Hide me! NOW! -Coil-

Alex skulle til at åbne døren til sit eget værelse, hvor efter lyden fra hans læber besvarede hendes spørgsmål. ''Ikke fra ånder, men væsner som vil skade os for hvad vi prøver at skabe.'' Dog da han blev trukket ind på gæste værelset og pigen der nu var få afstand af hans læber og hendes. Hans blik var fast lagt på hendes ansigt, mens hans hænder lagde sig omkring hende. ''Hvis du var en ånd, havde jeg kunne banke dig ned i mit belte, hvilket jeg ikke kan. Hvis du var en succubus, ville jeg havde mulighed for at få en snær af fornemmelse af hvor mange ånder der ligger i dig, uanset, ved jeg at du er fysisk, du er levende, du er stadig et levende person. Jeg kan kun bruge elementet i sin reneste form, ikke blandet. Jeg kan ikke bruge en elvers sjæl, eller en dæmons. Da de er anderledes bygget op, lidt ligesom at ild ikke kan brande vand, men bliver slukket. Det er ikke muligt for ilden at kunne flå vandet fra sig, men at opvame det, at på afstand fornæmme vandet, men aldrig kunne røre det. '' Alex's kinder stille rødmet og hans fod trin bakkede sig i retningen bagud, mens blikket forblev på hende, indtil de faldt over sengen.

Han vidste ikke helt hvad han kunne svare indtil hun begyndte at stille spørgsmålet. ''Fordi ingen kvinde har lagt intention for at dræbe mig.'' Alex lagde hånden på hendes kind. ''Fordi jeg beundre det element som os vænser er lavet af. Det er den hemmelighed jeg søger at finde.'' Alex mørke brune øjne stirrede direkte ind i hendes øjne, mens hans blik fortsatte lagde sig på hendes.

''Hvis du havde intentioner om at dræbe mig, havde du allerede taget kniven fra mig i køkkenet og dræbt mig, derfor ved jeg du ikke har intentioner om at dræbe mig, lige ledes har jeg ikke nogle intentioner om at tag et liv, da jeg ser det som et spild af god matriale. Alle dele af folk er vigtigt, uanset formål.'' Lyden af hans stemme var halv hviskende, nærmest varm og stadig lidt rolig, hans anden hånd lå på hendes ryg, mens den anden stadig var på hendes kind og nussede den blidt. Hans tanker faldt stadig over hvad hun havde i sinde at gøre imod Alex, om hun var her for at finde ud af om Alex var faldet for hende under denne samtale, eller om hun var ude efter noget bestemt.

Hun nikkede til hans ord, af en eller anden grund kunne hun virkelig godt lide de filosofiske ord han havde. De kunne virke så fortryllende, men på samme tid forvirrende hvis man ikke fulgte godt med. I det mindste virkede han til at vide hvad han snakkede om, i stedet for at være en af de mange uvidende folk der gik rundt på jorden, som mente at alt havde en mening. Men aldrig kunne komme på en grund til hvorfor mennesket lever på jordens overflade, hvilket gjorde Alex en hel del mere interesant i Evalines øjne.
Igen rødmede han, hvorfor gjorde mennesker dette. Hun læster en del bøger, når hun engang i mellem havde tid, men havde aldrig rigtig læst reaktionerne til denne underlige rødmen. Medmindre man snakkede om sygdom, det havde hun læst en del om. Hvilket gjorde det klart for hende at han på ingen måde var syg, eller gik rundt med en form for feber, som måske var en smule ukendt. Syntomerne ville være anderledes, selv hvis den var ukendt.

Da han pludselig lagde en hånd på hendes kind, spærrede hun øjnene op. Hvorfor var han så rar mod hende, og hvorfor placer en hånd på hendes kind, det ville på ingen måde kunne dræbe hende. Heller gå efter toppen af hovedet eller halsen, hvis det var toppen af hovedet, skulle man bare presse ned et bestemt sted også ville personen besvime, alt man kunne gøre med en kind - ville være at give personen en smule smerte, som på ingen måde ville gavne nogle af dem.
En svag rødmen formede sig på hendes kinder, i det hun kunne mærke hans ene hånd på hendes ryg samt nussen mod hendes kind. Varmen der sivede igennem hendes krop, samt den underlige varme der kørte op i hendes kinder. Var det, dette Alex følte? Vent rødmede hun så også lige nu?
Hurtigt fjernede hun sig fra ham og ledte efter et eller andet, til at se sin egen refleksion. Da hun kunne se sig selv i vinduet, stirrede hun lidt. Hun rødmede, så denne følelse var altså den Alex havde når hans ansigt blev rødt? Men hvad kom den af, så meget rørte hun da heller ikke ved ham gjord hun? hun havde rørt hans arm, men det var også det.
Hun hev ærmet af sin kedeldragt, hvor hun borede sine fingre ned i såret Alex ellers havde renset for hende. Hvor hun faldt på knæ og begyndte at skrive med sin pegefinger, samt sit blod på stoffet. Alt viden var vigtig, og dette var af egen erfaring, hvis hun kunne finde ud af mere, ville det måske kunne vides om dette var en form for svaghed eller en form for styrke. Hun lavede dog sit eget sår dybere og dybere, hver gang hun skulle bruge blod til at skrive med.

Alex så undrende på hende, men da han spottede at hun selv begyndte at rødme, kunne han nu se at hun måske havde samme følelser som ham? Han fulgte hende med øjnene og kunne se hun gik over til vinduet for at se ud? eller var det for at se sig selv? Han rejste sig op og stille gik over til hende, hvor han nu så at hun pressede sin finger i sit sår. ''Evalin?'' Han skyndte sig halvt over til hende, for at kunne spotte hun skrev et eller andet på stoffet. Han lagde hånden på hendes hånd som nu er indsmurt i blodet af hende selv. ''Jeg har noget du kan skrive med, hvis det er det du leder efter. Det du gør nu er at skade dig selv. Hvis du vil skrive med noget, så kom med mig. '' Alex så bekymret ud, mens hans blik faldt direkte på hende, hans stemme udtryk en hvis bekymring, mens han var usikker på om hun var okay eller ej.

Da han pludselig lagde sin hånd på hendes, kiggede hun en smule arrigt op på ham. Han skulle ikke forstyrre hende, dette var viden, måske endda god viden. Dog fik hans bekymret blik, hende til at slappe af, hun så en smule trist på ham. Af en eller anden grund, var hun ikke så vild med at se ham med denne udstråling i øjnene af bekymring, det gav en ubehagelig snurren i hendes mave.
"Hvis du har noget at skrive med eller skrive på, takker jeg ikke nej." Hun rejste sig op og kiggede kort på såret, hvor blodet endnu engang flød ud. Et suk slap hendes læber, hvor et kækt smil formede sig på hendes læber. "Jeg må have skræmt dig en smule der... Jeg opføre mig sikkert en hel del underligt her, men når der sker noget ubeskriveligt, kan jeg ikke lade vær med at ønske mere af den viden." Hun kløede sig kort i nakken, med stoffet i den anden hånd. En kærlig, dog en smule usikker latter slap hendes læber.
Hvor hun derefter fulgte med ham, for at finde noget at skrive med og på, plus den trøje han havde sagt hun måtte sove i. Blodet fra armen kørte ned til hendes fingertipper, hvor det roligt dryppede ned på gulvet.

Alex nussede hende på kinden. ''Faktisk ikke, du er ikke fra Angerforge, men du er en gæst. Han kiggede kort på hendes sår, og smilede lidt. ''først skal vi få lukket såret, der efter en trøje til dig og derefter kan du få et bad. Mens du er i bad skal jeg nok finde noget at skrive med til dig og skrive på, samt også vi har dagen imorgen til dette og hvis du stadig tror jeg er ude efter at slå dig ihjel, kan du med glæde sove ved siden af med en kniv klar, hvis det gør dig tryg?''

Hans stemme var rolig, og hånden havde for længs fjernet sig fra hendes kind, som han lidt rødmet over. ''undskyld det med kinden.'' Han rejste sig op og begyndte med at gå i retningen af hans værelse, hvor han kunne finde en trøje. Han fandt en trøje, som nemt kunne fjerne ærmerne på, som ville ligne en lang nat kjole til hende. Der efter fandt han nogle klude til hende for at hun kunne bruge dem til at tørre sig efter badet og han ledt hende der efter i retningen af bade rummet, som var delt op i to døre. Den ene ledte til drenge bade rummet og den anden til pige bade rummet. Da hans mor og den kvindelige del af familien, når hele familien ville se hinnanden, havde vanen til at havde to sepperate bade steder, så de kunne få noget 'mande / Kvinde fred' fra hinnanden.

Hun virkede ikke underlig eller skræmmende? Det var nok første gang hun havde hørt det, selv i landsbyen virkede hun så underlig. Nok mest fordi hun ønskede så meget viden, og altid var klar på at åbne en bog end at slås, hvilket mange i byen hadede ved hende. Det var en kriger by, så at der var en person der hele tiden slap udenom, men på samme tid stod for at føre hæren, bare kunne sidde og læse bragte hende tit problemer. Hvilket var grunden til hendes hurtige beslutninger, som at åbne sit eget sår igen.
"Tilbyder du mig nu at sove i din seng?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens øjnene nærmest stillede samme spørgsmål. Hvis det virkelig var det han tilbød, ville hun dog ikke sige nej. Nok mest fordi det var normalt for hende at sove med nogle, dog var det altid kvinder hun sov med og ikke mænd, men hvor stor forskel kunne der være på disse to væsner i en seng.

Hun fulgte efter ham, da han rejste sig op. "Det ok, Men hvorfor gør du det? vent lyder det dumt?" Hun kiggede undrende op på loftet, stillede hun lige et dumt spørgsmål. Hun var ikke et lille barn, men i forholdene til hans viden, virkede hun helt sikkert som et barn. Hun sukkede dybt, hun plejede ellers at være den med mest viden, og nu stod hun enlig og snakkede med en videnskabs mand? eller hvad han nu var.
Da han fandt en trøje tog hun den hurtigt, ærmerne var en god ting. Der var altid koldt om natten, hvilket ærmerne helt sikkert ville hjælpe en del på, mens at hvis hun sov uden ærmer ville det måske virke for intimt, hvis de skulle sove i samme rum, da hun så ville vise skuldre i mørket, som var elskovs tiden.
Hun tog imod resten af tingene, hvor hun gik i bad, selv badet var anderledes end i hendes landsby. I landsbyen var det mændene der badede først og derefter kvinderne, de varmede bunden op i et kar og hældte vand i, hvor der ville være ild under, til at varme det op. men ikke for meget ild, da det ville kunne brænde dem op. De havde også et hot spring, som var tegn på at der var en lava kilde i nærheden, men det varme vand behagede dem alle, så fuck lavaen så længe det ikke gjorde dem noget.

Alex vidste ikke helt hvad han skulle svare til hendes spørgsmål. ''Du er velkommen hvis du har lyst, men det er helt op til dig selv. Og angående såret, badet, tøjet og overnatningen? så ser jeg det som hyggeligt selskab.'' han smilede varmt og skulle til at fortsætte videre, men stoppede op. ''Ehm.. vil du fortrække at jeg instruere dig i hvordan ventilerne fungere?'' Han kiggede kort på hende og tænkte på om hun vidste hvad de forskellige ventiler bruges til? Han rodet i lommerne og fandt noget stof frem fra hans lommer, af en gammel klud. ''De ventiler jeg binder stoffet til, skal du blot dreje på. De andre er til mere ehm... komplekse dele af rengørings processen, der iblandt damp bad og mudder bad for at rengøre kroppen. '' Alex bankede 3 gange på døren, men efter få sekunder uden svar, gik han ind i det kvindelige bade rum.

Rummet var opdelt, så der var en række kar, med en lille udsugning ved enden af bunden, samt et rør lige over, så man kunne ligge sig ned, mens vandet ville sive over ens hoved, så man kunne nyde varmens dampe. Alex gik over og fandt de 'basic' ventiler, som han tænkte hun mest havde behov for. Der i blandt Varmt vand og der efter den anden ventil, som ville åbne op så vandet ville kunne sive ud.

Han bandt 2 stoff på den som gjorde at vandet ville sive ud og 1 stykke stof, til den der åbnede for det varme vand.

''Den ventil, som har et stykke stof på sig, skal du blot dreje og der vil komme varm vand ud og den ventil med to stykker stof på sig, lukker vandet ud. '' Blandt de to ventiler Alex havde nævnt, var der flere andre. I en række af 4 gange 8 rækker, mens de ventiler han havde kun nævnt var dem som var på række 2 ud af de 8.

Hun nikkede til hans ord, mens han bandt stoffet omkring de forskellige ventiler. Tøvede Evaline dog ikke et sekund med at tage kedeldragte af, hun følte sig en smule svedig i den dragt. Den ville aldrig kunne måle sig på nogle måder, med hendes normale tøj, der var lavet af læder og pels. Hvad man dog ikke gjorde for at holde sig skjult for fjende.
Da han rejste sig op, nikkede hun til ham, som et tak for hjælpen. Først da han var ude af lokalet, smed hun undertøjet og tændte for vandet. Selv hans bad var underligt bygget, dog fascinerende. Først nu kom hun i tanke om at han havde nævnt noget med at fortælle de forskellige skrøner til sine egne børn, betød det han havde børn? Ikke at det var et problem, men hvordan skulle børn kunne finde ud af at bruge dette underlige bad?

Da hun var færdig gjorde hun som han havde sagt, lukkede vandet ud og tog den trøje på som han havde lånt hende. Hun samlede kedeldragten op og foldede den sammen, mens hun roligt gik ud af badet igen. Han havde sagt at det var op til hende hvor hun sov, så hvis hun sov inde på hans værelse, ville han udentvivl have det nemmere ved at dræbe hende. Derimod var der mere plads at slås på, inde på hans værelse, hvilket gjorde det nemmere for hende at forsvare sig selv hvis det skulle ske.
Hun smilede for sig selv, og nikkede kort. Hans værelse det blev, hun gik derind, hvor hun lagde kedeldragten i et hjørne på gulvet, hvor hun tog det han havde ladt hende skrive i op. Hun satte sig på en stol, hvor hun begyndte at skrive ned hvad hun havde oplevet, hvilken følelse det havde været, deer fik hende til at føle sådan. Samt hvordan det var kommet, hvorfor rødmede man overhovedet. Vent måske vidste han det, han gjorde det jo en del?

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ((som hun sidder og påklædning))

Hun drejede hovedet mod ham og stirrede en smule på ham. Han vidste en del, så hvorfor skulle han ikke også vide dette? Eller måske anede han ikke hvad det var, hun havde jo på peget det før, hvor han ikke rigtig svarede. Hun sukkede kærligt, mens hun kildede sin hage med fjerpinden.

Alex havde gået ud af badeværelset, mens hans tanker faldt omkring hendes krop. Hvordan hun var opbygget fra top til tå. Han havde kigget og studeret, som en hver anden mand sikkert nok ville gøre i hans situation. Dog var der noget anderledes ved hende her, hun var bestemt anderledes. Hvorfor ville en indbygger fra en landsby være så meget interesseret i viden, specielt når det er en krigs by hun var fra?

Alex fortsatte over til kontoret, mens han nu tog en fjer pind, noget blæk og papir til at hun kunne skrive på. Han fortsatte videre tilbage til sit værelse, mens tankerne kørte rundt. Hun var jo, som sådan en pæn pige, men hvorfor virkede hun så fjern? Hvad var hele hendes formål med at være her? Var det blot for at finde information også forsvinde videre?

Flere og flere spørgsmål dukkede op i Alex's hoved, mens han havde kort forbi køkkenet og samlet en mindre smør kniv og lagt den ved siden af tøjet, som en mindre joke. Han lå lidt på sengen og tænkte kort over dette, han lukkede kort øjnene, mens tankerne fløj rundt. Dog da døren til hans værelse åbnet sig igen og hun trådte ind og tog skrive redskabet satte han sig halvt op og kiggede kort på hende.

''Må jeg spørge hvad du skriver? Samt hvorfor du var i mit værksted?'' Han sad lidt og ventede på svar, mens han så halv undrende på hende. Hans stemme var rolig og varm som altid, men nysgerrigheden havde lagt sig. Hans blik faldt der efter på hvordan hans trøje lagde sig på hendes krop, samt da hun drejede blikket og så på ham, kunne han ikke lade vær med at tænke ordet 'nutted'

Hun opdagede kniven, hvor hun roligt kørte den lidt mod sin hud, bare for at tjekke hvor skarp den var. Hvilket som en hver anden smør kniv, aldrig rigtig var skarp nok, hvilket fik hende til at lade den ligge. Hvorfor ligge sådan en kniv på en bunke tøj, det gav ingen mening for hende. Hvis man skulle bruge en kniv, ville en dolk være bedst, på den måde ville man være sikker på kvaliteten.
Hans spørgsmål om hvad hun skrev, fik hende til at kilde sig op af kinden med fjerpinden. "Informationer om den følelser jeg fik, som da du hele tiden blev rød i hovedet. Dine kinder der blev rosen røde, og det at din hånd fik mig til at føle en underlig form for varme, som gjorde mine kinder røde." Hun kiggede ned på papiret og derefter op på ham igen. "I min landsby gør vi ikke rigtig sådan noget, kvinderne er også en del mere undertrygte der, end her. De skal intet andet end at tilfredsstille mændene, og gøre rent. Hvilket gør at denne form for varme sjældent kommer, vi er næppe en landsby med kærlighed... Det er en landsby med død... hvis nogle gør noget godt, bliver de somregl belønnet med et måltid, som da jeg dræbte den første dæmon, hvor min far var så stolt at han...." Oh hvorfor snakkede hun nu om dette, hun fjernede sit ansigt fra Alex.
Endnu engang kiggede hun ned i bogen, som om han havde brug for at høre noget så latterligt om hendes familie, eller bys traditioner. Hun sukkede dybt, inden hun svarede på hans andet spørgsmål. "Jeg flygtede fra nogle folk, selv samme folk som næsten havde skudt en pil igennem dit hoved... Jeg tænkte hurtigt og gemte mig, så hvis du frygter at der var en dybere mening med dette, så må jeg skuffe dem Alex." Hun rejste sig op og lagde bogen samt fjerpinden fra sig, inden hun smed sig ovenpå ham.
På ingen måde forførende, eller andre ting, nope. Alex lå langs sengen, hun lå på tværs så hun lå ovenpå ham og kiggede ned på den anden side af sengen. "Anyways~ Hvor kommer alt din viden fra? Samt hvordan kan det være at du rødmer så meget? og ved du om det er en svaghed eller en styrke side?" Hun satte sig op, så hun ikke længere maste ham med sin, ikke så forfærdelig store vægt.

Alex så undrende på hende, hun var virkelige anderledes. Da hun dog fortalte omkring sin landsby og hvordan det hele hang sammen med at kvinderne var undertrygte, gav det nu mere mening om hvorfor hun reagere som hun gør. Hans blik så undrende på hende, men da hun lagde sig over ham, blev han lidt mere rød i kinderne. Hans hænder skulle lige til at holde om hende, men da hun bevægede sig op og satte sig, lod han vær med at overhovedet udføre den tanke.

''Min viden? Største delen kommer fra min fader og hans fader før ham. Det har alt sammen været gemt og husket. Vores familie skriver noter om det mest relevante af vores opdagelser, så vi ikke læser flere bøger igennem for ingen ting. Jeg rødmer fordi ehm.. '' Alex kunne dog ikke helt svare på hvorfor han rødmet, men han var ikke sikker, han tænkte det jo altid var at når han var tæt på hende, at han skulle sikre at han ikke lavede noget dumt og derved resulterede det i at han over tænkte og rødmede. ''Det.. er jeg ikke helt sikker på, men om det er en svaghed eller en styrke er op til en selv at bestemme. Efter min holdning er det en naturlig ting, som lige fra at bløde til at trække sit første vejre trækning. '' Hans blik faldt omkring sig og han satte sig op, så han kunne nu sætte sig ved siden af hende.

''Evalin, vil du tillade mig at lave et forsøg, for at se hvordan du reagere?, det gør ikke ondt fysisk og du bløder ikke af det, hvis du frygter det. '' Han lagde sin hånd blidt på hendes, mens blikket fast havde lagt sig på hendes ansigt.

Hun kørte sit hår om bag øret, mens hun kiggede ned på ham. Hans viden kom fra den ældre, hvilket ikke overraskede hende, det var jo derfor de var så hellige. De havde mere viden end de unge, hvilket gjorde at man var nødtil at se op til de ældre, på den måde ville man også bedre kunne forstå tingene. De kunne også gøre ens viden mindre besværlig, som at kæmpe, de havde tit nemmere ved at lære en det end en bog. Eller hvordan man skulle slibe ens sværd, det var nemmere at se end at læse om det, hvilket var rart engang i mellem.
Da ordet noter blev sagt, kiggede hun på ham. Ville det sige at viden var skrevet ned i små bøger, hvor de på ingen måder var særlig kompliceret? Hvilket måske ville betyde at hun ville kunne forstå dem, nu hvor hun på ingen måder havde så meget viden som Alex.
Han kunne dog ikke svare hende på det vigtigste spørgsmål, om rødmen i virkeligheden var en svaghed eller styrke. Endnu et suk slap hendes fyldige læber, hvis han ikke anede noget om dette, ville det kun betyde... At hun selv måtte finde ud af det, men hvordan, hun rødmede en enkelt gang. Men var det fordi han rørte hendes kind, nej... Det havde han gjort igen, hvor hun ikke rødmede. Hvad med ryggen, måske var det fordi han rørte ved hendes ryg, eller begge ting på samme tid?
"Så dine bøger? Eller noter, ville det være muligt eller lovligt for mig, hvis jeg læste i dem? Jeg kan komme hver dag, og læse i dem. Så de vil på ingen måder forlade dit hjem, jeg kan gøre det i nærheden af dig, så du kan se at der intet sker dem." Hendes stemme var ivrig, hun ønskede viden, ønskede at vide mere. Mange af tingene virkede til at gøre ens liv bedre, hvilket kunne gøre hendes landsby bedre. På den måde ville de kunne træne mere, end at skulle ud og hugge brænde, bare for at komme i bad.
Hans spørgsmål om at lave et forsøg på hende, fik hende til at se en smule mistroisk på ham. "Hvis det ikke indenholder smerte, giftige stoffer og eller noget der kommer til at slå mig ihjel... så det fint." At være med i et forsøg, var vel en form for ære i disse omegne? eller var det meget normalt for folkene her?

Alex så undrende på hende, men smilede blot varmt og venligt, hans venstre hånd forlod hendes og blidt lagde sig på hendes højre kind og stille begyndte at nusse den, mens han selv lod sig tættere på hende, men var klar til at stoppe, så snart han kunne ane en hvis grad af usikkerhed eller at hun viste en grad af at være truet. Han nærmede sig så tæt som muligt, hvor efter han lagde et blidt kys på hendes anden kind, blot for at se hvordan hun ville reagere, om hun ville rødme som han selv ofte gør, eller om det ville være helt andet.

Hans tanker strøj rundt, mens blikket på hende forblev. Hans venstre hånd forblev stadig på hendes kind, men stoppede med at nusse den blidt, efter at han havde kyssede hende på kinden. Hans blik var endnu observerende, for at se hvad hun ville sige og svare.

Hans tanker kredsede dog omkring om hun havde tænkt sig at lange ham en med en højre næve, eller ligge kniven i låret på ham, hvilket sikkert nok ikke ville overraske Alex.

Hun kiggede bare på ham, først en smule ud af øjenkrogen på hans hånd der blev lagt på hans kind. Hvilket gjorde det klart for hende, han ønskede at lave forsøg omkring den underlige følelse, af rødmen. Hun rettede blikket mod ham, hvor han havde nærmet sig en del. Ikke at det gjorde hende noget, hendes far gjorde det tit når hun havde gjort noget forkert, eller når hun gjorde noget godt. hvor han ruste hende ved at hviske hende i øret, eller truende gik tættere på hende.
Hvis hun rykkede sig væk, fik hun svunget en hånd mod sin kind. Hvilket nok var den opdragelse der gjorde at hun ikke havde nogle synspunkt på intimes atmosfæren ved folk. Da han kyssede hendes kind, kiggede hun ham i øjnene, ingen form for reaktion. Udover et suk fra hendes læber, det virkede ikke. Hun følte intet, udover en smule som om han ville true hende, da han kom tæt på hende. Det ændrede sig dog hurtigt, da han kyssede hendes kind, som hendes bedste mor gjorde når hun en sjælden gang kom ind i hendes hytte.
"Nogle ændringer? Var det et vellykket forsøg?" Selvfølgelig ikke, det vidste hun jo enlig godt. Hun himlede med øjnene og lagde sine hænder på hans kinder, hvor hun trak ham ind i et dybt kys. Hvis det var et forsøg på at få hende til at rødme, burde man så ikke bare starte hårdt ud. Da det var hans berøringer der gjorde det før, og ikke længere gjorde det. Ville ægteskabs løftede så ikke give hende en reaktion, eller bare en følelse af fornægtelse. Da dette jo var et løfte for ægteskabs fælder.

Han syntes ikke at spotte nogle former for ændringer i hendes kulør, dog da hun tog fat om hans ansigt og pressede sine læber imod hans, spærrede Alex øjnene op og gen gav kysset. Han lod hænderne glide om bag hendes ryg, som stille nussede hende.

Hans blik der fast faldt på hendes øjne og fortsatte kysset så dybt hun ville, selv om han dog rødmede lidt, da det var første gang en kvinde havde givet trækket til et kys. Alex troede nu fuldt og fast på at denne person, nok ville være interesseret end blot et venne lagt forhold mellem dem, så han lod hånden ind under trøjen, som let berørte hendes bare ryg, men blidt nussende bevægelser. Hans blik var stadig fast lagt på hende, mens tons vis af tanker kørte rundt.

Både omkring hvorfor denne kvinde valgte at give Alex det ordenlige kys, samt at hun virkede som en der blot ville havde det lige på og hård. Hans tanker fortsatte, mens hans læber fortsatte på hendes og hænderne der nussede hendes ryg, selv om den ene hånd ver under trøjen og fortsatte med blide bevægelser på hendes ryg.

Da han kyssede hende igen, kunne hun føle blodet blusse en smule op. kinderne der tog en smule farve, men denne gang spillede hjertet også en lille rolle. Det slog hurtigt og varmede hele hendes krop op, ved at sende blodet rundt i årene hurtigere end før.
Hendes grå øjne var gemt bag hendes øjenlåg, mens hun forsatte kysset. Da følelsen af hans hånd der kørte op under hendes trøje, fik hende til at rødme endnu mere. Følelsen blev større? Så det var altså berøringerne der gjorde dette, så de holdte en stor rolle med det hele. Men Coil rødmede uden man rigtig rørte ved ham, hvilket gjorde det en smule underligt for ham. Hun trak sig derefter væk fra ham, hvor hun rejste sig op og gik hentil bogen igen.
Hun satte sig denne gang i sengen, hvor hun begyndte at skrive ned igen, om alt. Hendes puls, hendes måde at føle på og ikke mindst hvad der forårsagede det. "Det giver stadigvæk ikke rigtig mening... Et ægtesskabs løfte plejer ikke at bringe sådan en følelse, ingen fra byen har nogle sinde rødmet under ægteskabsløftet, så det giver på ingen måde mening... Måske.." Hun rettede blikket mod ham, og derefter mod bogen, det skiftede engang imellem. "Måske virker det ikke, hvis man er på vej til at blive gift..." hun skrev nogle få ting ned i stikord, inden hun lagde bogen fra sig.

Alex så undrende på hende, hvor efter han rejste sig op og stilte sig bag hende. ''Det kan være at det er de blide berøringer, som ingen af dit folk har mødt før? Sig mig Evalin, har alt drejet sig om at være den stærkeste? at alt forgår på den stærkeste overlever?'' Han så undrende, men sænkede sig i øjenhøjde, så hun altid havde mulighed for at se hvor han befandt sig. ''Hvis dette er tilfældet, så er det fordi ingen mænd har været blide mod kvinden? indtil videre er det ved blide berøringer, at man ikke går direkte, men mere at ligge det blandt at acceptere kvinden er lige så en stor del af livets circlus, som manden er.'' Alex kyssede hende på halsen, mens blikket forblev på hende, hans følelser for hende drejet sig kun i en bestemt retning. 'hende'. Hans tanker havde for længs givet op og lige nu kørte det på impulser, han havde aldrig følt dette foran en anden kvinde, specielt ikke noget som fik ham i samme facination, som når han skal indfange element ånder.

Hans spørgsmål fik hende til at tænke, alting begyndte jo at give mening for hende nu. "Vores samfund fungere på at den stærkeste overlever, men mest ved mændene. De kæmper hvis der er to der ønsker samme kvinde, ham der overlever er ham der får hende, kvinderne skal se på og intet andet. Vi har intet at skulle have sagt, eller.. " Det var ikke helt sandt, hvis nogle ønskede Evalines hånd skulle de derimod kæmpe mod hende, og så snart hun ikke kunne kæmpe mere, eller hendes far sagde det var nok. Ville hun være forlovet med manden, hvilket gjorde hende den sværeste at få for alle mændene. Hun var jo hær leder, hvilket gjorde at hun også lå op af en af de stærkeste i landsbyen.
Alexs ord var oprigtige, hvis det virkelig omhandlede dette, ville det så betyde at blide berøringer kunne give hende en varme som denne. Den var forvirrende, men også rar på samme tid. Et lille smil formede sig på hendes læber, da han pludselig lænede sig ind og kyssede hendes hals. En kraftig rødmen kom frem på hendes kinder denne gang, nok mest fordi hun ikke var forberedt på dette. Hvilket gjorde at hun ikke havde nået at sætte det hele sammen igen, så hun ikke ville rødme så meget.
Følelsen af hans bløde læber mod hendes hud, fik hende til at rykke en smule på hovedet, for at give mere plads til ham. Hendes øjne søgte kort mod loftet, inden øjenlågene faldt i.

Hans læber bevægede sig fra halsen videre op langs kæben og hen imod hendes egen læber, som blev afsluttet med et kys. ''Evalin, jeg..'' Han stoppede kort og så undrende på hende. ''Hvis dette er samfundet du har, hvordan er jeres love? jeres traditioner?!'' han stoppede sig selv brat og bakkede skridt tilbage. Fordi nu tænkte han at han nær havde ødelagt alt, specielt fordi hvis kvinden ikke havde det store at sige, ville det betyde at hendes far var den som valgte hendes mand. At kvinden skulle tie og manden skulle vise sit værd, som hun nævnte. Alex vidste nu at han var på vej til at rodde sig ud i noget han ville fortryde, men han var også interesseret i hende, specielt efter alt det de havde lagt.

Hans blik faldt på hende, mens han satte sig foran hende. ''Ville dette betyde, at hvad jeg har gjort lige nu har gjort dig uren?'' Han så op på hende, usikker på om det har været et træk han har lagt eller ej, om han har gjort noget forkert eller ej. Alex havde ingen andelse af hvad hendes landsby's traditioner var.

Hans læber der nærmest legede på hendes bløde hud, fik hendes krop til at sitre, var dette normalt. Burde hun skubbe ham væk, inden noget endte galt? Eller var dette stadigvæk en af forsøgene. Da hans læber placerede sig på hendes, lagde hun sine hænder på hans bryst kasse og kyssede ham tilbage. Dog tids nok til at han træk sig væk fra hende, hvilket gav hende en følelse af at have gjort noget forkert, hun fjernede sine hænder fra ham med det samme.
"Vi har ikke kærlighed, alting omhandler magt... Hvis manden ikke er i stand til at beskytte kvinden, er han ikke i stand til at beskytte nogle. Hvilket tit ender med døden, eller at blive sat i staldene, hvor han kommer til at bo med grisene, hvor alle vil se ham som en af dyrene. Han få derfor mad med dyrene, og vil være den der skal tage sig af dem, hvis der sker dem noget vil han få skylden og højst sandsynligt blive halshugget." Hun lod sin finger glider over sin hals, for at illustrer det en smule.
Med traditionerne var hun ikke helt sikker på hvad han mente. "uhmm, Vi har en tradition med at på ens 18års fødselsdag, vil lederen af byen have fundet en person på samme alder, som en selv og helst dæmon, som personen skal kæmpe imod og dræbe. Det er en kamp på liv og død, hvilket gælder for både kvinder og mænd... omkring ægteskab er det anderledes for mig, normalt skal manden vise sit værd overfor over hovedet, du ved... ham der sidder på den store stol." Hun kørte sin hånd igennem det halv fugtige hår, mens hendes øjne søgte en smule væk fra ham. "Manden vil skulle kæmpe mod en af krigerne, som ligger på nogle lunde samme styrke som ham, hvor de kæmper til døden eller til han siger stop. Ved mig... Jeg skal kæmpe mod ham der ønsker min hånd i ægteskabet, hvis jeg vinder skal jeg dræbe ham, hvis han vinder er det så snart min far siger stop eller til jeg selv giver efter... Hvilket betyder at jeg har et valg." Hun rettede igen øjnene mod ham, efter fulgt af et lille smil.
"Uren? Sådan noget køre vi ikke med, vi gør hvad vi lyster. Men hvis du er den der tager min mødom, vil det sige at den der end får min hånd i ægteskab, vil komme efter dit liv. Hvis du så vinder over ham, betyder det at du kan erklære dig min eller andre fra min landsbys mand, alt sammen kommer an på hvem det er du selvfølgelig får i seng med... da det betyder at du var en af de få der nåede så langt, eller voldtog personen. Så skal 'min' mand kunne forsvare min ære, ved at dræbe ham." Hun kiggede ned på ham, gjorde dette ham nervøs?
"Er vores måde at leve på virkelig så forskellige i forholdene til jeres? Hvordan er jeres traditioner?" De havde selvfølgelig også en tradition under fødsler og når man blev gift, men af en grund følte hun ikke at han ønskede den viden. Hun satte sig ved siden af ham, hvor hun kiggede nysgerrigt op på ham.

Alex sad lidt og tænkte over det. Han havde aldrig helt tænkt så langt angående giftemål og ægteskab, men af hvad han syntes hans mor talte, var det noget med at spørge faderen om hans datters hånd, men om dette var alt havde Alex ingen andelse om.

'' Så vidt jeg forstår, er det at manden spørger om kvindens hånd overfor hendes fader. Dog når det er højer stående viser manden sikkert nok sit værd, enten ved at vise sin magt, som kunne være inde for hvor mange mænd han har under sig eller hvem han har at gøre med.'' Alex sukkede kort, men der efter så op på hende. Han forstod nu, at den person han sad overfor, var en landsby høvdings datter. En royal person, så at sige, hvilket var underligt for Alex. Han havde ikke helt indfundet sig med sådan noget stads. Da hun havde sat sig ved siden af ham, lagde han hånden på hendes kind. ''Du er i sandheden... Facinerende og inspirerende'' Han kyssede hende kort på kinden, mens hans blik forblev på hende. Hans mand dom havde allerede for længs givet op og var klar til fest og farver, men Alex var stædig og ønskede ikke at gå til 'action' uden kvindens accept. Dette var noget som han mente var uacceptable, og han ville aldrig tvinge sig imod hende.

Han hviskede lavt efter at havde kyssede hendes kind '' Vil de eller ønsker de at lade vor lyster ligge? Da mit hjerte inderst begær for dem, men jeg ønsker ikke at ty til vold. '' Hans brune øjne faldt fast på hendes ansigt, mens hans ene hånd lod blidt på hendes, afventede på hendes svar.

Deres traditioner var langt anderledes end disse menneskers, hvilket bare gjorde det hele mere fascinerende. Så de behøvede ikke at dræbe hinanden eller slås, for at få hånden ved kvinden.
Det virkede næsten latterligt for Evaline, da hun jo var vokset op med vold og så meget andet.
"Jeres traditioner er i sandhed underlige i forhold til vores..." Hun smilte kort for sig selv, da han pludselig lagde en hånd på hendes kind og kyssede den anden. Forsøget var vel slut? Eller tog hun fejl igen?
Hans hvisken fik hende til at rykke sig væk fra ham. "De er godt klar over, at hvis vi gør sådan noget vil der uanset hvad, være et tidspunkt i dit liv, hvor en person fra min landsby kommer for at dræbe/henrette dig? Tør du gå det i møde" hun smilte lumsk til ham, mens hun afventede hans svar.
Det hun sagde, gjorde det også klart at hun var jomfru. Da det kun var den anden mand der tog ens uskyldighed, der ville få et tidspunkt i livet hvor pigens ægtemand kom efter hans hoved

Han lyttede blot til hendes ord, men da hun rykkede sig væk fra ham så han underligt på hende. Han vidste allerede nu at han var igang og havde nået langt i sit project om at erobre himlen, med at flyve. Specielt uden drager eller vinger, men med hjælp af magi go videnskab. Han tænkte sig kort om og smilede kort. ''Hvis dette skulle være en død, som er værd at vinde, ville jeg acceptere det. Da til den tid han skal finde og henrette mig, har jeg allerede forsvundet fra jordens overflade og er i himlens plan. Jeg vil erobre himlen uden hjælp af vinger eller drager.'' Han smilede varmt og hans stemme havde ingen nervøsitet, som om at dette var hans livs mål. ''Jeg vil gøre det muligt for du og jeg at kunne være i himlens plan. At kunne formå at være oppe i skyerne og selv røre dem ved kun brug af elementernes hjælp og den viden vi er tildelt.'' Han smilede varmt og kunne næsten lugte himlens skyer tæt hos sig.

Men hans smil stoppede og han så på hende kort efter en tanke strøj sig. ''Hvis jeg skulle vinde deres hjerte, ville dette betyde at jeg skulle kæmpe mod jeres landsby's bedste kriger?'' Han løftede det ene øjenbryn og så halv undrende på hende, mens han satte sig igen på sengen og afventede på hvad hun havde interesse af at svare ham.

Hans ord forvirrede hende og gjorde hende på samme måde også mere klar over hvem hun havde med at gøre, hvilket skabte et smalt smil på hendes læber. Alex ønskede på ingen måder et bindene forhold, hvilket burde være den eneste grund til at forene ens kroppe. "Så de mener altså at de er død allerede der, eller at de på en underlig måde har groet vinger?" Hun rykkede sig endnu engang væk fra ham.
Han kendte hende ikke, og ønskede allerede at tilbringe tiden i himlen med hende? Gad vide om han ikke var fra hendes klan, sådan tænkte mændene tit. Sådan også tit på kvindernes former, og på at få mere end en i sengen af gangen.
Da han rettede blikket mod hende, og slap sine ord fri, smilte hun kort. "Hvis de skulle ønske min hånd, ville de skulle kæmpe imod mig... Hvis de ønsker min kærlighed, aner jeg intet om denne følelse, som er mere eller mindre en skrøne for mig." Hun trak på skulderne, i hendes tid havde kærlighed været for de svage, da de tit blev blændet af deres kærlighed til den anden person. Hun smed sig ved siden af ham og krammede puden, det var jo sent. Ikke at hun ikke elskede at høre på hans historier, eller at snakke med ham. Men trætheden steg over hende, sammen med mørket der opslugte solens stråler.

Alex så bag sig, da det så ud til hun lå inderst, mest ind mod vægen, han nussede hende langs ryggen. ''Ikke vinger, men ved hjælp af maskiner. Jeg vil være en af de første der kan komme op til himlen, ved hjælp af elementerne.'' svarede han roligt og lagde sig ved siden af hende, med et mindre smil på læben.

''At havde en kamp mod dig? dette ønsker jeg ikke, jeg vil ikke skade nogle og heller ikke begynde nogle former for kamp. Det er spild af gode resourcer og specielt også en større mængder sorg der skabes bag efter.'' Hans hånd fra hendes ryg blev fjernet og han rejste sig der efter op og fandt et tykt skind tæppe frem. Hans familie elskede pels, som ofte kom fra de nordlige bjerge. En hvide snedækkede skinds tæppe, som hans familie næsten lige havde fået anskaffet sig, til Alex's års dag, da han færdig gjorde sin første prøve i at binde et element til en genstand.

Han lagde det let over hende, hvor efter han satte sig ved siden af hende. Han overvejede at spørge hende om hvorfor hun var her, hvorfor hun ikke bare dræbte ham, siden han var blot en mand. Hans blik faldt på det hvide skindtæppe, som dækkede hende fra overkroppen og ned over føderne. ''Hvis i er sigtet efter ikke at frygte noget som helst, hvad er din største frygt så?'' Han lagde sig ved siden af hende, med ansigtet pejende i retningen af hendes, hans blik var faldet på hendes, mens hans egen træthed kriblede sig over ham, halv nøgen som han nu var, kun iført et par bukser, faldt han næsten i søvn.