Problemer? (Rabbit)

S: Ashen wood fores
O: træer, buske og vilde dyr.
T: midt på dagen
V: solen skinner, der er ret varmt.

Hun nød at være tilbage i skoven, omend bare for en dag. Hun havde været en del ude og rejse, lært en del af kende og følte sig nu bedre tilpas, end da hun lige var taget hjemmefra. Hun følte sig mere tryg i sine omgivelser, efterhånden som hun havde lært dem at kende. På denne varme dag var hun iklædt en grøn kjole. Om kanterne var der påsyet mørkegrønne bånd, med guldmønstre. Om livet sad et løst bælte. Hendes fødder var bare og det hvide, silkebløde hår hang løst ud over hendes skuldre og ryg. Hun havde en halskæde om halsen, hvor der hang en lille klump krystal. Hendes grå øjne gled afslappet over træerne, der alle havde fået de fineste blade og en del, der endda var gået i blomst. Det samme gjaldt buskene og de andre planter, i skovens bund.
Luften var tung af duftene fra blomsterne, solen skinnede ned mellem træernes grene og der var ret varmt. Det hele gjorde at Idril lyttede efter vand og da hun endelig hørte den let, klukkende lyd af en å, fulgte hun lyden.
Friske skridt, næsten helt lydløse, gik hun af sted. Hun følte sig fuld af energi og ovenud lykkelig. Hun skulle giftes! Hun håbede blot at hendes mor ville være enig. Hun ville blive ulykkelig hvis hendes mor nægtede det...Og noget sagde hende at hendes mor netop ville sige nej. Men hun ville ikke tage sorgen på forskud. I stedet gav hun sig til at lytte til fuglenes sang, spættens hakken og rumsteren af et egern, der løb over jorden og op i et træ i nærheden.

Hendes lange, spinkle fingre gled over træets ru bark, da hun stoppede op. Foran hende løb en lille å frisk af sted. Insekterne hang i en tåge over det afkølende vand, inde i skyggerne. Hun smilte svagt for sig selv, da hun gik ned til vandet og satte sig på hug, kun for at forme hænderne som en skål. Vandet var rigtig nok køligt og det var dejligt. Hun drak lidt af vandet og kiggede sig lidt omkring. Hun satte sig mellem nogle lilla blomster, der havde en sød duft. Hun lukkede øjnene og slappede af...
Lidt efter tog hun en lille fløjte frem. Hun elskede musik og hun elskede det især, når hun følte sig godt tilpas. Hun satte den for munden. Lidt efter gled en munter, lys melodi hen igennem luften og nåede overraskende langt, uforstyrret da der ikke rigtig var nogen vind. Hun lukkede øjnene igen og hengav sig til melodiens rytme, en sang fra hendes hjemby...

Det var ca midt på dagen. Dempsey sad på sin seng, og havde intet han kunne foretage sig ud over at læse i en meget kedelig bog som han havde fået af Terbasis. Han så op i det Terbasis kom ind i stuen, men blev siddende på sengen. Terbasis sukkede en enkelt gang, og satte sig så ned ved et bord. Han så over på Dempsey. "Rabbit, har du lyst til at komme lidt ud, eller vil du hellere side her inde hele dagen?" spurgte han, og Dempsey kunne ikke tro sine egne øre. Fik han lov til at komme uden for? Det var ellers meget sjældent, men han var ikke langsom til at sige ja. Han nikkede ivrigt. "Åh, må jeg virkelig?" spurgte han, og Terbasis nikkede som svar. Han sprang op fra sengen, og var på vej over mod døren. "Men Rabbit, husk nu at komme tilbage i god tid" Sagde han, og Dempsey nikkede. "Jaja skal jeg nok" sagde han, og trådte så ud af døren til huset, og skyndte sig væk inden Terbasis måske ville skifte mening.
Han tog over til skoven da han ikke regnede med at ville støde ind i nogle der, og gik langsomt ind i den. Han var opmærksom med at huske vejen, så han kunne finde tilbage igen, for ellers var han så godt som død hvis han ikke fandt tilbage i tide.
da han havde gået lidt, ramte en melodi hans øre. Han fulgte efter lyden, og var mere opslugt af at finde ud af hvor lyden stammede fra, end at ligge mærke til hvilken vej han nu gik. Lyden blev langsomt højere, og lidt efter så han en kvinde med en fløjte af en art. Han standsede op, og gemte sig halvt bag et træ og betragtede hende stille. Det var en dejlig melodi hun spillede, og den opslugte ham nærmest, eller dragede ham tættere på, men han blev dog alligevel stående bag træet, og betragtede hende. Hun var smuk, og nok en af dem som Terbasis kunne finde på at vælge hvis han så hende.