Don't be like that, prinsess ~ Andrea.

Jasmin trak den lillae trøje over hovedet. Hendes halskæde lå på bordet. Hurtigt trak hun den over hovedet, og lod håret glide tilbage i dens normale omgivelser, med dens krøl. Hendes blik, var limet ind i spejlet. Andrea og Jasmin havde aftalt at mødes, så de kunne snakke om deres sære '' episode. '' Langsomt lod hun blikket fjernes fra spejlet af. Hurtigt rejste hun sig op fra stolen af, og gik imod hoveddøren. Hun havde ikke brug for jakken. For hende, var kulden ikke nok til at dræbe hende, og hun nød den. Hun var og forblev et vinterbarn.
Langsomt satte hun sig op på, Star og sparkede til med stigbøjlerne. Star gik i galop, og Jasmin fulgte just med.

Ikke lang tid, gik det før at Jasmin var nået tæt på kroen hvor de skulle mødes.
Hurtigt hoppede hun ned fra Star af, og gik resten af vejen hen til kroen af. Da hun var nået helt derhen, bandt hun Star fast til en pæl, for at sikre sig, hun ikke stak af. Normalt gjorde hun det ikke, men man vidste aldrig.
Jasmin tog blidt fat i håndtagen, og da hun gjorde det, skifte hun personlighed fra Jasmin, over til Jazz. De røde, og sorte dyriske øjne kom til syne. Hvis man kendte til hendes personligheder, vidste man at Jazz var den ondskabsfulde.
Jazz skubbede hårdt døren op, og gik hurtigt imod det første bord, hvor der var ledigt. Alle kiggede på hende, men fjernede deres blik igen, efter et stykke tid. Jazz sukkede irriteret. Som sædvanlig, skulle hun vente på Andrea.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Dagene var stadigvæk så tunge, og endelig havde Andrea blot lagt i denne seng hele dagen.. Den var tom, hun manglede Noah ved sin side.. Det var tanken om han måske kom tilbage snart der gjorde at hun kom tilbage og sov der næsten hver nat, i håbets navn. Andrea satte sig op, og gik hen til spejlet for at redde hendes hår igennem, de naturlige bølger satte sig perfekt hvorefter Andrea beklædte sig efter hvordan hun havde det. Hun valgte en lettere luftig trøje til at skjule den mave der var begyndt at vise sig. Andrea havde fundnet ud af at de uønskede barn var grunden til at hun havde ondt i sin krop hver eneste dag, fordi det ikke voksede ordenligt som et normalt barn burde. Dog skulle det ikke stoppe Andrea, så hun trådte ud og spiste noget morgenmad. Derefter tog hun sine sko på og en jakke over sine skuldre. Råbte vi ses til Elena, inden hun lukkede døren bag sig.

Andrea gik fra Terroville til Doomsville, i et hurtigt tempo så hun næsten burde have skaffet sig en hest. Dog orkede hun det ikke lige nu, og hun elskede at gå. At få tankerne frigjort imens den køllige vind kærtegnede ens kind. Andrea trådte op til krodøren og trådte indenfor, varmen og den tykke lugt af øl ramte hende lige i hovedet. Andrea hang sin jakke på stumtjeneren, inden hun søgte efter Jasmin. De skulle snakke, og udover at snakke håbede Andrea på at hun ville give en besked til Noah. De var jo så gode venner, så måtte hun vel kunne give ham en besked. Hurtigt fangede Andreas blik Jasmin, og gik over til hende. De sad ved det første bord, og overfor hinanden. "Så kunne jeg være her.. så hvordan går det, efter hele den episode med.. du ved nok." De kendte jo ikke mandens navn, og Andrea var lidt usikker på hvor vidt Jasmin endelig ville snakke med hende. Og det var kun på grund af Andreas usikkerhed fra hendes barndom.

Jazz så i retningen af de forskellige andre folk der sad inde på kroen. Som sædvanlig, var det Jazz der sad og ventede, og ikke omvendt. Normalt, var det alle andre der kom før hende, men det havde været en anden sag her.
Jazz rettede dog hurtigt blikket i døren, da den åbnede sig. Andrea kom gående.
Endelig kunne hun finde her til.
Hvorfor pokker skal det altid tage folk så lang tid at komme her til?
Åh, Jazz, slap nu lidt af. Der er også brug for at leve sit liv.
Jasmin, hold bøtte.
Jazz sukkede irriteret for sig selv. Det var den eneste måde de forskellige personligheder i hende kun kommunikere. Igennem hendes hoved. Hvilket ret mange gange, tog livet af hende.
Jazz krydsede armene over hinanden, og lænede sig bag ud i stolen.
'' Tak, for du kunne komme.. '' Et falsk smil, bredte sig over Jazz læber, med en snært at et skummelt grin.
'' Det går skam fint. Jeg er kommet over det. Det er jo ikke fordi, jeg ligger og tuder der hjemme hver nat over det? Jeg har Xander. '' Jazz smilede flabet til Andrea.
Andrea kendte ikke til hendes personligheds skift, og det var egentlig pga den episode, at hendes personligheds skift var kommet frem/tilsyne.
Jazz rettede sig op, og så imod baren, hvor der stod et par folk. '' Kan vi få noget at drikke her? '' Jazz snerede en del i stemmen. Hun var træt af alt og alle lige nu. Undtagen Logan eller Xander. De eneste to, der betød noget for hende.
Jazz så kort på Andrea igen. '' Hvordan har du det, 'Prinsesse?' '' Jazz's smil forsvandt igen.

Andrea var noget så meget van til at folk ikke talte pænt til hende, for det var der meget få i verden der kunne finde ud af når det kom til hende. For ærlig talt, så var Noah den første som satte sig tid til at ville lære hende at kende.. han var unik.. og meget savnet. Andrea lagde hovedet lidt på skrå da Jasmin åbnede munden for at svare hende, den lette flabethed som Andrea ikke havde troet ville blive ejet at det kønne lille ansigt. Så fnøs hun. "Det må være dejligt at have et perfekt liv, hvor man får alt hvad man peger på uden at blinke?" Svarede hun sarkastisk igen, og satte sig tilbage i sædet og kiggede på tjeneren der så hurtigt han kunne kom hen imod dem. Andrea så dog sit snit til at snakke inden han kom, men blev slet ikke fornærmet over måden Jasmin udtalte sine ord på eller de ord hun brugte. Det var hun skam kommet over. "Yeah, nogle af os må jo tage byrderne for at folk som dig kan gå igennem gaderne uden problemer i livet." Tilføjede hun med et falsk smil smørret over hele ansigt, og lagde hovedet lidt på skrå.. helt ubemærket kærtegnede hun sin mave blidt da hun lukkede den smerte ude som den forvoldte hende.. det var en smerte hun var begyndt at blive van til, selvom den var noget så voldsomt i sig selv. Andrea rettede blikket imod tjeneren da han kom hen til dem. "Hvad kan jeg gøre for jer?" Spurgte han og rystede let i skræk for Jasmin, dette var jo efter alt den mest voldsomme kro. "Jeg skal bare have en vand." Smilede Andrea skævt, inden hun så vendte blikket imod Jasmin. Andrea så dem ikke som fjender dog heller ikke som perleveninder. Da Jasmin havde bestilt gik ham igen.. dog gik der ikke langtid før smerten blev alt for stor for Andrea så meget at man kunne se hvordan hendes muskler spændte sig i hendes ansigt for at holde det ud.. Andrea havde dog langtfra tænkt sig at give op. Smerten fyldte hendes blik, men hun ville ikke se sig svag.. dog var der ingen der ville kunne sætte sig ind i den smerte hun følte lige nu.. nogle få måske.. men ikke ret mange.. Tjeneren kom tiilbage med deres bestilling og gik sin vej hurtigere end han kunne nå at ånde ud. Andrea tog glasset med vand og tog sig en tår.. for at håbe på det kølede lidt ned.. og det hjalp.. lidt. "Jeg ville hører om du vidste hvor Noah befinder sig.. Jeg leder efter ham.." Sagde hun så for at bryde stilheden.

Jazz rystede en anelse på hovedet, over hele Andreas måde at tale til hende. Uforskammet var det. Efter Jazz mening, ville det føre til tæsk, hvis hun blev ved.
Jazz trak lidt på skuldrene og lænede sig bag ud imod stolen.
'' Var din mund, 'Prinsesse'. De kender jo alt til det liv. Du har børn, du har en forlovede dig elsker dig. Og du har et flot og stort hus. Et liv mange ville ønske sig. '' Jasmin lænede sig helt tæt på hende. '' Så klag ikke. '' Jazz tone blev hård, i den sidste sætning.
Hun hadet når folk klagede over deres liv, selvom de havde meget. Jazz havde lagt fra ret meget. Hendes søster var tit væk, imens at hun har et kærligheds forhold til to.. Hun ejer ikke ret meget andet end Star. Og hun var mistet sin familie. Plus, hun kan ikke få børn. En tanke der tit havde strejfet hende, hun ville gerne stifte en familie og køre generationen videre, men det kunne hun ikke. Det ville hun aldrig kunne på den rigtige måde.
Jasmin så på tjeneren der stod foran dem, og trak sig tilbage fra Andrea. '' Jeg vil gerne have din sjæl, men nogle ting får vi bare aldrig. Stik mig et glas rødvin. Det bedste i har. '' Endnu et falsk smil kørte over hendes kind.

Jazz så ned på hendes mave som hun så ud til at have smerter i, eller de kunne Jazz læse sig frem til. Langsomt begyndte at skummelt smil at dukke op på hendes kinder.
'' Hør Andrea. Enten, lære du maner. Ellers skal jeg personligt lære dig dem, og det skal nok blive på den hårde måde. '' Et stort smil begyndte at strammes op på hendes kind. Jazz havde fået store tanker, for hvordan hun kunne få Andrea til at gøre ting for hende, og meget mere.
Jazz lænede sig helt tilbage igen, og så kort på Andrea.
'' Nej. Jeg har ikke set Noah, men jeg kan da godt forstå han er skredet. Det ville jeg sgu også gøre, hvis jeg havde været dum nok til at være sammen med en som dig. ''
Jazz, styr dit tempermang. Du er pinlig.
Jasmin, hold bøtte. Du er møg irriterende at høre på. Don't like the person i am, so go out of this body.
Hvis jeg kunne, havde jeg skam gjort det, men det kan jeg ikke.
Hold bøtte i to, lad os komme videre. Du kan brokke dig, når der endelig sker noget Jasmin. Og Jazz, drop dine dårlige maner. Du ligger os andre i dårligt lys. Selvom hun nu kunne være meget lækker til hade sex. Hæhæ.
Jamie, dit liderdyr.
Jazz begyndte at grine lavt for sig selv.
Hun havde maner men hun hadet folk, der ikke kunne finde ud af at tale ordentlig til hende.

Andrea prøvede at holde sin vrede på et minumum, det var blot ikke altid det letteste.. specielt ikke for en varulv, men hun havde hørt bloddæmoner også tit havde problemer med deres vrede.. så vrede imod vrede.. man måtte vel snart håbe de ville køle ned inden der var noget der eksploderede.. Andrea lagde hovedet lidt på skrå da hun kaldte hendes liv for perfekt, det var det jo bare overhovedet ikke. Specielt ikke lige nu. Der var så meget under den perfekte overflade, alt det man ikke kunne se spillede en større role i hele Andreas liv. Tanker og følelser som hun ikke altid var lige så god til at håntere. Andrea sagde dog intet..

Først da Jasmin nævnte noget med at Andrea skulle have bedre manere, smilede hun hånligt, og ud imellem hendes læber kom en lyd fra et hånligt fnøs. Hvis hun ikke var bange for Nicolas som tydeligvis havde problemer med vreden, så havde hun da heller ingen frygt for Jasmin. Det var dumt ikke at frygte dem, men Andrea havde tiltro til at hun kunne møde en person der var langt værre end Jasmin eller Nicolas. Andrea fnøs så igen og grinede lidt. "Sjovt, du belærede mig da ellers lige om hvor perfekt mit liv var?" Spurgte Andrea, og lignede ikke en ordene ramte overhovedet. Faktisk gled de ligeså fint af hende som de havde sat sig."Well, ville du mødes med mig her bare for at pisse mig af, fordi at det kan jeg virkelig ikke se pointen i. overhovedet?" Tilføjede hun så med en smule snerren. "Fordi jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget, hvis det fordi du vil have Noah til at hade mig mere end han allerede gør. Så hvis du virkelig kun er ude på at få mig til at sige ting jeg ikke kan sluge igen, så gider jeg virkelig ikke at spilde min tid. Sagde hun og kiggede på Jasmin, inden hun så rejste sig op.. hurtigt vente hun sig for at henvende sig til dæmonen igen. "At jeg svarede flabet igen, var måske lidt overreageret, det beklager jeg. Ofte kommer ordene ud af min mund inden jeg når at tænke over dem." Tilføjede hun så og besluttede sig for at vente og se hvordan Jasmin ville modtage hendes undskyldning.