Honey I'm home - Alian

Tid: Blair har ingen tidsfornemmelse, men omkring midnat.
Omgivelser: De skumle typer er kommet ud.
Vejr: Mørket ligger tæt og skjuler væsner deri.
Sted: Blair og Alians hytte.

Blair havde siddet på en bar hele aften, hun vidste godt hun ikke burde drikke alkohol, men hun blev nød til at glemme alt der var sket den dag, mødet med Ammon sammen med Alian havde forløbet sig meget anderledes end hun havde planlagt. Blair drak det sidste ud af den drink der stod foran hende før hun bevægede sig ned mod hytten. Hun slingrede meget og væltede et par gange så hun fik hudafskrapninger på arme og ben. Hun stod ved havnen og så over på hytten, hun kunne ikke huske vejen derover, så hun gik bare ned i vandet og over til øen hvor hytten lå. Hun fumlede med sin nøgle selvom hun slet ikke vidste om der var låst.

Alian kom kravlende op af havnen og rejste sig op foran havet.
*De fordømte havne-stiger kan da heller ikke bruges til noget* tænkte han svagt.
Han var kun iført sine shorts.
Igen havde han revet T-shirten af ved forvandlingen...
Godt at Blair havde haft hans nye jakke siden de sagde farvel.
Han kikkede op mod hytten.
"Hva fanden?" sagde han kort og løb over mod døren da han så at Blair var der.
Da han var ovre ved hende omfavnede han hende.
"Hvor fanden har du været?" spurgte han så.
Det var nok et lidt dumt spørgsmål da han sagtens kunne lugte dunsten af alkohol som kom fra Blairs tøj.

Blair opgav at låse døren op da det ikke lykkedes efter flere forsøg. Hun lagde nøglen ned i lommen igen og blev forskrækket da to arme omfavnede hende, hun troede han var inde i hytten. Hun vendte sig om og så på ham. "Jeg har været i byen." Sagde hun og fniste, hun blev barnlig når hun var fuld. "Alian vil du ikke med indenfor?" Hun slog tit sin hjerne fra når hun var fuld. Hun så afventende på ham.

Han sukkede svagt.
"Blair forhelvede..." sagde han og fandt sine nøgler frem fra lommen.
Alina låste op og åbnede døren.
"Det går sku ikke det der" sagde han alvorligt selvom han lige så godt kunne opgive.
Skaden var jo sket.

Blair rystede på hovedet. "Jeg ved det. Men det var sjovt." Sagde hun og fniste igen. Det havde været en sjovt aften for hende, da hun startede følte hun sig skyldig men efter et par drinks var det hele glemt. Hun tog fat i Alians hånd. "Jeg elsker dig." Sagde hun og tog et skridt frem, men var så lige ved at vælte. Hun kom hurtigt op at stå ordentligt igen. Hun burde ikke have taget den første drink.

Han tog lidt fat i hende og sørgede for at hun ikke væltede.
*Ja det her bliver værre i morgen* tænkte han.
"Jeg elsker også dig Blair men du må tænke dig lidt om" sagde han og havde stadig det alvorlige i sin stemme.
Han vidste dog stadig ikke hvorfor han prøvede at få et fuldt menneske til at blive alvorlig.
Alian førte hende over til sengen hvor han satte hende.
Efter det gik han over til sin kiste og tog et håndklæde frem.
Han var jo stadig våd efter svømmeturen.

Blair lagde sig i sengen, hvis hun ikke havde haft Alian ville hun være endt et eller andet sted. Hun så op på Alian og sendte ham et smil. "Kommer du ikke her over?" Det var tydeligt at høre på hendes stemme hun var fuld. Blair lagde sig ned igen og faldt i søvn, hun sov meget tungt. Det kunne man tydeligt høre på hendes vejrtrækning.

Alian fik tørret sin krop og smed håndklædet over til kisten.
Han satte sig over til hende men lagde sig ikke ned.
Han sad med den ene hånd under hagen og tænkte på det hele.
Der kom et lille suk fra ham.
*5 måneder til...*

Blair vågnede op igen og strakte sig. Hun kunne godt have ramt Alian, men det var ikke sikkert det ville ske. Hun skyndte sig ud på toillettet og kastede op. Hun satte sig op af væggen derude og sukkede dybt. Hun skulle altid dumme sig, lige meget hvad hun gjorde dummede hun sig. Blair rejste sig op og vaklede ud til Alian igen. "Undskyld." Sagde hun da hun var derude, hun fortrød det hun havde gjort rigtig meget.

Han kikkede lidt op på hende.
"Det er vist mere min skyld end din" sagde han og rejste sig op.
Da han var oppe gik han over til brændeovnen og smed noget mere brænde i så flammerne blev lidt større.
"Jeg kunne have snakket pænere til ham" sagde han bare.

Blair gik over til Alian og rystede på hovedet. "Nej, jeg vælger selv hvad jeg laver, det var ikke din skyld." Blair foldede sine hænder sammen. En underlig fornemmelse fandt sted i hendes mave, hun lagde hendes hænder på maven og mærkede en svag stikkende fornemmelse. Hun så på Alian med et skævt smil. "Kom lige herover."

Han gik over til hende og lagde den ene arm om hende og lagde sine hænder oven på hendes.
"Hvad er der?" spurgte han roligt.
Alian holdte hende svagt ind til hende og lavede de normale nussende bevægelser med hænderne som han plejede.

Blair tog den ene af hendes hænder væk så han kunne mærke. "Jeg tror barnet sparkede." Sagde hun og lagde en hånd på hans skulder. Blair glædede sig til få barnet ud, det var ved at være en belastning for hende. Blair nussede hans kind. Hun ville ikke kysse ham fordi hun stank langt væk af alkohol. Hun fugtede sine læber og sendte ham et smil.

Alian smilede svagt til hende da han mærkede det.
Han nussede hendes mave lidt med den hånd der lå derpå.
Lidt efter kyssede han hende svagt på munden.
Så var det lidt ligemeget med alkoholen.

Blair gengældte hans smil.
Hun var så heldig, hun ville aldrig gøre sig fortjent til ham.
"Om 5 måneder har vi et barn." Sagde hun forbløffet, hvordan skulle hun nogensinde vænne sig til tanken?
Blair gengældte kysset. Hun elskede ham så højt.

Han sukkede lidt.
"Så må jeg vist komme i gang med at bygge det ekstra værelse" sagde han med et lille smil på læben.
Der lå en bunke tømmer udenfor ved siden af hytten som Alian skulle bruge.
Han manglede vist at anskaffe sig noget værktøj.

Blair sendte ham et smil. "Vi skal nok finde ud af det, barnet skal jo også lige nå at blive stor nok til at sove alene." Sagde hun og fik hendes hår over i en side så hun havde sideskilling i stedet for. "Barnet kan godt ligge herinde i starten." Det var ikke nødvendigt at lave et værelse lige med det samme.

Han smilede lidt fjoget til hende.
"Nu mente jeg til mig så jeg kan få lidt ro en gang imellem" sagde han og grinede lidt.
Så længe de stadig kunne pjatte lidt sammen så var det vel fint.

Blair rystede på hovedet og sendte ham et drillende smil. "Hør mister, det er ikke dig der skal føde og så skal jeg passe barnet. Du kan glemme det kan du. Jeg fortjener det værelse." Sagde hun og lagde hovedet på skrå, det var sjovt at drille ham lidt, hun gjorde det dog ikke så tit.

Han grinede lidt mere.
"Ej det tror jeg så ik lige" sagde han og smilede til hende.
Hun betød alt for ham.
Meeen han ville da ikke lade hende sove alene.

Blair hævede et øjenbryn.
"Søde, jeg får det værelse. Ligemeget hvad."
Blair sendte ham et skævt smil og gav ham et blidt kys.
"Bare vent og se."

"Nej for du har allerede et værelse. Lige her sammen med mig" sagde han med en rolig stemme.
Han kikkede hende ind i øjnene og kyssede hende en gang til.
Men denne gang lod han det vare ved et stykke tid.

Blair sendte ham et undrende blik. "Men hvad er extra værelset så til?"
Hun havde selvfølgelig en idé, men det kunne være han havde andre idéer.
Blair lagde armene om nakken på ham. Hun gengældte kysset, han var så.. Fantastisk.

"Jeg vil da også have dig lidt for mig selv" sagde han og smilede igen til hende.
Han kunne godt lide at pjatte men han havde savnet den tid hvor hun ikke var gravid da de kunne ligge sammen uden at tænke over diverse ting.

Blair trak sig væk fra ham. "Men det kan du ikke få, nu er det kun barnet der kan få min opmærksomhed." Sagde hun og vendte ryggen til ham, hun lavede naturligvis kun sjov, hun kunne ikke have en dag hvor hun ikke så Alian, ikke længere. Hun smilte lusket for sig selv, han ville gøre gengæld, det vidste Blair.