The future isn't something you joke about - Oliver.

Tid: Omkring middagstid.
Sted: Ashen Wood Forest, lige ved en bæk.
Omgivelser: Ingen personer, en helvedes masse træer og sådan andre skovting.
Vejr: Solskin, varmt, svag vind.

Solen stod højt på himlen og skinnede ned mellem træerne, der udgjorde Ashen Wood Forest. En svag rislen fra bækken kunne høres, samt en skramlen i skovbunden fra dyrene, men udover det var der helt stille. Ved bækkens kant, sad en pige på hug, den ene hånd nede i vandet, den anden på bredden, for at støtte sig selv. Hun førte hånden, nu med vand, op til ansigtet, og duppede sig i ansigtet. Hun havde vandret rundt i skoven i noget tid, og varmen var begyndt at gå hende lidt på.
Elysia så op fra bækkens blanke overflade, efter at have skyllet sit ansigt i vandet. Et smil spillede over hendes læber. Vejret var godt, der var ingen omkring hende, dagen kunne ikke blive meget bedre. Hun dyppede begge hænder ned i bækkens vand, og plaskede det endnu en gang i ansigtet på sig selv, hvorefter hun skubbede sit hår tilbage med sine våde hænder. Der var intet så godt, som en kølig omgang vand, når det var varmt. Hun var iklædt hendes løse sandfarvede kjole, noget af det tyndeste hun ejede, med et bælte i livet, hvor hendes dolk var fæstet til dets skede. Udover det, var hendes tær bare, og hun havde ikke andet på.
Langsomt rejste hun sig op, og lod blikket glide rundt endnu en gang. Hun gik ofte rundt i skoven, vandrede på dyrenes stiger, slappede af. Det var jo også hendes hjem, så hvis der var et sted hun virkelig følte sig tilpas, så var det uden tvivl i skoven. Hun behøvede ikke bekymre sig om folk der gik forbi, hun kunne bare være, uden at tænke. Hun lod sig tit fordybe i sine egne tanker, når hun ikke kunne høre andet end skovens lyde omkring hende. Hun kunne sætte sig ned, i skyggen af et træ, eller med sin tær i bækkens vand, og bare lave ingenting, for timer i træk, fordi hun var så vant til sådan et liv. Et liv hvor der ikke skete noget hele tiden, et liv der ikke var fyldt med spænding. I dag var dog ikke sådan en dag, i dag var hun på jagt efter mad. Hun ville ikke ind til byen igen, så hun måtte finde buske med tidlige bær, krydderurter til det kød hun måske kunne finde. For selvom hun ikke ville spise for meget kød, var hun ingen vegetar, hun nød smagen for meget. Og hun måtte også finde bytte, for uden byttet, var der jo intet kød.