A shapeshifter can always be useful... ~ AmyUchiha.

Sted: Doomsville City, Doomsville Rotten Root District, Kroen Det Vilde Svin.
Tid: Sen eftermiddag.
Vejr: Lettere køligt og blæsende men ingen regn.
Omgivelser: En masse fulde mænd.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Af alle kroer, Seadrina nogensinde havde været på - Hvilket var en del på kun få måneders tid - var denne kro den værste. Det var i et dårligt kvarter, og lige da hun kom ind, havde et par fulde mænd råbt efter hende. Hun følte sig alt for malplaceret med hendes fine kjole og opsatte hår, og hun holdt sin sæk ind til sig med et fast greb. Hun var åbenbart den eneste anden person af hunkøn herinde, hun kunne i hvert fald ikke se andet end mænd.
Vi har heller ikke brug for flere kvinder. Mænd er nemmere at overtale. kommenterede hendes far i hendes sind, og Seadrina rynkede svagt panden. Hun skyndte sig op mod baren men blev nærmest nødt til at mase sig frem, da mændene gjorde et stort nummer ud af at fylde så meget så muligt, lige der hvor hun ville gå. Hun fik dog endelig plads til at komme frem til baren. Hun havde mest af alt lyst til at bestille et værelse og så gemme sig derinde resten af natten, men hendes far var ikke tilfreds, før hun havde skaffet sig endnu en kriger.
Et suk lød fra hendes læber, og hun stillede sin sæk på bardisken uden at sætte sig ned, for den eneste ledige stol var våd af noget, som hun håbede var gulligt alkohol. Så ventede hun blot på at kunne få kontakt med en tjener. Men de virkede til at være travlt optagede, og hun ville ikke forstyrre dem. I stedet huskede hun at spørge sin far ved at fokusere på den enkel tanke: Hvordan er de nemmere at overtale?
Mændene herinde er blodtørstige. Giv dem penge eller samleje, og så tager de ud på slagmarken med et smil på læben. Dette fik Seadrina til at krympe sig svagt. Hun ville slet ikke have en slagmark. Og hun ville bestemt ikke betale nogen med sin krop for det. Selvom hendes far ellers ville have hende til det. Dog havde han ikke gjort noget for at presse på indtil videre, nok fordi at ingen mand specifikt havde bedt om det endnu. Hvilket hun kun var taknemlig for.

Kroen var fyldt til randen med mennesker, men alligevel bemærkede Amy med det samme den unge kvinde, der lige var ankommet. Hun stak ud i mængden, passede overhovedet ikke ind, med sit fine tøj og opsatte hår var hun fuldstændigt fejlplaceret her. Amy undrede sig derfor noget over, hvad denne kvinde dog lavede her. At dømme efter hendes nervøse trækninger var kvinden vidst ret utryg ved at være her. Hvorfor mon hun så var gået herind? Nysgerrig som hun var, satte Amy sig for at finde ud af det, så da en ret så fuld mand lige bag kvinden, stod og betragtede hende med et sultent blik, så Amy sit snit til at skabe kontakt. Hun rejste sig fra sit bord, og med faste skridt gik hun over til denne mand og greb ham i skulderen.
"Undskyld mig, men hun er vidst alt for ung til dig. Hold øjnene for dig selv, tak!"
Manden gloede bare underligt på Amy, og vrissede af hende.
"Bland dig udenom, kælling! Jeg gør som det passer mig!"
Flere af de andre mænd omkring dem var blevet stille, så det var nemt at høre hvad der foregik nu. Den fulde mand tog fat i Amy for at flytte på hende, hvilket var en stor fejl fra hans side. Amy greb hans hænder, flyttede dem med en bestemt bevægelse og trak ham ned, så hans ansigt var lige ud for hendes. Hvis man så godt efter, kunne man se at hendes øjne kortvarrigt gav et rødt glimt.
"Siger navnet Uchiha dig noget, fister?"
nogle af de omkringstående mænd krympede sig lidt, og den fulde mand slog med det samme blikket ned og trak hænderne til sig. Amy rettede sig op, smilede svagt og vendte sig om mod kvinden.
"Tror ikke nogen af fyrene her har lyst til at genere dig nu."
hun smilede, og bemærkede nu at kvinden ikke havde bestilt noget i barren endnu.
"Vil du have noget at drikke?"

Seadrina var travlt optaget i at prøve at få fat i en tjener, så hun lagde ikke mærke til manden bag hende, som tydeligvis ikke havde rene tanker om hende. Derimod reagerede hun hurtigt, da en stærk og kraftig kvindestemme kunne høres bag hende. Hun vendte sig om med skræmte øjne, velvidende om at sætningen handlede om hende. Det var lige så meget den vilde pige, der skræmte hende, som det var den mand, der åbenbart havde stirret på hende. Om det var hendes barske attitude eller blot det, at hun frivilligt befandt sig på denne kro, der gjorde hende så intimiderende, var Seadrina dog ikke sikker på. Men da hun angreb manden, eller rettere sagt forsvarede sig aggressivt mod manden, blev den lille zukuna blot mere bange for hende. I det sekund navnet, Uchiha, blev nævnt, kunne der skimtes et rødt glimt i øjnene på den fremmede, og dette fik Seadrinas øjne til at spærres en anelse op. Hendes far rykkede sig utålmodigt indeni i hendes sind for at regne sig frem til, hvad det handlede om.
Shirangin-øjnene... Hvad disse øjne var, fik Seadrina ikke en videre forklaring om, men denne fremmede pige havde fået faderens opmærksomhed, og nu vidste Seadrina, at hun blev nødt til at føre en samtale med hende. Så da hun blev spurgt om en drink, tvang hun et enkelt smil og nik frem.
Hun troede ellers, at hun var den eneste kvinde på denne kro. Men det var nok fordi at hendes syn på en 'kvinde', var en person der iklædt sig pænt, og vaskede sig ordentligt. Selv på hendes rejse rundt i verdenen, havde hun altid på en eller anden måde fundet en måde at holde sig fornuftigt rent på. Og selvom pigen måske var vasket fint, virkede hun som en beskidt type. Men det var netop sådan en type, de manglede.