Oh, so it' is him? ~ Andrea & Noa ~

DEt var fantastisk at alt var som det skulle være, at hun kunne huske alt igen. At føle sig elsket på den måde som Noah fik hende til at hun følte en form for håb for hende selv. Han kyssede hende kort og flettede sin hånd ind i hendes. Andrea grinede kærligt af ham, ikke ondt eller noget. Så smilede hun til ham da han sagde at han gerne ville møde hendes familie. Så nikkede hun lidt.
"Fint, men jeg advare dig min bror.. han kan være ret egocentreret." Så rystede hun lidt på hovedet i et kort grin. Selvfølgelig ville hun ikke lade noget galt ske, der var ingen som skulle ende op i slåskamp eller lignende. Andrea tog Noah med tilbage til gyderne hvor hun åbnede døren til Angelas hus. Dog for kun at se at hendes bror var hjemme.
"Hey." Sagde hun til Noa og tog Noah med indenfor, hvorefter hun lukkede døren for at sparer på varmen.
"Noa, det er Noah. Og Noah det er Noa." Hun grinede lidt for sig selv, og kiggede på hendes bror. Det var ret sjovt de faktisk hed det samme.. Men endnu svære for dem måske at finde rundt i hvem hun snakkede til.

Han kedede sig imens han drak af et glas med det tykke væske til blod. Tiden gik ufattelig langsomt i dag. Han savnede noget at lave, nogen at genere, eller bare et sted at undersøge. Med en masse tanker kørende igennem sig, bankede han på underlæben med glasset kant. Der var ikke meget at se ud af vinduet, medmindre man fandt en rotte interessant. En pludeslig lyd og døren gik op. Overraskende trådte hans storesøster Andrea ind med en mand ved sin side. Han løftede spørgende på et øjenbryn over hende. Hvad lavede hun med ham her? Han ville spørge hende, da hun gav sig til at præsentere dem, som om Noa havde haft lyst til at møde denne mand, der åbenbart også hed Noah. Hendes grin blødgjorde ham ikke.
"Hej," sagde han bare koldt og kiggede skiftevis på dem begge. "Hvem er han så og hvorfor præsentere du ham for mig?" Som sagt, Noa var ikke den sødeste personlighed, hans fortid havde ødelagt ham alt for groft. Efter lugten at dømme var manden foran ham en engel.. Noa foldede armene på kors over brystet. Hans blik var en smule koldt og ligegyldigt.

Noah løftede øjenbrynet, da hans elskede nævnte navnet Noa. Hed han virkeligt det samme? Wow, hvilken lille verden de levede i. Hans grin, var en smule sarkastisk, men også med en del morskab i. Han smilede flinkt til herren, eller Noa, som han nu hed. Det var kun af ren venlighed, han smilede til ham. Noah, kunne tydeligt mærke, at han ikke ønskede selvskab, og slet ikke fra en anden mand. Noah rystede en smule på hovedet og rakte hånden frem imod ham. '' Det er hyggeligt, at møde dem. '' Hans stemme var en anelse kold, men også venlig. Han havde ikke ligefrem lyst til at give hånd til en, der var kold overfor ham. Men det var trods alt en del af Andreas familie. Han måtte finde sig i, at hendes bror var en kold skiderik. '' Jeg, er hendes forlovede. Og hun præsentere mig, fordi jeg bad hende om at møde hendes familie. Er der, da et problem med det? '' Noah var ikke specielt glad for at være i rum med Noa. Det virkede som om, at han var utrolig territorial. Noget Noah aldrig har kunne tolorere. I det han folde armene over kryds, var den en anden måde at sige, at han egentlig var en lukkede person, der slet ikke havde lyst til, at give en del af sig selv ud.

Angela havde advaret Andrea om Noa's utrolig dårlige vane med at være kold som is... og sjovt nok havde han ilden som evne, hul i det. Angela havde efter hånden fortalt hende så meget om hver person der betød noget for hende, at det var som om hun kendte dem. Andrea lagde hovedet lidt på skrå, og sank så en klump. Hun havde ikke regnet med et hyggeligt lille møde, tingene gik aldrig som man håbede inden i hovedet alligevel, det var blot kun Noah der vidste hvor meget det havde betydet for Andrea at finde frem til sin biologiske familie om de var nogle røvhuller eller ej. Ligenu ville Andrea have ønsket at Angela var der, selvom dne tøs måske heller ikke ville andet end at udspørge Noah fordi at Andrea og Noah jo var sammen. Serena måtte for en god gangs skyld også være det, bare for at bløde tingene lidt op i stedet for at der virkede så akavet. Koldt og kynisk, som dengang hun var ved det ulvekobbel i skovene i starten af hendes liv efter hun var blevet smidt ud af huset af hendes adoptivforældre af flere grunde en af dem fordi hun var varulv..
Andrea så på sin bror.
"Han ville bare møde dig okay? Derfor præsentere jeg dig for ham, rolig nu." Sagde hun kølligt, Andrea kunne skam være sød hvis det passede hende. Men man skulle ikke bedømme hende for hurtigt, hun kunne være ret så bitchy hvis det skulle komme til det punkt.

Noa tog ikke imod hånden, i stedet smilte han bare falsk og gik direkte forbi dem begge, kun for at gå ud i køkkenet. "lad være med at spille falsk engel, jeg er ikke en idot," Han startede vandet for at skylde glasset af. Et kort øjeblik ville han bare ønske at de begge gik. Nu havde den forlovede mødt ham, snakket lidt med ham og set han var et røvhul, hvem gad at blive ved det? Han tørrede glasset af og stillede det på plads. Langsomt kom han ud i stuen igen. "Nej da, du har da lov til at møde mig, men jeg kan allerede fornemme på dig at du fortryder du har mødt mig," Han satte sig i sofaen med et bump. "Så.. jeg beklager at jeg ikke lige var den imødekommende, sukkersød bror du nok havde regnet med at hilse på," Et nyt falsk smil blomstret. Kold som en robot, lod han sig læne tilbage i sofaen og svagt lukke øjnene i. Han åbnede dem ikke engang for at se på Andrea da hun snakkede. "Og nu har han mødt mig, er der andet han vil nu når vi er i gang?"
Noa var en lukket person, han ønskede ikke at tage folk ind, for derefter at lade dem dolke ham i ryggen med alt det han troede han elskede dem for... Lidt efter åbnede han øjnene igen og så skiftevis på dem. "Andrea, du bor jo også nærmest her, vis da bare din forlovede rundt,"
Selvom Noa ikke ville indrømme det, så.. var han også en smule jaloux. Inderst inde ønskede han vel bare at nogen kunne se på ham på den måde som Andrea så på sin forlovede.. Ikke at det nogensinde kom til at ske.

Noah sukkede dybt, at han ligefrem kunne mærke det på ham. Ja, Noah havde ikke ligefrem forventet en så kold narrøv, som han var, men han havde da forventet at han kunne sige goddag, og tage en snak som en mand. Men verden er jo fuld af overraskelser. '' Nej, jeg fortryder bestemt ikke at jeg har mødt dig. Hvis jeg havde fortrudt det, havde jeg ikke længere ståede her. '' Noah ignorede det kolde smil han kom med, og smilte bare imod ham som venlig. '' Jeg har set huset. Jeg ville egentlig bare møde dele af hendes familie. De tog biologiske familie medlemmer, der har gjort hende lykkelig. '' Noah vendte sig kort et øjeblik rundt for at se hvor køkkenet var. Meget lavt sagde han til Andrea: '' Han mangler virkeligt, en elsker. '' Noah begyndte og grine svagt. Ikke hånende men kærligt. Det var ikke fordi at Noah skulle håne Noa med at han ikke havde en kæreste, han ville mere være venlig. Hvis de kunne danne et venskab, kunne verden måske blive et lidt bedre sted.

Andrea undlod at sige noget, hun vidste at dette ikke ville ende godt. Og alligevel så havde hun taget chancen, det var da bare klassisk hende. Andrea vendte irriteret blikket imod Noa, hendes blik var nu selv blevet koldt. DEt var ikke fordi at hun var vred på ham, eller pige sur over at han ikke tog godt imod Noah. Det var bare hendes måde at reagere på.. Da Noah så hviskede til hende kiggede hun dog stadigvæk på Noa. Så åndede hun lidt tungt ud.
"Hvornår kommer Angela hjem, hvis du altså ved det?" Hun hævede lidt på et bryn, inden hun så lagde armene overkors. Så gik hun lidt væk fra dem og tog flasken med whisky fra Angelas skab, og førte den op til sine læber. Hun havde ikke tænkt sig at drikke sig fuld eller noget, hun dog sig bare et par slurke man levede jo kun engang alligevel.

Han himlede med øjnene, han kunne ikke lade være. Snart begyndte de sikkert at pusse nusse foran ham. Hvis de begyndte på det, var han den der var skredet. Deres kærlighed var det han mindst havde lyst til at stirre på lige nu. For ikke at ødelægge stemningen mere end han allerede havde gjort, valgte han bare at tie stille. Alle var vrede på ham hele tiden. Han kunne ikke rigtig finde ud af at gøre noget rigtigt i følge ham selv. Dog skulle han lige til at sige noget ved kommentaren: Gjort hende lykkelig. Noa havde da ikke gjort hende lykkelig? Det var da mere Serena der havde det? Han valgte at lade ordene blive i munden, som sagt, skulle han ikke ødelægge stemningen mere end den allerede var.. Takket være sine ekstra skærpede sanser, kunne Noahs hvisken ikke forbipassere Noas øre og tænde en form for vrede inde i ham. Hvor vovede han.. Han kendte ham ikke, han vidste ingenting om ham, også kom han bare her og mente at det var fordi han manglede en kæreste at han opførte sig sådan? Englen vidste ingenting. Han vidste ingenting om hans forelskelse i Angela.. Ingenting.
"Jeg ved det ikke, Angie kommer og går som det passer hende," svarede han til Andrea, der åbenbart forsøgte at køle ned ved at sluge whisky i sig.
*Det jo det jeg siger, jeg kan ikke andet end at skabe dårlige stemninger* tænkte han svagt for sig selv.
Hurtigt rejste han sig op, spændt i hele sin krop. "Nå øhm.. Hvor.. mødte i to hinanden?" Han kunne ligeså godt spørge, selvom det ikke rigtig interesserede ham..

Noah var egentlig ikke specielt glad for at være her, når Noa var i dette humør, men han gav det trods alt en chance. Han måtte give det en chance, for Andreas skyld. Han elskede hende for meget, til bare at gå. Måske havde han også bare en dårlig dag, der gjorde han havde et dårligt humør. Noah smilede til Noa. '' Skal vi ikke bare, være gode venner? '' Noah ville ikke opgive. Det var tydeligt at Noa havde brug for kærlighed. Udanset om han ville indrømme det eller ej. Noah havde selv haft det på samme måde, dengang han ikke kendte Andrea. Livet var et rent helvede, man havde ingen at kunne se lykken med. Hvorfor havde gud ikke bare dræbt en. '' Vi mødte hinanden for.. Lang tid siden.. '' Var det virkeligt, det eneste de skulle snakke om? Hvordan Andrea og Noah mødte hinanden. Selvfølgelig ville han gerne tale om det, men han ville også lære Noa bedre og kende. '' Vi mødte hinanden en dag, og så.. Gik tingene bare frem af. '' Han smilede imod Noa. '' Hvad med dig og Andrea? '' Gad vide hvordan de egentlig fandt hinanden?

//Ville samle mine emner ind :3//