Two demons. -Delilah-

De mørke øjne fangede straks den blodige arm, og hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at det var et svagt strejf af bekymring der flakkede igennem hendes ellers så kølige blik. Ikke et ord forlod dog hendes læber, da hun selv kendte til den dybe, brændende irritation, når folk forsøgte at lede medlidenhedsskaber, eller tage hendes selvstændighed fra hende ved at forsøge at fikse hende - Både fysisk og psykisk. Det skulle hun fandme nok selv klare, helt uden hjælp!
- Jeg er stolt af dig, Neco.
Hun svarede ikke på Chayas halvbløde stemme inde i hendes hjerne - Hun havde simpelthen ikke overskud til at kommunikere med den insisterende stemme, der havde befolket hendes hoved i alt for lang tid allerede. Hendes blik glitrede svagt da hun løftede blikket fra hans blodige sår og op til hans krystalblå blik, da han kommenterede på hendes halvmærkelige valg og lod i livet.
Hendes blik hvilede udtryksløst i hans, i adskillige sekunder uden der faktisk flakkede en reaktion på hans ord over hendes blik. Så kravlede der uendeligt langsomt et smil frem på hendes læber, endnu uden et ord passerede de selvsamme, bløde læber, uden der faktisk var en bestemt følelse der pulserede fra smilet. Det var bare et smil, uden nogle følelser sat fast dertil.
"Byttedyret ender som rovdyret. Derfor."
Den uklare meddelse var det eneste svar der passerede hende. Andet fik han ikke.

Den lette, fugtige duft af vand strejfede blot hendes overfølsomme lugtesans, men det var nok til at hun virrede med hovedet som en sporhund, og langsomt lagde blikket i den helt rigtige vinkel, hvorfra duften af H2O havde ramt hende fra. Hun fortsatte med langsomme skridt fremad, uden faktisk at reagere, selvom hun automatisk havde lagt retningen imod vandet. Så strejfede hendes blik vandet.
Det var et smukt syn, for hendes værkende krop. I modsætning til teenagedæmonen styrtede hun ikke frem ved synet af det, men hun lod de langsomme, elegante skridt fortsatte, selvom blikket fæstnede sig imod vandets glitrende, kølige overflade. Som Xander slaskede vand i hovedet på sig selv, stod hun halvanden meter væk fra bredden, og snoede fingrene ind under læderjakken.
Hun krængede langsomt jakken af, og derefter skubbede hun blidt tanktoppen opad, blot for at afsløre en blød, cremefarvet hud, hvorfra et hav af lyse ar svagt kunne skimtes. Der var tydeligvis ikke et gram fedt på hendes krop, men som succubuc ændrede det ikke på det faktum, at der stadig var en smal talje der krængede indad og en barm der havde en ordentligt - Dog ikke stor - størrelse.
Hun fik trukket skoene af, og krængede langsomt læderbukserne af, uden at syntes at være påvirket af det faktum at der faktisk var andre til stede - Begrebet 'blufærdighed' eksisterede ikke i hendes verden, og hun fandt det hverken unaturligt, ubehageligt eller på noget plan mærkeligt at være nøgen nær andre. Så efter hun havde ladt de lange, slanke ben ud i det fri, trådte hun - kun iført undertøj - over til vandet og forbi Xander, og lod sig katteagtigt smidigt glide ned i de kølige bølger.
Et par meter fremme dukkede hun frem igen fra bølgernes toppe, hvor de mørke krøller nu klistrede til hendes krop, og vand bølgede fra hendes krop. Hendes øjne bevægede sig over vandet - Hun syntes for et sekund at have glemt teenagedæmonen, som blodet begyndte at blive opløst omkring hende i vandet.

Mennesker var mennesker, enden var de svage og uduelige eller stærke og ret så snedige, så man knap nok kunne nå, at se sig om, før de rent faktisk havde kastet dig ud i en masse problemer. Som regel var mennesket altid det bytte Xander gik efter. Deres hoveder var bare nemmere at manipulere med, specielt dem som ikke kendte til det overnaturlige.
Hendes svar, fik ham blot til at løfte på skulderene og se frem for sig, uviden om hvad han skulle svare til det. Byttedyret endte som rovdyret. Der var ingen tvivl, et eller andet ville hun have, at han skulle tænke over. De fortsatte bare deres afslappede gang igennem skoven. Få solstråler valgte, at ramme ned på dem og opvarme hver en del af kroppens indre.

Blodrester og skidt flød ud i vandet fra Xanders ansigt. Han tog en våd hånd om bag nakken og op i håret, hvor det køllige væske føltes fantastisk imod den ømme hud. Uden, at have bemærket Delilahs lille show i baggrunden, så han udover vandet og derefter ned på sin arm, der fortsat var uduelig. Roligt tog han en våd hånd imod skudsåret. Så snart vandet kom i kontakt med hans hud, sveg såret under ham og gav ham kuldegysninger helt ind til knoglerne. På samme tid med, at det føltes rart, gjorde det også ondt som i an helvede.
I det øjeblik han ville se om på Delilah, bare for at tjekke til hende, bemærkede han, at hun gik direkte forbi ham, kun iført undertøj. Hans øjne fulgte hende nysgerrigt og først da hun forsvandt under vandet, kiggede han rundt og undersøgte om der nu var så fredeligt, som de troede at der var. Da han efter flere minutters undersøgen besluttede sig for, at der var sikkert at være, så han ud imod vandet igen. Det første de krystalblå øjne fangede var ingen andre end kvindedæmonen i færd med at skylle blodresterne af. Han smilede kækt og rystede på hovedet af hende. Det var skam ikke et dårligt syn, hun var smuk og forførrende, ingen tvivl om det. Han nægtede dog bare, at stå og stirre på hende, hvor hun derefter vil føle sig utilpas og råbe efter ham.
Så selvom hun var det øjnene mest ønskede, at se og beundre, lod han blikket vandre ned på skudsåret. Lidt efter lidt begyndte han at pile i det.. Smerten fik ham til, at bide sig selv i underlæben, så selv den begyndte at bløde.
Til sidst opgav han og så ud imod vandet. Han var fristet til, at springe i præcis som Delilah havde gjort, men blev på land. Nok var Xander ikke blufærdig på nogen måde, men det ville bare virke forkert, at han sprang i vandet lige efter hun havde gjort det.
Ville det ikke?
Han lod sig falde bagom i græsset. Græsstrå og polm fløj nu om det halv blege ansigt. De krystalblå øjne var svagt lukket i, imens brystkassen kørte op og ned i rolige vejrtrækninger.

Bølgerne fra hendes eget spring, skvulpede langsomt om hende, og kølede hver centimeter af hendes blodige krop ned, pulserende skvulp for vibrerende bevægelse. Hun lod uendeligt langsomt de lyse fingerspidser skære igennem vandets halvblanke overflade, blot for at betragte fascineret som dråberne rev sig fri fra hende og forsvandt tilbage til den sø der omringede hendes næsten nøgne krop.
Lyden af bevægelse bag fra hende, og en duft af frisk blod der slog imod hende som endnu en version af skvulpende bølger, fik hende til at reagere i det samme. Et tungt suk blev pustet ud af de fyldige læbers bløde kurve, og et svagt ryk med hovedet fik trukket hendes blik bagud, hvor det landede på teenagedæmonen, der havde valgt at kaste sig ned i det grønne, blot for at efterlade såret åbent og friskt.
Hendes blik var i adskillige sekunder fanget dybt i sårets trange vægge, før hun med lange, elegante tag skød som en pil igennem vandet, og inden længe greb fat i bredden og trak med tydelige muskler der vidste sig under den silkebløde hud, sig op fra de kølige, slumrende vande.
"Du piver overraskende lidt? Hvor er baby-flæbningen og søberiet?"
Hun lod et par fingre glide legende igennem de våde lokker, der klistrede til hendes krop som lim. Hendes blik hvilede halvironisk imod hans ansigt, hvorefter det undersøgende gled ned til såret, der syntes omkring af horder af blod. Et svagt smil kunne ikke tvinges væk fra hendes opadgående mundvige.
"Hev du kuglen ud, eller legede du idiot i stedet?"

//OOC: Undskyld for kort og langtrukkent svar.