Karneval - Anna

Time: 9 om aften.
Vejr: Smule overskyet, ingen tunge mørke skyer ellers klar himmel.
Dresscode: Kvinder: meget fin kjole og maske. Mænd: Tuxedo eller lignende samt maske.
Omgivelser: Et godt stykke ude fra Firewood Village ved et en stor herregård med enorm rig familie.

Vlad var kommet via sin hestevogn og stod foran en stor port med nogle privat vagter med en meget fint klædt tjener som tog imod folks invitation til ballet og karnevallet.
Der var mange mennesker som bevægede sig mod porten eller op af den lange grussti mod det store hovedbygning hvor ballet samt karnevallet ville blive holdt. Folk var rimelig spændte og mange folk med en partner som selvfølgelig også havde en invitation, familien kunne ikke have at fremmet uden en invitation skulle få lov til at feste og dance samt spise af alle de mange lækkerier af mad der ville blive servicerede senere.
Vlad bevægede sig med sofistikerede bevægelse og med et fast greb om hans stoks ulvehoved og stoppede foran tjeneren og laverede sin invitation og fik lov til at gå gennem porten.
Vlad bar en lang sort trendcoat, sort tophat og en vandrestork med toppen formede som et ulvehoved, derud over var han klædt en sort fin vest, en sort tørklæde omkring ham som samlede sig foran ham på brystkassen.
Med nogle fint pudset sko med en smule hæl på samt nye sorte bukser bevægede han sig mod gårdens kæmpe hovedbygning og de åbne oplyste døråbning som der strømmede folk indenfor.
Dog det var ikke fordi at der var få folk udenfor, nej der var mange folk som nød at bevæge sig rundt i de mange smukke haver før ballet og karnevallet startede rigtigt, fyrværkeri blev sendt op i luft og lyste hele himlen op over den kæmpe herregård, hvilket fik alle folk til at klappe og nyde de mange flotte farver.
Vlad var allerede godt igang med at blande sig med de andre gæste, snakke om hvad der nu lige faldt dem ind dog ansigtet han viste udenpå var en facade, takket være hans onkels oplæring.
Hans onkel mente højt og helligt, eller helligt var nok ikke helt det rigtige ord, men han holdt fast ved at en rigtig gentemand, ikke en forsøger, nej en rigtig en, en gentlemand er ikke en title, det er ikke en status, det er hvem du er som person og han mente at for at kunne klare sig i denne verden, måtte man skabe fire masker, fire barrikader.
Den første maske.
Det ydre blik en anden person ville få af en og er der man holde sin facade op.

Den anden maske.
Denne maske er det man viser frem sammen med tætte venner, dem man absolute kan stole på.

Den tredje maske.
Det er blandt familie medlemmer og elskede.

Den fjerde maske.
Dette er en maske man aldrig må eller vil vise eller dele med andre eller verden for den sags skyld, det er her man gemmer de dybeste og personligeste tanker og minder.

Vlad stod nu endelig indenfor i velkomshalen og kiggede sig op med sin trofaste stok blev han modtage af en tjene som spurgte om han måtte tage Vlads frakke, så han kunne hænge den op indtil Vlad valgte at forlade ballet. Efter som det var en bal og karneval, så bar alle masker, alle skulle bære masker for at overhvoed at kunne komme indenfor, selv om man havde en invitation, selv tjenerne havde masker på.
Vlad selv bar en meget mørkeblå, næsten sort ulvemaske og følte sig helt hjemme i disse omgivelser.

Anna havde det meste af dagen holdt øje med en ung pige, det var på tide at Anna snart fandt den som hun skulle beskytte resten af sit liv, det var på tide at hun udførte sit arbejde, til ære for hendes familie, hendes mor og far regnede med hende, og hun ville gerne gøre dem stolte over hende, det var der ingen tvivl om.
Hun havde hørt at denne unge pige, skulle til et karneval, hvor der var en masse rige mennesker der kom og dansede og hyggede sig sammen.
Anna tænkte at det var en god mulighed for at se om denne unge pige havde brug for hjælp, og hvis hun havde, så havde Anna fundet den rette at beskytte.
Men for at kunne komme ind til denne fest skulle man først være klædt fint og have maske på havde hun hørt, det kunne hun dog sagtens klare, men man skulle også have invitation, som var et mindre problem, men Anna havde en plan som nok skulle få hende ind, lige meget hvad.
Hun havde taget en meget fin [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] på, den var flot rød og havde et flot design. Hun havde også faldt en yderst flot [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], det var dog stadig mærkeligt for hende at have den på, hun vidste ikke meget om mennesker, hvordan de klædte sig og omgik hinanden, men hvis det var sådan her, så var det godt nok det mest mærkeligste hun havde været ude for.
Hendes hår var sat op i en stor tyk hestehale, og hendes læber var helt røde.
Der var dog noget som hun havde, som det andre ikke havde.
Der var to kæmpe store hvide engle vinger bag på hendes ryg, som hun fløj og den unge pige der skulle til bal.
Da hun var kommet ind af døren, med tilladelse af vagten, sneg Anna sig ind gennem et vindue øverst oppe, for at ingen skulle se hende.
Så snart hun var inde, var hendes vinger skjulte igen, så ingen kunne se dem.
Hun gik ned af trapper for at endelig komme til den sal de skulle være i.

Da hun lige skulle til at gå ned af den sidste trappe, blev hun stoppet af en ung mand. "Hvad laver du her oppe?" spurgte han meget forvirret.
Anna vidste ikke hvad hun skulle svare, hun kunne ikke rigtig afsløre hvem eller hvad hun var, hun måtte dog finde på noget at sige, noget et menneske ville sige.
"Øhm... jeg ledte bare efter toilettet, men øh jeg fandt det" sagde Anna.
Manden kiggede lidt undrende på hende, men nikkede så bare og fulgte hende med ned under til de andre gæster.

Nu var det nu, hun skulle finde den pige, se om hun var værd at beskytte, ellers måtte hun videre til at finde en anden... eller måske bare helt give op.. NEJ! det måtte hun ikke tænke, hun måtte slet ikke tænke sådan, hun skulle udføre sit job som hendes mor og far ville have, det var hendes skæbne, hendes mål at gøre sine forældre stolte af hende.

"ahh willkommen Vlad, ich habe jemanden, den ich möchte, dass Sie sich zu treffen" hilste en tysk officer Vlad. Det var en lidt ældre mand, en smule mave og med en maske som havde en stort overskæg. Den tyske officer var iklædt i sit fineste officer uniform med medaljer og monokel samt en sabel som var mere til pynt end til brug at kamp. Vlad fulgte officeren og blev ledt hen til en gruppe blandet af meget fint klædt mænd og kvinder som havde en samtale om hvad lød til at være meget snobbet, hvilket ikke rørte ham overhoved da han var oplært til at klare sig.
en af kvinderne som var lidt ældre begyndte at fortælle om hvor vigtig hendes families netværk var til handlen i hele landet og hvor mange herregårde de ejer og så brød en af de andre mænd ind og fyrte en af deres egne vilde fortælling deres families værd og værdi i herregårde.
Hvad havde først handlet om hvem der havde den største indflydelse gik over til det overnaturlig og væsne, dette emne var altid så underholdende for ham, selv om Vlad aldrig tabte masken over folk.
"Jeg siger dig Grete, jeg så en ægte engel flyve oppe på himlen!" udbrød den ene kvinde.
"Ej Ingrid nu du fjollet, engler er ikke andet end overtro" viftede Grete med hånden som tegn på at Ingrid måtte havde en livlig fantasi.
[color=#ff3399]"oh godaften oberst og hvem er det de har med" spurgte den ene af dem og kiggede på Vlad med et interessant blik i øjet.
[color=#cc3333"This is an old friend of mine, Vlad Acheron"[/color] introducerede obersten ham. Vlad bukkede fornemt for dem begge to og de to herre, nok kvindernes partner som selv bukkede fornemt for Vlad.
Klokken lød til at nu var det tid til at bevæge sig ind i den kæmpe store og lange spisesal så folk kunne sidde ved det ekstrem lange spisebord som var dække for godt og vel hundrede personen alt efter hvor mange der nu kom.
Alle folk begyndte at sætte sig til bords og gjorde klar for maden som snart ville komme, men først var der lige en tale som hosten takkede alle de mange mennesker som var kommet.

Anna fandt hurtigt pigen som hun havde planer om at beskytte, hvis det nu var hun havde brug for det, hun vidste ikke hvad det var der gjorde at det lige præcis var denne pige, men der var bare noget over hende, som trak Anna ind.
Anna holdt sig på afstand, da hun ikke ville ses af pigen, hendes far havde sagt til hende, at det var bedst at den man beskyttede ikke vidst at man eksisterede, så det havde hun planer om at følge.
Imens gik hun rundt mellem de andre, nogen prøvede at føre samtaler med hende, både mænd og kvinder, men hun var meget kort i sine svar, så de endte med bare at gå videre til sidst.
Indtil hun så blev stoppet af en kvinde, som bare ikke ville lade hende gå.
En ældre kvinde, klædt i en sort kjole med en sort maske på, som hun selv holdte oppe for sine øjne.
Anna tabte pigen, hun kunne ikke finde hende længere, men hun kunne ikke gå fra damen, for det ville være uhøfligt og sådan var hun bestemt ikke anlagt.
Hun blev hos damen som talte meget om hendes afdøde mand som hun var sikker på var blevet en engel og Anna kunne ikke lade være med at grine lidt af det.
De var faldet i snak, indtil der blev kaldt til bords, hvor alle skulle sidde ned, det havde hun ikke lige regnet med, men hun måtte vel bare sætte sig ned som alle andre, selvom hun egentlig ikke var inviteret, men de havde vel taget højde for alt.
Hun blev sat ved siden af damen fra før, hvor de faldt i snak med det samme igen, eller det var nu bare damen der kørte hele samtalen rundt, mens Anna lyttede og gav nogle svar af og til.
Samtalen endte dog da der kom mad på bordet, Anna kiggede ned på maven, men hun havde dog allerede spist, så hun lod den bare være, selvom det så ret så lækkert ud, men hun kunne bare ikke spise mere, hun havde heller ikke lyst, til det ville være uprofessionelt. når hun nu var på arbejde, eller prøvede at være på arbejde, hvis det ikke havde været fordi hun blev stoppet midt i sin luren på den pige hun ville beskytte, hun kunne dog ikke mærke nogle tegn på at hun skulle være i fare, det var det første hendes far havde lært hende, at man kunne føle hvis den man ville beskytte var i fare, for at kunne nå til dem i en fart
Alt var som det skulle være, ville hun da tro i hvert fald.
Hun havde aldrig været til sådan noget her, sådan et bal var hende helt fremmede, så hvad man gjorde der vidste hun heller intet om, men hun måtte bare følge med strømmen tænkte hun, hun kunne ikke gøre meget andet.

Vlad sad selv og førte en samtale med obsesten om mulige handle mellem deres herregårde da de begge havde matrialer den anden kunne bruge. Da maden var kommet på bordet stod der tjener som var klar på at servicere gæsterne som at hælde vind op i deres glas. Vlad tog ikke noget mad, han havde ikke brug for menneske mad da han ikke var menneske men noget ingen ville tro han var.
Dog drak han vinden da han godt kunne lide smagen, det var en hel speciel smag som han aldrig ville blive træt af. Som spistningen fortsatte derud af skiftede Vlad lidt frem og tilbage mellem folk at snakke med til hans øjne faldt på en meget ung gude smuk pige, næsten umenneskelig smuk pige. Han havde en fornemmelse at hun viste et ansigt og gemte på et andet, hvilket interesseret ham, det fascinerede ham men desuden sad de skrådt for hinanden og på hver sin side af det lange bord, så han brugte ikke mere tid lige nu på det og faldt i snak med Ingrid som stadig havde et godt øje til Vlad, selv om hun allerede havde en partner med sig.
Da folk havde spist og fået snakket, tog tjerne alle folks tallerkener og bar dem ud for så at bringe desert som var alt fra eksotiske frugter og ice i mange forskellige farver.
Snakken fortsatte igen til folk ikke kunne spise mere og så blev det taget væk også til folk sad uden tallerkener. Folk begyndte at rejse sig og sprede sig igen da balsalen ikke lige var klar endnu, så folk de fandt helt automatiske stede af befinde sig i den store herregård.
Mange af mændene var bevæge sig ind i stuer hvor de stod eller sad og røg cigar samt fik et glas wiskey samt fik lavede forbindelser eller handelsruter.
Da klokken slog 12 blev dørene til den kæmpe festsal åbnede for gæsterne så de kunne komme ind og blive beundret udsmykningen på festsalen.
Vlad kiggede rundt kunne ikke lige se den unge smukke fremmede pige, men var måske ikke så underligt da det strømmede ind med gæster og alle havde masker på.
Meget kort tid efter alle var inde i fest salen blev der lagt op til dance til [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] der spillede i siden af festsalen.

Anna kunne mærke hun var ved at blive meget utålmodig, fordi hun skulle sidde og vente på at finde den pige hun ville holde øje med, hun kunne ikke få øje på hende i denne folkemængde ved bordet, der var alt for mange og Anna var i forvejen ikke god til at være sammen med for mange mennesker, slet ikke i så lang tid som hun var der.
De sad bare og spiste deres mad, mens Anna sad meget fokuseret og kiggede rundt på mange forskellige personer, nogen kunne hun fornemme på dem at de ikke lige var mennesker, det afslørede deres aura. Der var en aura hun slet ikke kunne lide, og den tilhørte en ung herre, som fangede hendes blik på et tidspunkt, som hun kiggede på hende.
Hun kiggede dog hurtigt væk, da hun ikke ville have at han skulle komme efter hende, efter de efterlod bordet.
Da deres tallerkner blev taget væk, troede hun det var slut, men da de kom ind med alt muligt andet efter, sukkede hun meget tungt og lænede sig bare tilbage i stolen og lukkede øjne, bede virkelig til et sted for at dette bare skulle slutte nu.

Hun rejste sig hurtigt op, da der endelig blev taget helt af bordet og folk begyndte at gå lidt omkring.
Hun begyndte at gå rundt omkring folk for at finde den pige, men hun havde på fornemmelsen at hun sleti kke ville finde hende igen, så hun måtte bare vente til hun kunne mærke noget var galt.
Hun kunne ikke gøre meget andet, for hun kunne simpelthen ikke finde pigen, for alt i verden kunne hun havde gået hjem uden Anna vidste det, det var lidt skræmmende at tænke på, men hun vidste det jo selvfølgelig ikke.
Da der blev åbnet til en stor sal, fulgte hun bare strømmen og gik med ind.
Hun kiggede sig rundt, det var godt nok et stort rum, hun havde aldrig set sådan et stort rum, hendes forældres hus var ikke engang så stort som det.
Hun stoppede op da musik begyndte at spille, hun havde på en fornemmelse hvad der skulle ske nu, folk skulle danse og det skulle hun slet ikke nyde noget af.
Hun stilte sig lidt væk fra alle de andre, hun havde fået nok af mennesker og deres primitive levevilkår og deres ligegyldige snak om ingenting, alt det de snakkede om havde jo ingen betydning, det var ren... pladder. Hun rystede på hovedet af dem, Anna havde altid set mennesker som under hende, hendes mor og far havde aldrig kunnet lide det, men hun synes bare ikke de var stærke nok til nogensinde at måle sig med nogen anden, de var ligegyldige mennesker der havde brug for hjælp til alt. Det kunne hun absolut ikke lide.

Som dansen fortsatte og musikken blev spillet derud af, havde Vlad afleverede sin stok og tophat til en tjener og blev mødt af kvinde som havde haft et godt øje til ham hele aften og spurgte om han dansede, nærmest flirtende til ham.
Som den gentlemand han var bukkede han og tog hendes hånd og gav den et blidt kys og førte hende ind på dansegulvet og sluttede sig til de mange andre dansere. Kvinden dansede som hun var blevet lært, fint og fornemt, Vlad bevægede sig sofistikerede og tog føringen som en gentlemand ville gøre til sådan et bal her.
Da de havde danset lidt rundt guidede han kvinden hen til sin partner og bukkede foran hende igen med hånden på brystkassen og en arm ned langs kroppen og forlod hende så, for han havde fået øje på en anden person han var meget nysgerrig at snakke med, men han blev dog desværre stoppet flere gange af folk som ville snakke med ham, kvinder som mænd, dog for to forskellige ting.
Mændene var det typisk om et bestemt emne, hvor kvinderne typisk var om han havde lyst til at dance, hvilket han selvfølgelig bukkede og tog kvindens hånd og førte dem alle ind.
Selv Anna blev mødt med yngre mænd og lidt ældre end hende selv om de måtte stjæle hende for en dans.
Som natten fortsatte fandt Vlad endelig frem til personen han havde prøvet at komme hen til og nærmede sig hendes bagfra.
Uden at efterlade så meget som en eneste lyd når han gik henimod hende kunne han fornemme arogans over denne pige, hvilket han nød men viste ingen form for hentydning til at han gjorde. Vlad stod nu foran Anna og smilede charmerende til hende.
"Bonsoir mademoiselle" hilste han fornemt og bukkede for Anna som han havde gjort for alle de andre kvinder som han havde hilst på.
"Jeg synes ikke at havde set dig før og jeg er ellers ret kendt med folk som kommer til disse bal" begyndte han.

De mænd som havde kommet hen til hende, som havde spurgt om hun ville danse, havde hun blevet nød til at sige ja til, men det var hende en gåde at de kom hen til hende, da hun stod så langt væk fra dem som hun kunne, men alligevel kom de hen til hende og spurgte hende op til dans.
Hun dansede nu fint nok, hun havde lært noget, men da der havde været mange henne hos hende, begyndte hun at føle sig en anelse træt og svimmel for at blive svunget rundt så meget, hun var ikke vant til at danse så meget som hun havde gjort nu, alle dem som havde inviteret hende op for at danse, det var vildt hvor mange der havde gjort det.

Hun stod nu helt roligt og prøvede at få sig noget luft, da der lige pludselig stod en foran hende igen, det var manden med den aura hun ikke kunne lide.
Den fik hende til at bakke lidt væk fra ham, da hun fik en følelse inde i sig, en mørk følelse, som om noget var galt, og noget var seriøst galt med ham.
Hun bed sig i læben, da han sagde at han ikke ligefrem havde set hende før, det var en af de ting hun ikke lige havde taget højde for da hun sneg sig ind til festen.
Men i stedet for at lyve til ham, fortalte hun sandhenden med noget af et skævt smil. "Jeg kravlede ind af et vindue oven på" sagde hun og stilte sig i en lidt mere afslappet position end før, dog var hun stadig på vagt over for ham.
Hun kiggede op og ned af ham, gav ham elevator blikket og lande så ved hans øjne igen.
"Øhm hvem er du?" spurgte hun så nysgerrigt, stadig med sit skæve smil.

Vlad mærkede allerede en meget defensiv aura fra hende og som den gentleman han var i dette her karneval, "I mean you no harm mademoiselle" forsikrede han hende med sit charmerede smil med mystisk over ham.
"Ville det ikke havde været nemmere at gå ind af døren?" Spurgte han hende selv om han godt havde regnet ud at hun nok ikke havde en invitation, men han lod det ligge, ingen grund til at tilkalde vagterne.
Med sit charmerende gentlemands smil bukkede han fornemt foran hende, som om hun var en dronning kommet langvejs fra. Ikke desto mindre bukkede han for hende mens han introducerede sig selv som, "Vlad Acheron mademoiselle" og stod oprejst igen, "og hvem måtte du mon være m'lady?" Spurgte han hende og placerede sine hænder bag ryggen og kiggede hende i øjne, det var ikke høfligt af en gentlemand at glo på en kvindes krop, specielt ikke når man var til sådan et stort fint bal som dette her, han ignorede at den unge smukke pige gav ham elevator blikket og beundrede hendes smukke træk på ansigtet og det gude skønne øjne.

Hun troede egentlig ikke rigtig på ham, da han sagde at han ikke ville gøre hende noget ondt, men hun kunne mærke at der var noget ondt ved ham og hun kunne ikke lide det overhovedet.
Hun valgte derfor bare at tale direkte, hvad hun tænkte. "Jeg har på fornemmelsen at det ikke er rigtigt" sagde hun og ville bare genre holde afstanden mellem dem som var nu.
Hun hævede øjenbrynet af ham, da han spurgte om det ikke bare ville være lettere at gå igennem døren. Hun rystede på hovedet af ham. "så vidt jeg forstår med sådan nogle fester her, skal man have en invitation..." sagde hun og trak på skulderne, stadig ikke helt klar på hvordan sådan noget her mennesker pjat virkede.
Hun kiggede lidt forvirret på ham da han bukkede for hende, det var ikke noget hun var vant til, det  var mærkeligt, det var menneske adfærd, men hun vidste at  han ikke var menneske, det var helt sikkert, han var for mørk til at være menneske, hans aura var for ubehagelig til at kunne være et menneskes.
Så Vlad var hans navn, det skulle hun nok huske fremover, hun tvivlede dog på hun nogensinde ville se ham igen, eftersom dette ikke var noget hun kom til overhovedet.
"Mit navn er Anna Silver" sagde hun.
Hun studerede ham meget, den måde han stod på, den måde han var på, han var meget rolig, ikke en der skilte sig ud fra folkemængden hvilket undrede hende med hans aura.
Hun kiggede på hans maske, det var noget mærkeligt noget at have masker på, det gjorde det meget mystisk, og  hun havde en trang til at tage masken af ham og se hvad der gemte sig under den, det var ved at drive hende til vanvid, men hun holde sig lidt i skindet.

Som den gentlemand han var, måtte han invitere hende op til denne nye sang, var af en kendt sang blandt de fine og fornemme og var endda til at danse til og selv om Anna måske ikke var vand, men ikke desto mindre rakte han hånden mod Anna, "må jeg få denne dans?" Spurgte han, stadig med sit charmerende smil og ventede på hendes svar. "Eller fortrækker de heller lidt forfriskning?" Spurgte han efter da hun måske gerne ville friskes lidt op med væske før hun ville fortsætte med ballet. Det var ikke svært at få fat på noget at drikke da der gik ret så mange tjener rundt med en bakke som bar forfriskninger, dog kun vind, men Vlad var sikker på at de kunne skaffe vand, hvis det var det Anna havde brug for.
"Eller måske trænger mademoiselle til lidt luft?" Spurgte han og holdt armen klar for hende, så hun kunne tage den, hvis hun gerne ville ud og havde lidt luft, dog ville det også redde hende fra at blive opdaget af tjenere eller vagter hvis hun blev stoppet og de pludselig spurgte hende ind til hvem hun var og tjekket listen af folk som var til stede.
Ikke så langt bag Vlad stod der noget fyre på Annas egen alder og stod nærmest bare og ventede på at kunne få hendes opmærksomhed eller spørger om hun ville danse, de var næsten fortryllet af hendes engleagtige skønhed, man skulle næsten tro hun var en ægte engel. Vlad var en høj flot og velbygget mænd i starten af 30'erne, eller det var hans look i alderen, hans rigtige alderen var stort oppe på ancient men takket være hans race transformation, hvilket betyder han ikke kan dø af alderdom og stadig vil ligne sig selv på 32 år.

Nærmest et irriteret suk kom fra hende, da han spurgte hende op til dans, hun havde så ondt i benene og hun var begyndt at blive træt, hun havde opgivet kampen for at finde den pige hun kunne tænke sig at beskytte, hun kunne lige så godt tage hjem hvis det var, men han virkede interessant, så måske skulle hun bare blive, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, men inderst inde havde hun bare ønsket hun havde blevet hjemme i sin dejlige sofa og ædt alt muligt og bare hygget sig med en god bog eller noget, som hun plejede at gøre.
Hun havde dog også sine forældre at tænke på, de ville ikke synes om det.
"Um... jeg har danset nok for i dag tror jeg, mine ben gøre ondt" sagde hun og grinte lidt.
Hun kunne måske godt trænge til en forfriskning, men ikke noget af det de kom rundt med og gav til folk, det var hun ikke særlig vild med.
Men da han spurgte om hun havde brug for noget frisk luft, nikkede hun lidt.
Hun kiggede på hans hånd han rakte frem mod hende og tog imod den, med det samme kunne hun mærke noget helt galt, noget som var helt forkert ved at bare røre ham, hun kunne ikke lide det, så hun tog hurtigt sin hånd til sig igen.
"Øhm... jeg kunne godt tænke mig at komme lidt udenfor" sagde hun og kiggede på ham, hun havde ikke lagt mærke til de drenge bag ham, der godt ville have hendes opmærksomhed, fordi hendes opmærksomhed var på ham eller på gulvet.
Hun var ikke god til at se andre i øjne, hun kunne ikke lide det, hende forældre havde altid sagt det var meget uhøfligt, men hun kunne ikke lide det, hun tænkte meget på sig selv som en uperfekt engel, men så alligevel en engel som de skulle være.

Med et lille venligt smil da hun tog hans hånd men så trak den tilbage igen, nu vidste han hvad hun var, en engel og sikke nogle arogante dejlige tanker hun dog havde, det var ikke en kæmpe måltid han fik ud af det, men lidt alla som små pinemader til at holde en kørende, dog intet blev afslørret fra hans side hvad han var igang med psykisk med hendes tanker.
Vlad vendte sig rundt til og med præcise og lydløse bevægelser stod han med et fint udsmykket glas med vand i og rolige bevægelser rakte han glasset til hende med den ene arm om bag ryggen for hende til at kunne tage glasset med vand i.
Han bukkede sig lidt strakte armen ud for hendes som et tegn på, 'm'lady først' og ville følge med hende udenfor.
Vlad åbnede for døren så de kom ud af det kæmpe store balrum og det var nærmest som at komme ud fra et lidt indelukket rum da de begge fik en kølig luft i ansigtet da en tjener lige havde åbnet en dør for at gå udenfor for at hente mere vind.
"M'lady, lyst til at gå en tur i de mange haver, har hørt at de skulle havde noget meget smukke måneblomster som kun kommer frem når månen er fuld" tilbød han hende og hævede armen til hende så hun kunne holde om den så de kunne gå ud hvis, det var det hun nu havde lyst til.
Imens de stod foran døren til balsalen var en tjener påvej henimod dem med en liste, nok listen over folk som var tilstede.
"Øhm undskyld mig sir, men du skulle vel ikke have stødt på en kvinde som som ikke hører til her?" Spurgte tjeneren Vlad som kiggede på Anna ud af øjenkrogen og så tilbage til tjeneren, "det har jeg desværre ikke my good sir, mig og min partner her er bare på vej udenfor for en lille spasser tur" forklarede han tjeneren som kiggede lidt på Anna, han minede ikke at havde set denne unge kvinde gå ind af porten til herregården, men han tog Vlads ord for det og undskyldte belejligheden og hentede Vlads sorte frakke og tophat samt stok som havde et meget velkendt sølv ulvehoved for hånden til at holde om.

Hun kiggede meget undrende på ham, hvem pokker var han dog, hun var begyndt at være mere forsigtig omkring ham, mere observerende, men der var absolut ingen ting ved ham, han var så rolig... måske for rolig, det kunne hun ikke helt sige.
Hun smilede da han stod med et glas vand i hånden til hende og rakte det til hende, hun tog roligt imod det og begyndte at drikke af det.
"Tak" sagde hun og holdt bare lidt på det, da der stadig var noget i og det skulle ikke gå til spille, hvis hun ikke skulle hjem med det samme.
Hun smilede af det han gjorde da han så bukkede for at hun skulle gå først, det var meget mærkeligt for hende, at det blev gjort, men det var vel sådan nogen rige folk var, det kunne hun ikke sige, hendes mor og far var ikke rige på den måde, de var rige på så meget andet end penge som mennesker satte så højt efter, som om det kunne rede deres beskidte sjæle.
Hun trak vejret dybt, da Vlad åbnede døren, der var en del køligere og mere rummeligt på en måde, og det behagede hende meget.
Hun kiggede op på Vlad, da han spurgte om de skulle tage en tur i haven, og se nogle måneblomster, hun nikkede bare, blomster interesserede hende ikke meget, men bare at komme ud ville være meget dejligt. "Ja, det kunne jeg godt tænke mig" sagde hun smilede til ham, bare så roligt hun nu kunne, selvom hun ikke helt stolede på ham og hans rolige adfærd.
Hun hævede et bryn da han hævede sin arm til at hun kunne tage om den... hun vidste ikke helt i starten, men endte med at gøre det, da en tjener kom hen til dem.
Hun sank en klump da tjeneren spurgte om de havde set en dame der ikke burde være der, little did he know, hun stod lige foran ham.
Hun kiggede overrasket op da Vlad sagde at han ikke havde stødt på en og at hun var hans partner. Hun var meget taknemlig for det, det var sødt af ham, kunne man sige, selvom hun var fuldstændig sikker på at han ikke var sød... eller måske ikke fuldstændig.
Da tjeneren var væk endelig, ånede hun lettet ud. "Tak for at dække over mig" sagde hun og kiggede op på Vlad.

Vlad nikkede gentlemandsargtig til hende med sit charmerende smil som et tegn på at det var ingen ting og førte hende udenfor mens månen skinede når skyerne havde passerede den, så det var lidt blandede med månens lys og sort nat. Dog var der sat fakler op over det hele så folk kunne se hinanden hvis de var udenfor.
Det så ud til at de ikke var de eneste som havde haft samme idé, for der var et par stykker, fleste af dem var et par som ville væk for at være alene men stadig være med til ballet. Som de gik ned af grusstien, Annas arm om Vlads, gik de ind i haverne og noget som man ville bemærke ved Vlad var hans evne til at nærmest bevæge sig som en skygge, som om han var en skygge, det hjalp nu heller ikke at han havde sort tøj på.
Men så igen, fordi Anna havde sin arm om hans, virkede han stadig tilstede ved siden af hende.
Som de vandrede rundt i den store have, var det uden tvivl at se hvad for nogle der var måneblomsterne, nogle helt hvide men med et skær som månen selv giver dem så de lyste op som månen, dog ikke lige så kraftigt.
"Hvad bringer dem så til dette ball m'lady?" Spurgte han hende og og guidede hende hen til en bænk som de kunne sætte sig ned på.
Det var overraskende ikke overvælende koldt at være ude, men der kom en gang i mellem lidt blæst som tog i deres hår, eller Annas, Vlad havde ikke langt nok hår for at det kunne bølge i vinden som Annas.
Det var en meget anerledes oplevelse, det at have masker på mens man var sammen med andre folk, det gav en vis mystik og ukendthen da man ikke kunne se det meste af ansigtet, eller halvdelen for de fleste masker, der var altid dem som kun lige dækkede for øjne, men de fleste folk havde så vidt forskellige og pragtfulde masker på at ingen var ens.

Hun gik roligt med Vlad ud i haven, hun kunne stadig mærke hans mørke aura som han gik tæt på hende, hun var ikke synderlig glad for at kunne mærke det, fordi det var ikke en særlig behagelig følelse for hende, alt den mørke hvor hun var lys, det var som om det opslugte hende på en måde, det var en anelse stærkere end en dæmons, så fyldt med had at det gjorde hende syg. Hun kiggede op på Vlad med et undrende men nervøst ansigtsudtryk.
Der var kun et væsen fyldt med så meget had, hun havde aldrig kommet tæt på et, men hendes far havde fortalt hende om dem, han sagde at hun aldrig skulle bare nærme sig en, de var ikke til at stole på overhovedet, så det gjorde hende en anelse bange at være så tæt på Vlad, selvom han virkede som en okay mand, han havde ikke gjort hende noget indtil videre, han havde kun været meget høflig over for hende, hvilket hun ikke forstod.
Hun kiggede meget på Vlad, da han var meget interessant for hende, som om hun ventede på hans næste træk, som at dræbe hende måske, gøre hende ondt, der måtte være noget ved den mand som ikke var rigtigt, han var ikke som hendes far havde beskrevet dem, slet ikke og det skræmte hende på en måde hun slet ikke kunne lide.
Da de satte sig ned på bænken sad hun faktisk ikke langt fra ham, for selvom hans aura virkelig var ubehagelig for hende, så var den meget interessant for hende også.
Hun grinte lidt da han spurgte hvad der fik hende til ballet. Hun trak på skulderne og smilede. "Jeg er skytsengel, hvis det ikke er faldet dig ind, men... Jeg har ikke fundet den jeg skal beskytte endnu, og jeg så denne pige, som jeg havde en form for bond med, så jeg troede det var hende, hun førte mig hertil, men hun blev opslugt i mængden så jeg ikke kunne finde hende" sagde hun og trak på skulderne igen.
Hun lænede sig tilbage i bænken og krydsede hendes arme som tegn på at hun var utilfreds. "Jeg troede at jeg endelig havde fundet den jeg skulle beskytte resten af mit liv, jeg troede endelig jeg skulle igang med det jeg var skabt til" fortsatte hun og kiggede bare ud i luften, imens hun nød den kolde brise en gang imellem.

Vlad lyttede til det Anna sagde, han sad med begge hænder på sin stoks ulvehoved og kiggede på hende som hun sankkede, "Aha" lød det fra ham og nikkede i forståelse. "Er du sikker på personen du var efter ikke bare er taget hjem?" Spurgte han hende og vendte sit blik mod et par som passerede dem på en lille havesti som gik rundt i haven. De lignede to nyforelsket teenager, kvinden, beruset, fnisende og røde kinder. Manden, ekstra kælende med sine hænder, arm om kvinden, også beruset. Begge to en smule besvær med at gå.
Vlad kiggede tilbage på Anna da parret havde gået fordi dem, "jeg er sikker på at du nok skal finde dit bånd" sagde han og rejste sig op og kiggede ned på Anna og bøjede sig ned med en åben håndflade for modtagelsen af Annas hånd så de kunne gå tilbage arm i arm som de havde gået ud, de måtte se at komme tilbage til festlighederne.
"Kan være vi kan finde din pige indenfor m'lady" kom det så fra ham med sit charmerende smil igen, han lignede en snu ulv med masken på og hans charmerende men snu smil som det enste man kunne se og så selvfølgelig hagen.
Man kunne høre festlighederne meget svagt fra dette sted de befandt sig ved men som de nærmede sig hovedbygningen blev musikken højere og de passerede flere gæster.
En tjener åbnede døren for Vlad og Anna som de kom indenfor i ballsalen igen, stadig med folk som dansede, drak, snakkede eller fik lidt lækkerier som var sat op modsat til hvor orkesterede befandt sig og spillede nye sange.
"Må jeg få denne dans mademoiselle?" Spurgte han høfligt og havde sluppet hendes arm for at bukke foran hende med en hånd på brystkassen og en arm som gik en smule ud som var en måde at spørger en smuk kvinde på om hun ville give manden der spurgte, den ære at danse med ham.

Hun gav et kort ha fra sig, da han forslog at hende pigen måske kunne havde taget hjem. "Sjovt nok strejfede den tanke også mig... Men i det mindste kan jeg mærke når hun er i fare... Hvis hun var den rette altså" sagde hun og trak på skulderne. Hvis hun ikke kunne føle pigen overhovedet, så var hun nok heller ikke den rette at beskytte, så havde det måske bare været forgæves at snige sig ind. Det havde været en smule dumt når nu hun tænkte over det, hendes mor og far ville nok ikke blive glade for at høre at deres datter brød ind i et hus til bal, men de ville måske kunne forstå hendes grund? Det var lige meget nu, det kunne hun tænke på, på et andet tidspunkt.
Hun kiggede på ham og smilede af det han sagde, det var meget sødt sagt, i forhold til hvad han egentlig var, det var på en måde... Beroligende at høre ham sige det.
"Det håber jeg, ellers er jeg en skændsel til hele min slægt jeg har på bagen, alle store skytsengle" sagde hun og fnøs, hvorfor skulle hun lige være født ind i den familie... Men dog... Så elskede hun sin familie mere end noget andet.
Hun kiggede på ham da han rejste sig og rakte sin hånd frem, som hun tog om og kom op og stå, det havde været rart med noget frisk luft og det havde været ret rart at tale med ham også, selvom de var to forskellige personer der helst ikke skulle kunne enes.
Hun hævede et bryn, ikke fordi at han sagde at de kunne finde pigen der inde måske, det kunne de måske godt, men at han kaldte hende det, m'lady, det var meget mærkeligt for hende, det var meget fint og det var hun ikke vant til. "Bare kald mig Anna" sagde hun og smilede til ham.
Som de kom tættere på musikken og det hele igen, jo mere havde hun bare lyst til at tage hjem, der var for mange mennesker, for høj lyd, Anna var en pige som nød stilhed frem for alt og at være alene satte hun stor pris på, men hun gik dog med ind, bare for at blive hos ham lidt endnu for at se hvem han egentlig var.
Da de kom ind sukkede hun tungt, men tog så bare en dyb indånding og tænkte at det nok snart var ovre.
Hun smilede da Vlad pludselig spurgte hende op til dans, hun stod lidt og tænkte over det, bare for at pine ham, men smilede så til sidst og nikkede. "Det vil jeg meget gerne" sagde hun

Vlad gav Anna et fornemt nik til hende, "som de ønske m'lady" kom det fra ham og det var ikke en gang fordi han drillede hende med at sige det, men det var næsten et krav blandt de rige og snobbede at man sagde m'lady eller anden form for ærefuldt title til hende, eller hvert faldt blandt andre folk.
Som de bevægede sig ind på danse gulvet, kiggede mænd efter Anna som sultende ulve, dog på en lidt skjult måde da det ville være uhøfligt at stirre.
Vlad gik ud fra at Anna vidste hvordan man [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] til den nye sang der blev spillede. Som de begyndte med at danse sammen med de andre sagde Vlad intet, men kiggede direkte ind i øjne på Anna sammen med at han smilede charmerende men dog stadig intet sagde til hende, med mindre hun selvfølgelig snakkede til ham.
Som dansen fortsatte og skiftede dans under sangen, nød Vlad sin possition lige nu, han kunne føle alle den jalousi der var rettet mod Anna fra mange af de andre kvinder som gerne ville danse med Vlad og omvendt for mændene som rigtig gerne ville 'lære' Anna af kende og danse med hende, det var et rent måltid for ham og han blev bare sulten for mere og mere, som de nærmest fodre ham med dårlige tanker, dette ville ende som et fantastisk bal.
Da sangen sluttede og dansede med sangen klappede alle af orkesteret som havde spillede dog natten fortsatte dog stadig og med natten fulgte musikken og gæsterne.
Vlad førte Anna ud for dance gulvet og forsvandt kort fra hendes side og stod pludselig foran hende som om han var kommet frem fra den rene luft med et glas med vand i da dansen havde fortsat i et godt stykke tid.
"Jeg er imponerede m'lady" roste han hende og bukkede for hende, ikke et kæmpe og overdrivet buk men lige akkurat nok.

Hun sukkede tungt da han stadig kaldte hendes m'lady, hun var ikke van til sådan en titel, det passede hende ikke med sådan en titel, det var meget mærkeligt for hende, for hendes familie havde aldrig nogen sinde brugt sådan nogle form for titler, de havde altid kaldt hinanden for fornavne, eller hvad man ellers var til dem, men aldrig nogen titel så formel som denne han brugte, nok fordi hun aldrig havde været i sådanne et miljø før, ja før nu.
Hun gik roligt med ham ud til danse gulvet og begyndte at danse med ham, bare følge trinende og ikke fucke det op, som hun godt kunne finde på af og til, men hun prøvede så godt hun kunne, det var ikke fordi hun ikke vidste hvordan man dansede, det vidste hun godt.
Anna holdte ikke øje med noget omkring dem, i stedet for kiggede hun bare ind i hans øjne hele tiden, nogen gange med et søgende blik, som om hun kiggede efter noget som måske kunne være inde i ham, men ellers kiggede hun bare på ham med et meget opslugt blik, hun var opslugt af ham, der var intet omkring hende, der var kun ham og så hende lige nu, det var mærkeligt, men ikke noget hun skænkede meget tanke.
Da det var slut med at danse, rev hun sig ud af hans blik og blev en smule forvirret, for det gik fra kun at være hende og ham og så kom der lige pludselig mange flere.
Hun fulgte bare med Vlad, da han førte hende væk fra dansegulvet, men hun stødte ind i en tjener før hun rigtig kunne kigge sig om og orientere sig.
Hun kunne med det samme mærke noget ved denne herre hun var ramlet ind i, han var ikke et menneske, han var en dæmon.
Hun trak sig lidt tilbage fra ham og han kiggede på hende med et undrende blik, der var flere der kiggede pågrund af alt det påstyr hun havde lavet.
"Jeg husker ikke at jeg lukkede en engel ind! hvem er du, hvad laver du her?!" spurgte han højt så alle kunne høre det, han stemme var aggressiv og Anna blev bange så hun vidste ikke hvad hun skulle sige.
Et ondt smil spillede på dæmonens læber, da han begyndte på sit andet udbrud.
"Hvad har du tænkt dig at gøre? vil du gøre os fortræd, vi er bare mennesker!" udbrød han halv panisk, alle folk begyndte at snakke indbyrdes om hvad der skette og de begyndte at blive nervøse.
Hun kunne dog godt se hvad dæmonen gjorde, og hun kunne bestemt ikke lide det.
Hun rystede på hovedet. "Jeg ville aldrig gøre nogen fortræd" sagde hun højt så alle kunne høre det.
Det lød dog ikke som om folk troede på hende, så hun vende sit blik mod Vlad, som for at få støtte fra ham, han var den som kendte nogen til hende i hver fald, han måtte kunne sige at hun ikke ville nogen noget, medmindre han selv ville hende ondt.

Vlad var rolig men holdt sig sofistikerede da en tjener pludselig udbrød og hylede op, hvilket selvfølgelig fik alle til at stoppe med hvad de gjorde, obersten som havde snakket med Vlad blev helt fornærmet over tjenerens opførelse, "Was ist die Bedeutung von diesem Schauspiel?!" kom det fra ham på tysk til en af de andre tjenere og lige kort tid efter kom hosten af karnevalet ned og forlangede en forklaring på afbrydelsen af hans fest og hans gæster.
Dæmonen begyndte at hyle op "jeg stod bare og skulle til at tage nogle af gæsternes glas og så skubbede den der tøs bare til mig!" Hvilket fik endnu flere folk til at snakke og hviskede indbyrdes mens de kiggede på Anna.
"Jeg mener det, den tøs prøvede at.. at.. øhh aaaargh nej nej, lad mig være alle sammen!" kom det pludselig fra ham folk kiggede meget forskrækket over tjenerens pludselig rædsel over for alle i salen, selv hans chef og ham han arbejdede for.
Tjeneren var stormede ud af salen og bygningen og løb ned af grusstien til porten hvor han blev stoppede af to vagter som fik ham lagt i håndjern og slåede bevistløs.
Folk havde fulgt efter ham og havde kiggede efter tjeneren, selv hosten havde fulgt efter og anede ikke hvad der havde gået af manden, det havde været noget havde skræmt ham fra liv og sands.
Vlad havde ikke fuldt med men var gået over til en tjener for at hæle ham noget mere vind op som om intet var hen og tog en lille tår, "ah, hvilken årgang, må jeg høre er det fra familiens vindmarker?" Spurgte han tjeneren og førte en helt almindelig samtale mens resten af folk begyndte at komme ind igen.
Hosten gik hen til Anna og bukkede dybt for hende, "Om forladelse frue?" Begyndte han at undskylde, "jeg anede simpelthen ikke hvad der gik af min tjener, KOM ALLE LAD OS FORTSÆTTE MED FESTLIGHEDERNE" udtrygte han med armene ud og et kæmpe smil og bukkede en ekstra lille gang for Anna og skulle ting at fortsætte men blev stoppede af Vlad.
"De skulle vel ikke være interesserede i at handle? Jeres vind er simpelthen udsøgt" startede han og de faldt hurtig i snak samt blev enig om at starte handle mellem dem da de begge var interesseret i de vare som begge parte besad.
Vlad som hele tiden havde stået ved siden af Anna, stod og nød et ekstra sip fra sit glas ikke tage hensyn til at der lige for få minutter havde fra drama og beskyldninger.
Hosten gik nu rundt og undskyldte til alle sine mange gæster og imens kunne man høre orbersten brokke sig over for hosten om den opførelse hans tjener havde til sådan en bal og karneval, hvilket hosten undskyldte mange gange.

Anna blev en anelse forvirret da der lige pludselig var en der talte tysk, begrund af al den ballade den tjener havde skabt. Hun havde ikke rigtig fået nogen verbal støtte fra Vlad, hvilket undrede hende en smule, eller ikke en smule, faktisk ret meget, men heldigvis for hende var der et eller andet helt galt med den tjener, han flygtede bare lige pludselig, efter at havde sagt nogle sætninger som ikke rigtig gav mening for hende, efter de sætninger han var kommet ud med før, som helt klart var gennemtænkt, men nu vrøvlede han bare som om der var noget galt og flygtede som blev han jagtet af noget uforklarligt, hun havde aldrig set en dæmon løbe med halen mellem benene på den måde han gjorde, han blev dog fanget, det var altid noget efter alt det påstyr.
Hun smilede høfligt til hosten som kom og undskyldte over hvad det var sket. "Det er okay, helt fint" sagde hun, selvom det ikke helt var, hun havde egentlig været i ilden i noget tid da den dæmon startede det, det havde ikke været sjovt.
Hun kiggede på Vlad som kom hen og stoppede hosten i at gå væk.
Anna smilede bare roligt til Vlad, selvom hendes tanker var langt fra rolige, hun havde mange spørgsmål og det gjorde hende træt, hun havde lyst til at tage hjem, det var ikke sjovt længere, hun havde heller ikke nogen grund til at være, måske for at tale med Vlad, men de havde måske talt nok? Desuden hørte han også til der, det gjorde hun ikke rigtigt.
Hun ville sige farvel til Vlad inden hun gik, fordi hun kunne egentlig godt lide ham, hans personlighed var fin nok, det havde været yderst hyggeligt at tilbringe noget af aften med ham, men han havde lidt travlt med at tale og hun ville ikke forstyrre, så hun vende bare om på hælende og gik ud af døren.
Hun trak vejret dybt så snart hun var ude i den friske luft, det var dejligt at være udenfor. Nu skulle hun bare lidt væk fra festen, så kunne hun sprede sine vinger og flyve hjem af, der var en ret god bid vej nemlig.

Vlad optrådte pludselig ved side af Anna uden at efterlade nogen form for lyd med sin stok under armen og igang med at tage sin tophat på. Han bar allerede sin sorte frakke og inhalerede en omgang luft og kiggede over, "ser vist ud til at det kommer til at regne snart" kommenterede han til de meget tunge og sorte skyer på den oplyste nattehimmel, takkede værd alle de mange fakler.
"Brug for et lift?" Spurgte han hende og kiggede ned på hende med et sharmerende smil og plantede sin stok i gruset som hans hestevogn stoppede op foran dem med kusken der sad.
"Good evening my lord, going home?" Spurgte han Vlad og drejede sig i sit sæde og fik øje på den gude smukke Anna som stod ved siden af dem mørkklædte Vlad. Hestevognen havde to kulsorte heste spundet for og trampede lidt i jorden med deres ene forben.
"Måske, jeg tilbød miss Anna her en tur hjem så hun ikke skulle gå alene" forklarede Vlad til sin kuske som hurtigt løftede sin bowler hat kort for hende, "Good evening miss Anna" hilste han og hoppede ned for at åbne døren for Anna og hans Lord.

Et stort smil brede sig på hendes læber, da hun kunne høre Vlads stemme ved siden af sig. Hun kiggede på ham med et blidt smil nikkede til det han sagde, det så ud til at ligge op til regn, men det var nu ikke det hun tænkte mest på.
"Du kan bare ikke holde dig fra mig, hva?" Sagde hun og grinede. Det var ikke hver dag at hun blev fulgt rundt af en mand, slet ikke et skyggevæsen for den sagsskyld, så han var rigtig interessant for hende.
Hun kiggede op på himlen, og så på ham, hun ville yderst gerne have et lift, men hendes hus var bare så langt væk fra alt.
"Meget gerne, men jeg bor ret langt væk herfra" sagde hun og smilede til ham.
Hun blev overrasket da en hestevogn pludselig kørte op ved dem, hun begyndte at blive ret så spændt, da hun aldrig havde kørt i hestevogn før, for hende var det enten gå ben eller flyve.
Hun kiggede op på Vlad med et udtryk som kun viste en ting, hun var ret så vild for at køre i denne hestevogn.
Hun kiggede på den høflige mand med et smil. "Godaften" svarede hun ham tilbage, før han åbnede døren til hestevognen for dem.
Da der blev åbnet, gik hun stille og roligt ind i hestevognen og satte sig så bare ned, imens hun så sig omkring, det var en flot hestevogn, og hun var virkelig vild efter at få den til at køre.
Hun kiggede på Vlad med et stort smil der sagde hun gerne ville igang med at køre.

Da Anna tog det først skridt ind i hans heste og satte sig godt til rette, gik Vlad selv ind og satte sig modsat Anna og med rykken til sin kuske som begyndte at køre ned af grusstien til porten som førte ud i det åbne.
Flere hestevogne rullede forbi dem eller var bag Vlads da der var flere og flere som selv var på vej hjem fra karnevalet da klokken alligevel var ved at være ret sent om natten.
Vlad kiggede ud af vinduet da de rullede ud af værtens egendom og ud på landevejen da værten boede ude for de større byer.
Han kiggede tilbage på Anna, "hvis du ville være så venlig at give mig din adresse, så min kuske kan køre dig hjem" smilede han og sad med begge hænder på toppen af sin stoks ulvehoved som var placerede mellem hans ben som de bumlede derud af.
Vlads hestevogn var meget gotisk indrettet med mørke farve, meget sort og en del mørkerøde gardiner som man kunne trække fra og til ved de lille side vindu som man sad ved. Pludselig kunne man høre regnen, den kom med et ordentligt brag og tunge regndråber lavede en berolligende tappelyde som vognen fortsatte mod hovedvejen som de fleste folk tog for at komme fra by til by. Jo tættere på større byer, på flere af gæster fra festen forsvandt da de enten skulle den modsatte vej eller skulle ind mod en by som de ikke skulle.