\\

//Du er også en ren fornøjelse at skrive med //

\\Et nyt? \\

//Det ville jeg holde af

nogle ideer, eller skal vi prøve et...frit et?//

\\Hm. både frit og ideer, er jo dejligt, det er bare fedt på hver deres måde. hm.
hvad med du bringer papirne til Camille, også kommer der nogen Dé Minion lejesoldater, og enten overtaler jer til overgivelse eller slås med jer, til i bliver overvundet, også vågner i op, i en kæler, hos en npc der kaldes Jester, også efter noget tid fanget, og måske lidt mild tortur, eller ikke? også kommer er den npc der hjælper jer ud, for der er en del npc´er på mit tegne bræt der ville hjælpe jer osv, så plottet giver fin mening syntes jeg. hvad med dig? hvad der sker bagefter kan vi tage frit. selvom det så bliver et lidt langt emne, men det har du vel intet mod? \\