The Thunders curse - Faye - Logan - Jo

Faye kunne godt høre brudstykker af samtalen imellem dem. Det var lidt problematisk at hun på en og samme gang forsøgte at holde sig væk fra sin nye familie, men også var nysgerrig omkring dem. Det føltes som om nysgerrigheden var hendes natur, men det var hendes opdragelse at holde sig væk fra overnaturlige, på nær når hun tog livet af dem. Faye kunne mærke et smil falde hen over hendes læber, da Jo sagde hun bedre kunne lide hende, end de to andre af hendes søskende. Det varmede vel et eller andet sted. Hun var bare ikke vant til at høre folk sige sådanne ting om hende. Hun blev altid groft undervurderet og set ned på af de andre jægere. Faye drejede sig rundt, da Jos stemme igen lød. ”Tak. Det var svært at tyde om hun virkelig var taknemmelig, eller om hun sagde det som en tom gestus. Hun var ikke engang selv klar over det. Måske var det også derfor, hun holdt sig lidt på afstand, end til hun havde fundet ud af det. ”Så deres findes mennesker i familien. Who figured.” Faye var lidt ambivalent med at være i familien. Hun havde hele sit liv tænkt over hvem der kunne være hendes familie, hvad de lavede i det øjeblik, og en del af hende vidste at det var en mulighed, de var overnaturlige. Hun var splittet, for hun kunne ikke være en ordentlig jæger, hvis hun kunne drikke the med overnaturlige - søskende eller ej. Det virkede bare underligt for hende, og hun var nød til at genskabe hele hendes identitet på ny, hvilket bestemt ikke var en let ting. ”Undskyld jeg er lidt.. Bitchy.” Det var trods alt en stor omvæltning for hende.

Logan så på Jo, da hun tilføjede til det Caroline havde sagt. Det var meget ærlig. Det var jo generelt. Men det var forfriskende. Mange gemte sig bag løgne og hemmeligheder, og det blev bare trættende i længden. Han så kort over på Caroline med et smil, da Jo bevægede sig hen og kyssede ham på kinden. Han skulle til at sige noget, men han vidste ikke hvad han skulle sige, så han lukkede bare munden igen, og vendte sin opmærksomhed imod Caroline. ”Hvordan går det?” Han havde ikke set hende i noget tid. Han havde dog hørt rygter om hende, hvor størstedelen sandsynligvis var usande, så han lyttede egentlig ikke til dem. Men han havde håbet på at høre fra hende, fremfor at høre hendes navn på andre læber. Det var dog ikke noget han ville dvæle i. Han ønskede ikke hun skulle have dårlig samvittighed. Logan var bare ikke altid den bedste man kunne være sammen med. Det vidste han også selv. ”Jeg har ikke hørt fra dig længe. Alle andre taler om dig, men jeg er sikker på det mest er løgne. Hvis man kender dig, ved man de ting ikke ville ligne dig.” Nogen var gået så langt at sige, hun var gravid. De glemte åbenbart at tænke på hun var en vampyr. Hun kunne slet ikke blive gravid. Efter det var Logan stoppet med at lytte, det var i hvert fald ikke sandheden de snakkede om.

Utroligt nok, så var Jo meget forbedret på stødende kommentarer fra Faye - det tog ikke på hende overhovedet. Hun smilede faktisk lettere over sin søsters attitude. Det betød, hun ikke var den eneste der opførte sig sådan lidt reserveret. Josette trak lettere på skuldrene.
"Jamen det skal du ikke undskylde for, sådan opføre jeg mig det meste af tiden." Jo lo kort af sig selv og kørte en hånd igennem det mellem blonde hår. "Denne her familie er lille, den er ekstrem kompliceret. Til tider utilregnelig. Vi kan drive hinanden til vanvid.." Hun gik længere ind i rummet. "Men når der er problemer, er der ingen du hellere vil have på din side. Allyson og Eliza har valgt at forlade os. De gad ikke andet end at diskutere med Caroline. Vi kendt for vores monseriske adfærd, og vi er monstre... Caroline og jeg er i hvert fald. Men vi ikke hjerteløse, om du vælger at kendes ved os eller ej. Så vil du altid være vores lillesøster Faye. Du en del af os nu, om du vil leve med det eller ej." Jo kørte en lille hårlok ombagved Fayes øre og smilede varmt. Det var sjældent man så det... som VIRKELIG sjældent! Jo tog sig selv i det og trådte et skridt tilbage.
"Se mig.. jeg opføre mig så sukkersødt nu." Hun grinede kort af sig selv. "Logan har forslået vi bliver her til væsnerne smutter væk. De vil nok tro vi stukket af og lede efter nyt kød. Så kom ind i stuen, så kan vi snakke lidt.. jeg kan lave noget mad til os.. de to andre lever jo ikke ligefrem på vores kost." Blinkede Jo drillende med det ene øje til Faye.
Døren til stuen var dog stadigvæk åben, og det var et lille hus. Det ville også sige, at Logan og Caroline havde hørt den bløde side af Jo. Ikke det gjorde hende så meget, trods alt så var det indenfor trygge rammer. Hun var i stand til at være en glad pige, trods alt det ry som den hårde tøs hun gerne ville have.

Faye lyttede til hvad Jo sagde, og kunne ikke lade vær med at smile lidt af det. Det var dog ikke det indtryk Faye havde fået af Jo. Hun havde virket venlig. Men måske var hun sådan over for sin familie? Det var ikke til at vide, da hun jo knap nok kendte sin søster. ”Det tvivler jeg ikke på. Det er bare meget at tage ind.” Hun ville ikke kommentere på det med, at de var monstre. Tidligere på dagen havde alle overnaturlige været monstre i hendes øjne, nu var hun ikke længere så sikker. Hun gengældte Jos smil, og lod hende fører hårlokken om bag hendes ører. Det var ikke normalt hun lod folk komme så tæt på hende, måske havde Faye allerede fået lidt tillid til sin søster. ”Det lyder godt.” Faye sendte Jo endnu et smil, før hun blidt tog fat i hendes hånd. ”Tak fordi du får mig til at føle mig, som en del af familien.” Hun slap hendes hånd igen, og gik forbi Jo ind i stuen. Det var første gang Faye overhovedet havde hørt om hendes familie, og nu stod hun med to af hendes søstre, og vidste der var tre mere. Dog ville hun sandsynligvis kun komme til at møde Aurora, men det var en stor familie. Før havde hun intet haft, nu havde hun fem søstre, og hvem ved hvad der ellers fandtes derude af familie? Hun satte sig i en stol og så tomt ud i luften. Det krævede hele sikkert noget bearbejdelse, men hun skulle nok få det til at fungerer, før eller siden.