Two worlds of the same coin - Rafaela

 
[ltr]Elaija sad på heste ryg, mens han stille nærmede sig Vally of the dead, hans blik faldt omkring sig, da han nu var specielt opmærksom. Hans blik faldt ned på jorden for at lede efter nogle former for spor, mens hans hest tydeligt lagde spor af at den HADET dette sted, selv den kunne fornemme at dette sted ikke godt var, specielt efter sidste gang den så de halv rådne corpus.  [/ltr]
 
[ltr]Elaija nussede hans hest på halsen ''så, så. Vi skal nok klare den, i værste tilfælde er vi har jo kun for at se om der skulle være folk der har været dumme nok til at forvilde sig der ind. Da der er få folk som gider og tjekke det er vi jo nød til det.'' Elaija's stemme var rolig og stille, da han ikke vidste om der skulle havde været nogle af de halv døde folk der havde forvildet sig helt her ud. Han kiggede kort rundt og fortsatte. Det var tydeligt at hesten bestemt ikke ville fortsætte ''Hvis du vil blive her, kan jeg godt forstå, men så vil jeg havde at du venter her eller tager hjem, valget er dit. '' Hesten vrinskede kort og der efter havde Elaija hoppet af hesten og trak sit sværd ud fra holderen, som han havde bundet ved sadlen. Han nussede hesten på halsen og begyndte der efter at gå i retningen af Kirkegården i Vally of The Dead. Med en sort kutte, for at forklæde sig som en af de mørke folk han havde tidligere spotted, så det ud til at de fleste døde folk ikke endsede Elaija, måske pågrund af hans halvdøde stadige selv, hvem ved? Under Elaija's kappe, havde han 2 læder indbundet piske, hans sværd i hans hånd under kappen og en rygtaske på ryggen, hans blik var fortsat bestemt i retningen af Kirkegården, da det ofte var der de førte deres 'fremmede' hen, for der efter at æde dem. Ganske praktisk for at opmagasinere eller eksperimentere med, men hvem ved?  [/ltr]

Rafaela havde våget sig ud i The Valley of Dead. Hun havde overhørt hendes bror, Melvin og mor Valiona på et tidspunkt snakket om, at hendes søn blev sendt derud for og dø samme dag som hun havde født barnet. Hun ville finde ud af om hun kunne finde barnet enten dødt eller levende selvom det var ved og være flere måneder siden det skete. Hun havde ikke styr på, hvor længe siden det egentlig var, men det kunne også være ligemeget for det havde været noge lorte måneder, hvis man spurgte hende hvordan de måneder havde gået.
Hun havde stadig smerter fra nogle dage siden, hvor hun var gået amok og havde endt med og stikke sin hale igennem kroppen på sig selv så hun havde nogle storer ar på maven der gik fra brystkassen og ned til navlen.
Hun havde løbet rundt i skoven for at gøre eftersøgningen lidt hurtigere, men da hun havde haft travlt med og kigge på alt andet end lige de steder hun løb så hun faldt over en gren der havde snoet sig sammen med en masse andre grene. Hun skreg da hendes fod var vredet om. Hun satte sig op af et træ og holdt om sin fod der dunkede voldsomt.

Rafaela sad stille og holdt fast om sin ankel. Den dunkede meget og gjorde vildt ondt. Hun bandede og svovlede indvendigt over at hun var fået der ud. Selvfølgelig ville hun ikke haft kunnet finde drengen for han var dræbt og rådnet væk. Det måtte hun til, at indse. Hun ville for længst haft fundet nogle spor af barnet hvis det var at det stadig var der.

Hun kiggede ned i jordet og lyttede til de forskellige lyde der kom fra skoven. Monstre der larmede og træernes vislen. Hun havde en ide om at der ikke ville gå længe før hun skulle kæmpe for sit liv. Andet ville være underligt mente hun ihvertfald selv. Hun sukkede lettere opgivende. Hvorfor havde hun ikke taget nogen med? Fordi hun ikke ville have sin familie til og blande sig og hun vidste det var holdt hemmeligt for hende så de ville sikkert bare haft snakket udenom eller bedt hende om og glemme det.
Imens hun sad og tænkte tilbage til fødslen og det at holde sit lille barn ind til sig løb nogle enkelte tårer ned af hendes kinder. Hun rettede sig op efter lidt tid da hun syntes, at hun kunne høre lyden af en hest der vrinskede og som galopperede imod hende. Hun kiggede imod retningen og prøvede og danne sig et overblik, men der var for tåget til at hun ville kunne se hesten gør den var tæt på hende