Why?//Victor Van Tenebris.

Tid: Mørket er faldet på.
Sted: Doomsville City, Angerforge District, Gaderne.
Vejr: Det er relativit koldt i dag.
Omgivelser: De tomme gader.


Alane gik stille ned af de mørke tomme gader, hendes øjne flakkede hen over lygterne som nu engang skulle oplyse gaden, dog gjorde de det ikke rigtigt eller jo der kom et gulligt skær som egentlig bare gjorde det hele mere skummelt at kigge på men sådan var det vel bare. Hun gik stille og nynnede for sig selv, det hjalp hende lidt med at holde humørerede oppe så hun ikke gik og var bange hele tiden, lige siden hendes møde med en vampyr havde hun ikke været så glad for mørket. Hvem kunne vide hvad der gemte sig derinde? Alane gøs ved tanken, det havde hun i hvert fald ikke lyst til at finde ud af, det kunne man roligt sige. Hun gik og kiggede sig over skulderen hele tiden, man kunne jo ikke være for forsigtig eller i hvert fald ikke lige nu. Let bed hun sig i læben og så frem igen.

victor fulget en pige gå gennem gaderne som om hun var forfulgt go det var hun jo også victor gemte sig hele tiden i skyggerne det var det han havde lært bedst han nåede op forbi hende og densidste gang hun kiggede tilbage trådte han ud foran hende "hvor skal du hend i den fart min fine ven fryger du mørket" han tårnede sig op over hende han ansigt var spilttet i et tand fuldt smil der viste hans syle skarpe tænder

Alane forsatte ned af gaden, hun ville egentlig bare gerne hurtigt hjem, hjem til skoven og langt væk fra byen, hun fnøs lidt ved tanken om at bo i en by, hun kunne slet ikke forestille sig hvordan det kunne være og havde på ingen måde lyst til at prøve det. Hun bed sig let i læben og så sig igen over skulderen, hun havde det hele tiden som om der var nogen efter hende men hun kunne aldrig se nogen når hun kiggede sig over skulderen. Et suk forlod hendes mund og så tilbage foran sig. Dog stivnede hun hurtigt da hun vendte sig om mod en brystkasse. Hurtigt trak hun sig tilbage og hendes øjne søgte automatisk op til den fremmedes ansigt, hendes øjne spilede lidt op da hun så de mange sylespidse tænder som sad i hans mund men hun lod sig dog ikke skræmme nok til at stikke af, i hvert fald ikke endnu. "Hvorfor, hvad er det for dig?", hendes stemme var både spydig og stædig.

"mørket er mit hjem jeg bor der det har jeg gjort hele mit liv" hans mund flækkes i et koldt grin som ville selv få et skygge væsen til at krympe sig af frygt "du er ikke for klog min pige i min tid når en voksen talte til mig ville jeg savere ordenligt det var nok også mest fordi at ellers ville jeg få brændt knuppen af skal vi prøve det på dig" et psykopatisk smil røg over hans læber igen

"Okay, natten er mit hjem. Jeg er ikke bange for mørket og det vil jeg aldrig blive uanset hvad du gør", han skræmte hende ikke synderligt meget mere. Hun havde bare fået et chok det var alt. "Jamen så er det da godt at jeg selv er voksen", hun smilte stille og så på ham, han var ikke så skræmmende igen eller det prøvede hun i hvert fald at fortælle sig selv. Så roligt som hun nu kunne gik hun forbi ham og videre ned af gaden. "Nå men jeg skal hjem af", hun så sig over skulderen for lige at se hans reaktion.

han greb hende i skulderen "ikke så hurtigt bliv her jeg savner lidt selskab" han grindede koldt igen og hans øjne var så kolde som is. "du er da lidt utålmodig er du ikke" han trak en lille kniv "kan du se den her" han skar en lille flænge i hendes arm så blodet løb ned på kniven han tog kniven op til munden og slikkede blodet af den "mmmmm du er shapeshifter de smager altid godt" nu løb der lidt blod ned af kinden og hans spidse tænder dryppede lidt med blodet fra pigen.

//Som shapeshifter skifter mit blod hele tiden mellem alle de forskellige væsners blod så det er vigtigt du lytter til hvordan det smager forskelligt fra gang til gang //


Alane stivnede stille og stod nu bare og ventede på han kom til sagen, hun ville egentlig bare gerne hjem, "Ja det er sent og jeg vil gerne hjem så hvis du vil være sød og slippe mig", Hun vendte sig så mod ham og så ham i øjnene, hun kunne mærke et jag af frygt gå igennem hende da han trak kniven frem og hun hvæste stille da han skar hul i hendes arm. Efter det fik hun dog hevet sin arm til sig. Blodet der fyldte hans mund gav ham et sug i maven, en dejlig følelse og med et var det som om at alle hans sanse blev stærkere end normalt, han havde været så heldig at få en lille smule vampyr blod. Alane tog stille et skridt tilbage, han var den første som rent faktisk havde fået noget af hendes blod.

"hvorfor så bange" han elskede at se frygten løbe over folks ansigt det var sødere end den sødetse nektar i verden det var som at ryge sig skæv "nu forstår du at frygte mig" hans tunge skød ud af munden og tilbage igen "ja du er helt klart shapeshifter" han havde altid syntes at det var sjovt at lege med maden men måske skulle han beholde hende lidt endnu.

Alane så bare på ham, sådan en arrogant nar. Nøj det irriterede hende, det gjorde de altid. Hun var ikke bange man havde være det et kort øjeblik men det var forsvundet nu, det vidste han selvfølgelig ikke. "Ja det er godt med dig, nu gider jeg så ikke dine lege mere så farvel", hendes øjne havde skiftet fra hendes normale grønne og fortryllende til gule ulve øjne samt hendes tænder nu lignede et sæt skarpe ulvetænder. Hun var ved at blive godt gal nu. Endnu engang vendte hun sig om og gik, hun gik med faste og vrede skridt, hun holdt den blødende arm ind til sig.

han smilte "går du allerede bliv lidt" han tog bladet på kniven og kastede den lige og precist ind i benet på pigen "så læt slipper du ikke væk" han gik med rolige skridt hend til hende fødderne blev til klør munden blev til et langt næb og der voksede vinger ud bag på ryggen af ham stemmen blev dybere og den mørke hud blev til kulsorte skæld "tror du at jeg er bange for en lille shapeshifter som dig han var nu dobbelt så høj som før når han stod oprejst men han gik på alle fire og prustede varm luft gennem næsen.

"Ja jeg gør, så du må finde en anden du kan irritere", hun sig over skulderen men i det sekund hun gjorde det borrede kniven sin ind i hende læg. Et skrig af smerte lød fra hende og hun faldt ned på siden da hendes ben holdt op med at virke. Hun så arrigt over mod ham, "Hvad har du gang i?!", hendes stemme var både forvredet af smerte og raseri. Hun så til mens han forvandlede sig, langsomt trak hun sig længere væk fra ham. "Jamen så er det jo godt jeg heller ikke er bange for dig", hun så arrigt på ham men et lille hint af frygt lå også i hendes øjne.

"Haha så det er du ikke" smilet fra før var stadig på hans læber bare lidt større han tog hende op i tøjet med to klør så de var i øjn højde "ved du hvad jeg tror jeg beholder dig der er krudt i dig det kan jeg lide" han lo igen han var i godt humør det var ikke så tit han fik et legetøj han kiggede på hende "du kan blive mit nye tyggedyr"

"Nej, hvorfor skulle jeg være det. Hvis du ville have dræbt mig havde du gjort det i det sekundt hvor jeg begyndte at svare igen", hun kravlede forsat væk fra ham men kunne ikke helt komme uden for hans rækkevidde så han fik stadig fat i ham. "Du kan da ikke bare tage mig, jeg er ikke en slave!", hun hvæsede af ham og prøvede ihærdigt at komme fri, hun skulle ikke nyde noget af at blive hans slave, på ingen måde. Rent generelt ville hun slet ikke være nogens slave og sådan var det bare. "Og jeg skal heller ikke være dit tyggedyr!". Hun var arrig og det var tydeligt at se på hende.

"oh du prøver at komme fri. nuttet." han så hende dingle "tja jeg havde bare tænkt mig at koge suppe af dig men en slave kan jeg altid bruge tak for ideen min fine ven" hans hule var lidt beskidt og han kunne ikke regne med at shifty skulle gør alt arbejdet.

En dyb knurren kom fra hendes brystkasse. Hun havde ikke tænkt sig at give op endnu, det ville hun simpelthen ikke men hun ville heller ikke være hans slave, det kunne han godt glemme alt om! "Kan du ikke bare sætte mig fri og så kræve noget af mig og så går vi hver til sit?", hun gav ham et sukker sødt smil og bed sig let i læben, hun håbede på at han var dum nok til at sige ja.

"jeg lytter" sagde han han havde entlig ikke tænkt sig at sætte hende fri men han var fristet efter hvad hun havde at tilbyde "hvad havde du i tankerne" han gad vide hvad hun havde at byde på.

Hun bed sig let i læben og lod sig selv falde ned så hun rent faktisk kunne tænke ordentligt. "Tjaa det kommer jo ligesom an på hvad du er ude efter", hun vidste godt hun ikke havde noget at tilbyde ham fordi hun ville hverken give ham hendes blod eller sin krop og hun havde ikke nogen værdigenstande så han ville nok ende med at han tog hende med sig alligevel.

han så en chance "jeg skal bruge diamander og masser af dem" han skulle bruge dem til smelte om til en rustning men han skulle bruge mange af dem plus han elsker dem for de skinner

Hun så bare på ham som om han var dum, "Jeg ejer intet af værdi men kan du ikke bare lade mig gå, jeg kan jo alligevel ikke bruges til noget?". Hun gav ham endnu et smil og forsøgte så ihærdigt at komme fri, hun skulle virkelig ikke nyde noget af det her. Let bed hun sig i læben som i hun vred sig for at komme fri, hun vidste godt hun ikke havde en chance imod ham.

"forkert du kan bruges til suppe, tartar mad, ovnsteg,og sidst men ikke mindst slave jeg kunne bruge dig til rengøring eller andre ting" hans smil bredte sig "du vælger selv" han elskede at se folk prøve at komme fri det var det sjoveste i verden efter hans mening

Hun bed sig i læben og ønskede at han bare gav slip på hende og lade hende gå men det var vist ikke så nemt men hun ville heller ikke bare give op uden videre, det kunne ikke passe at det var den eneste mulighed hun havde tilbage, det nægtede hun at tro på. "Jamen jeg har ikke lyst til at vælge og jeg har ikke lyst til at være nogen af delene.", hun så arrigt på ham, "Du skal bare sætte mig ned nu!", hun bed sig hårdt i læben, næsten så hårdt at det begyndte at bløde, hun var simpelthen så vred lige nu.

"ha! så du tror at du kan bestemme over mig jeg har over hånden her" hans smil bredte sig da an så hendes vrede ansigt "men vids det behager damen kan du flyve på første klasse hjem til min grotte" smilet blev bare bredere og bredere

"Jeg kan da altid prøve?", hun bed sig i læben og så sig omkring, der var ingen mennesker eller noget omkring dem men hun havde nu stadig et par tricks oppe i ærmet som hun kunne trække hvis det nu skulle gå helt galt. "Jeg skal under ingen omstændigheder med dig hjem!", hun knurrerede af ham og igen voksede tænderne frem og øjnene kom til syne igen.

"det tror jeg ikke du bestemmer" han løftede sig op på to ben og viftede med en lang finger "tsk tsk tsk unge nu til dags ingen respekt for de ældre" han pustede noget varm luft i hovedet på pigen han slikkede sig om munden og lugtede til hende "nå inden jeg æder dig vil jeg bare høre dit navn og baghistorie jeg elsker at høre en historie inden jeg spiser"

//Du ved godt man ikke kan karaktere dræbe medmindre det er aftalt right? //


Alane så bare på ham, "Skal vi vædde?", hun smilede skævt så man kunne se alle hendes tænder, der var et legende blik i hendes øjne, ulvens naturlige gener svømmede rundt i hende lige for tiden. "Jeg har ikke brug for at respektere folk som ikke er noget værd eller som ikke respektere mig", hun gav ham et smil igen. "Hvorfor skulle jeg det hvis du bare dræber mig holder jeg det for mig selv".