It's a girls night out - Amun

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Det var en ganske stille aften for menneskepigen Catharina. Det var et farligt sted for mennesker. Enten endte man som mad for vampyrene, eller som buffet for dæmonerne. Ikke at hun havde i sinde at lade dem tage hendes liv - ikke før hun fandt nogen som var værdi nok til at dræbe hende, fordi de ønskede at dræbe hende. Og med tiden ville hun bevise, at hun også var værdi nok til at gå på denne klode uden at skulle frygte for hvert eneste åndedrag hun tog. Derfor gik hun med en daggert gemt i sine støvler. Så snart hun var kommet indenfor i krostuens varme, efter det kolde vejr havde fået det til at krible under hendes hud - tog hun sin varme frakke af, og tørklædet og svang det om armen. Derpå fandt hun frem til et bord, hvor hendes kære bofælle Amun sad. "Hey." Sagde Cat med et skævt smil smidt på læben. Amun var den eneste person i hele Underworld, som hun faktisk ville bare sende et lille skævt smil - med mindre hun var nød til det. Men på trods af alt, så havde man altid et valg. Bonnie satte sig ind til bordet og lagde sine ting på pladsen ved siden af hende. Aftenen var lige begyndt, og derfor vidste hun godt, at i vinterhalvåret var der størst chance for drab af vampyre - fordi at solen ikke var oppe så længe. Men hvis man skulle leve i frygt... så kunne man ligeså godt lade hver med at leve overhovedet.
En tjener kom hen til bordet. Det sorte hår pænt sat op, med blok i hånden - hvor en blyant stille vippede frem og tilbage imellem to af hendes fingre i den venstre hånd. "Hvad skulle det være?" Hendes stemme var blid og virkelig hamonisk. Det mindede Catharina om en sommernat på stranden - ude langs kysten.
"Øhm..." Catharina blinkede kort - efter hun havde opdaget, at hun vidst var kommet til at stirre lidt ud i den blå luft. Kort klukkede hun inden hun rømmede sig. "Jeg skal blot have noget urtete, jeg ved ikke med min kære veninde her." Hun flyttede sit blik over på Amun, og lagde hovedet lidt på højkant. De brune øjne blinkede et par gange, inden hun flyttede blikket op imod servitricen igen. "Uh.. jeg kunne også godt tænke mig lidt at spise.. måske nogen pandekager? Hm." Catharina formulerede sig med få håndbevægelser til hendes tale - en måde at udtrykke sig på - som hun ikke kunne slippe for. Servitricen nikkede og skrev med blid hånd bestillingen ned. "Hvad så med dem frøken. Hvad ønsker de?" Spurgte hun høfligt. Endnu engang lød stemmen som det smukkeste klaverspil - en sand oplevelse blot at lytte til den stemme. De grønne øjne servitricen bar blinkede stille med de lange smukke øjenvipper - imens hun tålmodigt ventede på svar fra den anden unge kvinde ved bordet.