Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
Top posting users this month
Gil
 
Claan
 
Lori
 
Sean
 
Vetis
 
Jazmin
 
Gautham
 
Fenrer Leidolf
 
Jake
 
Razor
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Emanuel

Vores brugere har i alt skrevet 151021 indlæg in 7780 subjects

It started out so beautiful, and somehow only ended in tears [Fortidsemne]

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

It started out so beautiful, and somehow only ended in tears [Fortidsemne]

Indlæg by Gæst on Tirs 14 jun - 22:39

Tid Det er en tidlig aften
År Det er for godt 656 år siden
Sted En kro i Terroville
Omgivelse Selve kroen ligger stille hen, der er et smukt bord og det er ganske romantisk
Vejr På trods af solen er gået ned, så er vejret ganske behageligt. Det er i efterårsperioden, og her er det lettere lunt i vejret
Påklædning Hun er iført denne kjole, den er dog ikke lyserød, men derimod mere blålig. Hendes hår hænger lyst og går hende til omkring midten af ryggen. Der er enkelte fletninger i det.

Emnet er tilegnet @Zachary

Det var en smuk aften, en af de hvor hun virkelig kunne føle glæden i sit liv. Når hun var sammen med Zachary, så følte hun en glæde hun aldrig før havde følt, ikke engang i sine tidligere liv havde hun følt denne glæde. Han gav hende en tryghed, og hun ville for alt i verden ikke miste den. Før hun havde mødt ham, havde hun aldrig forestillet sig lykken og den dag han kom ind i hendes liv, så var det som om hun endelig kunne trække vejret igen. Det var som havde hun været sovende, og hun nu endelig var ordenligt vågen. Hans venlighed, havde bragt smil på hendes læber, hans nærvær gav hende hjertebanken og hans ord uendelig glæde. De havde kendt hinanden i godt over et år, men havde brugt et år som et par. Hun kunne huske hvert kys, hver omfavnelse og hver berøring. Han havde bragt hende det bedste år af hele hendes liv, endda med de tre tidligere liv i tankerne. Med ham var det hele blot bedre, og alt andet virkede så gråt i sammenligning.
I dette øjeblik var hun på vej imod kroen, hun havde kort været ude af byen, og som hun kom tilbage havde han inviteret hende på middag. På trods af de levede sammen, og her altid så hinanden, så ville hun gøre denne aften special, så hun havde tilbragt dagen hos sin søster, og her havde hun smukseret sig. Normalt gik hun ikke op i den slags ting, men for ham ville hun altid forsøge at ligne sit bedste. Han var sådan en fantastisk mand, og hun følte somme tider hun ikke fortjente ham, han var alt for perfekt for hende. Hun var blot en simpel ung kvinde, ganske vist en kvinde med tidligere liv, men hun var intet ud over det sædvanlige.

Som hun ankom, var det første hun så ham. Selvom hun havde kendt ham så længe nu, så fik synet af ham stadigvæk hendes hjerte til at banke hurtigt. Hun gøs næsten, og dette var blot af synet fra ham. I hendes øjne, var han noget af det smukkeste hun havde set, specielt som han stod der foran hende. Det var som første gang hun så ham, første gang hun følte hans nærvær og første gang de kyssede. Hun gik straks hen til ham, og her mødte hun ham med et blidt og dog passioneret kys "på en eller anden måde, så stjæler du mit åndedrag hver gang jeg ser dig" hviskede hun imod hans læber, før hun igen stilte sig fladt ned på gulvet "Gvgeyu'i (Jeg elsker dig)" sagde hun med et smil på sine læber. Gvgeyu'i var et ord hun ofte havde brugt, og det var af det sprog hun havde talt dengang hun hed A-ya, som var hendes allerførte liv. Det var et ord som betød jeg elsker dig, men i stedet for rent faktisk blot at sige dette, så var det langt mere personligt, hvis hun brugte det sprog. Kærligheden var dog også nemt at opfange i hendes øjne, specielt som hun betragtede ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: It started out so beautiful, and somehow only ended in tears [Fortidsemne]

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun - 16:23

Zachary havde levet i 25 år, da han mødte Auriol, men alligevel føltes det som om hans liv først startede der. Han havde vidst fra det øjeblik at han så hende, den smukkeste og reneste kvinde han nogensinde havde passeret, at han ville beskytte hende for evigt. Hvad han ikke havde regnet med var at han senere skulle forelskes i hende. Han burde have set det komme – med alt den godhed og charme hun havde var det umuligt ikke at udvikle følelser for hende. Og som dagene gik voksede de sig større og større, til han tænkte at han snart ikke længere have plads til dem. Indtil denne aften, hvor han stod uden for kroen, i sit fine jakkesæt og vingerne slået ind på ryggen, og han betragtede hende nærme sig ham. Betragte var måske ikke det rigtige ord – beundrede hende. Hans øjne lyste op, da han så hende og hans læber adskilte let, da han blev ramt af hendes skønhed. Det var først, da hun nåede hen til ham, at han åndede ud. Han havde glemt at trække vejret. Deres læber mødtes i et kys, noget han aldrig ville blive træt af, og hans hænder gled ned af hendes arme for til sidst at lukke sig om hendes.
”Kan det være muligt at du bliver smukkere for hver gang jeg ser dig?” sagde han mens han så ind i hendes unikke øjne. Alt ved hende var unik. Det var blot én af de ting der fangede Zachary gang på gang. Ligesom de små ord og sætninger hun kom med. Han kunne ikke sproget, hun talte, men han havde med tiden lært de fleste af dem hun sagde til ham. Gvegeyu’i var et ord som ikke blev sagt ofte, men så snart ordet slap hendes mund, spredte der en varme inden i ham, for han vidste præcist hvad det betød.
”Jeg elsker dig,” svarede han. Han ville aldrig svare hende på hendes sprog. Det var hendes unikke træk og ikke noget han ville tage fra hende.
Han stod og blev forgabt i hendes dybe blik, indtil han kort rystede på hovedet og kom tilbage til virkeligheden.
”Lad os gå indenfor i varmen.”
Han slap tøvende hendes ene hånd, men holdt den anden, mens han bevægede sig indenfor. Belysningen var dæmpet og et mindre orkester spillede klassisk, stille baggrundsmusik. Selve kroen var pyntet op med blomster i loftet, der gav en et følelse af at være ude i naturen. Bordet var allerede dækket op med blomsterblade og stearinlyst. Rødvin var også på bordet, en vin som Zachary havde valgt ud dagen før, da han vidste, at de begge to ville kunne lide den. Det var ret dyrt at spise på denne kro, men Zachary kunne ikke være mere ligeglad. Alt for at gøre denne aften så perfekt som Auriol var for ham. Han slap nu hendes hånd for at trække stolen ud til hende.
”Du ser vidunderlig ud. Hvor længe har du skjult den kjole fra mig?”
Han satte sig ned foran hende og smilede til hende. Han kunne slet ikke få øjnene fra hende. Men sådan havde det dog været fra første dag. Han tog rødvinen, hævede den kort for at vise den til sin elskede og tog så hendes glas for at hælde en anelse op.
”Vil du smage, om den har iltet nok? ” spurgte han og rakte hende glasset igen. Han kunne egentlig have gjort det selv, men han ville hellere høre hendes mening.
Zachary var en planlægger. Han elskede at lægge ting op i en plan eller en liste og det bedste var når tingene gik efter det. Denne aften var også en plan. Den skulle være perfekt. Han havde det meste planlagt nøje, men som han sad her og så på den skønne kvinde foran ham, kunne han se, at aftenen ville være perfekt blot fordi hun var der til at bruge den med ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: It started out so beautiful, and somehow only ended in tears [Fortidsemne]

Indlæg by Gæst on Ons 15 jun - 20:56

Hun rødmede svagt, og klukkede "Sikke som du kan" hun elskede når han komplimenterede hende, for modsat så mange andre, så stolede hun på ham og hun stolede på hvad han sagde. Han var en mand, som hun altid ville stole på og derfor var der ingen mistillid i hendes tankler, specielt ikke over hans valg af ord. Dog var hans ord også med til at få rødmen frem, for hun nød han fandt hende smuk og samtidig fik det glæden frem i hende "Dog må jeg indrømme, du skam også er et syn værd guderne" hun gav ham endnu et kys, denne gang dog på kinden. Hun nød når de gik ned af gaderne, at hans øjne kun var på hende og specielt når alle de andre kvinder kiggede på ham. Havde hans øjne vandret imod andre kvinder, så ville hun ikke havde hadet ham for det, der fandtes jo trods alt mange smukke kvinder.
Som han sagde han elskede hende, fik det hendes hjerte til at banke hurtigere. Hun puttede sig ind imod ham, og her hvilede hun sin kind imod hans bryst "Jeg bliver aldrig træt af at høre de ord. Hver gang du siger dem, er det som første gang og jeg føler den samme glæde igen" hviskede hun smilende. Hver gang han sagde de smukke tre ord, så følte hun den største glæde. Hun havde aldrig følt noget lignende før og hun elskede det. Hun trak sig svagt ud af hans greb, og her netop som han forslog de gik ind. Hun nikkede, og her gav hun begge hans hænder et klem, og som han gav slip på den ene hånd, flettede hun deres fingre sammen på den anden. Som de trådte ind, og hun rent faktisk så udsmykningen, blev hendes åndedrag slået fast i hendes hals. Hun lod sin frie hånd, finde vej op imod sin mund, og her stod hun chokeret og betragtede det. Havde han virkelig lavet alt dette? Havde han virkelig gået så langt, blot for at gøre denne aften speciel?

Hun blev kastet tilbage til virkeligheden, som han gav slip på hendes hånd og her talte. Hun vendte sit blik imod hans og lagde hovedet på skrå, i starten havde hun ikke forstået hvad han sagde og efter kort tid brød rødmen ud igen. Hun gav ham et hurtigt kys, og her satte hun sig ned på stolen "noget Tubinka købte til mig. Hun så den og tænkte du ville finde den passende" forklarede hun smilende, Tubinka var hendes kære søster i dette liv og en hun holde nært. Kjolen var en hun havde fundet, og straks havde hendes elskede søster tænkt på hende, og det var derforhun nu sad med den på. Som han viste vinen frem, nikkede hun anerkendende og her lagde hun benet over kors, dog ikke den at nusse ham op langs benet med sin fod. Hans ord fik hende til at nikke, og her tog hun imod glasset.
Smagen af vinen fik hende til at sukke, den var rund og helt igennem perfekt. Hun lukkede øjnene og sukkede nydende "Godt valg min elskede" hun smilede og her åbnede hun øjnende, denne gang med de tvefarvede øjne rettet imod ham. Hun lagde glasset ned, og her rakte hun over bordet, hvor hun blidt lagde sin hånd ovenpå hans "Du vælger altid det perfekte" hun strøg ham blidt over hånden med sin tommelfinger "agwadan(i)tviga gvgeyu (I love you with all my heart)" hviskede hun med en kærlig stemme, og passion strømmende ud af hendes øjne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: It started out so beautiful, and somehow only ended in tears [Fortidsemne]

Indlæg by Gæst on Tors 16 jun - 19:36

Hendes reaktion til kroens indretning frydede ham. Det var den reaktion han havde gået efter. Zachary havde det med at gøre dét ekstra for at overraske Auriol og gøre hende lykkelig. Han havde selvfølgelig sit eget liv med familier og venner, men alt dette ville han opgive hende, hvis det gjorde hans elskede glad.
Men det virkede ikke nødvendigt, for lige nu kunne han mærke glæden radiere fra hende og smitte af på ham. Hans smil blev blot større efter de havde sat sig nu, og hun åbnede munden op. At høre hendes blide stemme var formegentlig det eneste han ville savne, hvis han en dag skulle miste evnen til at høre. Han lyttede ikke til megen musik men hendes stemme var som musik for ham.
”Din søster har endnu en gang ret. Jeg finder den yderst passende,” svarede han, hvilket bestemt var sandt. Auriol var altid smuk, men kjolen var nok noget af det tætteste et klæde kunne komme på at matche hende skønhed. Hun var nu også en hård konkurrent.
Hendes hånd lagde sig over hans og en varmen spredte sig i gennem ham. Han så kort på hendes rene, tynde fingre, før han flettede dem sammen med sine og så vendte han sine blå øjne mod hendes igen.
”Det må man sige, når jeg har valgt dig,” svarede han til hendes kommentar.
Endnu en gang ændrede hun sprog til sit eget personlige. Når hun talte det, føltes det hun sagde mere ægte, som ramte det ham direkte i hjertet. Det slog ham også næsten ud hver gang og det tog ham nogle sekunder før han kunne løsrive sig fra hendes fortryllelse og kunne svare hende: ”Jeg elsker dig, Auriol. Af hele mit hjerte.” Han svarede hende ofte på hvad hun sagde til ham på sit eget sprog. Ikke fordi han ikke var kreativ nok til at finde på sit eget, Zachary var meget kreativ når det kom til romantiske kommentarer, men han følte, at hun skulle vide, at han elskede hende lige så meget som hun elskede ham, hvis ikke mere. Og så var det også fordi han kunne bruge alle de kreative ord i verden, men intet ville kunne beskrive hans kærlighed til hende. Så hellere bruge de ord, som der sendte en glæde i gennem ham når hun sagde dem, i håb om at det samme skete for hende.
Han rømmede sig, da tjeneren kom. Der var menukort på bordet, og Zachary tog et op selvom han allerede vidste, hvad han ville have – som sagt før, havde han alt planlagt.
”Jeg tager andebrystet stegt i egen sovs og med karamiliseret løg.”
Han smilede til tjeneren, da han gav hende menukortet men ikke på samme måde som han smilede til sin elskede. Dette var af venlighed og høflighed og noget han gjorde fordi han var som han var. Men med Auriol var det ikke noget han kunne gøre for. Smilet kom frem så snart han så hende.
Tjeneren tog Auriols bestilling, kom med en høflig bemærkning og gik. Zachary vendte glædeligt opmærksomheden mod kvinden foran sig igen.
”Har du nydt dagen med Tubinka?” spurgte han for at komme ind på et emne. Han snakkede sjældent om sit eget liv medmindre spurgt ind til. Hans liv var ligegyldigt. Han ønskede blot at høre om Auriol.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: It started out so beautiful, and somehow only ended in tears [Fortidsemne]

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum